Kapitalejerlån

Kapitalejerlån opstår, når et kapitalselskab låner penge til eller stiller sikkerhed for kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabet, herunder direktører og bestyrelsesmedlemmer.

  • Opdateret 17. februar 2020

Reglerne om kapitalejerlån findes i selskabslovens § 210-215.

Den centrale bestemmelse vedrørende kapitalejerlån, selskabslovens § 210, stk. 1, blev senest ændret ved lov nr. 1547 af 13. december 2016. Selskabslovens § 210 stk. 1 som trådte i kraft 1. januar 2017, ser således ud:

"Et kapitalselskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre selskaber virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person der er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær."

Det er således muligt under visse betingelser at yde lovlige kapitalejerlån. Erhvervsstyrelsens erfaring er dog, at kapitalejerlån i danske kapitalselskaber i langt de fleste tilfælde ikke opfylder de opstillede krav i selskabslovens § 210 stk. 2. Styrelsen vil derfor som udgangspunkt indlede en kontrolsag, hvis der i selskabets årsrapport er oplyst, at der er ydet lån til, eller stillet sikkerhed for en person eller virksomhed omfattet af selskabsloven § 210 stk. 1.

Det er udelukkende lån eller sikkerhedsstillelse ydet af kapitalselskaber, som er omfattet af reglerne om kapitalejerlån. Kapitalselskaber er aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), iværksætterselskab (IVS), og partnerselskab (P/S).

Kapitalejerlån er defineret som lån eller sikkerhedsstillelse ydet af selskabet til:

  • Selskabets kapitalejere (både personer og virksomheder)
  • Selskabets ledelsesmedlemmer (medlemmer af direktionen, bestyrelsen og suppleanter samt tilsynsråd)
  • Nærtstående personer, der er knyttet til en person nævnt i forrige punktummer ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.

Udlån til ovenstående personkreds i selskabets eventuelle moderselskaber er også omfattet af selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån.

Långivningstidspunktet er afgørende for, om en låntager er omfattet af selskabslovens § 210.

Et lån, der optages af en uafhængig tredjemand i et selskab, er ikke omfattet af selskabslovens § 210, uanset om låntager på et senere tidspunkt fx bliver direktør i selskabet.

Omvendt vil et lån, der er ydet i strid med § 210, ikke kunne lovliggøres ved, at låntager udtræder som kapitalejer eller ledelsesmedlem af selskabet.

Kapitalejerlån er skattepligtige, hvis betingelserne herfor i ligningslovens § 16 E er opfyldt. For skattemæssige spørgsmål i øvrigt, kan der rettes henvendelse til skattemyndighederne.

Hvis et selskab har et tilgodehavende hos en kapitalejer, et ledelsesmedlem eller andre personer, der er omfattet af selskabslovens § 210, skal dette tilgodehavende fremgå af selskabets årsregnskab i balancen under posten 'Tilgodehavender hos selskabsdeltagere og ledelse'.

Ved tilgodehavender hos ledelsesmedlemmer skal årsregnskabet endvidere indeholde en note med en række oplysninger om tilgodehavendets størrelse, lånevilkår m.v.

Disse oplysninger skal medtages, uanset om der er tale om et lovligt eller et ulovligt lån.

Hvis årsregnskabet er revideret, skal revisor give særskilt oplysning om et ulovligt kapitalejerlån som et fremhævet forhold. Revisor skal give særskilte oplysninger om ikke uvæsentlige forhold, som giver revisor en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for overtrædelse af den selskabsretlige lovgivning.

Dette fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017). Tilsvarende gælder, hvis revisionen er udført efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard (udvidet gennemgang).

Langt hovedparten af danske selskaber indberetter deres regnskab digitalt. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen kan foretage systematiske udsøgninger af regnskaber, der indeholder oplysninger om kapitalejerlån.

Når styrelsen har indledt en kontrolsag på baggrund af ovenstående oplysninger, vil ledelsen have mulighed for at redegøre for deres opfattelse af, at der er ydet et lovligt lån efter selskabslovens § 210 stk. 2, eller efter en af undtagelsesbestemmelserne i selskabslovens § 211-214.

Et lån kan fx være lovligt, hvis det er ydet til et selskabs danske eller visse udenlandske moderselskaber, der har retsform som et kapitalselskab, jf. selskabslovens § 211

Selskabet får i disse sager en frist på 6 uger til at indsende dokumentation for, at det ulovlige lån er tilbagebetalt eller til at indsende en redegørelse for, at lånet efter ledelsens vurdering ikke er ulovligt.

For at et kapitalejerlån selskabsretligt kan være lovligt, skal lånet opfylde de oplistede betingelser i selskabslovens § 210 stk. 2, eller være omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i selskabslovens §§ 211-214.

For at kapitalejerlånet kan være lovligt efter selskabslovens § 210 stk. 2, skal lånet eller sikkerhedsstillelsen opfylde følgende betingelser:

  1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
  2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
  3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Såfremt ledelsen mener, at det pågældende lån opfylder betingelserne oplistet ovenfor, vil styrelsen som udgangspunkt kræve, at ledelsen indsender en erklæring som dokumentation herfor.

Ledelsen skal erklære sig om, at beslutningen om at yde den økonomiske bistand er truffet på en generalforsamling, at lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver og at lånet er ydet på sædvanlige markedsvilkår, herunder at der er foretaget den fornødne kreditvurdering af låntager i forbindelse med udlånet.

Styrelsen vil dog løbende, på baggrund af en stikprøve eller ud fra en konkret vurdering, udtage nogle af de modtagne ledelseserklæringer til en nærmere gennemgang af de faktiske forhold.

I sådanne tilfælde anmodes ledelsen om at fremsende gældsbrev, kreditvurdering mv. samt en fyldestgørende redegørelse for de faktiske forhold.

Vurderingen af hvorvidt det pågældende udlån opfylder betingelserne for ydelse af et lovligt lån, beror på en konkret vurdering. Erfaringsmæssigt opfylder langt de fleste kapitalejerlån ikke betingelserne i selskabslovens § 210, stk. 2. Styrelsen har i flere tilfælde erfaret, at ledelsen, efter at have foretaget den økonomiske disposition, efterfølgende forsøger at lovliggøre lånet med tilbagevirkende kraft. Dette er efter styrelsens opfattelse ikke muligt, bl.a. som følge af selskabslovens krav om, at lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår og at beslutningen om den økonomiske disposition skal godkendes på generalforsamlingen forud for selve udlånet. At lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår, indebærer bl.a. at der i forbindelse med udlånet skal udarbejdes en behørig kreditvurdering af debitor, som danner grundlag for de i lånedokumentet aftalte lånevilkår. Styrelsen finder det nødvendigt, at ledelsen ved påkrav kan fremvise skriftlig dokumentation herfor.

I den forbindelse skal det bemærkes, at det er styrelsens umiddelbare vurdering, at lån uden en nærmere defineret afdragsprofil, udover at lånet indfries ved anfordring, ikke er ydet på sædvanlige markedsvilkår. Et sådant lån vil derfor som udgangspunkt ikke opfylde kravet i selskabslovens § 210, stk. 2, nr. 1.

Der findes i selskabsloven § 211-214 konkrete undtagelsesbestemmelser til ulovlige kapitalejerlån, hvoraf de hyppigst anvendte undtagelsesbestemmelser er:

  • Udlån til danske moderselskaber, der er kapitalselskaber og visse udenlandske moderselskaber, jf. selskabslovens § 211
  • Udlån, der er ydet som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, jf. selskabslovens § 212.

En af undtagelserne for lån som er ydet som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er almindelige kreditgivninger til kapitalejer eller ledelse. Følgende betingelser skal være opfyldt, før den økonomiske disposition kan være lovlig i medfør af selskabsloens § 212:

  • Transaktionen skal være et led i selskabets normale drift
  • Transaktionen skal være til gavn for selskabet
  • Lånet til aktionæren/anpartshaveren/ledelsesmedlemmet skal være ydet på samme vilkår (betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv.) som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand
  • Transaktionen skal være sædvanlig inden for den pågældende branche
  • Desuden er det normalt en forudsætning, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter

Som udgangspunkt skal alle ovenstående krav være opfyldt og det er således ikke tilstrækkeligt, for at lånet kan anses for lovligt, at lånet er ydet til gavn for virksomheden, hvis der fx ikke tidligere er foretaget lignende transaktioner med uafhængige tredjeparter.
Hvis der efter ledelsens opfattelse er tale om et lovligt kapitalejerlån, skal ledelsen inden for den fastsatte 6-ugers frist redegøre og/eller dokumentere dette over for styrelsen.

Hvis de opstillede krav i selskabslovens § 210 stk. 2, ikke er opfyldt, og hvis lånet ikke er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i samme lovs § 211-214, vil kapitalejerlånet af styrelsen blive vurderet ulovligt.

Styrelsen vil påbyde ledelsen i det selskab, der har ydet det ulovlige lån at søge lånet indfriet. Når et lån ikke opfylder betingelserne i § 210, stk. 2, er der generelt risiko for, at udlånet er foretaget uden, at der først er foretaget en behørig kreditvurdering og stillet krav om sikkerhed m.v., ligesom der kan være manglende opfølgning ved indikationer på betalingsproblemer hos debitor, når långiver er underlagt indflydelse af låntager.

Der er således generelt en større risiko for, at pengene ikke kommer tilbage til selskabet, hvis et selskab låner penge ud til sine ejere eller til medlemmer af selskabets ledelse, eller andre der står de pågældende nær, end hvis selskabet låner penge ud (eller yder kredit) under hensyntagen til de opstillede krav i selskabslovens § 210 stk. 2, da en sådan låneaftale antages at være indgået mellem uafhængige parter og derfor på markedsvilkår.

Et ulovligt kapitalejerlån skal tilbagebetales til selskabet straks. Når styrelsen konstaterer et ulovligt kapitalejerlån, får ledelsen i selskabet dog i praksis en frist på 6 uger til at inddrive lånet og indsende dokumentation til styrelsen om, at lånet er tilbagebetalt.

Det følger af selskabslovens § 215, at et ulovligt lån skal tilbagebetales til selskabet sammen med en årlig rente, svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven) med tillæg af 2 %. Hvis der er aftalt en højere rentesats mellem selskabet og låntager, skal renten beregnes i overensstemmelse med det aftalte. Den lovpligtige rente skal beregnes for hele lånets løbetid.

Renten efter § 5 i renteloven er den af Nationalbanken fastsatte udlånsrente (pr. den 1/1 og den 1/7 hvert år) med tillæg af 8 %.

Styrelsen kræver følgende dokumentationen for tilbagebetaling af lånet:

  • En erklæring fra selskabets ledelse om, at lånet er tilbagebetalt inkl. lovpligtige renter
  • En erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor om, 
    • at lånet inkl. lovpligtige renter er tilbagebetalt, og
    • at der ikke længere er registreret et ulovligt kapitalejerlån i selskabet            

Erklæringen fra den godkendte revisor skal være afgivet med høj grad af sikkerhed og opfylde betingelserne i erklæringsbekendtgørelsens afsnit om andre erklæringer med sikkerhed.

Det er værd at bemærke, at styrelsen stiller de samme krav om erklæring fra en godkendt revisor, uanset om selskabet har fravalgt revision eller ej. Fravalg af revision fritager således ikke selskabet for krav om at indsende dokumentation i form af en revisorerklæring om, at det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Som udgangspunkt vil styrelsen ikke godtage andre former for dokumentation for at lånet er indfriet end erklæringer fra ledelsen og en godkendt revisor. Styrelsen anser ikke sagen for afsluttet, førend disse erklæringer er modtaget, uagtet om lånet i mellemtiden er blevet indfriet med tillæg af lovpligtige renter.

Det bemærkes at det er styrelsens vurdering, at selve forrentningen, i form af den lovpligtige rente, af et ulovligt udlån, jf. selskabslovens § 215, som ikke straks betales, når den er forfalden, skal anses for et nyt ulovligt kapitalejerlån. Dette medfører, at det samlede udestående hos kapitalejer/ledelse forøges med det pågældende ikke-betalte lovpligtige rentekrav. I den forbindelse skal styrelsen bemærke, at det er styrelsens vurdering, at den lovpligtige rente er forfalden og skal betales straks, når der sker rentetilskrivning. Ved manglende iagttagelse heraf, vil der reelt opstå en fordring på debitor i form af den manglende rentebetaling. Da denne fordring består mod en juridisk person omfattet af selskabslovens § 210 oplistede personkreds, er denne fordring efter styrelsens vurdering ligeledes omfattet af forbuddet om ulovlige dispositioner, jf. selskabslovens § 210. Det gælder for de enkelte fordringer som for det oprindelige ulovlige udlån, at der skal ske forrentning efter selskabslovens § 215, stk. 1, af de fordringer som eksisterer på pågældende tidspunkt.

Da den lovpligtige rente beregnes af et i forvejen ulovligt forhold, kan selve rentekravet efter styrelsens opfattelse ej heller være et lovligt ydet lån i henhold til bestemmelserne i selskabslovens § 210, stk. 2. I forbindelse hermed skal styrelsen gøre opmærksom på, at hvis et lån m.v. til kapitalejer ikke skal omfattes af forbuddet mod ulovlige kapitalejerlån, skal de i selskabslovens § 210, stk. 2, oplistede kriterier overholdes. Heraf fremgår bl.a., at dispositionen skal godkendes på generalforsamlingen eller af ledelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen, samt at dispositionen skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. Et ikke straks betalt rentekrav opstået på baggrund af et ulovligt forhold, kan selvsagt aldrig anses for at være forhåndsgodkendt på en generalforsamling eller godkendt af ledelsen, og renten kan i sagens natur ej heller anses for at være ydet på sædvanlige markedsvilkår, da et ulovligt forhold ikke kan anses for ydet på markedsvilkår.

Formålet med den høje rente på et ulovligt lån er at tilskynde kapitalejere m.fl. til ikke at optage ulovlige lån, samt at indfri eksisterende lån hurtigst muligt. Dette hensyn gør sig også gældende i forhold til rentebeløb.

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Hvis styrelsen ikke inden 6-ugers fristens udløb har modtaget den krævede dokumentation, jf. ovenfor, vil medlemmerne af selskabets ledelse blive pålagt tvangsbøder, indtil dokumentationen er modtaget i styrelsen.

Det er styrelsens praksis, at der ikke bliver givet fristforlængelse i sager efter udløbet af 6-ugers fristens overskridelse, men at virksomhedens ledelse bliver pålagt tvangsbøder.

Hvis styrelsen ikke har modtaget den krævede dokumentation inden udløbet af tvangsbødefristen, vil tvangsbøden blive oversendt til skattemyndighederne, med henblik på inddrivelse.

Tvangsbøder er ikke en straf, men anvendes som et adfærdsregulerende middel til at sikre, at ledelsen får bragt det ulovlige forhold til ophør. Tvangsbøden bortfalder, så snart styrelsen har modtaget behørig dokumentation for, at lånet er indfriet, eller at lånet er lovligt. Styrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at betalte tvangsbøder ikke vil blive refunderet i forbindelse med sagens afslutning.

Hvis skyldneren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, kan styrelsen sætte sagen midlertidigt i bero, hvis selskabet indsender en af følgende erklæringer/udtalelser:

  • En erklæring med begrænset sikkerhed afgivet af en godkendt revisor, hvori revisor erklærer, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso. Erklæringen skal være afgivet i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsens afsnit om andre erklæringer med sikkerhed.
  • En udtalelse fra en uvildig advokat om, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso, eller
  • En erklæring fra en offentlig instans (fx en udskrift fra fogedbogen) om, at skyldneren er insolvent

I forbindelse med modtagelsen af ovenstående dokumentation vil styrelsen sætte sagen i bero og eventuelle pålagte tvangsbøder, som ikke er inddrevet eller betalte, vil bortfalde. Styrelsen vil som udgangspunkt genoptage sagen på et senere tidspunkt, efter selskabets næste årsrapport er blevet indberettet.

Styrelsen skal gøre opmærksom på, at i sager hvor der er flere ledelsesmedlemmer i selskabet, vil eventuelle tvangsbøder ikke bortfalde, førend der er indsendt behørig dokumentation for

  • at lånet er indfriet med tillæg af lovpligtige renter,
  • at samtlige ledelsesmedlemmer er insolvente i forhold til indfrielsen, eller
  • at selskabets øvrige ledelsesmedlemmer (dvs. udover debitor i de tilfælde hvor debitor er medlem af ledelsen) siden de er blevet opmærksomme på lånets eksistens, aktivt og vedvarende har forsøgt at sikre indfrielse af lånet

Se mere herom i nedenstående afsnit. 

Såfremt tilbagebetaling fra skyldner ikke er en mulighed som følge af manglende betalingsevne, indestår de ledelsesmedlemmer, der har truffet eller opretholdt dispositionerne, for de tab, som selskabet måtte blive påført i denne anledning.

Det betyder helt konkret, at de enkelte ledelsesmedlemmer risikerer at ifalde et personligt erstatningsansvar for de tab, som selskabet, selskabets kreditorer eller andre har lidt på grund af kapitalejerlånet. Ledelsen hæfter solidarisk for de tab, som virksomheden er blevet påført.

Hvis et bestyrelsesmedlem fx ved udarbejdelsen af årsrapporten bliver opmærksom på, at direktøren har modtaget et ulovligt lån, skal bestyrelsesmedlemmet reagere straks og gennem bestyrelsen søge lånet inddrevet.

Bliver der ikke etableret en aktiv inddrivelsesproces med det samme, må det lægges til grund, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at opretholde dispositionen og derfor hæfter for selskabets tab ved udlånet.

Styrelsen vil som udgangspunkt, i sager hvor debitor ikke er solvent i forhold til at kunne indfri kapitalejerlånet, rette krav mod eventuelle øvrige ledelsesmedlemmer i selskabet.

Hvis ledelsen ikke fyldestgørende kan dokumentere over for styrelsen, at ledelsen i tide har etableret en aktiv inddrivelsesproces, vil virksomhedens øvrige ledelsesmedlemmer (udover debitor i de tilfælde, hvor debitor er medlem af ledelsen,) ifalde solidarisk ansvar for de tab, som udlånet har påført selskabet. 

Se mere herom i selskabslovens § 215, stk. 2

Det forhold, at et selskab har ydet et ulovligt kapitalejerlån, er strafbart for de ledelsesmedlemmer, der har truffet beslutningen om at yde det ulovlige lån eller som passivt eller aktivt har medvirket til at opretholde lånet. Det følger af selskabslovens § 367, at overtrædelse af forbuddet mod ulovlige kapitalejerlån straffes med bøde.

Hvis et bestyrelsesmedlem fx ved udarbejdelsen af årsrapporten bliver opmærksom på, at direktøren har modtaget et ulovligt lån, skal bestyrelsesmedlemmet reagere straks og gennem bestyrelsen søge lånet inddrevet. Ellers må det lægges til grund, at bestyrelsesmedlemmet har været med til at opretholde den ulovlige disposition.

Styrelsen foretager en konkret vurdering af, om der er grundlag for at politianmelde ledelsen, men vil dog som udgangspunkt altid foretage politianmeldelser i de sager, hvor lånet er af ikke ubetydelig størrelse, eller hvis der er tale om gentagelsestilfælde.

Hvis selskabets ledelse gør gældende, at debitor er insolvent eller mangler betalingsevne, vil styrelsen også anmode politiet om at vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale efter bestemmelserne i straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser.

Dette kan fx være tilfældet, hvis det må lægges til grund, at debitor allerede da lånet blev ydet ikke havde evne og/eller vilje til at tilbagebetale lånet, og at selskabets ledelse var vidende herom. Situationen er således særlig relevant, hvor lånet ydes af og til ledelsen selv. 

Bøden udgør typisk ca. 2,5 % af lånets hovedstol, hvis lånet tilbagebetales inden 6 uger efter Erhvervsstyrelsens påbud om inddrivelse, og 5 % hvis lånet tilbagebetales senere end 6 uger efter påbuddet.

Hvis der er ydet et ulovligt kapitalejerlån til selskabsdeltagere og/eller ledelsesmedlemmer, og lånet er af ikke ubetydelig størrelse, eller der er sket gentagne overtrædelser, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at et selskab ikke kan anvende muligheden for at fravælge revision i indeværende og de to efterfølgende regnskabsår.

I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen beslutte at forlænge revisionsperioden med yderligere et regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere beslutte, at selskabet ikke kan vælge at få foretaget revision efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (udvidet gennemgang).

Hvis en person som har bestemmende indflydelse over selskabet, accepterer et bødeforlæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, herunder reglerne om kapitalejerlån, skal regnskaberne for samtlige virksomheder, som personen har bestemmende indflydelse over, revideres.

Dette gælder for de følgende tre regnskabsår. Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor selskabets årsregnskaber skal revideres, med op til to regnskabsår.

Se mere herfor i årsregnskabslovens § 135, stk. 6. og 7.

Er det tilstrækkeligt, hvis jeg får en afdragsordning i stand med debitor?

Hvis der er et ulovligt kapitalejerlån i selskabet, skal hele beløbet inkl. lovpligtige renter straks tilbagebetales til selskabet. Det er ikke tilstrækkeligt at indgå en afdragsordning med debitor.

Hvis selskabet vurderer, at tilgodehavendet regnskabsmæssigt skal nedskrives på grund af debitors manglende betalingsevne, skal nedskrivningen naturligvis foretages.

Uanset om tilgodehavendet nedskrives, eksisterer der dog fortsat et ulovligt låneforhold, som skal bringes til ophør – det er således hele det skyldige beløb inkl. lov-pligtige renter, der skal søges inddrevet straks – og ikke kun det beløb, som tilgodehavendet måtte være nedskrevet til regnskabsmæssigt.

Selskabets ledelse skal søge at inddrive tilgodehavendet på samme måde, som sel-skabet søger tilgodehavender inddrevet over for andre (uafhængige) debitorer, her-under ved anvendelse af normale rykkerprocedurer m.v.

Må man have en mellemregningskonto med sit selskab?

Det er ikke ulovligt at have en mellemregningskonto med sit selskab, dvs. en konto, hvor man registrerer private udlæg, som kapitalejeren har foretaget på vegne af selskabet. Saldoen på kontoen er således udtryk for kapitalejerens tilgodehavende hos selskabet.

Hvis en kapitalejer har en mellemregningskonto med sit selskab, så skal ejeren imidlertid være opmærksom på, at mellemregningen altid skal være i kapitalejerens favør, dvs. ejeren må gerne have penge til gode i selskabet, men hvis selskabet har penge til gode hos ejeren, er der tale om et ulovligt kapitalejerlån. Dette gælder uanset størrelsen på tilgodehavendet, og uanset hvor længe tilgodehavendet består.

En undtagelse er, at der lovligt kan ydes et forskud, hvis f.eks. ledelsesmedlemmet umiddelbart efter skal afholde en udgift for selskabet. Dette kan typisk være et rejseforskud til afholdelse af omkostninger på en forretningsrejse for selskabet.

Samme forhold gør sig gældende ved en mellemregning mellem et kapitalselskab og en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed), bl.a. som følge af, at der ikke er en egentlig adskillelse mellem den persons og virksomhedens økonomi.

Såfremt der er tale om et lån (mellemregning) mellem et kapitalselskab og et interessentskab, i kapitalselskabets favør, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i kapitalselskabet, er der såvel efter den tidligere Erhvervs- og selskabsstyrelses som Erhvervsstyrelsens administrative praksis tale om en økonomisk disposition omfattet af selskabslovens § 210. Dette skyldes bl.a., at interessenterne hæfter personlig, ubegrænset og solidarisk, hvorfor den økonomiske disposition får en karakter som minder om et udlån direkte til personerne. En økonomisk disposition mellem et kapitalselskab og et kommanditselskab kan på tilsvarende vis blive omfattet af bestemmelsen, såfremt en eller flere komplementarer er kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i det långivende selskab. Det må derimod antages, at et lån til et kommanditselskab ikke er omfattet af selskabslegens § 210, hvis alene en eller flere af kommanditisterne er kapitalejer i det långivende selskab.

Skal jeg betale lånet tilbage, hvis jeg har betalt skat af lånet?

Hvis lånet er ulovligt ifølge selskabsloven, skal det tilbagebetales, uanset, om der er betalt skat af lånebeløbet.

Det beløb, der skal tilbagebetales, er det samlede beløb, som er trukket ud af selskabet. Hvis fx selskabets direktør har modtaget et lån på 100 og selskabet har betalt 50 i skat som følge af denne disposition, og renterne udgør 10 skal der tilbagebetales 160 til selskabet.

Tilbagebetalingen skal således sikre, at selskabet ikke påføres nogen form for tab ved den ulovlige disposition.

Erhvervsstyrelsen orienterer løbende skattemyndighederne om sager, hvor der er konstateret ulovlige kapitalejerlån.

Hvis mit selskab skylder mig penge, kan jeg så indfri et kapitalejerlån ved modregning i selskabets gæld til mig?

Det kan være, at dit selskab skylder dig penge. Det kan fx være tilfældet, hvis du på dit selskabs vegne har haft et udlæg. Hvis du samtidig har lånt penge af selskabet (kapitalejerlån), så kan lånet tilbagebetales ved, at lånebeløbet modregnes i det beløb, som selskabet skylder dig.

Vær dog opmærksom på at dansk rets almindelige regler om modregning skal være opfyldt, og at der skal ske modregning af såvel lånets hovedstol som af et beløb svarende til de lovpligtige renter, jf. selskabslovens § 215. Se mere herom ovenfor.

Kontakt evt. en godkendt revisor eller en advokat, hvis du er i tvivl om, hvorvidt betin-gelserne for modregning er opfyldt.

Et kapitalejerlån kan eventuelt udlignes ved, at selskabet udlodder et beløb som udbytte til kapitalejeren svarende til det skyldige beløb, inkl. lovpligtige renter eller eventuelt ved, at selskabet udbetaler løn til et ledelsesmedlem svarende til det beløb, som ledelsesmedlemmet har lånt af selskabet inkl. lovpligtige renter.

Bemærk dog, at det udloddede beløb/lønudbetalinger samtidig skal kunne rumme den skyldige udbytteskat henholdsvis den skyldige A-skat.

Bemærk, at også i denne situation skal udbytte og løn naturligvis opfylde de selskabsretlige betingelser for udbetaling, inden der kan ske modregning.