Love, regler og pligter vedrørende hvidvask

§ 7: Risikovurdering

Der skal foretages en risikovurdering med udgangspunkt i virksomhedens eller personens forretningsmodel og omfatte vurderingen af risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser og transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves. Risikovurderingen skal dokumenteres og løbende opdateres.

§ 8: Skriftlige politikker, procedurer og kontroller

Der skal udarbejdes skriftlige retningslinjer vedrørende en række af lovens forpligtelser, herunder bl.a. kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings-, og underretningspligt. De skriftlige politikker, procedurer og kontroller skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen efter § 7.

§§ 10-21: Kundekendskabsprocedurer

Virksomheder og personer skal efter hvidvaskloven foretage kundekendskabsprocedurer på sine kunder.

Kundekendskabsprocedurerne skal foretages ved etablering af forretningsforbindelsen og indebærer bl.a. at der skal indhentes identitetsoplysninger på kunden, såsom navn, CPR-nr./CVR-nr., og efterfølgende skal der laves en kontrol af dette, f.eks. ved kørekort og/eller pas, opslag i CVR mv.

Der skal indhentes og kontrolleres identitetsoplysninger på fysiske personer, herunder reelle ejere, ligesom der skal ske klarlæggelse af en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur samt indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål. Derudover er der krav om løbende ajourføring ud fra en risikovurdering, da det er en forpligtelse, der løber i hele kundeforholdet.

Det bemærkes, at omfanget af kundekendskabsprocedurerne varierer alt efter virksomhedens risikovurdering af den konkrete kunde.

Virksomheder og personer skal, når de behandler personoplysninger som led i deres forpligtelser efter hvidvaskloven, iagttage gældende regler for behandling af personoplysninger.

Du kan finde nærmere generel information om persondataloven på Datatilsynets hjemmeside.

PEP

Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal kunne afgøre, om deres kunder mv. er politisk eksponerede personer (PEP). Virksomhederne/personerne skal bl.a. foretage skærpet overvågning af forretningsforbindelser med PEP’er.

De nærmere regler herom fremgår af hvidvasklovens § 18.

Læs mere om PEP

§ 25: Undersøgelse og notering

Virksomheder skal undersøge usædvanlige forhold, herunder baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvanlige aktiviteter. Formålet med undersøgelsespligten er at få fastslået, om det, der vurderes som værende usædvanligt, bliver til en egentlig mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, eller om det kan afkræftes. Virksomheden skal være opmærksom på, at en mistanke skal afkræftes helt, hvis der ikke skal ske underretning.

Virksomheder skal notere resultaterne af de undersøgelser, der foretages. Notatet skal indeholde de faktiske forhold og indeholde en konklusion. Derudover skal notatet kunne genopfriske hukommelsen og kunne give andre en forståelse af sagen. 

§ 26: Underretning

Hvidvasksekretariatet skal omgående underrettes i tilfælde af kendskab, mistanke eller ved en rimelig formodning om hvidvask eller terrorfinansiering. Der skal ske underretning mht. aktiviteter og midler, der kan have eller har haft en tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme

Pligten til underretning gælder også selvom der alene er sket henvendelse fra en mulig kunde.

For at foretage underretning om hvidvask, skal din virksomhed eller myndighed først registreres som organisation. Efter godkendelse kan du oprette dig som bruger tilknyttet organisationen.

Brugerregistrering 

§ 30: Opbevaring af dokumentation

Virksomheder har pligt til at opbevare alle oplysninger, der er indhentet i forbindelse med kundekendskabsproceduren, herunder  de indhentede identitets- og kontroloplysninger og kopi af foreviste legitimations dokumenter. Derudover skal virksomheden opbevare dokumenter mm., der har relation  til undersøgelses- og noteringspligten.

Virksomheden skal opbevare de pågældende oplysninger i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør. Personoplysninger skal dog slettes 5 år efter forretningsforbindelsens ophør.

Virksomheder og personer skal, når de behandler personoplysninger som led i deres forpligtelser efter hvidvaskloven, iagttage gældende regler for behandling af personoplysninger.

Du kan finde nærmere generel information om persondataloven på Datatilsynets hjemmeside.

Læs mere om persondataloven

§ 35: Whistleblowerordning

Virksomheder og personer med over 5 ansatte skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser af hvidvaskloven.

§ 58: Registreringspligt

Der gælder en særlig registreringspligt i 'Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask' for virksomheder og personer, der udbyder én eller flere af følgende erhvervsaktiviteter:

• Virksomhedsoprettere - Når man erhvervsmæssigt opretter virksomheder for andre
• Professionelle ledelsesmedlemmer - Når man fungerer som (eller sørger for, at en anden fungerer som) et ledelsesmedlem i en virksomhed på vegne af andre (Dette omfatter ikke at fungere som fx direktør i sin egen virksomhed).
• Udbydere af c/o adresser og kontorhoteller med virtuelle kunder, hvor der tilbydes supplerende ydelser - Når man stiller en postadresse til rådighed og derudover tilbyder telefonpasningsydelser, videresendelse af post el. lign. for kunder, der ikke er fysisk til stede på adressen.
• Fondsforvaltere - Når man fungerer som (el. sørger for, at en anden fungerer som) forvalter eller administrator af en fond.
• Professionelle aktionærer - Når man fungerer som (eller sørger for, at en anden fungerer som) nominee i en virksomhed på vegne af andre.

OBS: Virksomheder og personer skal søge om optagelse og registreres i 'Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask', før man begynder at udbyde ovenstående.

Læs mere om registreringspligten

§ 59: Tilsyn

Virksomheder og personer, der er omfattet af Erhvervsstyrelsens tilsyn skal samarbejde ved indsendelse af efterspurgt dokumentation og efterlevelse af påbud og generelt give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for gennemførelse af tilsyn. 

Gebyret opkræves hos alle godkendte revisionsvirksomheder, der er optaget i registeret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder på grundlag af antallet af tilknyttede revisorer pr. 1. januar i opkrævningsåret.

Der opkræves dog ikke gebyr hos revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed, der pr. 1. januar har registreret, at revisionsvirksomheden alene har til formål at eje ejerandele i andre revisionsvirksomheder.

Det registreres via Virk, hvis en revisionsvirksomhed alene har til formål at eje ejerandele i andre revisionsvirksomheder. Opkrævningen af hvidvaskgebyret vil for så vidt angår godkendte revisorer ske sammen med gebyropkrævningen til finansiering af driften af kvalitetskontrol, undersøgelser samt Revisornævnet i kalenderårets sidste halvår.

Hjemlen til at opkræve gebyr fra 2021 og frem fremgår af § 49 a i revisorloven, som er indført ved lov nr. 643 af 19. maj 2020 om ændring af revisorloven og lov om formidling af fast ejendom m.v. (Gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn).

Hvidvaskgebyret bliver opkrævet hos den enkelte, godkendte ejendomsmægler.

Opkrævningen af hvidvaskgebyret vil ske samtidig med det årlige ejendomsmæglergebyr, som finansierer driften af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. De to gebyrer vil blive opkrævet sammen i kalenderårets sidste halvår.

Hjemlen til at opkræve gebyr fra 2021 og frem fremgår af § 62 a i Lov om formidling af fast ejendom, som er indført ved lov nr. 643 af 19. maj 2020 om ændring af revisorloven og lov om formidling af fast ejendom m.v. (Gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn).

Financial Action Task Force (FATF) er et mellemstatsligt samarbejde under OECD, som bl.a. udvikler anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

FATF udsteder generelle anbefalinger i forhold til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, men også i forhold til specifikke erhvervsaktiviteter, fx: