Vejledning om

Årsrapporter for erhvervsdrivende fonde

Vejledningen giver en kort indføring i de generelle bestemmelser i årsregnskabsloven, og de særlige krav og undtagelser i årsregnskabsloven, som erhvervsdrivende fonde skal være ekstra opmærksomme på.

 

  • Version 1.1
  • Seneste opdatering 29. januar 2020

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

1
Kapitel
Indledning

Denne vejledning beskriver hvilke regler, der gælder for erhvervsdrivende fondes årsrapporter. Vejledningen er primært tiltænkt bestyrelsesmedlemmer og øvrige ledelsesmedlemmer, administratorer, m.v., i de erhvervsdrivende fonde, som ønsker en kort indføring i de generelle bestemmelser i årsregnskabsloven, som alle erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af, herunder også erhvervsdrivende fonde, og de særlige krav og undtagelser i årsregnskabsloven, som erhvervsdrivende fonde skal være ekstra opmærksomme på eller som især er relevante for erhvervsdrivende fonde.

Vejledningen indeholder også en beskrivelse af reglerne for indsendelse af årsrapport, Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol og hvilke sanktioner erhvervsdrivende fonde kan blive mødt med, hvis styrelsen konstaterer fejl og mangler i en årsrapport fra en erhvervsdrivende fond.

2
Kapitel
Huskeliste

Alle erhvervsdrivende fonde skal i årsrapporten opfylde en række særlige oplysningskrav. Nedenfor er oplistet disse oplysningskrav samt andre krav, som erhvervsdrivende fonde skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten.

Krav Henvisning til lovbestemmelse Afsnit i denne vejledning
Noteoplysninger om vederlag mv. til ledelsen og administrator  ÅRL § 69, stk. 1-2 og bekendtgørelse om oplysninger om vederlag m.v., som administrator modtager fra en erhvervsdrivende fond Afsnit 6.1 
Noteoplysninger om transaktioner med nærtstående parter  ÅRL § 69, stk. 3  Afsnit 6.2 
Noteoplysninger om forbindelse til anden fond eller virksomhed  ÅRL § 70  Afsnit 6.3 
Bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse ÅRL § 77 a og LEF § 60  Afsnit 6.4 
Redegørelse for fondens uddelingspolitik  ÅRL § 77 b  Afsnit 6.5 
Indsendelse af legatarfortegnelse  LEF § 80 og indsendelsesbekendtgørelsens § 1, stk.4 og § 12, stk. 2 Afsnit 8.6 

Undtagelser til krav om Koncernregnskab for moderfonde:

1) Husk oplysningskrav.

2) Indsendelse af koncernregnskab iht. ÅRL § 111, stk. 3, skal ske digitalt.

ÅRL §§ 110, 111, stk. 2-3, og 114, stk. 2, nr. 4, og indsendelsesbekendtgørelses § 13, stk. 4 Afsnit 4 og afsnit 8.4 

3
Kapitel
Årsrapporten

3.1. Årsregnskabsloven

Erhvervsdrivende fonde skal, ligesom aktieselskaber, anpartsselskaber og andre virksomheder med begrænset hæftelse, følge årsregnskabsloven. Erhvervsdrivende fonde skal derfor udarbejde årsrapporter efter årsregnskabslovens almindelige regler, jf. årsregnskabslovens § 3. Årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse, jf. årsregnskabslovens § 138.

Betegnelsen årsrapport er en fællesbetegnelse for årsregnskabet, en ledelsespåtegning, en ledelsesberetning og eventuelt et koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 2.

Det er et grundlæggende krav til årsrapporten, at årsregnskabet og eventuelt koncernregnskabet giver et retvisende billede af fondens og eventuelt koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, jf. årsregnskabslovens § 11. Årsrapporten skal udarbejdes efter de grundlæggende forudsætninger oplistet i årsregnskabslovens § 13.

3.2. Ledelsen har ansvaret for årsrapporten

Fondens ledelse har ansvaret for, at den erhvervsdrivende fond aflægger årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 8. Hvert enkelt medlem af fondens bestyrelse og direktion har ansvaret for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven og fondens vedtægt. Fondens bestyrelse og direktion har også ansvaret for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide.

Fondens bestyrelse har endvidere ansvaret for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de gældende frister. Hvis årsrapporten ikke indsendes til tiden, kan de enkelte bestyrelsesmedlemmer risikere at blive pålagt adfærdsregulerende afgifter. Se mere herom i afsnit 8.2.

3.3. Regnskabsklasser

Størrelsen af fonden er afgørende for, hvilken regnskabsklasse i årsregnskabsloven fonden er omfattet af og dermed også hvilke bestemmelser i årsregnskabsloven, som fonden har pligt til at følge, jf. årsregnskabslovens § 7.

Erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, er små virksomheder:

  1. En balancesum på 44 mio. kr.
  2. en nettoomsætning på 89 mio. kr.
  3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, er mellemstore virksomheder:  

  1. En balancesum på 156 mio. kr.
  2. en nettoomsætning på 313 mio. kr.
  3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

Erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder er store virksomheder.

Årsregnskabsloven opdeler virksomhederne i regnskabsklasserne A, B, C eller D baseret på størrelsen og klassifikationen af virksomheden. Regnskabsklase A gælder for personligt drevne virksomheder, som ikke har pligt til at offentliggøre en årsrapport. Erhvervsdrivende fonde er i praksis enten omfattet af regnskabsklasse B eller C. Små virksomheder er omfattet af regnskabsklasse B, mens mellemstore virksomheder og store virksomheder er omfattet af regnskabsklasse C. Visse bestemmelser for regnskabsklasse C er kun obligatoriske for store virksomheder.

Virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land er omfattet af regnskabsklasse D. I det omfang en erhvervsdrivende fond har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, vil fonden være omfattet af regnskabsklasse D, men det vil være meget usædvanligt.

3.4. Årsrapportens bestanddele og opstilling

En årsrapport for en erhvervsdrivende fond i regnskabsklasse B skal som hovedregel bestå af følgende bestanddele, jf. årsregnskabslovens § 22:

  • Ledelsespåtegning
  • Ledelsesberetning
  • Revisionspåtegning
  • Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Lovpligtige noter

En årsrapport for en erhvervsdrivende fond i regnskabsklasse C skal tillige indeholde en egenkapitalopgørelse og en pengestrømsopgørelse, jf. årsregnskabslovens § 78. Store virksomheder skal også iagttage årsregnskabslovens bestemmelser om redegørelse for samfundsansvar, redegørelse for opfyldelsen af det opstillede måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og evt. en beretning om betalinger til myndigheder, jf. årsregnskabslovens §§ 99 a, 99 b og 99 c.  

Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med årsregnskabslovens skemakrav i § 23 og bilag 2 til loven. Opstillingen og benævnelsen af posterne skal tilpasses, når fondens særlige karakter gør det påkrævet.

3.5. Undtagelse for mikrovirksomheder

Erhvervsdrivende fonde kan også vælge gøre brug af årsregnskabslovens bestemmelser for såkaldte mikrovirksomheder i § 22 a og § 22 b og dermed undlade at give bestemte noteoplysninger i årsregnskabet.

En mikrovirksomhed er en meget lille virksomhed omfattet af regnskabsklasse B, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

  1. En balancesum på 2.700.000 kr.
  2. En nettoomsætning på 5.400.00 kr.
  3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Holdingfonde, som besidder kapitalandele i en eller flere dattervirksomheder eller associerede virksomheder, kan ikke gøre brug af undtagelserne for mikrovirksomheder uanset at de ligger under størrelsesgrænserne. Dette samme gælder for fonde, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser som et resultat af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter.

Mikrovirksomheder er undtaget for at give følgende noteoplysninger:

  1. Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53.
  2. Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63.
  3. Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2.
  4. Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68.

Det skal oplyses i en note, hvis en fond undlader at give en eller flere af noteoplysningerne ovenfor. Hvis en fond vælger at gøre brug undtagelsen for mikrovirksomheder er den endvidere afskåret fra at anvende årsregnskabslovens §§ 37-38 og dermed afskåret fra at indregne visse aktiver og forpligtelser til dagsværdi.

3.6. Årsrapport aflagt efter IFRS

Erhvervsdrivende fonde kan frivilligt vælge at udarbejde årsregnskabet eller koncernregnskabet efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, jf. årsregnskabslovens § 137. Hvis en erhvervsdrivende fond vælger at aflægge årsregnskab efter IFRS, skal samtlige godkendte standarder følges.

Visse bestemmelser i årsregnskabsloven skal dog altid følges, hvilket er nærmere beskrevet i IFRS-bekendtgørelsen. IFRS er mere omfattende end årsregnskabsloven, hvorfor det typisk kun er erhvervsdrivende fonde med børsnoterede datterselskaber, som gør brug af denne mulighed.

4
Kapitel
Koncernregnskab

Et koncernregnskab viser de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om den erhvervsdrivende fond og dennes dattervirksomheder tilsammen var en enkelt virksomhed, jf. årsregnskabslovens § 115.

Hvis en erhvervsdrivende fond besidder bestemmende indflydelse i en eller flere dattervirksomheder, er fonden en moderfond. Bestemmende indflydelse er defineret som beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger og foreligger som hovedregel, når fonden ejere mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed. Bestemmende indflydelse kan dog i visse tilfælde foreligge, selvom fonden ejer mindre end halvdelen af stemmerettighederne – f.eks. hvis fonden ved aftale eller vedtægter besidder den bestemmende indflydelse, eller hvis fonden på dattervirksomhedens generalforsamling besidder det faktiske flertal.

En moderfond, som besidder kapitalandele i en eller flere dattervirksomheder, skal som udgangspunkt aflægge et koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 109.

4.1. Undtagelse for små koncerner

Hvis fonden og dattervirksomhederne tilsammen i to på hinanden følgende år ikke overskrider størrelsesgrænserne for små virksomheder, kan fonden dog undlade at aflægge koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 110:

  1. En balancesum på 44 mio. kr.
  2. en nettoomsætning på 89 mio. kr.
  3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

4.2. Moderfonde kan holdes ude af konsolidering

Som udgangspunkt skal både moderfonden og alle dattervirksomheder indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Selve moderfonden kan imidlertid under visse betingelser holdes ude af konsolideringen, jf. årsregnskabslovens § 114, stk. 2, nr. 4.:

  1. fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og
  2. fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

Bedømmelsen af, hvad der forstås ved begrænset erhvervsaktivitet, er den samme som ved erhvervsfondslovens § 2, stk. 2. Deltager fonden i koncernens drift ved enten selv at drive virksomhed af et ikke begrænset omfang eller ved långivning eller sikkerhedsstillelse for dattervirksomhederne, kan undtagelsen ikke benyttes.

Undtagelsen tilgodeser således de tilfælde, hvor erhvervsaktiviteterne er placeret i dattervirksomhederne, og fonden ikke direkte eller indirekte deltager i disse aktiviteter. Her kan det være hensigtsmæssigt at aflægge koncernregnskabet uden at inddrage moderfondens årsregnskab, således at koncernregnskabet i det store hele kun beskriver erhvervsaktiviteterne.

Selvom en erhvervsdrivende fond holdes ude af konsolideringen med henvisning til årsregnskabslovens § 114, stk. 2, nr. 4, ligger pligten til at udarbejde og indsende koncernregnskabet og årsregnskabet stadigvæk hos fonden.

4.3. Moderfond med én dattervirksomhed

Hvis en erhvervsdrivende fond kun har én dattervirksomhed, kan fonden undlade at udarbejde koncernregnskab, selvom koncernen overskrider de ovenfor nævnte størrelsesgrænser for små virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 111, stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt:

  1. Fonden har kun én dattervirksomhed,
  2. Fonden udøver selv kun i begrænset omfang erhvervsaktiviteter og
  3. Fonden har, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte eller udlodning, ikke tilgodehavender hos eller stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Ved dattervirksomhed menes enhver dattervirksomhed i koncernen, dvs. både dattervirksomheder, som fonden selv besidder kapitalandele i og dattervirksomheder, som en direkte dattervirksomhed besidder kapitalandele i.

Hvis den erhvervsdrivende fond kan gøre brug af undtagelsen, kan fonden nøjes med at følge reglerne for regnskabsklasse B, såfremt fonden isoleret set ligger under størrelsesgrænserne for små virksomheder.

4.4. Moderfond med flere dattervirksomheder

Hvis en erhvervsdrivende fond har flere dattervirksomheder, kan fonden undlade at udarbejde koncernregnskab og i stedet lade en dattervirksomhed aflægge koncernregnskabet for de resterende virksomheder i koncernen, jf. årsregnskabslovens § 111, stk. 3. Følgende betingelser skal være opfyldt:

  1. fonden har flere dattervirksomheder, og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt,
  2. koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og det er revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder dattervirksomheden, der har udarbejdet koncernregnskabet, henhører,
  3. fonden selv udøver kun i begrænset omfang erhvervsaktiviteter,
  4. fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne,
  5. det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af undtagelsen har undladt at udarbejde koncernregnskab, og
  6. fonden indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen skal særligt gøre opmærksom på nr. 5 og 6, da det er vores erfaring, at flere erhvervsdrivende fonde i forbindelse med udarbejdelsen og indsendelsen af årsrapporten glemmer at opfylde disse to betingelser. Se i øvrigt afsnit 8.4.

I praksis betyder undtagelsen, at koncernregnskabet aflægges og indsendes af fondens direkte dattervirksomhed ved en konsolidering af alle virksomheder i koncernen med undtagelse af selve fonden. Såfremt fonden har mere end én direkte dattervirksomhed, skal der foretages en vandret konsolidering.

Undtagelsen er særligt tiltænkt de erhvervsdrivende fonde, hvis dattervirksomheder aflægger årsrapport efter IFRS. Undtagelsen betyder, at fonden kan følge årsregnskabslovens regler, mens de resterende koncernvirksomheder kan følge IFRS.

Hvis den erhvervsdrivende fond kan gøre brug af undtagelsen, kan fonden nøjes med at følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis fonden isoleret set ligger under størrelsesgrænserne for små virksomheder.

5
Kapitel
Revision

Erhvervsdrivende fonde har pligt til at lade årsregnskabet revidere af en godkendt revisor (statsautoriseret eller registreret revisor), jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 69. Modsat andre små virksomheder har erhvervsdrivende fonde ikke mulighed for at fravælge revision eller lade revisionen udføre efter den særlige erklæringsstandard (udvidet gennemgang), jf. årsregnskabslovens § 135, stk. 2.

Baggrunden for at årsregnskabet for erhvervsdrivende fonde skal revideres, hænger sammen med fondenes særlige ejer- og tilsynsforhold, og at det som led heri er vurderet som hensigtsmæssigt, at fondsmyndigheden kan basere sit tilsyn på reviderede årsregnskaber.

Medlemmerne af fondens ledelse skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af fonden og fondens dattervirksomheder. Fondens ledelse skal også give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, samt sikre, at revisor får de oplysninger og den bistand, som denne anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 58.

Erhvervsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det forhold, at en dattervirksomheds eller en associeret virksomheds årsregnskab ikke er revideret, ikke i sig selv kan føre til, at revision af fondens årsregnskab kan undlades. Der bør således ikke tages forbehold for værdiansættelsen af kapitalandelene udelukkende med den begrundelse, at en underliggende virksomheds årsregnskab ikke er revideret.

I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed har fravalgt revision, er det op til den valgte revisor at vurdere, hvor mange revisionshandlinger der skal til, for at revisor kan udtale sig om, hvorvidt fondens årsrapport giver et retvisende billede. Omfanget af revisionshandlingerne er afhængige af de konkrete forhold, og det indebærer derfor ikke nødvendigvis en fuld revision af den underliggende virksomhed.

Erhvervsdrivende fonde skal have en godkendt revisor tilknyttet. Hvis fonden skifter revisor, skal dette registreres hos styrelsen inden for 2 uger. Hvis et revisorskifte sker inden hvervets udløb, eller hvis revisorskiftet skyldes uoverensstemmelse mellem bestyrelsen og revisor, skal registreringen vedlægges en fyldestgørende forklaring fra bestyrelsen på årsagen til hvervets ophør, jf. erhvervsfondslovens § 13, stk. 2. Man kan læse mere i styrelsens vejledning om revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde.

6
Kapitel
Særlige oplysnings- og notekrav

6.1. Noteoplysninger om vederlag mv. til ledelsen og administrator

Alle erhvervsdrivende fonde skal i årsrapporten give oplysninger om vederlag m.v., pensionsforpligtelser og incitamentsprogrammer til alle nuværende og forhenværende registrerede medlemmer af fondens bestyrelse og direktion i det pågældende og foregående regnskabsår fordelt på hvert ledelsesorgan, jf. årsregnskabslovens § 69.

Vederlag mv. omfatter både kontant og ikkekontant vederlag samt fast og variabelt vederlag (typisk løn og gage) og andre fordele (fx fri bil, telefon, bolig, avis). Oplysningskravet omfatter også eventuelle pensionsbidrag til direktionen og fratrædelsesgodtgørelser til nuværende eller tidligere direktionsmedlemmer.

Er der undtagelsesvist fastsat særlige incitamentsprogrammer for fondens direktion, skal det oplyses, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

Fonden kan dog undlade at give de pågældende oplysninger, hvis fonden for at opfylde kravet ellers ville oplyse, hvad det enkelte medlem af ledelsen modtager. Hvis fonden eksempelvis kun udbetaler vederlag m.v. til fondens eneste direktør, skal oplysningerne om beløb ikke gives i årsrapporten. Hvis der kun findes ét medlem af direktionen, og både bestyrelsen og direktøren modtager vederlag, kan beløbene i stedet angives samlet for bestyrelse og direktør.

En moderfond skal også give oplysninger, om det samlede vederlag m.v., som fondens bestyrelse og direktion modtager, som ledelsesmedlemmer i andre virksomheder i koncernen, uanset om moderfonden aflægger koncernregnskab eller gør brug af de særlige undtagelser herfor, jf. årsregnskabslovens §§ 69, stk. 2, og 126, stk. 2.

Dette betyder, at der i moderfonde, hvor både bestyrelse og direktøren modtager vederlag, skal vederlaget som minimum præsenteres som to særskilte beløb:

  1. Det samlede vederlag mv., som betales af fonden til fondens ledelse.
  2. Det samlede vederlag mv., som betales af andre virksomheder i koncernen til medlemmer af fondens ledelse.

Hvis fonden ikke udbetaler vederlag m.v. til ledelsen, anbefaler Erhvervsstyrelsen, at der oplyses om dette i en note eller i ledelsesberetningen, men årsregnskabsloven stiller ikke krav herom.

Alle erhvervsdrivende fonde skal også give oplysninger om vederlag m.v. til fondens administrator for regnskabsåret og det foregående regnskabsår. Dette fremgår af bekendtgørelse om oplysninger om vederlag m.v., som administrator modtager fra en erhvervsdrivende fond.

Hvis administrator har krav på pensionsbetaling, skal der også gives oplysninger om de samlede pensionsforpligtelser. Er der fastsat særlige bonusordninger for administrator, skal det oplyses, hvilke ordninger bonussen omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien af bonusordningerne.

En moderfond skal også give oplysninger om det samlede vederlag m.v., som fondens administrator modtager i andre virksomheder i koncernen. Disse oplysninger skal ligeledes præsenteres som to særskilte beløb.

Se mere om ledelsesvederlag i Erhvervsstyrelsens vejledning om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde.

6.2. Noteoplysninger om transaktioner med nærtstående parter

Har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, skal fonden oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet, jf. årsregnskabslovens § 69, stk. 3. Oplysningerne skal som minimum omfatte:

  1. Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse.
  2. Den beløbsmæssige størrelse.
  3. Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Der skal oplyses om alle transaktioner med nærtstående parter – også hvis de transaktioner som vurderes at være på markedsmæssige vilkår. Dette skyldes, at det er relevant for Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed at kende omfanget af transaktioner mellem fonden og dens nærtstående.

Ved nærtstående parter menes tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder, medlemmer af ledelsen, nærtstående personer til ledelsen (fortrinsvis ægtefæller og børn), nøglemedarbejdere og virksomheder, som et ledelsesmedlem har bestemmende indflydelse eller fælles kontrol over.

Begrebet ”nærtstående parter” skal følge den internationale udvikling i forhold til forståelsen af begrebet, da der i forarbejderne til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, henvises til definitionen i den altid gældende IAS 24. Resten af bestemmelsen er også inspireret af IAS 24 og skal fortolkes i overensstemmelse med denne regnskabsstandard.

Hvis der ikke har fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter anbefaler Erhvervsstyrelsen, at der oplyses om dette i en note eller i ledelsesberetningen, men årsregnskabsloven stiller ikke krav herom.

6.3. Noteoplysninger om forbindelse til anden fond eller virksomhed

Hvis en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale er knyttet til en ikke-erhvervsdrivende fond, en erhvervsdrivende fond eller en anden virksomhed, skal fonden oplyse om forbindelsen i årsrapporten, jf. årsregnskabslovens § 70. Bestemmelsen er særligt tiltænkt fonde, som har en tilknytning til en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed.

6.4. Bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse

Erhvervsdrivende fonde skal medtage bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse i årsrapporten, jf. årsregnskabslovens § 77 a. Redegørelsen kan placeres i ledelsesberetningen eller i noterne. Man kan læse mere om god fondsledelse i styrelsens vejledning om fondsbestyrelsens redegørelse for god fondsledelse og på www.godfondsledelse.dk.

I stedet for at give redegørelsen for god fondsledelse direkte i årsrapporten, kan fonden vælge at offentliggøre redegørelsen på fondens hjemmeside og henvise hertil i årsrapporten. URL-adressen skal i så fald fremgå af ledelsesberetningen eller i en note, jf. bek. om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.

6.5. Redegørelse for fondens uddelingspolitik

Erhvervsdrivende fonde skal også medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik i årsrapporten, jf. årsregnskabslovens § 77 b. Redegørelsen kan placeres i ledelsesberetningen eller i noterne. Man kan læse mere om uddelinger i styrelsens vejledning om uddelinger i erhvervsdrivende fonde.

I stedet for at give redegørelsen for fondens uddelingspolitik direkte i årsrapporten, kan fonden vælge at offentliggøre redegørelsen på fondens hjemmeside og henvise hertil i årsrapporten. URL-adressen skal i så fald fremgå af ledelsesberetningen eller i en note, jf. bek. om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.

7
Kapitel
Udvalgte emner

7.1. Indregning og præsentation af uddelinger i årsrapporten

Fondes uddelinger skal indregnes direkte på egenkapitalen, jf. årsregnskabslovens § 49, stk. 4.

Årets uddelinger skal fremgå af resultatdisponeringen, som skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. årsregnskabslovens § 31. Uddelinger eller anden fordeling af årets resultat må ikke indgå i selve resultatopgørelsen, da fordelingen af årets overskud eller underskud ikke er en omkostning.

Ekstraordinære uddelinger, som fondens bestyrelse har vedtaget i regnskabsåret, skal ligeledes fremgå af resultatdisponeringen. Er der foretaget udlodning af ekstraordinære uddelinger efter regnskabsårets udløb, skal dette fremgå i tilknytning til resultatdisponeringen.

Det beløb af fondens frie reserver, som fondens bestyrelse på årsregnskabsmødet vælger at henlægge til uddelinger, skal vises som en særskilt post over egenkapitalen sammen med eventuelle uddelinger fra tidligere år, som endnu ikke er blevet udbetalt og som samtidig ikke er blevet kundgjort over for modtagerne.

Den del af fondens uddelinger fra foregående regnskabsår, som ikke er blevet udbetalt endnu, men som er blevet kundgjort over for modtagerne, skal som udgangspunkt indregnes som en gældsforpligtelse. Såfremt skyldige uddelinger er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, skal disse uddelinger indregnes som en hensat forpligtelse.

Du kan læse mere om fondes uddelinger i Erhvervsstyrelsens vejledning om uddelinger.

7.2. Opdeling i erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter

Årsregnskabslovens § 19, stk. 3, stillede tidligere krav om at indregnede forhold, der ikke vedrørte de erhvervsmæssige aktiviteter, blev klassificeret således, at de tydeligt fremstod adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse. Denne bestemmelse var særligt relevant for erhvervsdrivende fonde, som både havde erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.

I henhold til styrelsens faste praksis havde erhvervsdrivende fonde ikke pligt til at foretage denne opdeling af resultatopgørelse og balance, selvom dette fremgik af den tidligere gældende § 19, stk. 3. Bestemmelsen er med virkning fra og med regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere, ikke længere relevant for erhvervsdrivende fonde, da den nu kun omfatter enkeltmandsvirksomheder.

Selvom der efter den nugældende § 19, stk. 3, ikke er et krav om opdeling af resultatopgørelse og balance i erhvervsdrivende fonde, vil dette til en vis grad være muligt indenfor årsregnskabslovens almindelige bestemmelser om opstilling m.v.

Erhvervsdrivende fonde, som gør brug af muligheden for at adskille de erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, kan søge om fritagelse for digitale indberetning af årsrapporten. Se mere herom i afsnit 8.5. Som følge af ændringen af § 19, stk. 3, har styrelsen i højere grad end tidligere afslået at give fritagelse for digital indberetning i de tilfælde, hvor anmodningen har været begrundet i, at fonden ønsker at opdele resultatopgørelse og balance.

7.3. Budgettal

I forbindelse med overgangen til digital indberetning af årsrapporten er styrelsen blevet opmærksom på, at flere fondes årsregnskaber indeholder ikke-reviderede budgettal.  

Dette er som udgangspunkt i strid med årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 1. pkt., idet et årsregnskab fra en erhvervsdrivende fond skal revideres. Budgettal er per definition ikke reviderede og kan derfor ikke indgå i årsregnskabet.

Hvis en fond ønsker at have budgettal med i årsrapporten, kan disse placeres i ledelsesberetningen, som alene er omfattet af revisors konsistenstjek. Visse fonde er dog underlagt særlovgivning – f.eks. lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet – og derfor forpligtet til at have budgettal i selve regnskabet.

7.4. Indregning og måling af grunde og bygninger

Grunde og bygninger skal som udgangspunkt indregnes til kostpris, hvilket er ensbetydende med købsprisen, jf. årsregnskabslovens § 36. Bygninger anses for at have en begrænset brugstid, hvorfor de skal afskrives systematisk over brugstiden, jf. årsregnskabslovens § 43.

Grunde og bygninger, som indregnes til kostpris, kan opskrives til dagsværdi, jf. årsregnskabslovens § 41. Opskrivningen skal i så fald bindes som en reserve under egenkapitalen, og der skal forsat afskrives på bygningerne.

Som alternativ hertil kan investeringsejendomme indregnes til dagsværdi, jf. årsregnskabslovens § 38. I så fald skal der ikke afskrives på bygningen.

Dagsværdien er det beløb, som en ejendom kan sælges for i en handel mellem uafhængige parter. Hvis en ejendom indregnes til dagsværdi, skal der ske en regelmæssig værdiregulering.  Som oftest beregnes dagsværdien ved DCF-model (Discounted Cash Flow), hvor værdien opgøres ved en tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme eller ved en afkastbaseret model, hvor værdien opgøres på baggrund af ejendommens forventede driftsafkast og et forrentningskrav, men en ekstern vurdering fra en vurderingsmand kan også bruges til at fastsætte dagsværdien.

Styrelsen ser sommetider, at den offentlige ejendomsvurdering bruges til at fastsætte dagsværdien. Dette er ikke i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler for, hvordan dagsværdien fastsættes.

De værdiansættelsesmodeller og -teknikker, som fonden har anvendt ved opgørelsen af dagsværdien på en investeringsejendom, skal fremgå af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis, jf. årsregnskabslovens § 53, stk. 2, litra a.

For investeringsejendomme, som måles til dagsværdi, skal følgende oplyses:

  1. dagsværdien ultimo regnskabsåret,
  2. ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen, og
  3. ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, under egenkapitalen.

Måles dagsværdien af investeringsejendommen ikke på grundlag af observationer på et aktivt marked, skal der også oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen.

7.5. Overgang til erhvervsdrivende fond

Hvis en ikke-erhvervsdrivende fond overgår til at være omfattet af erhvervsfondsloven efter denne lovs § 124, vil den pågældende fond som udgangspunkt skulle aflægge årsrapport som erhvervsdrivende fond første gang fra det regnskabsår, hvor datoen for overgangen indgår.

Hvis en fond eksempelvis efter en afgørelse fra Erhvervsstyrelsen overgår til at være en erhvervsdrivende fond med virkning fra den 12. november 2019, og fondens regnskabsår følger kalenderåret, vil den pågældende fonds første årsrapport som erhvervsdrivende fond være årsrapporten for regnskabsåret 2019, som skal indsendes til styrelsen senest mandag den 1. juni 2020.

I de tilfælde, hvor en fonds seneste årsregnskab er aflagt efter anden regnskabsregulering end årsregnskabsloven finder bekendtgørelse om overgang til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven anvendelse.

8
Kapitel
Indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen

Årsrapporten skal indsendes til styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres for indsendelsesfristen, jf. årsregnskabslovens § 138. Hvis fristen falder på en weekend eller en helligdag skubbes fristen til den førstkommende hverdag.

Årsrapporten skal som udgangspunkt indsendes til Erhvervsstyrelsen som et digitalt regnskab via styrelsens digitale regnskabsløsning, Regnskab 2.0. Se afsnit 8.3.  

Fonde under likvidation skal forsætte med at indsende årsrapporten indtil likvidationen er afsluttet, jf. årsregnskabslovens § 139.

Fonden under rekonstruktion skal indsende årsrapporten, så den er modtaget senest 1 måned efter rekonstruktionens ophør, jf. årsregnskabslovens § 140.

Fonden under konkurs skal ikke indsende årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 141.

8.1. Årsregnskabsmøde

Efter erhvervsfondslovens § 59 skal der årligt afholdes et årsregnskabsmøde, hvor bestyrelsen skal træffe beslutning om godkendelse af årsrapporten og om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Først når årsrapporten er blevet godkendt på årsregnskabsmødet, kan den indsendes til styrelsen.

8.2. Konsekvenser ved forsinket eller manglende indsendelse af årsrapport

Er årsrapporten ikke modtaget ved udløbet af fristen sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til fondens digitale postkasse, jf. årsregnskabslovens § 150. I påkravsbrevet gives en frist på 8 hverdage fra brevets datering. Modtages årsrapporten inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen sig ikke yderligere, selvom årsrapporten var forsinket.

Modtages årsrapporten efter fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering pålægges hvert enkelt medlem af fondens bestyrelse en adfærdsregulerende afgift. Afgifterne vil være på 500 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. afhængig af, om årsrapporten modtages i den 1., 2. eller 3. påbegyndte måned efter udløbet af den oprindelige indsendelsesfrist.

Hvis en erhvervsdrivende fond eksempelvis har kalenderåret som regnskabsår, skal årsrapporten for 2019 være modtaget hos styrelsen senest mandag den 1. juni 2020. Hvis påkravsbrevet sendes den 8. juni 2020, skal årsrapporten være modtaget senest den 18. juni 2020, hvis bestyrelsesmedlemmerne skal undgå at blive pålagt afgifter. Hvis årsrapporten eksempelvis bliver modtaget den 30. juni 2020, vil bestyrelsesmedlemmerne blive pålagt afgifter på 500 kr. Hvis årsrapporten derimod bliver modtaget den 1. juli 2020, vil afgifterne være på 2.000 kr. pr. bestyrelsesmedlem.

Erhvervsstyrelsen kan under visse særlige omstændigheder fritage bestyrelsesmedlemmerne for de pålagte afgifter, hvis bestyrelsesmedlemmerne kan godtgøre overfor for styrelsen, at denne har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen ikke kan lægges bestyrelsesmedlemmet til last.

Hvis årsrapporten forsat ikke er modtaget 4 uger fra påkravsbrevets datering, kan styrelsen vælge at oversende fonden til skifteretten med henblik på tvangsopløsning, jf. erhvervsfondslovens § 115.

8.3. Digital indberetning

Efter indsendelsesbekendtgørelsen skal virksomheder, som har pligt til at indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, foretage digital indberetning af årsrapporten til styrelsen, og dette gælder således også erhvervsdrivende fonde.

Der stilles ikke krav om, at dét eksemplar af årsrapporten, som indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen, indeholder fysiske underskrifter fra ledelse, revisor og dirigent, men fonden har pligt til at opbevare et underskrevet eksemplar af årsrapporten.

Ved digital indberetning af årsrapporten skal erhvervsdrivende fonde anvende Regnskab Basis eller Regnskab Special, som skal tilgås via Virk. Som alternativ til Regnskab Basis eller Regnskab Special kan system til system-løsningen anvendes.

Regnskab Special eller system til system-løsningen er tiltænkt revisorer og andre professionelle, da det forudsætter en særlig IT-software, som kan danne XBRL-filer. Hovedparten af de erhvervsdrivende fonde lader revisor stå for indberetningen af årsrapporten.  

Regnskab Basis er tiltænkt de fonde, som selv står for indsendelsen af årsrapporten. Ved indberetning af årsrapporten i Regnskab Basis bedes fonden følge denne procedure:

  1. Årsrapporten indtastes og dannes i Regnskab Basis
  2. Årsrapporten udskrives som PDF-version fra Regnskab Basis.
  3. Fondens ledelse underskriver ledelsespåtegningen i årsrapporten udskrevet fra Regnskab Basis.
  4. Revisor underskriver erklæringen i årsrapporten udskrevet fra Regnskab Basis.
  5. Bestyrelsen godkender årsrapporten udskrevet fra Regnskab Basis, der derefter underskrives af dirigenten.
  6. Indberetter af årsrapporten går efterfølgende ind på Regnskab Basis igen og sikrer, at underskriftsdatoer og navne er identiske med den underskrevne version af årsrapporten.
  7. Den endelige og godkendte årsrapport indberettes i Regnskab Basis.

Se Erhvervsstyrelsens vejledning til indsendelsesbekendtgørelsen, hvis der ønskes flere oplysninger om digitale årsrapport og reglerne for indsendelse af årsrapport til styrelsen.

8.4. Indsendelse af koncernregnskab for dattervirksomhed

Moderfonde, som benytter undtagelsen i årsregnskabslovens § 111, stk. 3, og derfor skal indsende et koncernregnskab udarbejdet af en dattervirksomhed sammen med sin egen årsrapport, kan ikke indsende årsrapporten og dattervirksomhedens koncernregnskab via system til system-løsningen, jf. indsendelsesbekendtgørelsens 13, stk. 4.

Disse fonde skal i stedet enten indsende årsrapport og koncernregnskab via Regnskab Basis eller Regnskab Special på Virk. Både Regnskab Basis eller Regnskab Special giver nemlig mulighed for at vedlægge koncernregnskabet for dattervirksomheden direkte i indberetningsløsningen eller at henvise til et allerede indsendt koncernregnskab, hvis dattervirksomheden er en dansk virksomhed.

8.5. Fritagelse for digital indberetning

Hvis en erhvervsdrivende fonds særlige karakter gør det nødvendigt at fravige årsregnskabslovens skemakrav, kan styrelsen efter ansøgning herom fritage fonden for digital indberetning af årsrapporten, jf. indsendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Ansøgningen skal indgives via Erhvervsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning til brug for ansøgning om fritagelse for indberetning af årsrapport i Regnskab Basis eller Regnskab Special på Virk.

Som hovedregel skal en specifik regnskabspost, som ikke findes i Regnskab Basis eller Regnskab Special placeres under en regnskabspost med en bredere benævnelse, mens specifikationen skal ske i noterne. Hvis der ikke findes en regnskabspost, som kan dække den pågældende post, og fonden, som følge af dens særlige karakter har et særligt behov, som gør det påkrævet at tilføje den pågældende regnskabspost, kan fonden søge om fritagelse.

8.6. Indsendelse af legatarfortegnelse

Fondens bestyrelse skal hvert år indsende en fortegnelse over modtagere af uddelinger fra fonden i regnskabsåret til Erhvervsstyrelsen. Legatarfortegnelsen skal være indsendt senest samtidig med indsendelsen af fondens årsrapport. Dette kan ske ved at lade legatarfortegnelsen indgå i årsrapporten eller ved at indsende legatarfortegnelsen som et særskilt dokument til styrelsen.

Legatarfortegnelsen skal som minimum indeholde navn på modtagerne og det beløb, de enkelte personer m.v. har modtaget. Det samlede uddelingsbeløb, der fremgår af legatarfortegnelsen, skal stemme overens med det beløb, som fonden i henhold til årsregnskabet har uddelt det pågældende år.

Hvis legatarfortegnelsen bliver indsendt som en del af årsrapporten, kan den både placeres i ledelsesberetningen eller i en note. Det vil være oplagt at placere legatarfortegnelsen i tilknytning til fondens redegørelse for uddelingspolitik.

Fonde, som ikke har foretaget uddelinger i regnskabsåret, har også pligt til at indsende en legatarfortegnelse til styrelsen. Det er imidlertid tilstrækkeligt at dette gøres i form af en oplysning om, at fonden ikke har foretager uddelinger i regnskabsåret.

Erhvervsdrivende fonde kan i de enkelte regnskabsår frit vælge mellem at lade legatarfortegnelsen indgå i årsrapporten eller at indsende den som et særskilt dokument. Det afgørende er, at den er styrelsen i hænde senest samtidig med årsrapporten.

Erhvervsstyrelsens indberetningsløsninger Regnskab Basis og Regnskab Special på Virk giver mulighed for at vedlægge legatarfortegnelsen som et særskilt dokument. Det er ikke muligt at vedlægge legatarfortegnelsen som et særskilt dokument i system til system-løsningen. Det er også muligt at indsende legatarfortegnelsen via styrelsens selvbetjeningsløsning på 'Ændre Virksomhed' på Virk under funktionen Henvendelse til fondsmyndighed.

Hvis årsrapporten for en erhvervsdrivende fond indeholder en legatarfortegnelse, er legatarfortegnelsen offentligt tilgængelig, idet årsrapporten i sin helhed er offentlig tilgængelig. Er legatarfortegnelsen indsendt til Erhvervsstyrelsen som et særskilt dokument, er legatarfortegnelsen undtaget fra offentlighed, jf. erhvervsfondslovens § 80.

8.7. Betaling af årsgebyr

Erhvervsdrivende fonde skal betale et årsgebyr, som beregnes på grundlag af fondens egenkapital ifølge årsrapporten for det seneste regnskabsår

Den gældende gebyrsats kan ses på Erhvervsstyrelsens hjemmesides afsnit om gebyr og takster.

Årsgebyret betales for et helt kalenderår ad gangen. Det nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Årsgebyret sendes umiddelbart efter, årsrapporten er modtaget hos styrelsen.  

Årsgebyret for fonde skal bl.a. dække modtagelse og bekendtgørelse af årsrapporter, registrering af ændringer mv., Erhvervsstyrelsens tilsyn og kontrol med de erhvervsdrivende fonde og visse ikke særligt prissatte ydelser.

Erhvervsdrivende fonde betaler ud over årsgebyret ikke gebyr for registrering af ændringer mv. som eksempelvis aktie- og anpartsselskaber.

9
Kapitel
Erhvervsstyrelsens kontrol af årsrapporter

9.1. Automatiske kontroller

I forbindelse med selve indberetningen af årsrapporten foretager styrelsen en automatisk kontrol af, om visse grundlæggende krav til årsrapporten er opfyldt. Det gælder eksempelvis visse logiske kontroller af datoen for godkendelsen af årsrapporten eller om regnskabsperioden er korrekt. Styrelsen undersøger også, om visse af årsrapportens obligatoriske bestanddele indgår. Indberetteren af årsrapporten kan i forbindelse med indberetningen af årsrapporten risikere at få afvist årsrapporten eller blive adviseret om, at årsrapporten ikke overholder reglerne.

For de erhvervsdrivende fonde kontrolleres det samtidig, om følgende indgår i årsrapporten:

  • Revisionspåtegning
  • Noteoplysninger om ledelsesvederlag
  • Redegørelse for god fondsledelse
  • Redegørelse for fondens uddelingspolitik

Man kan læse mere om dette emne i teknisk vejledning og dokumentation for Regnskab 2.0: Kontroller.

9.2. Stikprøvekontroller

Erhvervsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapport fra blandt andet erhvervsdrivende fonde for at konstatere åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven, erhvervsfondsloven og bogføringsloven, jf. årsregnskabslovens § 159.

Styrelsen kan også ligge andre kriterier til grund ved udvælgelsen af de årsrapporter som undersøges, og styrelsen kan derfor også af egen drift vælge hvilke fonde, der udtages til kontrol på baggrund af f.eks. omtaler i medierne, henvendelser fra tredjemand, eller særlige risikoparametre - eksempelvis tabt egenkapital eller en forsinket indsendelse af årsrapporten.  

Hvis en erhvervsdrivende fond udtages til en stikprøvekontrol, kan styrelsen både kontrollere om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, om fondens registreringer og vedtægt er i overensstemmelse med erhvervsfondsloven, og om fondens bestyrelse i øvrigt varetager ledelsen af fonden i overensstemmelse med erhvervsfondsloven.

Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse en stikprøvekontrol tage kontakt til fondens ledelse eller revisor for at forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til om årsregnskabsloven, erhvervsfondsloven eller vedtægten er overtrådt, jf. årsregnskabslovens § 160 og erhvervsfondslovens § 24, stk. 3, og § 75

9.3. Sanktioner

Erhvervsstyrelsen kan efter årsregnskabslovens § 161 reagerer på følgende måder, hvis der konstateres fejl eller mangler i en årsrapport:

  1. yde vejledning,
  2. påtale overtrædelser og
  3. påbyde, at fejl skal rettes og overtrædelser bringes til ophør

Hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer fejl eller mangler i en årsrapport fra en erhvervsdrivende fond, vil styrelsens reaktion afhænge af den konstaterede lovovertrædelses art og grovhed.

Hvis en årsrapport indeholder væsentlige fejl eller mangler, vil styrelsen påbyde fonden at indsende en ny og berigtiget årsrapport for regnskabsåret. Ved mindre alvorlige lovovertrædelser af årsregnskabsloven vil styrelsens reaktion være at påbyde fonden at rette fejlen i årsrapporten for det kommende regnskabsår. Bagatelagtige fejl og mangler vil ikke selvstændigt medføre en reaktion fra styrelsen, medmindre mængden af sådanne overtrædelser sammenlagt skønnes at være alvorlige.

Erhvervsstyrelsens erfaringer viser, at de fleste overtrædelser af årsregnskabsloven er af en sådan karakter, at det ikke vil være rimeligt at kræve omgående berigtigelse og offentliggørelse af en omgjort årsrapport. Vejledning, eventuelt kombineret med et krav fra styrelsen om at de omhandlede overtrædelser skal være berigtiget i årsrapporten for den efterfølgende regnskabsperiode, vil ofte være en hensigtsmæssig reaktion.