Terrorfinansiering og sanktionslister

Virksomheder må ikke stille penge og økonomiske ressourcer til rådighed for personer, virksomheder eller organer, der er omfattet af en sanktionsliste.

  • Opdateret 20. september 2022

Terrorfinansiering forstås som aktiviteter, hvor formålet er økonomisk støtte til en person eller sammenslutning, der har til hensigt at begå terrorhandlinger.

Midlerne kan være opnået på såvel lovlig som ulovlig vis. Der kan således være tale om, at penge ’sortvaskes’, at de overføres fra lovlige konti til ulovlig opbevaring eller på anden vis føres fra lovligt til ulovligt regi. 

Aktiviteter relateret til terrorfinansiering kan deles op i 4 led:

  1. Fremskaffelse af midler gennem eksempelvis indsamlinger eller kriminelle aktiviteter
  2. Opbevaring af midlerne
  3. Overførsel af midlerne til modtagere i udlandet
  4. Den konkrete anvendelse af midlerne til terror-relaterede aktiviteter.

Lovgrundlag

I Danmark er terrorfinansiering kriminaliseret i straffelovens §114b: 
 
”Med fængsel indtil 10 år straffes den, som 
1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til, 
2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller 
3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller 
finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for 
en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har 
til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a ”.

Gå til Straffeloven

Bestemmelsen har til formål at modvirke finansiering af terrorvirksomhed i form af økonomisk støtte eller formidling mv. til personer eller grupper, der er involveret i terrorisme eller terrorlignende handlinger.

§ 114b, nr. 1 retter sig mod den enkelte bidragsyder, der af egne midler giver økonomisk støtte til en person gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terror eller terrorlignende handlinger omfattet af straffeloven § 114 eller 114a.

§ 114b, nr. 2 retter sig mod den mellemmand eller formidlingsorganisation, der indsamler eller på anden måde tilvejebringer midler, f.eks. ved at skaffe lån til en sådan person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.

§ 114b, nr. 3 retter sig mod pengeinstitutter og andre, der i erhvervsmæssig sammenhæng eller på anden måde med henblik på at opnå fortjeneste yder lån eller stiller andre finansielle ydelser til rådighed eller formidler sådanne ydelser til terrorgrupper.
 
Det skal bemærkes, at det ikke kun er strafbart at stille midler eller finansielle tjenesteydelser til rådighed for en terrorgruppes ulovlige aktiviteter, men også for gruppens lovlige aktiviteter. Der kræves dog forsæt med hensyn til, at gruppen har terrorvirksomhed som en del af sine aktiviteter eller formål. Bidragsyderen behøver ikke direkte at overføre midler til gruppen, blot det står bidragsyderen klart, at midlerne i sidste ende vil komme terrorgruppen til gode. 
 
Det er op til domstolene i en konkret sag om overtrædelse af § 114b at vurdere, hvorvidt en organisation kan anses for at være en terrororganisation.

Som national sikkerhedsmyndighed har PET til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod danskere og danske interesser i udlandet.

PET’s arbejde med at identificere, forebygge og imødegå trusler mod den nationale sikkerhed foregår i stigende grad uden for Danmarks grænser og i samarbejde med andre landes myndigheder. Dette er en naturlig konsekvens af, at sikkerhedsmæssige trusler mod Danmark ofte har en grænseoverskridende karakter og involverer grupper, netværk og personer i udlandet, der udgør en trussel mod danske interesser såvel i Danmark som i udlandet. 
 
I PET’s løbende efterretningsarbejde er der særlig fokus på mulighederne i de finansielle spor i forbindelse med den operative indsats, herunder eventuelle overtrædelser af den danske terrorlovgivning. I relation til indsatsen mod terrorfinansiering er PET i tæt samarbejde med danske kontrol- og tilsynsmyndigheder og deres løbende indsats mod virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven.

Desuden er de samlede relevante branchers lovmæssige forpligtelser på området vigtige for den samlede danske indsats på området. Derfor er PET i løbende kontakt med en bred vifte af relevante myndigheder med henblik på udveksling af erfaringer og oplysninger. Endvidere er PET i tæt dialog med relevante aktører – herunder den finansielle sektor og brancheorganisationer - om modus, trends og indikatorer på terrorfinansiering. Samtidig er PET tilgængelig for rådgivning i forbindelse med konkrete forespørgsler.

Terrortruslen mod Danmark

Trusselsbilledet er dynamisk, hvorfor det er vigtigt, at relevante myndigheder og virksomheder gør sig bekendt med ændringer i truslen fra terror.
PET’s Center for Terroranalyse (CTA) udgiver med jævne mellemrum en uklassificeret vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD), som kan ses på PET’s hjemmeside.

Terrorfinansiering og sanktionslister

Det internationale samfund kan vedtage sanktioner mod et land, hvis landet overtræder internationale konventioner og aftaler. Det kan fx ske ved brud på menneskerettighederne, brud på våbenhviler, udvikling af ulovlige atomprogrammer eller på baggrund af tilknytning til terrorisme.

Virksomheder har et ansvar for at sikre sig, at de hverken direkte eller indirekte stiller penge eller andre økonomiske ressourcer til rådighed for en person, virksomhed eller organ, der fremgår af en sanktionsliste (også kaldet 'indefrysningsliste').

Lovgrundlag

Manglende overholdelse af forpligtelsen kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder og under særligt skærpende omstændigheder med fængsel i op til 4 år, jf. straffelovens § 110 c.

Database over gældende sanktioner

Der findes mange sanktionslister, der løbende ændres. EU har oprettet en database, der indeholder alle gældende sanktionslister på området, som kan bruges til at søge på tværs af listerne. For at få adgang til databasen skal man registreres som bruger, hvilket er en formsag.

Nyheder fra Erhvervsstyrelsen

Spørgsmål om eksportkontrol og sanktioner