Vejledning om

Ledelsen i de erhvervsdrivende fonde

Denne vejledning beskriver de generelle regler for bestyrelsen og eventuelt direktionen i en erhvervsdrivende fond. Vejledningen skal ses i sammenhæng med 'Vejledning om nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde'.

  • Version
  • Seneste opdatering 1. december 2014

1
Kapitel
Indledning

Vejledningen skal ses i sammenhæng med vejledning om nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven). I den nævnte vejledning er der særligt fokus på de nye regler om ledelsen, der er kommet med ikrafttræden af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712, 2014 (i det følgende LEF).

2
Kapitel
Bestyrelsen og sammensætningen

Bestyrelsen er en erhvervsdrivende fonds øverste ledelsesorgan. Bestyrelsen skal være selvstændig og uafhængig i forhold til stifter og eventuelle væsentlige gavegivere.

Mindst et medlem skal dog være uafhængigt af stifter(-ne) og dennes nærtstående, hvis bestyrelsen består af tre medlemmer, som er det mindste antal efter LEF § 37. Består bestyrelsen af flere medlemmer end tre skal der være et større antal uafhængige medlemmer af stifter, gavegivere og andre, for eksempel to uafhængige hvis bestyrelsen består af fem medlemmer, jf. vejledning om fondsdefinitionen.

En fond har ingen ejere til at vælge og afsætte bestyrelsesmedlemmer. Denne afgørende forskel fra selskaberne bevirker, at vedtægten nøje skal fastsætte de nærmere regler for, hvor mange medlemmer bestyrelsen skal bestå af, hvorledes bestyrelsen udpeges og af hvem, hvilke kvalifikationer, medlemmerne skal have, hvor lang en periode, de enkelte medlemmer udpeges for, samt eventuelt alders-eller andre vilkår, som stifter har lagt vægt på.

Efter LEF § 40 kan der dog være enkelte stiftere eller en af stifters nærtstående i en fonds bestyrelse – afhængig af det samlede antal medlemmer i bestyrelsen, - dog ikke over halvdelen. Det samme gør sig gældende, hvis fonden stiftes af et selskab, således at flertallet af stifterselskabets ledelse ikke kan udgøre flertallet af fondens bestyrelse. Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde give samtykke til fravigelse.

Hvem, der kan foretage udpegning af fondens bestyrelsesmedlemmer, skal være beskrevet i vedtægten og kan ske på flere forskellige måder:

  1. ved selvsupplering, hvor bestyrelsen (eller det enkelte medlem selv) udpeger et  medlems efterfølger, eller
  2. ved udpegning af udenforstående personer, organisationer, myndigheder o. lign. med interesse eller tilknytning til fondens formål og aktiviteter.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan et mindretal af fondens bestyrelsesmedlemmer under særlige omstændigheder udpeges af et repræsentantskab, som er reguleret i vedtægten. Kravet om bestyrelsens uafhængighed betyder imidlertid, at repræsentantskabet ikke kan udpege flertallet af medlemmerne af fondens bestyrelse, heriblandt ikke formanden for bestyrelsen.

Uanset at nogle bestemte organisationer, personer eller andre har udpegningsret til bestyrelsen er det vigtigt at præcisere, at ingen andre end fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem.

Det vil ikke være i overensstemmelse med en fonds selvbestemmelsesret, hvis bestyrelsen modtager bindende direktiver fra personer uden for bestyrelsen – f. eks. en udpegende organisation eller person - med hensyn til varetagelsen af deres bestyrelseshverv. Holdninger fra personer eller andre uden for bestyrelsen er som følge heraf alene kun vejledende for det enkelte bestyrelsesmedlem og fondens samlede bestyrelse.

Bestemmelser i en vedtægt for en erhvervsdrivende fond om, at et medlem af bestyrelsen skal udtræde, hvis de øvrige medlemmer af bestyrelsen træffer beslutning herom, er derfor uvirksomme og vil ikke kunne bringes i anvendelse. I modsat fald ville bestyrelsesmedlemmerne være indbyrdes afhængige af hinanden, hvilket ville være uforeneligt med, at fonden ledes af en uafhængig bestyrelse. På samme måde har foreninger eller organisationer, der har udpeget et medlem til en erhvervsdrivende fonds bestyrelse, ikke mulighed for at afsætte den pågældende i medlemmets funktionsperiode, hvis foreningen eller organisationen fx mener, at den pågældendes udøvelse af sit hverv ikke er hensigtsmæssig. Det samme gælder, hvis den pågældende ikke længere har den nødvendige tilknytning til foreningen eller organisationen.

Medarbejderne i fonden og i datterselskaberne har mulighed for at vælge medlemmer til bestyrelsen efter de samme regler, som gælder for kapitalselskaber, jf. § 64. Forudsætningen for, at denne ret kan blive aktuel er, at fonden eller datterselskaberne skal have ansat mindst 35 medarbejdere i 3 år, samt at medarbejderne ønsker at benytte sig af muligheden for at vælge bestyrelsesmedlemmer (ja/nej-afstemning). Der henvises til BEK nr. 344 af 30/03/2012 om
medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber, der finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fonde.

Der gælder i udgangspunktet samme rettigheder, ansvar og forpligtelser, som for medarbejdere i kapitalselskaber. Der er dog en særregel om de  medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers opgaver i erhvervsdrivende fonde. Dette har baggrund i fondenes særlige forhold, hvor der ikke er ejere til at vælge og afsætte bestyrelsesmedlemmerne. De medarbejdervalgte medlemmer deltager kun i behandlingen af spørgsmål, der ikke vedrører erhvervsvirksomheden (fx 
uddelinger), hvis dette bestemmes i vedtægterne. I tilfælde af, at nye medlemmer skal udpeges af de resterende medlemmer af bestyrelsen, så deltager de medarbejdervalgte medlemmer ikke i denne udpegning, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af vedtægten.

Det er ikke muligt at udelukke de medarbejdervalgte medlemmer fra behandlingen af spørgsmål vedrørende selve erhvervsvirksomheden. I henhold til Erhvervsstyrelsens praksis omfatter spørgsmål om erhvervsvirksomheden også bestyrelsens konstitution, dvs. valg af formand og evt. næstformand i bestyrelsen.

I nogle store fonde - fonde som har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked og i fonde, der overskrider 2 af flg. kriterier i to på hinanden flg.  egnskabsår: balancesum 143 mio. kr., nettoomsætning 286 mio.kr. og gennemsnitligt antal ansatte 250, skal bestyrelsen være opmærksom på bestyrelsesmedlemmernes køn, jf. LEF § 41. I disse fonde skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveau. Erhvervsstyrelsens undersøgelse af fondenes ledelsesforhold i 2012 viste, at 40 % af bestyrelserne udelukkende bestod af mænd, og at i der gennemsnit var en andel på 20 % kvinder i alle erhvervsdrivende fondes bestyrelser – hvilket svarer til fordelingen i  kapitalselskaberne, der har tilsvarende krav om kønsrepræsentation i de store selskaber.

Alle bestyrelsesmedlemmer er ligestillet og har dermed har den samme retsstilling, uanset hvem der har udpeget eller valgt det pågældende medlem – dog bortset fra de konkret nævnte forhold for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer har således de samme rettigheder, pligter og ansvar.

3
Kapitel
Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsen skal alene varetage fondens formål og interesser, jf. LEF § 38, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen indeholder herudover en beskrivelse af de opgaver, der påhviler bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde. Bestemmelsen svarer til selskabslovens § 115 om bestyrelsens opgaver i et kapitalselskab.

Bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., nr. 1-5, indeholder en præcisering af bestyrelsens opgaver i forhold til den overordnede og strategiske ledelse af fonden. Organisering af en erhvervsdrivende fonds virksomhed indebærer f.eks. fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan fondens organiseres og tilrettelægges, herunder hvilke rammer, der skal gælde for investeringer og hvordan fondens aktiviteter skal finansieres.

Når en fond har kapitalandele i en dattervirksomhed eller i en anden form for tilknyttet virksomhed er det vigtigt, at moderfondens ledelse aktivt udøver ejerskab i de pågældende virksomheder. Fonden er som moderfond forpligtet til at følge dattervirksomheden eller koncernens samlede økonomiske stilling og udvikling. Dette skal ske, for at fonden som aktionær i tide at kunne tage stilling til eventuelle justeringer i den strategiske ledelse af dattervirksomheden. Hvis datterselskabet er børsnoteret, skal informationsudveksling mellem moderfond og datterselskab holdes indenfor rammerne af den børsretlige regulering. Ved at have fokus på hele koncernens forhold opfylder bestyrelsen pligten til at varetage fondens formål og interesser.

Herudover har bestyrelsen pligt til at tage stilling til, hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde i fonden og eventuelt i koncernen, og som blandt andet skal gøre bestyrelsen i stand til at føre tilsyn med direktionens arbejde.

Reglen om bestyrelsens opgaver skal ses i sammenhæng med, at bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede ledelse af fonden. Det betyder, at bestyrelsen træffer afgørelse i alle sager af væsentlig betydning for fonden.

Bestyrelsen har efter stk. 1, 2. pkt., nr. 1, ansvar for at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen kontrolleres på en efter fondens forhold tilfredsstillende måde. Bestyrelsens pligt er at føre kontrol med, at alle forhold vedrørende bogføringen foregår på betryggende måde. Det samme gælder for regnskabsaflæggelsen.

 

Bestyrelsen skal i medfør af stk. 1, 2. pkt., nr. 2, påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Ved formuleringen »fornødne procedurer« sigtes der bl.a. til, at der kan være forskel på, hvilke krav, der stilles til risikostyring og interne kontroller i forskellige typer og størrelser af fonde.

 

Bestyrelsen skal i medfør af stk. 1, 2. pkt., nr. 3, påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om fondens finansielle forhold.

 

Bestyrelsens mulighed for at leve op til sine opgaver og for at føre tilsyn med direktionens arbejde er i sagens natur afhængig af kvaliteten og omfanget af den information, bestyrelsen får fra direktionen. Det er i den forbindelse en opgave for bestyrelsen at sikre sig en tilstrækkelig rapportering. Fastlæggelsen heraf sker mest hensigtsmæssigt i en instruks for direktionen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en forretningsgang for en direktør i alle tilfælde, hvor der er en direktion i en fond.

 

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., nr. 4, fastslår, at det er bestyrelsens ansvar at føre den fornødne kontrol med, at en eventuel direktion udøver sit hverv på behørig måde. Bestemmelsen er en kodificering af gældende retspraksis, hvorefter det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger direktionen.

 

Stk. 1, 2. pkt., nr. 5, skal sikre, at en fonds kapitalgrundlag ikke undermineres. Bestyrelsen skal derfor være opmærksom på eller vidende om den negative udvikling. Bestyrelsen skal løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til fondens økonomiske, herunder likviditetsmæssige, stilling. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om den økonomiske stilling og kapitalberedskabet er økonomisk forsvarlig. Der skal også fremover foretages de henlæggelser, der er nødvendige efter fondens økonomiske stilling. Også fondens vedtægt kan foreskrive pligt til henlæggelser.

 

Spørgsmålet om, hvilket materiale og hvilken løbende rapportering, der bør tilgå bestyrelsen, for at den kan tage stilling til fondens kapitalberedskab, vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte fond, herunder fondens størrelse, organisation, koncernopbygning m.v.

 

Bestyrelsen bør løbende vurdere fondens finansielle forhold. Bestyrelsen skal derfor pligt til at følge fondens likviditet. Det indebærer, at bestyrelsen skal være opmærksom på, at der skabes og opretholdes en rimelig balance mellem fondens egenkapital og dens aktivitet.

Dette betyder på den ene side, at fonden skal have tilstrækkelig egenkapital og likviditet til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. Det er både bestyrelsens ret og pligt at videreføre en fond i finansiel krise og søge at overvinde denne. Men bestyrelsen må ikke pådrage fonden yderligere forpligtelser, som den realistisk ikke kan dække.

Bestyrelsens ansvar for fondens forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse fondens virksomhed, når en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig.

Afvejningen mellem disse to hensyn betyder, at definitionen på et forsvarligt kapitalberedskab vil variere fra fond til fond.

Ved vurderingen af, hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligt lægges vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske i forhold til blandt andet fondens planer, budgetter m.v.

Såvel bestyrelen som en eventuel direktion har ansvaret for, at fondens kapitalberedskab er forsvarligt, jf. også § 42, stk. 3. Det er bestyrelsen, som har det overordnede ansvar, idet bestyrelsen er fondens øverste ledelsesorgan. Hvis bestyrelsen har ansat en direktion, der varetager den daglige ledelse, vil direktionen som led i den daglige ledelse også sikre, at fonden har et forsvarligt kapitalberedskab. Det vil dog altid i sidste ende være bestyrelsens ansvar at følge op på direktionens arbejde, herunder de informationer og tilbagemeldinger, som bestyrelsen modtager fra direktionen.

LEF § 38, stk. 2 om bestyrelsens ansvar for såvel den overordnede som den daglige ledelse er en konsekvens af, at bestyrelsen kan vælge at ansætte en eller flere direktører. Der er ikke krav om en direktør. Hvis der ikke er en direktør, er det bestyrelsen som organ, der også skal varetage den daglige ledelse af fonden. I mange fonde uden en direktør, har bestyrelsen i stedet en aftale med en administrator, der hjælper bestyrelsen med specifikke opgaver vedrørende den daglige drift, jf.§ 43, men bestyrelsen har uanset en sådan aftale fortsat det fulde ansvar for den daglige ledelse af fonden.

Bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 132, stk. 1.

Bestyrelsen repræsenterer fonden udadtil og kan indgå forpligtende aftaler på fondens vegne – også kaldet, at bestyrelsen ”tegner” fonden. Den samlede bestyrelse og hvert medlem kan  indgå aftaler på fondens vegne. Desuden kan direktøren forpligte fonden. Efter LEF § 68, stk. 3, kan vedtægtens bestemmelser om tegningsret begrænse det enkelte medlems tegningsret, således at der altid skal være flere medlemmer, for at fonden kan blive forpligtet af en aftale. På samme måde kan direktørens tegningsret begrænses, så denne også skal have et medlem fra bestyrelsen med for at forpligte fonden.

4
Kapitel
Direktionens opgaver

LEF § 42 indeholder en beskrivelse af direktionens opgaver i en fond, når bestyrelsen har ansat en ansat direktør, der er registreret som sådan i Erhvervsstyrelsens it-register. Bestemmelsen svarer til selskabslovens §§ 117 og 118 om direktionens opgaver i selskaber.

Direktionen varetager den daglige ledelse inden for de retningslinjer, bestyrelsen fastlægger. Anvendelsen af begrebet »den daglige ledelse« betyder, at dispositioner, der efter fondens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning, skal forelægges bestyrelsen. Sådanne dispositioner kan normalt kun foretages efter bemyndigelse fra bestyrelsen. I sagens natur vil det variere fra fond til fond, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt.

Direktionen har en såkaldt ”stillingsfuldmagt” og er legitimeret i forhold til omverdenen til at indgå aftaler på fondens vegne indenfor fondens formål, direktørkontrakten og eventuelle krav til direktøren i forretningsordenen. Ved den daglige ledelse skal direktionen på samme måde som bestyrelsen  alene varetage fondens formål og interesser. Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, som ikke er medlemmer af direktionen, foretages af direktionen.

Bestyrelsen har altid mulighed for at overtage en konkret sag fra direktionen, men må ikke gøre det generelt, således at den reelt overtager direktionens opgaver og funktioner. Hvis det sker, ophører todeling mellem bestyrelsen og direktionen, og bestyrelsens kontrolfunktion med direktionen ophører reelt. Bestyrelsen skal i givet fald, under respekt af eventuelle krav i vedtægten, nedlægge direktionsfunktionen, som der ikke længere er krav om.

I såkaldte 'negotiorum gestio'-situationer kan direktionen ikke afvente bestyrelsens beslutning om et væsentligt spørgsmål, uanset at direktionen ikke har bemyndigelse til at træffe beslutning om spørgsmålet.

Ved 'negotiorum gestio' skal forstås en uanmodet forretningsførelse, dvs. det forhold, at en person varetager en andens anliggender, uden at det er aftalt mellem dem, og hvor varetagelsen er nødvendig for at afværge formuetab eller andet retstab for den pågældende, og hvor denne selv er forhindret i at varetage sine interesser.

I sådanne tilfælde skal direktionen handle og snarest muligt derefter orientere bestyrelsen herom. Den beskrevne situation kræver, at der ikke har været tid til at afholde et bestyrelsesmøde. Bestemmelsens anvendelsesområde må antages at indsnævres, efterhånden som det bliver nemmere at indhente en godkendelse ad anden vej end ved et fysisk møde, dvs. f.eks. pr. telefon, e-mail eller lignende.

Reglerne om direktionens pligt med hensyn til bogføring og formueforvaltning er samlet i stk. 2 og 3.

Efter stk. 2, har direktionen i en fond det umiddelbare ansvar for, at bogføringen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningens og de nærmere bestemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatter hele fondens bogholderi og regnskabsvæsen. Bestyrelsen skal ligeledes sikre, at de får de fornødne rapporteringer fra fondens dattervirksomheder til varetagelsen af fondens aktivitets- og uddelingsformål.

Direktionens pligt med hensyn til formueforvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatere aktivernes tilstedeværelse, men omfatter efter lovens ord også deres forsvarlige anbringelse. 

Stk. 3 indeholder som noget nyt en bestemmelse om, at direktionen i en fond også har et ansvar for at sikre, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Det indebærer, at der er  tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Stk. 3 svarer til § 38, stk. 1, nr. 5, om bestyrelsens pligt til bl.a. at sikre fondens kapitalberedskab. Fremover vil det være både bestyrelsen og direktionen, der bærer ansvaret for disse forhold.

Stk. 4 indebærer, at en direktør har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen kan i det enkelte tilfælde beslutte, at direktøren ikke skal være til stede. Bestemmelsen medfører ikke, at direktionen kan deltage i selve bestyrelsens beslutning, ligesom direktionen ikke skal underskrive  bestyrelsesprotokollen. Med bestemmelsen sikres, at en direktør i en erhvervsdrivende fond kan få indblik i fondens forhold, og at direktøren kan benytte bestyrelsesmøderne til at orientere bestyrelsen om konkrete forhold. Da direktøren har et personligt ansvar i forhold til fondens anliggender, er det således vigtigt, at direktøren på en nem og uformel måde kan få adgang til den samlede bestyrelse i fonden.

Fondsmyndigheden har alene mulighed for at afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylder  betingelserne i LEF § 39 om myndighed m.v. Fondsmyndigheden har ikke mulighed for at afsætte en direktør, der ikke fuldt ud varetager sine opgaver, idet kompetencen til at ansætte eller  afskedige en direktør tilkommer bestyrelsen. Derimod kan fondsmyndigheden give bestyrelsen  påbud om at afskedige en direktør, hvis denne klart ikke lever op til kravene for at varetage fondens daglige ledelse.

5
Kapitel
Om ledelsens vederlag

LEF § 49 svarer til selskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., hvorefter vederlaget til medlemmerne af et kapitalselskabs ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets og, i  moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Bestyrelsens vederlag skal afspejle arbejdet i fonden samt de pligter og ansvar, der følger med  hvervet. Vederlaget for bestyrelsesarbejdet skal afvejes i forhold til fondens formål, størrelse og aktiviteter samt bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet og eventuelt, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer får vederlæggelse for andre hverv i fondens  datterselskaber i koncernen. Et bestyrelsesmedlems honorar for professionel rådgivning, for  eksempel som advokat for fonden, skal konteres særskilt på normal vis og ikke indgå som en del af bestyrelsesvederlaget. Samtidig er det vigtigt, at vederlag og andre honorarer konteres i den juridiske person, hvor arbejdet er udført og ikke bliver ”samlet” i fonden.

Bestemmelsen om vederlag omfatter også direktionens vederlag, der heller ikke må overstige,  hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der er forsvarligt i forhold til fondens og en evt. koncerns økonomiske stilling. Fondsmyndigheden har alene mulighed for at nedsætte vederlaget til bestyrelsen, men ikke til direktionen, hvis vederlaget findes for højt, jf. § 49, stk. 2. Dette hænger sammen med at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond er ansvarlig for, at der ved fastsættelsen af vederlaget til direktionen tages behørigt hensyn til fondens interesser, og at vederlaget derfor er passende i forhold til direktørarbejdets art, omfang, fondens økonomiske forhold mv.

Der kan ikke tildeles pension til medlemmerne af bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond, da der er tale om udpegning til et konkret hverv, som udføres i en begrænset periode. Desuden er der ikke tale om et ansættelsesforhold, som vederlægges med løn, hvoraf der kan optjenes pension.

Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at indgå aftaler om pension til direktionen i en erhvervsdrivende fond, da der er tale om erhvervsvirksomhed på lige fod med fx aktie og  anpartsselskaber. Det må dog forudsættes, at sådanne aftaler ikke overstiger, hvad der er  sædvanligt i forhold til hvervets art og arbejdets omfang. Desuden skal aftalerne være  branchekonforme og i overensstemmelse med fondens vedtægt og økonomiske forhold.

Endvidere forudsættes, at pensionsforpligtelsen fremgår af årsrapporten til den aktuarmæssige
værdi.

6
Kapitel
Administrator

LEF præciserer i § 43, at en administrator ikke er direktør, og vedkommende kan ikke bestride de opgaver, som en direktør varetager. Bestyrelsen – eller direktionen, hvis fonden har en sådan – har ansvaret for ledelsesopgaverne og skal derfor føre kontrol og tilsyn med administratorens/fuldmægtigens udførelse af de administrative opgaver for bestyrelsen. Hvis  bestyrelsen ønsker en administrator, kan vedkommendes opgaver og kontrollen hermed afgrænses nærmere i forretningsordenen. Samtidig er det vigtigt at have en skriftlig aftale med administrator, hvor de nærmere opgaver og rapporteringspligter nøje beskrives.

Det vurderes, at formanden for bestyrelsen sædvanligvis ikke kan have funktion som fondens  administrator, da det må anses for omgåelse af forbuddet i § 52, stk. 3, 1. pkt., hvorefter formanden ikke må udføre hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand. Desuden præciseres i bestemmelsens 2. pkt., at formanden - hvis der er ”særligt behov”- kan påtage sig opgaver for bestyrelsen.

Administrator skal ikke registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Administrator kan ikke  repræsentere eller tegne fonden i forhold til tredjemand.

7
Kapitel
Oplysning i årsrapport om vederlag

Årsregnskabslovens § 69, stk. 1, udvider kravet om oplysninger om vederlag til ledelsen til også at omfatte små erhvervsdrivende fonde. Der skal herefter altid i erhvervsdrivende fonde gives beløbsmæssige oplysninger om bestyrelsens og en eventuel direktions samlede vederlag og lønninger.

Vederlag omfatter både kontant og ikke kontant vederlag samt fast og variabelt vederlag (typisk løn og gage) og andre fordele (f.eks. fri bil, telefon, bolig, avis). Oplysningskravet omfatter også eventuelle pensionsbidrag og fratrædelsesgodtgørelser til nuværende eller forhenværende medlemmer af fondens ledelse uanset fondens størrelse. Oplysningerne skal gives fordelt på hvert ledelsesorgan. Er fonden forpligtet til at yde pension(direktionen), som ikke er afdækket  forsikringsmæssigt eller på anden måde, skal disse forpligtelser oplyses særskilt fordelt på hvert ledelsesorgan.

I koncernregnskabet skal der oplyses om det samlede vederlag, fondens ledelse modtager fra  koncernvirksomhederne, jf. årsregnskabslovens § 126, stk. 2. En fond, som er modervirksomhed i en lille koncern, kan dog undlade at udarbejde koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 110. Det samme kan fonde, som har overladt det til en dattervirksomhed at udarbejde koncernregnskab, jf. årsregnskabslovens § 111, stk. 2 og 3. Lovens § 69, stk. 2, indeholder derfor et særligt oplysningskrav i tilfælde, hvor fonden er modervirksomhed i en koncern, men undlader at udarbejde koncernregnskab. Her skal der alligevel oplyses om det vederlag, fondens ledelse modtager fra fonden og dens dattervirksomheder. Herved sikres det, at oplysningskravene til vederlagene er de samme, uanset om fonden udarbejder koncernregnskab eller undlader dette.

Fonde, som anvender muligheden i årsregnskabslovens § 114, stk. 2, nr. 4, til at udeholde fonden fra konsolideringen i koncernregnskabet, skal også oplyse om det vederlag, fondens ledelse modtager samlet fra alle koncernvirksomhederne.

8
Kapitel
Transaktioner med nærtstående, årsregnskabslovens § 69, stk. 3

Efter bestemmelsen skal fondens årsregnskab altid oplyse, hvis der har været transaktioner mellem fonden og nærtstående parter. Bestemmelsen går videre end de nuværende regler for  kapitalselskaber, da der også skal oplyses om transaktioner, der er aftalt på markedsmæssige vilkår. Dette skyldes, at det vurderes som relevant information for fondsmyndigheden at kende omfanget af transaktioner mellem fonden og dens nærtstående, uanset om transaktionerne vurderes at være på markedsmæssige vilkår.

Begrebet ”nærtstående parter” skal følge den internationale udvikling i forhold til forståelsen af  begrebet, da der i forarbejderne til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, henvises til definitionen i den altid gældende IAS 24. Resten af bestemmelsen er også inspireret af IAS 24 og skal fortolkes i overensstemmelse med denne regnskabsstandard.

9
Kapitel
Om tavshedspligt

I henhold til LEF § 57 må medlemmer af bestyrelsen, direktionen, vurderingsmænd og  granskningsmænd samt disses medhjælpere og suppleanter ikke uberettiget videregive, hvad de  under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt der skal gives oplysning om et anliggende i fortrolighed til udvalgte interessenter. Dette forudsætter dog, at dette sker i fondens interesse og således, at oplysningen ikke skader fonden. Et eksempel på en situation, hvor man typisk vil træffe en beslutning om muligheden for drøftelser med udenforstående interessenter er, hvis der forestår en ændring af aktiviteterne, som kan påvirke  enkelte af fondens interessenter eller kreditorer, - for eksempel køb eller salg af væsentlige aktiver eller ved fusion.

Ved uberettiget videregivelse skal forstås, at der ikke er en tilstrækkelig begrundelse for at videregive den pågældende information, samt at argumenterne for at videregive ikke kan retfærdiggøre videregivelsen.

Efter LEF § 50 er bestyrelsen forpligtet til at udarbejde en forretningsorden. I denne forbindelse bør bestyrelsen særligt overveje spørgsmål om tavshedspligt, herunder konkret medlemmernes tavshedspligt efter møder i bestyrelsen. En regulering af forholdet i forretningsorden vil kunne bidrage til afklaring af, hvornår en videregivelse af oplysninger er uberettiget.

De af bestemmelsen omfattede personer er personligt ansvarlige, hvis fonden påføres skade som følge af en tilsidesættelse af tavshedspligten. Hvis en uberettiget videregivelse omfatter fx forretningshemmeligheder, vil der tillige kunne blive tale om strafansvar efter § 132, stk. 1.

10
Kapitel
Efterfølgende erhvervelser

Erhvervelse af aktiver fra stifter eller væsentlige gavegivere m.v. skal ske til markedspris. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det ikke sker til skade for fonden eller kreditorerne.

Hvis man erhverver et aktiv fra stifter eller dennes nærtstående og vederlaget svarer til mindst 10 % af grundkapitalen, skal fondsmyndigheden godkende erhvervelsen, jf. LEF § 62. Bestyrelsen skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen til fondsmyndigheden. Der skal desuden udarbejdes en vurderingsberetning efter § 33 af fondens revisor, der skal beskrive aktivets økonomiske værdi med oplysning om fremgangsmåden ved vurderingen.

Baggrunden for denne procedure er, at der ved en efterfølgende erhvervelse fra en stifter eller en væsentlig gavegiver bør være de samme beskyttelsesregler, som ved stiftelse af fonden ved indskud af andre værdier end kontanter.

Disse sikkerhedsforskrifter gælder dog ikke, hvis der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at fonden løbende foretager denne type dispositioner med uafhængige parter. Ved vurderingen af om en disposition, der er sjældent forekommende, er en ”sædvanlig forretningsmæssig disposition”, kan der også ses på kutyme inden for branchen. Hvis fonden allerede har indgået helt tilsvarende transaktioner med uafhængige parter, taler dette for, at der er tale om en sædvanlig disposition. Såvel selve transaktionen som vilkårene – herunder betalingsbetingelser, kreditvurdering,  sikkerhedsstillelse m.v. – skal være de samme, som når transaktionen gennemføres med en  uafhængig tredjemand.

Bestyrelsen er ansvarlig for vurderingen af, om der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig  disposition. Er fondsmyndigheden i tvivl om, hvorvidt en konkret erhvervelse er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, kan fondsmyndigheden anmode bestyrelsen om en redegørelse, jf. § 24, stk. 3.

11
Kapitel
Utilbørlige dispositioner

Bestyrelsen og direktionen må ikke træffe dispositioner, som åbenbart er egnet til at give ledelsen eller andre en utilbørlig fordel på fondens bekostning, jf. LEF § 63. Eventuelle  bestyrelsesbeslutninger, der strider mod lovgivningen eller vedtægten, er ugyldige. Bestemmelsen er strafbelagt.

Endelig skal det præciseres, at aftaler mellem fonden og et eller flere medlemmer af ledelsen skal være skriftlige så de senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår i et løbende mellemværende.