Underretningspligt efter hvidvaskloven
Hvis en virksomhed eller en person ikke kan afkræfte en mistanke om mulig hvidvask, skal Hvidvasksekretariatet omgående underrettes. Der er ikke krav om, at der skal være en konkret mistanke om egentlig hvidvask. Underretningspligten opstår, når en mistanke ikke kan afkræftes.
Ofte stillede spørgsmål om underretningspligten
Virksomheder og personer, der er underlagt hvidvaskloven, har en række pligter. Her kan du læse nogle af de spørgsmål, man ofte vil have som underretningspligtig.
Hvordan laver jeg en underretning til Hvidvasksekretariatet?
Virksomheden skal foretage underretningen digitalt til Hvidvasksekretariatet på hvidvask.dk. For at foretage underretning om hvidvask skal din virksomhed først registreres som organisation. Efter godkendelse kan du oprette dig som bruger tilknyttet organisationen. Er du borger uden tilknytning til en organisation, kan du oprette dig som bruger uden organisation.
Hvornår skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet?
Der skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet omgående, hvis virksomheden er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode at en transaktion, midler eller aktivitet, har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det er således tilstrækkeligt, at der alene er en mistanke, der ikke kan afkræftes.
Skal der foretages underretning, hvis man konstaterer, at der har været forsøg på en aktivitet eller transaktion?
Ja, underretningspligten gælder også i forbindelse med forsøgshandlinger.
Skal der foretages underretning, hvis der ikke i forbindelse med en konkret aktivitet eller transaktion forekommer noget atypisk, men hvor man er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anledning til mistanke?
Ja, er der viden, mistanke eller rimelig formodning om, at midlerne har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal der ske underretning omgående.
Skal der foretages underretning ved henvendelse fra en potentiel kunde med ønsket om at gennemfører en mistænkelig aktivitet eller transaktion, men hvor man afviser denne kunde?
Ja, der skal foretages underretning om afviste kundeforhold, hvis virksomheden vurderer, at der er tale om forsøg på hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Hvad sker der, når jeg laver en underretning til Hvidvasksekretariatet?
En underretning er ikke det samme som en anmeldelse, men betragtes som en oplysning om mulig kriminalitet. Når en virksomhed foretager underretning til Hvidvasksekretariatet analyseres denne, og der foretages eventuelt indledende efterforskningsskridt. Det er således ikke virksomhedens opgave at lave en strafferetlig vurdering af det mistænkelige forhold.
Når jeg har foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet, hører jeg så fra dem?
Hvidvasksekretariatet kan give feedback til de underretningspligtige, hvis efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod dette.
Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har foretaget underretning om en kunde, men vælger at beholde denne?
I sådanne situationer skal der ske udvidet overvågning af kundeforholdet. Dette kan f.eks. være en skærpet opmærksomhed på kundens adfærd. Man skal derudover være opmærksom på, at man har pligt til at lave et notat på sagen, der indeholder baggrunden for undersøgelse og en konklusion på undersøgelsen, herunder hvorfor man har valgt at beholde kunden.
Hvad gør jeg, hvis jeg én gang har underrettet Hvidvasksekretariatet om en kundes mistænkelige aktivitet, og kunden igen har en mistænkelig aktivitet?
Forpligtelsen består uændret så længe kundeforholdet eksisterer, og du skal derfor foretage underretning, hvis den mistænkelige aktivitet ikke kan afkræftes. Man har pligt til at underrette HVER gang, der er en mistænkelig aktivitet, der ikke kan afkræftes.
Hvad hvis man konstaterer, at der er ydet et ulovligt kapitalejerlån, vil man så skulle foretage underretning til Hvidvasksekretariatet?
Hvis en underretningspligtig konstaterer, at en kunde har udbetalt et ulovligt kapitalejerlån til ledelsen, kapitalejer, eller nærtstående til ledelsen eller kapitalejer i den långivende virksomhed, vil midlerne være opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og der skal derfor ske underretning til Hvidvasksekretariatet.
Særligt om ulovlige kapitalejerlån
Ifølge selskabslovens § 210 må et kapitalselskab direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, såfremt betingelserne i selskabslovens § 210, stk. 2 er opfyldt. Der er ligeledes undtagelser til bestemmelsen i selskabslovens §§ 211-214.
Såfremt undtagelserne i § 211-214 ikke gør sig gældende, eller betingelserne i § 210, stk. 2 ikke er opfyldt, vil der være tale om et ulovligt kapitalejerlån. Overtrædelse straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1.
Betingelsen for, at et forhold er omfattet af hvidvasklovens underretningspligt er, at virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 26, stk. 1.
Hvidvask skal forstås i overensstemmelse med lovens § 3, hvor hvidvask i stk. 1, nr. 1, defineres som uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Bestemmelsen omfatter også forsøg, samt dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet eller midlerne hidrører fra.
Er der tale om et ulovligt aktionærlån, vil midlerne være opnået ved en strafbar lovovertrædelse, jf. selskabslovens § 210, jf. § 367, stk. 1.
Hvis en underretningspligtig således konstaterer, at en kunde har udbetalt et ulovligt kapitalejerlån til ledelsen, kapitalejer, eller nærtstående til ledelsen eller kapitalejer i den långivende virksomhed eller dens modervirksomhed, vil midlerne være opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og der skal derfor ske underretning til Hvidvasksekretariatet.
Underretning skal ske uanset størrelsen af det ulovlige kapitalejerlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.
Hvad hvis man konstaterer, at der har været tale om et ulovligt kapitalejerlån og kapitalejer eller ledelsen betaler dette tilbage, skal der så ske underretning?
Underretning skal ske uanset størrelsen af det ulovlige kapitalejerlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.
Hvad hvis man konstaterer, at en kunde har begået skatteunddragelse, skal der så ske underretning?
Hvis virksomheden bliver opmærksom på, at en klient har begået eller forsøgt at begå skatte- eller afgiftsunddragelse, skal Hvidvasksekretariatet underrettes.
Går hvidvaskloven forud for revisorlovens § 22, stk. 1, om underretning til virksomhedens ledelse?
Ja, hvidvaskloven går forud for revisorlovens § 22, stk. 1. Dette medfører, at revisorer i disse tilfælde skal foretage underretning til Hvidvasksekretariatet. Revisor må derudover ikke underrette ledelse, grundet hvidvasklovens regler om tavshedspligt, og må heller ikke indføre underretningen i revisionsprotokollen.
Må man informere en kunde om, at der er foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet eller at dette overvejes?
Nej, virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til Hvidvasksekretariatet eller at dette overvejes.
Hvordan skal man som revisor forholde sig til hvidvasklovens tavshedspligt, når man samtidig skal overholde oplysningspligterne efter erklæringsbekendtgørelsen?
Tavshedspligten i hvidvaskloven er begrænset til at omfatte oplysninger om, at der er givet underretning eller at dette overvejes. Dette betyder, at revisor skal oplyse om virksomhedens eventuelle overtrædelse af hvidvaskloven eller revisors mistanke herom i revisionspåtegningen, men hemmeligholde at revisor har foretaget en underretning om forholdet, eller at dette overvejes.
Særligt om forholdet mellem hvidvasklovens tavshedspligt og erklæringsbekendtgørelsens oplysningspligter
Efter erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, skal revisor i revisionspåtegningen oplyse, hvis vedkommende under sit arbejde bliver opmærksom på ikke uvæsentlige forhold, som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører virksomheden m.v., hvilket kan være tilfældet med overtrædelser af hvidvaskloven.
I nogle tilfælde skal revisor modificerer konklusionen efter erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, f.eks. hvis regnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler. Revisor skal i afsnittet om grundlaget for konklusionen tydeligt begrunde ethvert forhold, der har ført til modifikation af konklusionen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 8.
Det følger samtidig af hvidvasklovens § 38, stk. 1, at revisor skal hemmeligholde, hvis der underrettes om forhold til Hvidvasksekretariatet eller hvis underretning overvejes. Tavshedspligten i hvidvaskloven er dog begrænset til at omfatte oplysninger om, at der er givet underretning eller at dette overvejes.
Dette betyder, at revisor skal oplyse om virksomhedens eventuelle overtrædelse af hvidvaskloven eller revisors mistanke herom i revisionspåtegningen efter erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, men hemmeligholde at revisor f.eks. har underrettet om forholdet. Tilsvarende kan revisor omtale f.eks. aktiviteter og transaktioner omfattet af hvidvasklovens undersøgelses- og underretningspligt i henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 8.
Revisor skal til enhver tid foretage en konkret vurdering af, om oplysningerne i revisionspåtegningen, herunder dens konklusion, strider imod tavshedspligten i hvidvaskloven. Dette vil ikke være tilfældet når oplysninger vedrører forhold som revisor er forpligtet til at fremhæve, så længe der i revisionspåtegningen ikke oplyses om, at revisor har foretaget underretning, at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat undersøgelse af det pågældende forhold.