EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

EU’s CO2-kvoteregister er et fælles register for alle de nationale kvoteregistre i det europæiske kvotehandelssystem (EU ETS). Fra 1. januar 2021 er forordning, 2019/1122/EU, gældende for EU-konti.

Hvis din virksomhed er omfattet af CO2-kvoteordningen, skal I oprette en konto i EU’s CO2-kvoteregister. Det er Energistyrelsen, der administrerer CO2-kvoteordningen og træffer afgørelse om, hvilke virksomheder er omfattede. Danske virksomheder og fysiske personer kan også selv vælge at åbne en handelskonto i EU’s CO2-kvoteregister for at handle med kvoter. 

Bemærk at det er et krav at de virksomheder og fysiske personer som har en handelskonto i det danske CO2-kvoteregister, er momsregistrerede i Danmark.

EU’s kvotehandelssystem kaldes også EU ETS, hvilket på engelsk står for EU Emissions Trading System. Det er et elektronisk system, som administreres af EU-medlemsstaterne og EU-kommissionen.

Medlemsstaterne har nationale kvoteregistre, som er koblet sammen i et elektronisk netværk. Herved kan der handles og udveksles kvoter mellem konti i de nationale registre.

EU ETS udgør en hjørnesten i EU’s indsats mod klimaforandringerne og er det primære værktøj til at reducere industrielle CO2-udledninger på en omkostningseffektiv måde. Markedet er baseret på en såkaldt 'Cap and trade'-model. Dette betyder, at der er sat et loft for den totale mængde udledning af drivhusgasser. Over tid sænkes loftet, hvilket skal sikre, at den samlede udledning reduceres over årene.

Under dette loft modtager og handler virksomheder kvoter. Når en virksomhed er omfattet af CO2-kvoteordningen, er de forpligtigede til 'betale' et antal kvoter tilbage til EU. Antallet af kvoter, som en virksomhed skal betale tilbage, svarer til den totale mængde drivhusgasser, som virksomheden har udledt i atmosfæren. På den måde sætter EU ETS en pris på CO2. Denne 'betaling' kaldes returnering.

Hvis din virksomhed er omfattet af kvoteordningen, er der nogle deadlines og regler, I skal være særligt opmærksomme på. Fx vil din virksomhed blive pålagt en bøde, hvis den ikke returnerer nok kvoter til at dække for virksomhedens emissioner.

Kyotoprotokollen er ved at blive udfaset. Den 9. september 2023, blev der lukket for overførsel af kreditter imellem forskellige lande men CER-kreditter kan stadig flyttes imellem konti, som har den samme kontotype nummer Fx DK-121-XXXX-0-X, og er i det samme nationale register. 

CER-kreditter vil kunne opbevares på konti i Det Danske Kyoto-register indtil registeret lukkes ned. Det bliver når alle forpligtelser er indfriet (antageligvis i 2026). Konti i Det Danske Kyoto-register kan kun indeholde CER-kreditter og ikke CO2-kvoter eller lCERs og tCERs. 

CER-kreditter er blevet skabt gennem investeringer i godkendte klimaprojekter over hele verden - de såkaldte CDM-projekter, som skulle sikre en reduktion i udledningen af drivhusgasser eller en forøgelse af CO2-optaget. Projekterne skulle godkendes af FN. CO2-gevinsten omsættes i kreditter.

FN kan stadig udstede CER-kreditter fra CDM-projekter, som ikke endnu er afsluttede, til konti i Kyoto registeret. Derfor kan danske virksomheder stadig anmode om at åbne konti i det Danske Kyoto register.

Det Danske Kyoto-register fører fortsat regnskab med statens klimaforpligtelser over for FN og administrerer den danske stats konti.
Danmark er aftalepart til Kyoto-protokollen og skal derfor have et nationalt register, som fører nøjagtigt regnskab med udstedelse, beholdning, overførsel, køb, annullering og tilbagetrækning af landekvoter og CO2-kreditter. Læse mere om Kyoto-protokollen på unfccc.int.

Konti i Det Danske Kyoto-register reguleres af forordning 389/2013/EU.

Kyoto-protokollen er blevet afløst af Parisaftalen. Der er stadig forhandlinger om detaljerne i Parisaftalen, herunder brugen af kreditter. Læs mere om Parisaftalen på kefm.dk.

Alle EU-landenes nationale Kyoto-registre drives teknisk som en del af EU's CO2-kvoteregister, selv om de, herunder også Det Danske Kyoto-register, juridisk er separate fra EU's CO2-kvoteregister. Kontohavere, der både har konti i EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register, har derfor adgang til deres konti i begge registre med samme login.

Kontotyper i EU´s CO2-kvoteregister

• Compliancekonto - Hvis din virksomhed er med i CO2-kvoteordningen, skal I have en compliancekonto i EU´s CO2-kvoteregister.
• Handelskonto - Frivillige konti, som du kan anmode om at få oprettet i EU’s CO2-kvoteregister. Bemærk at det er et krav at de virksomheder og fysiske personer som har en handelskonto i det danske CO2-kvoteregister, er momsregistrerede i Danmark.
• Verifikatoradgang - Verifikatorer kan få adgang til EU’s CO2-kvoteregister for at verificere udledninger.

Kontotype i Det Danske Kyoto-register

• Personbeholdningskonto -  Frivillige konti, som du kan anmode om at få oprettet i Det Danske Kyoto-register.

Der opkræves et årligt gebyr for at have en konto i EU´s CO2-kvoteregister.

Erhvervsstyrelsen opkræver gebyrerne én gang årligt om efteråret. Gebyret opkræves for det indeværende kalenderår for de konti, der er åbne og aktive den 1. juli det pågældende år og opkræves uanset, om kontoen er åben i hele kalenderåret.

Ved oprettelse af handelskonti, personbeholdningskonti i Kyoto registeret eller en verifikator adgang, opkræver Erhvervsstyrelsen et gebyr svarende til det årlige gebyr for den pågældende kontotype. Betalingen af gebyret er en betingelse for oprettelse af en konto. Gebyret gælder for oprettelse af kontoen samt for den resterende del af det indeværende kalenderår.