Gældende markeds- og tilsagnsafgørelser

Erhvervsstyrelsen har den 17. december 2021, den 31. marts 2022 og den 20. december 2022 truffet en række afgørelser på engrosmarkederne for netadgang til højkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3HC) og engrosmarkedet for netadgang til lavkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3LC).

  • Opdateret 30. oktober 2024

Afgørelserne dækker langt størstedelen af det danske bredbåndsmarked. 
Erhvervsstyrelsens markedsafgørelser er truffet over for følgende selskaber på følgende delmarkeder:

Engrosmarkederne for netadgang til højkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3HC)

Engrosmarkedet for netadgang til lavkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3LC)

Erhvervsstyrelsens tilsagnsafgørelser er truffet over for følgende selskaber på følgende delmarkeder:

Engrosmarkederne for netadgang til højkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3HC)

Engrosmarkedet for netadgang til lavkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3LC)

Notifikation til EU-Kommissionen

Erhvervsstyrelsen notificerede 3. november 2021 udkast til markedsafgørelser på engrosmarkederne for netadgang til højkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3HC) samt udkast til markedsafgørelse på engrosmarkedet for netadgang til lavkapacitetsinfrastruktur på et fast sted (M3LC) til EU-Kommissionen.
EU-Kommissionen afgav bemærkninger 1. december 2021. Kommissionen udtrykte for så vidt angår EWII, AURA, Nord Energi, Energi Ikast og MES Fibernet alvorlig tvivl og fandt det nødvendigt at indlede en uddybende undersøgelse af Erhvervsstyrelsens vurdering af, at disse selskaber har stærk markedsposition.

Uddybende undersøgelse

I forhold til den uddybende undersøgelse af de fem selskaber blev der i december 2021 nedsat en ekspertarbejdsgruppe i sammenslutningen af europæiske telemyndigheder (BEREC), som skulle give sin vurdering af Erhvervsstyrelsens anmeldte regulering af de fem selskaber. 

På fire højkapacitetsmarkeder besluttede Erhvervsstyrelsen at undlade at regulere selskaberne EWII, Nord Energi, Energi Ikast og MES Fibernet. Det beroede på en samlet vurdering på baggrund af EU-Kommissionens tilbagemelding. Erhvervsstyrelsen vil dog følge de fire markeder tæt med henblik på at gribe ind, hvis konkurrencen viser sig at være utilstrækkelig.

For så vidt angår delmarkedet Skanderborg-Odder vurderede Erhvervsstyrelsen, at der var behov for BEREC’s stillingtagen vedrørende selskabet AURA. 

I denne forbindelse offentliggjorde BEREC 5. januar 2022 et holdningspapir, der støttede Erhvervsstyrelsens analyse af AURA. BEREC vurderede således, at EU-Kommissionens alvorlige tvivl ikke var berettiget i forhold til AURA på delmarkedet Skanderborg-Odder. 

Kommissionen tog, på baggrund af BEREC’s vurdering, i begyndelsen af februar 2022 endeligt stilling til Erhvervsstyrelsens udpegning af AURA som udbyder med stærk markedsposition. Kommissionen trak i en afgørelse sin alvorlige tvivl med hensyn til Erhvervsstyrelsens udpegning af AURA som udbyder med stærk markedsposition på delmarkedet Skanderborg-Odder tilbage.