Vejledning om

Regler om CO2-kvoteregisteret

Denne vejledning beskriver reglerne omkring at have en konto i Det Danske Kyoto-register og i EU’s CO2-kvoteregister (samlet omtalt som CO2-kvoteregisteret).

  • Version 1.2
  • Seneste opdatering 1. maj 2021

1
Kapitel
Indledning

Denne vejledning beskriver de juridiske aspekter for at åbne, have, lukke eller overdrage konti i CO2- kvoteregisteret. Vejledningen tager primært udgangspunkt i Bekendtgørelse 1637 af 18/11/2020 (også benævnt Bekendtgørelsen) og EU-Kommissionens forordning nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register, som gælder for Kyoto-registeret og EU-kommissionens forordning nr. 2019/1122 om supplerende regler. Derudover bliver der i vejledningen også henvist til anden lovgivning, der har relevans.

1.1. Kort om CO2-kvoteregisteret

CO2-kvoteregisteret består af to registre; Det Danske Kyoto-register og EU’s CO2-kvoteregister. Kyoto-registeret er reguleret af forordning 389/2013, mens EU-registeret er reguleret af forordning 2019/1122. 

Det Danske Kyoto-register er etableret for at føre regnskab med den danske stats klimaforpligtelser i forhold til Kyoto-protokollen. Både virksomheder og private personer kan oprette en personbeholdningskonto i Det Danske Kyoto-register. Konti i Det Danske Kyoto-register kan kun indeholde kreditter og ikke CO2-kvoter.

EU’s CO2-kvoteregister er et fælles register for alle de nationale kvoteregistre i det europæiske kvotehandelssystem (EU Emissions Trading System). Driftsledere og luftfartøjsoperatører, der er omfattet af EU’s CO2-kvoteordning, skal oprette en konto i EU’s CO2-kvoteregister. Når en virksomhed er omfattet af CO2-kvoteordningen, er de forpligtigede til at monitorere og modsvare deres udledning af CO2 ved at returnere et tilsvarende antal CO2-kvoter hvert år. Konti i EU’s CO2-kvoteregister kan indeholde både CO2-kvoter og de typer af CDM-kreditter, der er tilladt i EU. Det er i EU’s CO2-kvoteregister, at handel med CO2-kvoter foregår.  

Virksomheder og fysiske personer kan også selv vælge at åbne en handelskonto i CO2-kvoteregisteret. Der er forskellige typer af konti, som en virksomhed eller fysisk person kan have: 

  • Driftslederbeholdningskonti og luftfartøjsoperatørsbeholdningskonti. Disse kontotyper er for de virksomheder, som er omfattet af CO2-kvoteordningen. 
  • Handelskonti eller personbeholdningskonti kan oprettes af fysiske personer med fast bopæl i Danmark eller juridiske personer, som er registreret i CVR, og som frivilligt ønsker at deltage i CO2-kvotemarkedet. 
  • Verifikatoradgange er for akkrediterede verifikatorer, som kan verificere de kvoteomfattede virksomheders udledning. Der kan ikke ske handler fra disse konti.

Erhvervsstyrelsen administrerer den danske del af EU’s CO2-kvoteregister og det Danske Kyoto-register og er defineret som national administrator i forordningen. Registrene har det samme interface og bliver samlet omtalt som CO2-kvoteregisteret.

1.2. Hvordan vejledningen skal læses

Vejledningen er delt op efter de mest almindelige processer; åbning af en konto, udpegning af kontorepræsentanter, overdragelse af en konto, lukning af en konto samt transaktioner, m.v. 

Derudover er der et kapitel om fælles bestemmelser, hvor regler om fx gebyr, persondata og fælles krav til dokumentation bliver beskrevet. Her kan man læse om generelle forhold vedrørende tegningsregler, prokura, verificering og legalisering af dokumenter.

Undervejs i vejledningen bliver der henvist til de relevante lovbestemmelser i reglerne. De relevante lovhenvisninger er anført i afsnittenes titler, hvis ikke andet er angivet i selve afsnittene.

I bilag 1 er der en oversigt over relevante lovbestemmelser samt links til, hvor man kan finde dem.   

1.3. Digitale løsninger

Erhvervsstyrelsen udvikler løbende digitale løsninger for at lette sagsbehandling og byrder for virksomheder. Ifølge §3 i Bekendtgørelsen skal anmelder så vidt muligt anvende selvbetjeningsløsningen på Virk.dk.  Ved at søge 'CO2-kvoteregisteret' på Virk.dk, kan man på listen over resultater finde forskellige relevante emner såsom 'tilføj ny kontorepræsentant' eller 'åbning af konto'.

Hvis anmelder ikke har mulighed for at bruge Virk.dk, kan dokumentation indsendes via e-mail eller som fysisk post, se mere i afsnit 7.1.1.

Blanketter på engelsk kan rekvireres ved at sende en anmodning til: co2register@erst.dk

2
Kapitel
Åbning af konti

Dette kapitel handler om, hvornår der kan anmodes om at åbne en konto i CO2-kvoteregisteret, og hvilke krav der er hertil - herunder krav til dokumentation. 

Hvis en virksomhed ønsker/skal åbne en konto eller en fysisk person ønsker at åbne en konto i CO2-kvoteregisteret, skal der ske en udpegning af kontorepræsentanter, som kan handle på vegne af kontohaveren (se afsnit 2.6. om kontorepræsentanter).  Der er forskellige dokumentationskrav afhængigt af hvilken type konto, der skal oprettes. Erhvervsstyrelsen indhenter selv oplysninger i det omfang, det er muligt fra CVR, CPR og Skatteforvaltningen. Erhvervsstyrelsen åbner en konto senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af al nødvendig dokumentation.  

2.1. Basisoplysninger, der skal indsendes for at åbne en konto

(Forordningerne, bilag III)

Oplysninger, som skal foreligge for at åbne enhver type konto, fremgår af forordningernes bilag III. Det omfatter basisoplysninger såsom kontohavers navn, eventuelt CVR-nummer, adresse og kontaktoplysninger og eventuelt momsnummer. På Virk.dk er der en blanket til åbning af konto, som skal udfyldes og indsendes til Erhvervsstyrelsen. 

Blanketter på engelsk kan rekvireres ved at sende en anmodning til: co2register@erst.dk

Herudover er der krav om yderligere dokumentation afhængig af kontotypen (se afsnit 2.2, 2.3 og 2.4)

Som nævnt ovenover skal der udpeges kontorepræsentanter i forbindelse med åbning af en konto. I afsnit 2.6. gennemgås hvilke oplysninger, der skal indsendes for kontorepræsentanterne. 

2.2. Kvoteomfattede virksomheder

(Forordning 2019/1122, artikel 14, 15)

Når en virksomhed bliver omfattet af CO2-kvoteordningen, jf. Lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2021 om lov om CO2-kvoter, anmoder Energistyrelsen Erhvervsstyrelsen om at oprette en driftslederbeholdnings-konto eller en luftfarttøjsoperatørbeholdningskonto. Erhvervsstyrelsen tager derefter kontakt til virksomheden (kontohaver) for at indsamle de nødvendige oplysninger om kontohaver og om kontorepræsentanter (se afsnit 2.6.). 

  1. Reelle ejere: Navn, fødselsdato og nationalitet (se afsnit 2.3.1).
  2. Oplysninger om moder- og datterselskaber.
  3. LEI nr., hvis det er tildelt.
  4. EPRTR nr., hvis det er tildelt.
  5. Bankoplysninger.
  6. Momsregistrering i Danmark, hvis det kræves af momsloven, ellers fra hjemlandet (luftfart).
     

2.3. Handelskonti og Personbeholdningskonti

(Forordning 2019/1122, artikel 16 eller 389/2013 artikel 18)

Handelskonti og personbeholdningskonti er frivillige konti, som en virksomhed eller privat person kan anmode om at få oprettet. Handelskonti kan oprettes i EU-kvoteregisteret, mens personbeholdningskonti kan oprettes i Kyoto-registeret. Kontohaver anmoder om åbning af en konto ved at udfylde og indsende blanketten 'åbning af konto'.  

Blanketter på engelsk kan rekvireres ved at sende en anmodning til: co2register@erst.dk

Foruden basisoplysninger (se afsnit 2.1.), som udfyldes på blanketten, skal kontohaver indsende nedenstående oplysninger:

  1. Oplysninger om kontorepræsentanter (se afsnit 2.6.).
  2. Dokumentation for at kontohaveren har en åben bankkonto i EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Det sker ved at anmode banken om en bekræftelse herpå eller ved at indsende en bankudskrift hvor virksomhedsnavn, dato og et kontonummer fremgår. Kontonummer skal fremgå, og bekræftelsen skal være dateret og underskrevet. 
  3. For juridiske personer (virksomheder) skal der indsendes:
    • CVR-nummer. Der er krav om registrering i CVR for at oprette en konto, jf. Bekendtgørelsen, § 17, stk. 2. 
    • Momsregistreringsnummer. Det er et krav, at virksomheden er momsregistreret i Danmark, hvis det er et krav i momslovgivningen. 
    • Oplysninger om reelle ejere (se afsnit 2.3.1.). Hvis oplysningerne fremgår af CVR-registeret, indhenter Erhvervsstyrelsen det selv. 
    • Liste over ledelsen og tegningsregler. Hvis oplysningerne fremgår af CVR-registeret, indhenter Erhvervsstyrelsen det selv.
    • LEI nummer hvis tildelt. 
    • Straffeattester for virksomhedens ledelse. For personer med fast bopæl i Danmark anmoder Erhvervsstyrelsen Rigspolitiet om at udstede en straffeattest. Hertil skal Erhvervsstyrelsen have oplysning om fulde navn og CPR-numre. Rigspolitiet sender en anmodning om bekræftelse til personernes private e-Boks. Anmodningen skal accepteres inden for 14 dage. For borgere uden for Danmark skal der fremsendes en straffeattest fra deres bopælsland. Se afsnit 7.1.3 om verifikation/legalisering af attesten og 7.1.4 om oversættelse. NB. Straffeattester fra Sverige skal fremsendes i den uåbnede kuvert fra svensk politi.
  4. For fysiske personer:
    • CPR-nummer. Der er krav om fast bopæl i Danmark for at oprette en konto, bekendtgørelsen, § 17, stk. 2.
    • Dokumentation for ID (pas eller ID-kort) i form af en verificeret kopi.  
    • Straffeattest. Erhvervsstyrelsen anmoder Rigspolitiet om at udstede en straffeattest. Anmodning fra Rigspolitiet skal bekræftes in for 14 dage.

2.3.1. Erklæring om reelle ejere af virksomhed

(Lov nr. 262 af 16/03/2016 om indførelse af et register over reelle ejere)

En reel ejer er en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. En tilstrækkelig del af ejerandele eller stemmerettigheder svarer som udgangspunkt til, at man ejer eller kontrollerer mere end 25 % af virksomheden. Dette er dog kun en indikation på reelt ejerskab.

Virksomheder skal indhente oplysninger om personer, der ejer eller kontrollerer virksomheden og om hvilke rettigheder, de har. På baggrund heraf skal virksomhederne foretage en konkret vurdering af hvem, der er virksomhedens reelle ejere. Erhvervsstyrelsen skal have oplysninger om navn, fødselsdag og nationalitet af den reelle ejer, jf. forordning 2019/1122, bilag 5, 6 og 7

Hvis oplysningerne fremgår af  CVR-registeret, kan virksomheden henvise til CVR. 

Hvis virksomheden ikke har oplyst reelle ejere i CVR-registeret, skal der indsendes en erklæring, der belyser de reelle ejer af virksomheden. 

2.4. Verifikatoradgange

(Forordning 2019/1122, artikel 18)

Verifikatorer har ikke konti i EU-kvoteregisteret, men adgange. Der kræves dog basisoplysninger, som for de andre kontotyper. Registreringen af adgange sker via Virk.dk med oplysninger om verifikator (se afsnit 2.1.) og om kontorepræsentant(er) (se afsnit 2.6.). 

Blanketter på engelsk kan rekvireres ved at sende en anmodning til: co2register@erst.dk.

Herudover, skal verifikator indsende nedenstående oplysninger:

  • Gyldigt certifikat, der dokumenterer, at virksomheden er akkrediteret som verifikator, jf. direktiv 2003/87/EF, artikel 15. 

Der skal udpeges mindst én kontorepræsentant i forbindelse med åbning af en verifikatorkonto, som ikke må være kontorepræsentant på konti i registeret, jf. forordning 2019/1122/EU, artikel 20, stk. 3. 

2.5. Afvisningsgrunde

(Forordning 2019/1122/EU, artikel 19 eller Forordning 389/2013/EU, artikel 22, stk. 2)

Erhvervsstyrelsen kan afvise at oprette en konto eller en verifikatoradgang hvis:

  • Dokumentation eller oplysninger er mangelfuld, unøjagtig eller falsk.
  • Den potentielle kontohaver eller en person blandt ledelsen af virksomheden er under mistanke om eller er inden for de sidste fem år dømt for svig med CO2-kvoter eller Kyoto-enheder, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, hvortil en konto kunne anvendes. Lovovertrædelser, som kan begrunde afvisning, er for eksempel overtrædelse af skattelovgivning, hvidvaskloven og straffelovens § 114 om finansiering af terrorisme og kapitel 28 om formueforbrydelser.
  • Erhvervsstyrelsen har rimelige grunde til at antage, at kontoen muligvis vil blive anvendt til svig, etc.
  • Andre krav i Bekendtgørelsen.

I tilfælde af, at der er tale om en afvisning af anmodning om oprettelse af en driftsleder- eller luftfartoperatørkonto, opretter Erhvervsstyrelsen kontoen og indsætter sig selv som kontorepræsentanter.

En afgørelse om afvisning af at oprette en konto kan påklages til Energiklagenævnet. Læs mere om, hvordan man klager i afsnit 7.5. 

2.6. Kontorepræsentanter

(Forordning 2019/1122, artikel 20, Forordning 389/2013, artikel 23, 24, bilag VIII, Bekendtgørelsen, § 20)

Kontohaver skal ved åbning af en konto udpege mindst to kontorepræsentanter, der kan agere på vegne af kontohaver. Kontorepræsentanterne skal være fysiske personer over 18 år. 

Forordninger 2019/1122 og 389/2013 fastsætter forskellige roller og handlemuligheder for konto-repræsentanter. Der henvises til Erhvervsstyrelsens hjemmeside for oplysninger og vejledning herom: 

Kontorepræsentanter på en konto skal være forskellige fysiske personer med fastlagte roller. En fysisk person kan godt have forskellige roller og bemyndigelser på forskellige konti. 

Der er krav om, at én af kontohaverens repræsentanter skal have bopæl i Danmark. Denne konto-repræsentant må ikke kun have læseadgang til CO2-kvoteregisteret. Dette gælder ikke for verifikatoradgange. Erhvervsstyrelsen kan dispensere fra kravet, hvis en luftfartøjsoperatør ikke har aktiviteter i Danmark.

2.6.1 Udpegning af kontorepræsentanter

For at tilføje en kontorepræsentant skal kontohaver udfylde og indsende en Bemyndigelses- og samtykkeerklæring. På bemyndigelses- og samtykkeerklæringen skal der udfyldes basisoplysninger om kontohaver og kontorepræsentanter, og den skal underskrives af de tegningsberettigede i virksomheden (læs om tegningsregel i afsnit 7.1.2.). Bemyndigelses- og samtykkeerklæringen ligger på Virk.dk. 

Blanketter på engelsk kan rekvireres ved at sende en anmodning til: co2register@erst.dk

Udover bemyndigelses- og samtykkeerklæringen skal der indsendes:

  • Bevis for bopæl. For personer bosiddende i Danmark indhenter Erhvervsstyrelsen selv denne oplysning. For personer bosiddende udenfor Danmark, se afsnit 7.1. Det er et krav, at mindst én kontorepræsentant er bosiddende i Danmark. Dette gælder dog ikke ved luftfartøjsbeholdningskonti eller for verifikatoradgange. Erhvervsstyrelsen kan dispensere fra kravet for luftfartøjsbeholdningskonti, som ikke har aktiviteter i Danmark, jf. bekendtgørelsen, § 20, stk. 4.
  • Identifikation på de udpegede kontorepræsentanter i form af en verificeret kopi af pas eller et identitetskort udstedt af en dansk kommune eller af en stat, som er medlem af EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) eller OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling). Kontorepræsentanter med fast bopæl i Danmark kan fx få verificeret en kopi af deres pas eller ID-kort på en kommunes borgerservicecenter (læs mere herom i afsnit 7.1.3.).
  • Straffeattest. For personer med fast bopæl i Danmark anmoder Erhvervsstyrelsen politiet om at udstede en straffeattest. Kontorepræsentanten skal give tilladelse ved at bekræfte den anmodning, som Rigspolitiet sender til kontorepræsentantens private digitale postkasse. For borgere uden for Danmark skal der fremsendes en straffeattest fra deres bopælsland. Se afsnit 7.1.3 om verifikation/legalisering af attesten og 7.1.4 om oversættelse. NB. Straffeattester fra Sverige skal fremsendes i den uåbnede kuvert fra svensk politi.

2.6.2. Afvisningsgrunde

(Forordning 2019/1122, artikel 21, stk. 5, Forordning 389/2013, artikel 24, stk. 5)

Grunde til at afvise en tilføjelse af en kontorepræsentant fremgår af forordningerne:

  • Dokumentation eller oplysninger er mangelfuld, unøjagtig eller falsk.
  • Hvis den potentielle kontorepræsentant inden for de sidste fem år er dømt for svig med CO2-kvoter eller Kyoto-enheder (landekvoter eller CDM-kreditter i Det Danske Kyoto-register), hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, hvortil en konto kunne anvendes. Lovovertrædelser, som kan begrunde afvisning, er for eksempel overtrædelse af skattelovgivning, hvidvaskloven og straffelovens § 114 om finansiering af terrorisme samt kapitel 28 om formueforbrydelser.

Erhvervsstyrelsens afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet. Læs mere i afsnit 7.5. om klage. 

2.7. Sletning af kontorepræsentanter

(Forordning 2019/1122, artikler 22, stk. 9 og 28, stk. 4, forordning 389/2013, artikel 23, stk. 1, artikel 25, stk. 8, artikel 33, stk. 4, Bekendtgørelsen, § 20)

En kontohaver kan anmode Erhvervsstyrelsen om at fjerne en kontorepræsentant. Erhvervsstyrelsen skal slette kontorepræsentantens adgang inden for 20 hverdage efter, at dokumentationen i forbindelse med sletningen er godkendt. Så snart Erhvervsstyrelsen modtager en anmodning om sletning af en kontorepræsentant, vil kontorepræsentantens adgang til kontohavers konto/konti blive suspenderet, med mindre anmelder anmoder om andet.

En kontorepræsentant kan selv anmode om at blive slettet fra en konto, bekendtgørelsen § 20, stk. 3. Hvis fjernelse af en kontorepræsentant vil medføre, at der er færre end to kontorepræsentanter på en personbeholdningskonto i Kyotoregisteret eller ikke længere er nogen med fast bopæl i Danmark, vil adgangen til kontoen blive suspenderet.  

Erhvervsstyrelsen har ret til at afsætte en kontorepræsentant, hvis der træffes afgørelse om, at konto-repræsentanten ikke burde have været godkendt.

Erhvervsstyrelsens afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet. Læs mere i afsnit 7.5. om klage. 

3
Kapitel
Transaktioner

Dette kapitel handler om retsvirkninger af gennemførte transaktioner, muligheder for at anmode ERST om at stoppe, gennemføre eller tilbagekalde en transaktion samt regler, der gælder, hvis der er mistanke om svig eller hackerangreb. Praktisk vejledning om transaktioner, herunder opsætning af muligheder for at foretage direkte transaktioner, betroede konti og transaktionsforsinkelser findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

3.1. Hjælp til transaktioner (transaktionsanmodninger)

(Bekendtgørelsen, § 21) 

Hvis en kontorepræsentant af tekniske eller andre grunde ikke kan få adgang til CO2-kvoteregisteret, kan vedkommende anmode Erhvervsstyrelsen om hjælp til at gennemføre en transaktion på konto-repræsentantens vegne. Følgende forhold skal dog gøre sig gældende:  

  1. kontorepræsentanten har tidligere haft teknisk adgang til den relevante konto i CO2-kvoteregisteret,
  2. den manglende adgang er midlertidig,
  3. der er ikke udestående forhold i forbindelse med godkendelse af oplysninger eller dokumentation om kontorepræsentanten,
  4. kontorepræsentantens adgang er ikke suspenderet ifølge Registerforordningen og
  5. den afsendende konto tillader transaktionens igangsættelse.

På Virk.dk er der en blanket til transaktionsanmodninger, som kontorepræsentanten skal udfylde og indsende. 

Hvis der mangler tilstrækkeligt antal kontorepræsentanter på en konto, kan CO2-kvoteregisteret - forudsat ovenstående forhold er gældende - også hjælpe med at foretage en transaktion eller en tilføjelse til listen over betroede konti. I denne situation er det de tegningsberettigede for virksomheden, der skal anmode om hjælp til transaktionen. 

Blanketter på engelsk kan rekvireres ved at sende en anmodning til: co2register@erst.dk.

Hvis der ikke er blevet registreret verificerede udledninger for det foregående år senest 1. april på en konto, spærrer Erhvervsstyrelsen kontoen, jf. forordningen 2019/1122, artikel 32. 

Der må ikke igangsættes processer fra spærrede konti, jf. forordningen, artikel 10, bortset fra:

  • Opdatering af oplysninger,
  • verificering af emissioner og
  • returnering. 

Hvis en kontohaver er forhindret i at returnere i de 10 hverdage forud for returneringsfristen den 30. april, jf. artikel 12, stk. 2a og 3, i direktiv 2003/87/EF, på grund af suspensioner i henhold til denne artikel, kan kontohaveren anmode Erhvervsstyrelsen om at returnere kvoter på kontohaverens vegne. 

3.2. CDM-kreditter

(Forordning 389/2013, artikel 58-61, stk. 1, bilag I, Forordning 1123/2013/EU)

CDM-kreditter kan blive stående på konti i EU-kvoteregisteret frem til juli 2023. De må ikke overføres til andre konti i EU-kvoteristeret. De kan overføres til en konto i Kyoto-registeret eller annulleres. 

Kreditter på konti i Kyoto-registeret kan overføres til andre Kyotokonti så længe, Kyoto-registeret består.

3.3. Særligt om sletning/annullering af enheder

Kontohavere kan vælge at slette eller annullere kvoter og kreditter på deres konto/konti. Herved fjernes tilladelsen til at udlede ét ton drivhusgas, som én kvote/kredit er et udtryk for. Når en kontohaver har slettet kvoter eller annulleret kreditter, kan de henvende sig til Erhvervsstyrelsen for at få udstedt et certifikat på sletningen/annulleringen. 

3.4. Særligt om mulighed for at tilbageføre transaktioner/annullere transaktioner

(Forordningen 2019/1122 artikler 36 og 58, forordning 389/2013, artikel 39 og Bekendtgørelsen, § 21, stk. 3)

En transaktion, som er gennemført, er i princippet endelig og uigenkaldelig. Erhvervsstyrelsen kan assistere med at afbryde en transaktion inden gennemførelsen, jf. §21, stk. 3. 

For konti i EU’s Kvoteregister gælder at ERST kan stoppe en transaktion når der er en transaktionsforsinkelse. Der er kun transaktionsforsinkelse ved direkte transaktioner til konti, som ikke er på kontohavers betroede liste, jf. forordning 2019/1122/EU, artikel 35 og bekendtgørelse 1637/2020, § 21, stk. 3. Anmodning om hjælp til at stoppe en transaktion skal ske senest 2 timer før transaktionen gennemføres. Hvis der er mistanke om at transaktionen er sket svigagtigt, skal KH indberette dette til politiet og indsende indberetningen til ERST inden for 7 hverdage.

For konti i det danske Kyoto-register gælder at ERST kan stoppe en transaktion af Kyoto-enheder til en anden Kyoto-konto efter skriftlig anmodning senest to timer før transaktionsforsinkelsen afsluttes, jf. 389/2013, artikel 39, stk. 3. Hvis der er mistanke om at transaktionen er sket svigagtigt, skal KH indberette dette til politiet, og indsende indberetningen til ERST inden for 7 hverdage, jf. 39, stk. 4.

Oplysninger om transaktionsforsinkelser findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Hvis en returnering eller sletning af kvoter er sket fejlagtigt, kan de tegningsberettiget eller kontorepræsentanter underskrive kontohavers anmodning om at tilbageføre transaktionen, jf. artikel 58. Dette skal ske inden 10 hverdage efter, transaktionen er blevet gennemført, jf. artikel 58.

Hvis Erhvervsstyrelsen godkender anmodningen, sendes den til den centrale administrator (EU-Kommissionen) med anmodning om at tilbageføre transaktionen i CO2-kvoteregisteret.

Den centrale administrator sikrer, at CO2-kvoteregisteret kun gennemfører anmodningen, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

  1. En transaktion, der returnerer eller sletter kvoter, som skal tilbageføres, var afsluttet færre end 30 hverdage inden kontoadministratorens forslag,
  2. tilbageførslen må ikke medføre, at en driftsleder eller luftfartøjsoperatør ikke opfylder overholdelseskravene for et tidligere år,
  3. modtagerkontoen for den transaktion, der skal tilbageføres, indeholder stadig det antal enheder af den type, den pågældende transaktion vedrørte, og
  4. tildelingen af almindelige kvoter, der skal tilbageføres, blev foretaget efter udløbsdatoen for anlæggets tilladelse.
     

4
Kapitel
Lukning af konti

Dette kapitel handler om lukning af konti efter anmodning fra kontohaver eller Energistyrelsen (lukning efter suspension er beskrevet nærmere i kapitel 6). Lukning af konti er reguleret i Registerforordningerne. 

Fælles for alle konti, der skal lukkes, er, at kontoen skal være tømt for enheder, så saldoen er i nul før, kontoen bliver lukket. Såfremt kontohaver i forbindelse med lukning af dens konto ikke overfører indestående enheder til en anden konto inden for 40 arbejdsdage efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen, kan Erhvervsstyrelsen give kontoen status som 'afventer lukning', forordning 2019/1122, artikel 9, stk. 3, artikler 29 og 30, stk. 11. Kontoen kan kun genåbnes ved at følge proceduren for åben konto. Kyoto-konti kan lukke ved at Erhvervsstyrelsen overfører enhederne til en national konto i CO2-kvoteregisteret, jf. forordning 389/2013, artikel 32. Gebyret for at have enheder på en national konto er 30.000,00 kr. om året, som skal betales af kontohaver. 

Hvis Erhvervsstyrelsen lukker en konto, kan afgørelsen klages til Energiklagenævnet. Læs i afsnit 7.5., hvordan man klager. 

4.1. Lukning og udelukkelse af driftslederbeholdnings- og luftfartøjsoperatørbeholdningskonti

(Forordning 2019/1122/EU, artikler 9, 25, og 26)

Driftslederbeholdningskonti og luftfartøjsoperatørbeholdningskonti kan kun lukkes efter, at Energistyrelsen har meddelt Erhvervsstyrelsen, at udledningstilladelsen eller overvågningstilladelsen er trukket tilbage. Erhvervsstyrelsen lukker først en driftslederkonto efter, kontoen er i compliance året efter tilbagekaldelsen af udledningstilladelsen.   

Hvis et anlæg er udelukket fra Kvoteordningen, fordi udledningen er mindre end 25.000 ton CO2 tre år i træk, jf. Direktiv 2003/87/EF, artikel 27, ændres status for anlæggets konto i CO2-kvoteregisteret til udelukket så længe, udelukkelsen varer, jf. Forordningens artikel 9.

Energistyrelsen anmoder Erhvervsstyrelsen om at lukke luftfartskonti, hvis et flyselskab er overdraget til en anden luftfartsoperatør, eller flyselskabet ikke længere eksisterer, jf. artikel 26. Flyselskaber skal notificere Erhvervsstyrelsen i tilfælde af fusion/splitning af flyselskaber indenfor 10 dage, jf. Forordningen 2019/1122, artikel 22, stk. 1. 

Hvis Energistyrelsen udelukker et flyselskab fra ordningen (på baggrund af at deres udledning eller antal flyvninger ligger under en tærskelværdi), ændres status for deres beholdningskonto i CO2-kvoteregisteret til udelukket så længe, udelukkelsen varer. Mens kontoen er udelukket, kan der kun foretages verificering og returnering for året, hvor flyselskabet ikke var undtaget fra ordningen.

4.2. Lukning af handels- og personbeholdningskonti

(Forordning 2019/1122, artikel 24 og 28, stk. 2 eller forordning 389/2013, artikel 27, 33, stk. 2)

Hvis kontohaver ønsker at lukke en konto i CO2-kvoteregisteret, kan en kontorepræsentant starte opgaven om lukning af konto i CO2-kvoteregisteret.  

Erhvervsstyrelsen lukker kontoen 10 dage efter anmodningen fra kontohaver. 

Hvis en handels- eller personbeholdningskonto er tom og ikke har haft transaktioner i over et år, kan Erhvervsstyrelsen underrette kontohaver om, at kontoen lukkes inden for 40 arbejdsdage, med mindre kontohaver meddeler, at kontoen skal forblive åben.

4.3. Lukning af verifikatoradgange

(Forordning 2019/1122/EU, artikel 27)

Verifikator kan anmode om, at kontoen lukkes. Hvis en verifikator ønsker at lukke sin adgang i CO2-kvoteregisteret, kan verifikator starte opgaven om lukning af konto i CO2-kvoteregisteret. Det er ikke nødvendigt at indsende dokumentation i forbindelse med lukningen. 

Lukning af en verifikatoradgang kan også ske, hvis Energistyrelsen instruerer Erhvervsstyrelsen om at lukke en verifikatorkonto, hvor akkrediteringen ikke længere er gyldig. 

5
Kapitel
Overdragelse af konti

(Bekendtgørelsen, § 19)

Som udgangspunkt må kontohaver ikke sælge eller overdrage konti i CO2-kvoteregisteret. Det gælder dog ikke indehaveren af en driftslederbeholdningskonto, da kontoen følger det anlæg, der er knyttet til kontoen. Energistyrelsen skal godkende, at en udledningstilladelse overføres til en anden i forbindelse med overdragelse af anlæg, som er omfattet af udledningstilladelsen, jf. Bekendtgørelse nr. 2134 om CO2-kvoter. Når der er tale om en fusion eller spaltning af en virksomhed, er der visse regler, der skal overholdes. Hvorvidt en konto og kvoterne på kontoen kan overføres til en anden virksomhed, når der er tale om fusion eller spaltning af en virksomhed, bestemmes af de selskabsretlige regler. 

Konti og kvoter kan alene overføres, når de civilretlige selskabsregler er overholdt. Ved fusion eller spaltning mellem danske virksomheder, skal reglerne i selskabsloven overholdes. I tilfælde af fusion betyder det, at kontoen og kvoterne overtages af den nye/fortsættende virksomhed som led i den universalsuccession, fusionen er udtryk for. Tilsvarende overtager den modtagende virksomhed i en spaltning kontoen og kvoterne fra den indskydende virksomhed. 

En konto og/eller kvoterne kan dermed overføres på to måder. Den eksisterende konto kan bibeholdes. I dette tilfælde ændres kontohaverens navn i CO2- kvoteregisteret til den nye/fortsættende virksomhed eller modtagende virksomhed. Det betyder, at kvoterne ikke overføres til en anden kontohaver, men forbliver på kontoen, som nu ejes af en anden virksomhed.  

Alternativt kan kontorepræsentanterne, som er tilknyttet kontoen i den ophørende/indskydende virksomhed, overføre kvoterne til en konto hos den nye/fortsættende virksomhed eller modtagende virksomhed, hvorefter kontoen lukkes.  

Erhvervsstyrelsen skal informeres om ændringer i ejerskab inden for 10 hverdage, medmindre ændringen fremgår i CVR.

6
Kapitel
Suspension af adgang til konti

(Forordning 2019/1122, artikler 9, stk. 3, 10, stk. 3, 19, stk. 3, 22, stk. 9, 30, 63, stk. 5, 65, 66, og 68, Forordning 389/2013, artikler 10, 22, 33, stk. 3, 34, stk. 5, 96 og 97, Direktiv 2003/87/EF, artikel 12, stk. 2a, 3)

Erhvervsstyrelsen har mulighed for at suspendere eller spærre for adgangen til en konto. Det kan Erhvervsstyrelsen fx gøre, hvis en kontohaver eller kontorepræsentant ikke følger lovkravene, eller hvis der er sket et sikkerhedsbrud. 

Erhvervsstyrelsen kan suspendere kontorepræsentanters adgang til en konkret konto, hvis en kontohaver ikke har betalt gebyr eller har overtrådt kontobetingelserne, herunder ikke opretholdt det foreskrevne mindste antal af kontorepræsentanter for kontoen eller indsendt den dokumentation, Erhvervsstyrelsen anmoder om. Hvis en kontohaver ikke har anmeldt ændringer i kontooplysninger eller dokumentation vedrørende ændringer af kontooplysninger eller dokumentation vedrørende nye kontooplysningskrav, har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at suspendere for adgangen til kontoen. 

Erhvervsstyrelsen kan endvidere suspendere kontorepræsentanters adgang til en konkret konto og muligheden for at igangsætte processer fra den pågældende konto i op til 4 uger, hvis Erhvervsstyrelsen har rimelig grund til at tro, at en konto blev eller vil blive brugt til svig, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, korruption med videre. Hvis det vurderes, at åbningen af en konto burde havde været afvist eller at kontohaveren ikke længere opfylder kravene for åbningen af kontoen, kan Erhvervsstyrelsen også suspendere for adgangen til en konto. 

Andre situationer, hvor en administrator (Erhvervsstyrelsen eller EU) i følge Registerforordningerne kan suspendere en kontorepræsentants adgang til en konto, er, hvis der er rimelig grund til at tro, at en kontorepræsentant har forsøgt at skaffe sig adgang til konti eller processer, som vedkommende ikke er bemyndiget til eller gentagne gange har forsøgt at skaffe sig adgang til en konto eller en proces med en forkert kombination af brugernavn og password. Det gælder også, hvis der er rimelig grund til at tro, at vedkommende fx har forsøgt at bringe sikkerheden af CO2-kvoteregisteret i fare. 

Når det forhold, der var årsag til en suspension, er bragt i orden, skal Erhvervsstyrelsen ophæve suspensionen.

Kontohaveren kan inden 30 dage gøre indsigelse mod en suspension af adgang til en konto (se mere i afsnit 7.5.).

Hvis suspensionen er længerevarende, kan konsekvensen være, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om, at kontoen skal lukkes, spærres, eller at kontorepræsentanter skal fjernes. Det er Energistyrelsen, som afgør, om en driftslederkonto eller luftfartsoperatørkonto skal lukkes. 

7
Kapitel
Fællesbestemmelser

I dette kapitel beskrives generelle bestemmelser vedrørende dokumentation i forbindelse med at have en konto i CO2-kvoteregisteret, inklusiv at være kontorepræsentant, såsom tegningsregler, fuldmagt, legalisering og bekræftelse af dokumenter samt krav til tjek af oplysninger. Der er også et afsnit om gebyrer forbundet med at have en konto samt information om, hvordan Erhvervsstyrelsen behandler persondata.

7.1. Dokumentation

Bekendtgørelsens kapitel 2 fastsætter de generelle regler om dokumentation, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Bestemmelserne supplerer Registerforordningernes krav til hvilke typer af dokumentation, der skal indsendes for at åbne og have en konto i CO2-kvoteregisteret. 

En anmelder, kontohaver eller en kontorepræsentant, der laver en registrering i CO2-kvoteregisteret eller indsender anmeldelse herom til Erhvervsstyrelsen, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Heri ligger også, at dokumentationen i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er fuldstændig, ajourført, nøjagtig og korrekt og hvis der er en fuldmagt, at den er behørig.

Bekendtgørelsens § 5 fastsætter, at kontohaver skal afgive enhver oplysning, som Erhvervsstyrelsen finder, er nødvendig til varetagelse af Erhvervsstyrelsens opgaver. 

Bekendtgørelsens § 6 giver mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan dispensere fra dokumentationskrav i særlige tilfælde. Det kunne være, hvis en oplysning eller et dokument ikke kan fremskaffes, men kan bevises på anden vis. Erhvervsstyrelsen kan også tillade, at dokumentation, som er indsendt til én sag, kan genbruges i andre sager. Det vil for eksempel kunne gælde for en verificeret kopi af pas/ID-kort, som en kontorepræsentant har indsendt i forbindelse med sin tilknytning til en anden konto i CO2-kvoteregisteret.    

Forordning 2019/1122, artikel 21, stk. 4 giver en potentiel kontohaver eller verifikator mulighed for at anmode Erhvervsstyrelsen om at indhente bistand fra en registeradministrator i EU for at kontrollere/bekræfte oplysninger. 

7.1.1. Virk.dk, e-mail, fysisk post

Ifølge § 3 i Bekendtgørelsen skal anmelder så vidt muligt anvende selvbetjeningsløsningen på Virk.dk. Hvis anmodningen ikke kan ske gennem Virk.dk, kan dokumentation indsendes via sikker e-mail til  co2register@erst.dk eller som fysisk post til

Erhvervsstyrelsen,
CO2-Kvoteregister,
Langelinie Allé 17,
DK 2100 København Ø

Erhvervsstyrelsen kan dog forlange, at dokumentation leveres i fysisk form i tilfælde, hvor dokumentets ægthed ikke kan bevises på anden vis. 
 

7.1.2. Tegningsregler

En virksomheds tegningsregel angiver, hvem der har ret til at forpligte virksomheden ved aftaler. Udgangspunktet er, at en aftale, der er indgået på virksomhedens vegne af de tegningsberettigede, forpligter virksomheden. Ved anmeldelse om åbning af konti i CO2-kvoteregisteret og udnævnelse af konto-repræsentanter skal anmeldelsen underskrives af de tegningsberettigede for kontohaveren. Alternativt kan udnævnelsen foretages af en person, som kontohaveren har givet skriftlig fuldmagt hertil. Det samme gælder for en blanket til sletning af en kontorepræsentant.

For danske aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber fremgår virksomhedens tegningsregel på CVR på Virk. Hvis tegningsregelen ikke er registreret på CVR, kan den som udgangspunkt læses i virksomhedens vedtægter eller virksomhedsregistre. For enkeltmandsvirksomheder er det den fuldt ansvarlige deltager, der tegner virksomheden. 

7.1.2.1. Fuldmagt, herunder prokura

En kontohaver har mulighed for at lave en fuldmagt. En fuldmagt beskriver, hvorvidt en person kan agere på vegne af en anden person. Fuldmagt kan meddeles af enhver, der har tegningsret. 

En særlig form for fuldmagt er prokura, som afhængig af hvilken virksomhed, der er tale om, kan meddeles af de ansvarlige virksomhedsdeltagere eller ledelsen. Prokuristen er bemyndiget til at handle for virksomheden i de forhold, der er specificeret i prokuraen. En prokura kan eksempelvis dokumenteres med en udskrift fra bestyrelsens forhandlingsprotokol. Den skal udtrykkeligt betegnes som 'prokura'. 

7.1.3. Legalisering og bekræftelse af dokumenter

(Bekendtgørelsen §§ 7-9)

Kopier af officielle dokumenter, som skal indsendes for at oprette en handelskonto eller personbeholdningskonto eller til at blive godkendt som kontorepræsentant, skal bekræftes eller legaliseres som retvisende kopier. 

7.1.3.1.  Dokumenter udstedt i Danmark

Som beskrevet i kapitel 2 indhenter Erhvervsstyrelsen oplysninger, der er tilgængelige på offentlig tilgængelige virksomheds- og personregistre i og uden for Danmark.

For fysiske personer med fast bopæl i Danmark, som skal tilføjes som kontorepræsentant, eller som ønsker at åbne en konto, skal der derfor kun indsendes en verificering af en kopi af pas eller ID-kort. Verificering kan foretages af en kommunes borgerservicecenter eller af en notar, godkendt revisor eller af en uvildig advokat. Verificeringen skal ske med underskrift, stempel og dato. Derudover skal det af kopien fremgå, at kopien er lig med originalen.  

7.1.3.2. Dokumenter udstedt uden for Danmark

(Bekendtgørelsen, § 8, EU’s Forordning 2016/1191)

Kopier af dokumenter udstedt i udlandet, som sendes ind som dokumentation, skal legaliseres eller verificeres. En legalisering er en bekræftelse af underskriften på dokumentet. Legalisering af et dokument kræver en apostillepåtegning. Dette er nødvendigt for dokumenter udstedt udenfor EU, se nærmere nedenfor. Verificering betyder, at en myndighed bekræfter en kopi som ægte kopi.

Krav om legalisering mellem EU-lande er blevet afskaffet i februar 2019. EU’s Forordning 2016/1191 om forenkling af krav vedrørende fremlæggelse af visse dokumenter gælder for offentlige dokumenter om fx fødsel, navn, bopæl og/eller opholdssted samt nationalitet. Den gælder også for straffeattester. Medlemsstater skal acceptere bekræftede (verificerede) kopier af disse dokumenter. 

Der indføres desuden valgfrie flersprogede standardformularer på 11 områder for at undgå kravene om oversættelse. Disse formularer kan vedlægges det offentlige dokument som oversættelseshjælp i en anden medlemsstat. Se nærmere om ordningen på dansk her: 

Ifølge Apostillekonventionen (Haag-konventionen fra 1961) er ægtheden af et udenlandsk dokument bekræftet, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Dokumentet er forsynet med en apostillepåtegning.
  • Apostillepåtegningen er udstedt af en myndighed i det land, som dokumentet stammer fra.
  • Den myndighed, der har udstedt apostillepåtegningen, er opført på den liste, som kan tilgås via nedenstående link.

Alle EU-medlemsstater er med i Apostillekonventionen, ligesom også mange tredjelande. De lande, der har tiltrådt konventionen, har udpeget en eller flere myndigheder, der kan udstede apostillepåtegninger til bekræftelse af ægtheden af dokumenter, der stammer fra myndigheder i det pågældende land. En myndighed, der kan udstede apostillepåtegninger, skal føre et register over de påtegninger, som myndigheden har udstedt. Hvis en dansk myndighed mener, at der er behov for det, kan den anmode apostillemyndigheden om at bekræfte indholdet af en apostillepåtegning.

Formularen, som benyttes til apostillepåtegning, findes via nedenstående link.

Forordning 2016/1191 afholder dog ikke medlemsstater fra at udstede en apostille, hvis en person vælger at anmode herom. Som følge deraf vil apostillekonventionen stadig kunne anvendes i forholdet mellem medlemsstaterne ved anmodning fra en person efter, at Forordning 2016/1191 er trådt i kraft.

7.1.4. Oversættelse af dokumenter 

(Bekendtgørelsen, § 10)

Hvis et dokument, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, er på et andet sprog end dansk, norsk, svensk eller engelsk, skal det ledsages af en oversættelse til dansk eller engelsk. Dette gælder også for verificeringer og legaliseringer af dokumenter, se dog ovenfor, afsnit 7.1.3.2.

Der er ikke krav om, at oversættelsen skal foretages af en certificeret oversætter. Erhvervsstyrelsen kan dog kræve, at oversættelse af dokumenter skal foretages af en certificeret oversætter, navnlig hvis der er tvivl om kvaliteten af en indsendt oversættelse.

Flere lande har et register over godkendte oversættere. På den europæiske e-justice-portal findes der links til forskellige landes registre. 

7.2. Indberetningskrav (ved ændringer/årligt/mindst hvert tredje år)

(Forordning 2019/1122, artikel 22, forordning 389/2013, artikel 25, Bekendtgørelsen, §§ 11 og 27)

Der er et generelt krav i Registerforordningerne om, at oplysninger og dokumentation er fuldstændige, ajourførte, nøjagtige og korrekte. Herudover er der indberetningskrav og krav om bekræftelse af oplysninger, som kontohaver skal overholde. Manglende overholdelse medfører suspension, påbud og eventuelt bødestraf, jf. Bekendtgørelsen, § 27. Se nærmere afsnit 6 og afsnit 7.4.

7.2.1. Ændringer

(Forordning 2019/1122, artikel 22 og forordning389/2013, artikel 24, Bekendtgørelsen, § 11)

ændring i de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget i forbindelse med åbning af en konto eller senere ajourføring heraf. Der er dog ikke er pligt til at indberette ændringer, som en kontohaver har meddelt Erhvervsstyrelsen (CVR-registeret), Skatteforvaltningen eller CPR, da Erhvervsstyrelsen modtager disse oplysninger direkte.

Andre oplysninger, så som nyt pas, skal indberettes via e-mail til co2register@erst.dk eller via Virk.dk.

Blanketter på engelsk kan rekvireres ved at sende en anmodning til: co2register@erst.dk

Erhvervsstyrelsen har 15 arbejdsdage til at godkende eller afvise dokumentationen. Afvisning kan ske, hvis oplysningerne ikke er fuldstændige, nøjagtige eller korrekte, eller hvis det fremgår af straffeattesten, at der er begået svig eller alvorlig økonomisk kriminalitet inden for de seneste 5 år. 

7.2.2. Årlig bekræftelse

(Forordningen 2019/1122, artikel 22, stk. 1 og forordning 389/2013, artikel 25, stk. 1)

Kontohavere og kontorepræsentanter skal årligt, inden årets udgang, tjekke, at de registrerede oplysninger er korrekte. 

Det sker ved, at kontorepræsentanten kontrollerer, om oplysningerne i CO2-kvoteregisteret stadig er fuldstændige, ajourførte, nøjagtige og korrekte. Fristen til at bekræfte oplysningerne og indberette eventuelle ændringer er 31. december det pågældende år. Hvis der skal foretages ændringer, skal Erhvervsstyrelsen informeres herom. 

Erhvervsstyrelsen er ikke ansvarlig for forhold eller tab, som skyldes, at oplysningerne ikke er korrekte, og kontohaver eller kontorepræsentanter ikke kan kontaktes ud fra de oplysningerne, der er indtastet i CO2-kvoteregisteret, jf. Bekendtgørelsen, § 25.

7.2.3. Periodisk tjek

(Forordning 2019/1122, artikel 22, stk. 4 og forordningen 389/2013, artikel 25, stk. 4)

Mindst hvert tredje år skal Erhvervsstyrelsen foretage kontrol af al dokumentation, som er blevet forelagt i forbindelse med kontoåbning og tilknytning af kontorepræsentanter for handelskonti og personbeholdningskonti. For driftslederkonti, luftfartskonti og verifikatoradgange skal Erhvervsstyrelsen foretage et periodisk tjek mindst hvert femte år. Erhvervsstyrelsen kontakter kontohaver og kontorepræsentanter og oplyser, hvilken dokumentation kontohaver skal indsende.

Se afsnit 6 og 7.4 om konsekvenser ved manglende indsendelse af dokumentation.

7.3. Gebyr

(Bekendtgørelsen, §§12 og 13)

Erhvervsstyrelsen opkræver det årlige gebyr for at have en konto i CO2-kvoteregisteret. Størrelsen af gebyret afhænger af kontotype. Gebyret fremgår på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. 

Erhvervsstyrelsen opkræver gebyrerne én gang årligt. Gebyret opkræves for de konti, der er åbne og aktive den 1. juli det pågældende år og opkræves uanset, om kontoen er åben i hele kalenderåret, jf. Bekendtgørelsen §12, stk. 1. Betalingen skal ske efter Erhvervsstyrelsens anvisninger.

Overskrides betalingsfristen for kontoen vil der blive pålagt et rykkergebyr til dækning af Erhvervsstyrelsens omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Bliver kontogebyret eller omkostningerne med tillæg af rykkergebyr fortsat ikke betalt, oversendes gebyrkravet eller omkostningerne til inkasso, og Erhvervsstyrelsen kan lukke eller suspendere adgangen til kontoen.

7.3.1.Gebyrsatser

(Bekendtgørelsen, § 12)

Gebyrsatserne fremgår Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Den årlige gebyrsats, som kvoteomfattede virksomheder skal betale for at have en konto i CO2-kvoteregisteret, er 5.250 kr. samt 0,20 kr. pr. tildelt gratiskvote.

Gebyrsatsen for en handelskonto og personbeholdningskonto er 5.250 kr. pr. år og satsen for en verifikatoradgang er 3.600 kr. pr. år. 

Ved åbning af en handelskonto, personbeholdningskonto eller en verifikatoradgang opkræver Erhvervsstyrelsen et gebyr svarende til det årlige gebyr for den pågældende kontotype. Betalingen af gebyret er en betingelse for oprettelse af kontoen. Gebyret gælder for åbningen af kontoen samt for den resterende del af det indeværende kalenderår.  

Gebyret for at have kvoter stående på en national konto er 30.000 kr. pr. år.

7.4. Straffebestemmelser

(Bekendtgørelsen, § 27)

Overtrædelser, som kan straffes med bøde er:

  • Manglende overholdelse af påbud om at give oplysninger eller dokumentation, jf. §§ 5 og 6. stk. 1.
  • Hvis kontohaver undlader at efterkomme påbud om at informere rettidigt om ændringer i de forelagte oplysninger, jf. § 11,
  • Manglende overholdelse af påbud i medfør af forordningen, eller
  • Fortier, eller giver forkerte eller misvisende oplysninger.

Juridiske personer kan også straffes. Der kan være andre bestemmelser i andre regler, som medfører højere straf end bøde, for eksempel reglerne om hvidvask. 

Foruden straf, kan konti eller repræsentanter blive suspenderet på grund af manglende overholdelse af oplysningspligt, at der ikke er mindst to kontorepræsentanter og ved mistanke om kriminelle handlinger, se nærmere afsnit 6. 

7.5. Klage

(Bekendtgørelsen, § 26)

Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer i forhold til Bekendtgørelsen samt Registerforordningerne, kan indbringes for Energiklagenævnet senest 30 dage efter, at en afgørelse er meddelt. En elektronisk meddelelse anses at være kommet frem på afsendelsestidspunktet.

Afgørelser, som kan påklages er:

  • Afvisning af at åbne en konto.
  • Afvisning af at godkende en kontorepræsentant.
  • Suspension af adgange til kontoen.
  • Lukning af konti.
     

Klagen skal sendes til:

Energiklagenævnet,
Nævnenes Hus,
Toldboden 2,
8800 Viborg
e-mail: ekn@naevneneshus.dk

Eller via deres hjemmeside https://naevneneshus.dk

En afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Afgørelser kan ikke indbringes for Erhvervsministeren.

7.6. Behandling af persondata

Erhvervsstyrelsen indsamler, behandler og opbevarer personoplysninger vedrørende anmelder, kontohaver, kontorepræsentanter og kontohavers ledelse og reelle ejere (hvis kontohaver er juridisk person) i henhold til lov om anmeldelse, m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, LBK nr. 1204 af 14. oktober 2013, Databeskyttelsesloven, lov nr. 502 af 23/05/2018, § 4, forordningen 2019/1122/EU, art. 77-80, eller forordning 389/2013/EU, art. 107-108 samt bekendtgørelse nr. 1637 af 18. november 2020 om EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register. 

Erhvervsstyrelsen gemmer almindelige personoplysninger i 10 år efter, at en konto bliver lukket eller en kontorepræsentant bliver slettet fra en konto. Det kan dreje sig om følgende kategorier af personoplysninger:

  • Almindelige personoplysninger som oplysninger om navn, fødselsdato, fødselssted, CPR-nummer, pasnummer/ID-kortnummer, herunder udløbsdato samt udstedelsesland, e-mailadresse, bopælsadresse og telefonnummer.

EU-kommissionen har skrevet en databeskyttelseserklæring for brugere af EU's CO2-kvoteregister, hvor man kan læse mere om EU’s behandling af persondata.

8
Kapitel
Bilag 1 - Relevante love og regler for CO2-kvoteregisterområdet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU (EU ETS).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814.

EU-Kommissionens Registerforordning nr. 389/2013 af 02/05/2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011 EØS-relevant tekst.
 
Forordningen er ændret med:

  • Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1844 af 13. juli 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 389/2013 for så vidt angår den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012. 
  • Og senest ændret og suppleret ved Kommissionens forordning (EU) 2019/1122 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret.


Bekendtgørelse nr. 1637 af 18/11 2020 om Bekendtgørelse om EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register. 

LBK nr 62 af 19/01/2021 af lov om CO2-kvoter.

Øvrig lovgivning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU EØS-relevant tekst.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 EØS-relevant tekst.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF EØS-relevant tekst.

Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF EØS-relevant tekst.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012.

Lov nr. 262 af 16/03/2016 om indførelse af et register over reelle ejere. 

Lov nr. 606 af 12/06/2013 om offentlighed i forvaltningen.