Ofte stillede spørgsmål om konsekvensvurderinger

Lovforslag skal altid indeholde en vurdering af forslagets konsekvenser for erhvervslivet. Vurderingen skal fremgå af lovforslagets almindelige bemærkninger under punktet "Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v."

Hvis lovforslaget forventes at medføre væsentlige konsekvenser for erhvervslivet - dvs. enten administrative konsekvenser over 4 mio. kr. eller øvrige efterlevelseskonsekvenser over 10 mio. kr. på samfundsniveau - skal konsekvenserne beregnes. Resultatet skal fremgå af lovbemærkningerne.

Beregningerne skal følge retningslinjerne i:

Læs 'Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger'

Ændringer i skatter, afgifter m.v. med konsekvenser for erhvervslivet skal ligeledes beregnes og fremgå af lovbemærkningerne.
Derudover bør eventuelle adfærdsvirkninger, samt afledte effekter på samfundsniveau og BNP-effekter beskrives i konsekvensvurderingen.
Ved bekendtgørelser er der kun krav om, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet skal beskrives og beregnes, såfremt de er væsentlige -- dvs. hvis de administrative konsekvenser overstiger 4 mio. kr. eller øvrige efterlevelseskonsekvenser overstiger 10 mio. kr. på samfundsniveau. 

Konsekvensvurderingen skal fremgå af en særskilt:

Hent konsekvensvurderingsskabelon (word)

De erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger skal ved både lovforslag og bekendtgørelser foreligge og offentliggøres i forbindelse med den eksterne høring.

Der findes enkelte undtagelser fra retningslinjerne for kvantificering af erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Læs om undtagelserne under spørgsmålet: "Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan nå at beregne de øvrige efterlevelseskonsekvenser inden offentlig høring?"

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for vurdering af eventuelle administrative konsekvenser af ny regulering, mens øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes af ministeriet, der har udarbejdet udkastet til ny regulering.

Ved nye EU-forslag bør der foretages en vurdering af forslagets potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette gælder for såvel bindende som ikke-bindende forskrifter.

Fx vil rådskonklusioner og meddelelser fra Kommissionen i en række tilfælde markere en kurs, der reelt fastlægger rammerne for senere retsakter og dermed indirekte baner vejen for tiltag på EU-plan eller internationalt, der kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ministeriernes vurdering af sådanne konsekvenser skal fremgå af alle de notater, der knytter sig til den danske EU-beslutningsprocedure. Hvis der ikke vurderes at være erhvervsøkonomiske konsekvenser af et givent forslag, skal dette angives.

I de allertidligste faser i EU-beslutningsproceduren bør notaterne (grund- og nærhedsnotat, rammenotat) som minimum indeholde en vurdering af hvilke parametre eller elementer i forslaget, der vil være udslagsgivende for omfanget af forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Der kan være ganske betydelige forskelle på det forslag til en ny EU-retsakt, som Kommissionen fremsætter, og det politiske kompromis, som ender med at blive vedtaget.

Derfor påhviler det det enkelte ressortministerium, at vurdere på hvilket tidspunkt i forhandlingerne, det er mest hensigtsmæssigt at skønne eller beregne de forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser af et forslag.

Under alle omstændigheder bør en substantiel vurdering af eventuelle forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser være foretaget på det tidspunkt, hvor en nærmere dansk holdning til forslaget fastlægges.

Resultatet af denne vurdering bør herefter fremgå af efterfølgende samlenotater og kommenterede dagsordener. 
I tilfælde af, at der i en sag sker væsentlige ændringer i løbet af forhandlingsprocessen, som påvirker omfanget af et forslags erhvervsøkonomiske konsekvenser, opdateres konsekvensvurderingen i overensstemmelse hermed.

De samlede retningslinjer for erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af EU-forslag fremgår af Udenrigsministeriets retningslinjer for den danske EU-procedure.

Lovforslag

Det kan være vanskeligt at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et lovforslag, når lovforslaget kun udstikker rammerne for reguleringen af et område og derudover giver hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelser.

Konsekvensvurderingen bør i sådanne tilfælde i videst muligt omfang indeholde en beskrivelse af de forventede endelige konsekvenser for erhvervslivet - dvs. inklusiv konsekvenserne efter eventuel sekundær regulering. Hvis det er muligt, bør væsentlige administrative eller øvrige efterlevelseskonsekvenser beregnes allerede når hjemlen udstedes.

Hvis det ikke er ikke er muligt at foretage en retvisende beregning af forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser i den lovforberedende fase, kan beregningerne afvente at kravene konkretiseres i efterfølgende bekendtgørelser. Det anføres i så fald i lovbemærkningerne, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af de relevante bekendtgørelser. Det anføres endvidere, hvis de kommende krav vurderes at have væsentlige administrative og/eller øvrige efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet.

Bekendtgørelser

Ved vurderingen af erhvervsøkonomiske konsekvenser af bekendtgørelser skal man være opmærksom på, om konsekvenserne blev vurderet og beregnet i forbindelse med udarbejdelsen af det bagvedliggende lovforslag. 
Konsekvenser, som tidligere er kvantificeret i forbindelse med et lovforslag, skal ikke kvantificeres igen. Hvis bekendtgørelsen medfører væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser skal konsekvensvurderingen dog fortsat fremgå ved den offentlige høring. Der kan i bekendtgørelsesskemaet henvises til kvantificeringen af det oprindelige lovforslag.

Hvis det ikke var muligt at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser af bekendtgørelsen ved udarbejdelsen af lovforslaget, eller hvis konsekvenserne afviger fra de forventede konsekvenser ved lovforslagets udarbejdelse, skal der foretages en selvstændig vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af bekendtgørelsen.
 

Hvis et lovforslag eller et udkast til bekendtgørelse forventes at medføre væsentlige konsekvenser for erhvervslivet i form af enten byrder eller lettelser, skal konsekvenserne beregnes efter retningslinjerne i:

Læs 'Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger'

Med væsentlige konsekvenser forstås enten administrative konsekvenser over 4 mio. kr. eller øvrige efterlevelseskonsekvenser over 10 mio. kr. på samfundsniveau.

Hvis det er usikkert, om reguleringen vil medføre konsekvenser over de nævnte bagatelgrænser, kan der foretages en indledende vurdering af konsekvenserne på baggrund af en kortlægning af, hvilke nye krav der stilles til erhvervslivet. Vurderingen kan tage udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens Kortlægningsskabelon.

Hent Kortlægningsskabelon (word)

Omfanget af nye krav sammenholdt med antallet af berørte virksomheder kan ofte give en indikation af konsekvenserne af reguleringen.

Ministeriet, der udsteder den relevante regulering, er ansvarlig for beregningen af øvrige efterlevelseskonsekvenser, mens Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for beregningen af administrative konsekvenser.

Ved beregning af øvrige efterlevelseskonsekvenser vil det typisk være nødvendigt at indsamle en række data i form af fx:

• Det forventede antal berørte virksomheder.
• Omkostninger/besparelser ved indkøb.
• Omkostninger/besparelse ved tidsforbruget på efterlevelse af reguleringen.

Relevante data for beregningerne kan oftest i vid udstrækning hentes i eget ministerium.

Derudover kan det give værdi at kontakte branche- eller faglige organisationer på området, der ofte kan være i besiddelse af relevante informationer, eller virksomheder, der er eller vil blive berørt at lovgivningen.

For så vidt angår data for antallet af berørte virksomheder kan der desuden tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks generelle firmastatistik, hvor det er muligt at se antallet af virksomheder og fuldtidsansatte inden for aktive virksomheder i forskellige brancher.

Via Danmarks Statistik er det også muligt at tilgå en lønstatistik for den private sektor (SLON21). Denne statistik kan anvendes til opgørelse af lønomkostningerne for virksomhederne.

Hvis det ikke er muligt at skaffe data på et givent område, kan der anvendes et skøn. I så fald bør forudsætningerne for skønnet fremgå af konsekvensvurderingen.

Ved beregningerne af erhvervsøkonomiske konsekvenser er det vigtigt at være opmærksom på de metodiske forudsætninger, som vurderingerne skal baseres på. 

Dette gælder fx at:

• Der skal skelnes mellem omstillingskonsekvenser og løbende konsekvenser.
• Udgifter til timeløn som udgangspunkt bør pålægges en overhead på 25 pct.
• Aktiviteter som virksomhederne vil udføre, uanset om der stilles krav herom i reguleringen (business-as-usual), ikke skal indgå i beregningerne af konsekvenser m.v. 

Se bilag A i vejledningen for en oversigt og uddybning af forudsætningerne for vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser.
 

Ministerierne kan fravige kravet om kvantificering og proces af øvrige efterlevelseskonsekvenser, hvis datamæssige eller administrative hensyn ikke tillader det.

I disse tilfælde redegøres der i hhv. lovbemærkningerne eller konsekvensvurderingsskemaet for, hvorfor det ikke er vurderet muligt at beregne konsekvenserne.

Forinden skal eventuelle brug af undtagelsesmuligheder være drøftet med og godkendt af enten Finansministeriet (Center for vækst og konkurrence) eller Erhvervsministeriet.

Der kan desuden forekomme tilfælde, hvor det på grund af reguleringens hastende karakter ikke er muligt at overholde kravene til kvantificering og proces, herunder tidsfrister. Det gælder fx lovgivning, der følger af en finanslovsaftale, og som skal træde i kraft fra årsskiftet.

Der kan også være situationer, hvor ikrafttrædelsestidspunktet ligger fast, og hvor de hensyn, der ligger bag de opstillede krav, må vige for hensynet til at sikre erhvervslivet og myndighederne rimelig tid til implementering.

I sådanne tilfælde orienteres enten Finansministeriet eller Erhvervsministeriet, inden lovforslaget sendes i høring.

Regler for nødstilfælde og regulering, der udstedes i forbindelse med fx lukning af skattehuller, udbrud af husdyrsygdomme mv. er undtaget fra kravet om konsekvensvurderinger.

Regler, der kun gælder, hvis virksomhederne vælger at benytte sig af et givent tilbud eller en mulighed, skal også konsekvensvurderes.

Dette gælder fx nye regler vedrørende ansøgning om patent, afgivelse af tilbud på offentlige opgaver, ansættelse af lærlinge m.v.

Hvis der fx indføres krav om, at virksomheder kun kan byde på en offentlig opgave, hvis de er certificerede inden for et givent område, eller ved at medsende en prototype på et produkt eller lignende, så vil det være relevant at opgøre erhvervslivets forventede efterlevelseskonsekvenser ved at skulle følge disse krav.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser skal opgøres før overvæltning.

Overvæltning dækker over, at ændringer i de erhvervsøkonomiske konsekvenser mv. før eller siden vil indebære ændringer i priserne på de omfattede varer (eller i lønningerne til de ansatte). På den måde kan virksomheden forsøge at kompensere for eventuelle øgede omkostninger.

Krav, der medfører nye efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet, skal derfor indgå i en konsekvensvurdering, uanset om omkostningerne efterfølgende helt eller delvist vil blive overvæltet på fx virksomhedernes kunder.

Overvæltning er i stedet omfattet af de afledte konsekvenser med betydning for samfundsøkonomien.

Ændringer i skatter og afgifter, der er rettet direkte mod forbrugerne, eller hvor virksomhederne umiddelbart og fuldt overvælter skatter og afgifter på forbrugerne, indgår ikke i erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan dog indebære administrative omkostninger for virksomhederne at opkræve.

Hvis ny regulering medfører både lettelser og byrder for erhvervslivet, vil konsekvenserne kun skulle kvantificeres, såfremt enten lettelserne eller byrderne netto overstiger de fastlagte bagatelgrænser.

Dvs. at erhvervsøkonomiske konsekvenser skal kvantificeres, hvis de administrative konsekvenser netto overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau eller øvrige efterlevelseskonsekvenser (i form af enten direkte udgifter eller besparelser eller omkostninger/lettelser som følge af ændrede produktionsbegrænsninger/-muligheder) netto overstiger 10 mio. kr. på samfundsniveau.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser er en samlet betegnelse for konsekvenserne af ny regulering for erhvervslivet. Administrative konsekvenser er en del af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der findes forskellige typer erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne kan fx enten dække over de direkte effekter for erhvervslivet af reguleringen, eller at erhvervslivet ændrer adfærd som følge af reguleringen.

Derudover kan der fx skelnes mellem konsekvenser for brancher, der er direkte omfattet af en given regulering, og konsekvenser for øvrige brancher som følge af reguleringen.

Der findes en samlet oversigt over de forskellige typer af erhvervsøkonomiske konsekvenser i Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Læs 'Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger'

Erhvervsstyrelsen bør orienteres i god tid inden officiel høring af ny regulering, for at de administrative konsekvenser af reguleringen kan vurderes og eventuelt beregnes inden høringen, hvoraf de skal fremgå. En beregning af administrative konsekvenser vil typisk tage 4-6 uger.

Lovforslag eller udkast til bekendtgørelser med administrative konsekvenser for erhvervslivet bør derfor så vidt muligt sendes til Erhvervsstyrelsen 6 uger inden officiel høring.

Særligt når det forventes, at ny regulering vil medføre væsentlige administrative konsekvenser (konsekvenser for over 4 mio. kr. på samfundsniveau), er det vigtigt at orientere Erhvervsstyrelsens område for Bedre Regulering så tidligt som muligt.

Læs mere om indsendelse af administrative konsekvensvurderinger

For tilskudsordninger gælder, at der skal beregnes:

• Administrative konsekvenser
• Størrelsen af det samlede tilskud

Der skal ikke beregnes øvrige efterlevelseskonsekvenser.

Tilskudsordninger er karakteriseret ved, at virksomhederne selv vælger at ansøge om tilskuddet. Tilskudsordninger kan være forbundet med krav, således at tilskuddet kun gives, hvis disse krav opfyldes af virksomheden. Et krav kunne eksempelvis være installering af særlig teknologi i virksomhederne.

Tilskudsordninger er frivillige, og virksomhederne vælger selv, hvorvidt de vil ansøge om tilskuddet. Derfor må virksomheder, der vælger at ansøge, være bedre stillet ved at modtage tilskuddet - de vil få en positiv nettogevinst. Af denne årsag stilles der ikke krav om, at der skal opgøres øvrige efterlevelseskonsekvenser af tilskuddet. 

Det er dog væsentligt, at tilskudsordningen ikke medfører unødige administrative konsekvenser for virksomhederne. Derfor stilles der krav om, at de administrative konsekvenser ved at søge tilskudsordningen opgøres.