Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål 2021-2025

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er regeringens platform og sparringspartner, når det gælder virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og verdensmålene.

  • Opdateret 19. januar 2022

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål indledte sit arbejde i oktober 2018 og blev i juni 2021 ændret med et opdateret kommissorium, en ny formand og flere nye medlemmer. Kommissoriet er eksempelvis blevet uddybet i forhold til Rådets opgave med at understøtte erhvervslivets grønne og bæredygtige omstilling. Rådets mandat er midlertidigt og løber i fire år fra den 23. juni 2021.

Rådet er uafhængigt af regeringen, men Regeringen kan anmode rådet om at tage bestemte problemstillinger op. 

Om Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

Den 23. juni 2021 lancerede regeringen det nye Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, som fremadrettet skal rådgive regeringen om indsatser til fremme af erhvervslivets arbejde med samfundsansvar og engagement i FN’s 17 Verdensmål. 

Læs pressemeddelelsen på em.dk

 

Baggrund

Samfundsansvar og en grøn og bæredygtig erhvervsudvikling er og skal
være en helt naturlig del af danske virksomheders kerneforretning og et
konkurrenceparameter for virksomhederne. Når virksomhederne viser, at
de tager deres ansvar alvorligt, så styrkes tilliden og samfundskontrakten
mellem samfundet og erhvervslivet.

Den danske samfundsmodel er stærk, når tilliden, ordentligheden og anstændigheden
er høj. Regeringen ønsker at styrke samfundskontrakten, der
er et fundament for den danske samfundsmodel i et forpligtende samarbejde
med dansk erhvervsliv. Mens virksomhederne skal tage ansvar for
deres forretning og den indvirkning, de har på det omkringliggende samfund,
skal staten stille gode rammevilkår til rådighed for erhvervslivet.

Verdensmålene udgøres af 17 konkrete mål, som Danmark og 192 andre
lande har forpligtet sig til at indfri inden 2030. 17 mål, der indkapsler de
store udfordringer, som Danmark og resten af verden står overfor i dag.
Klimakrisen skal løses, fattigdom skal afskaffes, uligheden skal mindskes,
der skal sikres anstændige jobs, god uddannelse og bedre sundhed til alle,
og meget mere.

Regeringer rundt i verden kan ikke indfri verdensmålene på egen hånd. Der
kan sættes ambitiøse mål, såsom regeringens målsætning om at Danmark i
2030 skal have opnået en 70 % reduktion i udledningen af drivhusgasser
ift. niveauet i 1990. Men for at de 17 mål kan nås, er der også behov for et
stærkt og aktivt erhvervsliv. Et erhvervsliv, der lever op til deres samfundsansvar,
som ser de nye forretningsmuligheder i udfordringerne, og som
dermed er med til at løse de fælles udfordringer. Et erhvervsliv der kan
skabe den grønne og bæredygtige omstilling der bl.a. er nødvendig for at
Danmarks også kan leve op til forpligtelserne under Paris-aftalen.

Hvor verdensmålene sætter den overordnede retning, udgør FN’s Retningslinjer
for Menneskerettigheder og Erhverv, og OECD’s Retningslinjer
for Multinationale Virksomheder, de konkrete retningslinjer for, hvordan
virksomhederne bør agere for at sikre at deres virke ikke gør utilsigtede
skade på hverken miljø, klima, menneskerettigheder eller andre forhold.

For at understøtte erhvervslivets arbejde med den grønne og bæredygtige
omstilling, med samfundsansvar, de internationale retningslinjer og verdensmålene,
ændrer regeringen Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.
8. juni 2021.

Formål

Formålet med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er fremadrettet at rådgive regeringen om indsatser til fremme af erhvervslivets arbejde med:

  • Den grønne og bæredygtige omstilling - Virksomheders arbejde med grøn og bæredygtig erhvervsudvikling.
  • Samfundskontrakten mellem samfundet og erhvervslivet - Virksomheders arbejde med samfundsansvar og ansvarlig virksomhedsdrift.
  • Det inkluderende arbejdsmarked - Virksomheders sociale ansvar for at fastholde, forebygge og indsluse udsatte på arbejdsmarkedet.

Rådet skal desuden facilitere dialog og samarbejde samt udbrede viden om danske virksomheders arbejde med overstående områder.

Opgaver

Rådet skal rådgive regeringen om, hvordan erhvervslivets arbejde inden for følgende tre hovedspor kan styrkes:

Den grønne og bæredygtige omstilling

Danmark skal være foregangsland inden for nye forretningsmodeller, der understøtter den grønne og bæredygtige erhvervsudvikling og Verdensmålene. Erhvervslivet har et betydeligt medansvar for at sikre en bæredygtig udvikling. Verdensmarkedet for bæredygtige forretningsmodeller forventes kun at blive større i takt med at Paris-Aftalen og verdensmålene realiseres frem mod 2030. Dansk erhvervsliv bør udnytte de globale erhvervs-muligheder ved at være fremsynet, tage chancer og gå forrest.

En omstilling i danske virksomheder til en mere ansvarlig, grøn og bæredygtig udvikling forudsætter betydelige investeringer fra både offentlige og private aktører. Der er derfor brug for fokus på, hvordan der sikres flere bæredygtige og ansvarlige investeringer, der særligt understøtter grønne iværksættere, og små- og mellemstore virksomheder.

Der er samtidig behov for at styrke det strategiske arbejde i virksomheder med at tilpasse og udvikle produkter, løsninger og forretningsmodeller til et globalt marked, hvor der efterspørges ansvarlige, grønne og bæredygtige produkter og tjenester. Virksomheders ledelse skal i højere grad tage fat i dette potentiale, herunder øge kendskabet til verdensmålene som et konkurrenceparameter blandt små- og mellemstore virksomheder.

Nye grønne og bæredygtige produkter, løsninger og forretningsmodeller kan særligt bidrage til indfrielsen af bl.a. verdensmål (6) rent vand og sanitet, (8) anstændige jobs og økonomisk vækst (11) bæredygtige byer og lokalsamfund, (12) ansvarligt forbrug og produktion, (13) klimaindsats, (14) Livet i havet og (15) Livet på land.

Samfundskontrakten mellem samfundet og erhvervslivet

Samfundskontrakten eksisterer mellem erhvervslivet og staten. Dyder som ordentlighed og ansvarlighed skal fremmes i en fælles dialog, og staten skal stille gode rammevilkår til rådighed for erhvervslivet, så virksomhederne kan koncentrere sig om kerneforretningen. På den måde styrkes samfundskontrakten.

Det er afgørende for virksomhedernes egne forretninger, for en bæredygtig udvikling og for opfyldelsen af verdensmålene, at virksomheder arbejder dedikeret med samfundsansvar og tager hånd om de negative påvirkninger af mennesker, miljø og lokalsamfund i den globale produktion. Det gælder for eksempel menneske- og arbejdstagerettigheder eller negative påvirkninger af miljøet og klimaet. Det skal bringes ind som en del af kerneforretningen.

Private og offentlige virksomheder oplever stigende krav og forventninger til ansvarlighed og diversitet i selskabsledelse og øget transparens i en stadig mere kompleks global produktion, hvor aktiviteter splittes op og organiseres på tværs af lande og virksomheder.

Denne del af rådets arbejde skal særligt bidrage til verdensmål (5) ligestilling mellem kønnene, (8) anstændige jobs og vækst og (12) om ansvarligt forbrug og produktion.

Det inkluderende arbejdsmarked

Det går overordnet godt på det danske arbejdsmarked, men en af virksomhedernes aktuelle udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har nogle borgere ufrivilligt enten svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at denne gruppe af udsatte borgere, der kan og vil arbejde, også kommer med og bliver en del af arbejdsfællesskabet. Der er brug for at sætte fokus på virksomhedsinitiativer, der kan bidrage til at udvikle og udnytte det ressourcepotentiale, der findes i udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er både til gavn for samfundet og de virksomheder, der har behov for arbejdskraft, og har betydning for den enkeltes trivsel.

På den måde skaber virksomheder, der integrerer udsatte på arbejdsmarkedet, både værdi for virksomheden, for samfundet og for den enkelte udsatte. Den fortsatte udbredelse og udvikling af modeller for, hvordan virksomheders sociale ansvar kan være en del af en sund og bæredygtig forretning, er afgørende for at realisere FN’s verdensmål (8) anstændige jobs og økonomisk vækst og det tværgående princip i verdensmålene om, at ingen efterlades tilbage (Leaving no-one behind). Nye samarbejder, fx mellem små- og mellemstore virksomheder og socialøkonomiske virksomheder, kan derudover være et værktøj til at efterleve verdensmålet (17) partnerskaber for handling.

Ramme

Rådet er uafhængigt af regeringen. Regeringen kan dog anmode rådet om at tage bestemte problemstillinger op.

Der etableres en aktiv og løbende dialog mellem regeringen og Rådet, blandt andet i form af at erhvervsministeren lejlighedsvis kan inviteres til at deltage i et møde i Rådet.

Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, som sætter rammerne for Rådets arbejde. Rådets mandat løber i fire år fra Rådets nedsættelse.
Regeringen forpligter sig til løbende at forholde sig til og følge op på Rådets anbefalinger.

Sammensætning

Rådet er sammensat af i alt 19 medlemmer inkl. formanden.

Rådet sammensættes, så formand og medlemmer understøtter kommissoriets fokus, bl.a. i kraft af deres position i erhvervslivet eller de kompetencer, deres organisation repræsenterer inden for det brede felt af udfordringer, som virksomhederne møder i deres arbejde med samfundsansvar og verdensmål.

Rådet består af:

  • 1 formand, der udpeges af erhvervsministeren
  • 8 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren
  • 10 medlemmer, der indstilles af fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og relevante interesseorganisationer på området, herunder miljø- og udviklingsorganisationer. Indstillingen godkendes af erhvervsministeren

Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på to år med mulighed for forlængelse.

Sekretariat

Sekretariatsbetjening af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål varetages af Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

Erhvervsministeriet sikrer løbende inddragelse af relevante ministerier.

Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udenrigsministeriet kan deltage i rådets møder som observatører. Øvrige ministerier orienteres og inddrages i arbejdet efter behov.

Det nye Råd blev nedsat i juni 2021 og er sammensat af 19 medlemmer inklusive formanden. Medlemmerne er personligt udpeget af erhvervsministeren og udvalgte organisationer.

Medlemmerne af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er:

  • Steen Gade, Mangeårigt folketingsmedlem for SF, fhv. direktør i Miljøstyrelsen mm. (formand)
  • Niels Fibæk-Jensen, Co-founder & CEO i Matter 
  • Louise Gade, Executive vicepresident i Salling Group
  • Lene Espersen, CEO i Danske Arkitektvirksomheder
  • Sara Krüger Falk, Direktør i Global Compact Network Denmark
  • Simon Boas Hoffmeyer, Senior Director Sustainability and Communications i Carlsberg Group
  • Rasmus Skov, Head of Global Public Affairs and Sustainability Solutions i Ørsted
  • Anne Gadegaard, Sustainability Data Manager i Pandora
  • Louise Koch, Director i Global Impact Sales Strategy & Customer Engagement i Dell Technologies
  • Jarl Krausing, International chef i CONCITO
  • Thomas Bagge Olesen, Ledende partner, forretningsudvikling i Den Sociale Kapitalfond
  • Tina Christensen, Næstformand i 3F
  • Marie Gad, Chef for Global Bæredygtighed og Udvikling i Dansk Industri
  • Stine Pilegaard Jespersen, Underdirektør for Arbejdsmarked, uddannelse og forskning i Dansk Erhverv
  • Laila Kildesgaard, Direktør i KL, udpeget af KL og Danske Regioner
  • Kenneth Lindharth Madsen, Afdelingsleder for Handelspolitik og Markedsadgang i Landbrug & Fødevarer
  • Majbrit Berlau, Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Birgitte Søgaard Holm, Direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark
  • André Mildam, 92-gruppen

 

Referat fra Rådsmøder

Første møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål den 8. september 2021 kl. 10-12

Til stede: Steen Gade (fmd.), Niels Fibæk-Jensen, Lene Espersen, Simon Boas Hoffmeyer, Rasmus N. D. Skov, Louise Koch, Sara Krüger Falk, Thomas Bagge Olesen (Den Sociale Kapitalfond), Marie Gad (Dansk Industri), Stine Pilegaard Jespersen (Dansk Erhverv), Birgitte Søgaard Holm (Finans Danmark), Kenneth Lindharth Madsen (Landbrug & Fødevarer), André Mildam (92-gruppen), Laila Kildesgaard (KL og Danske Regioner), Søren Heisel (stedfortræder for Tina Christensen, 3F).

Afbud: Jarl Krausing (Concito), Tina Christensen (3F), Majbrit Berlau (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Louise Gade, Anne Gadegaard.

Til stede fra Erhvervsstyrelsen og Koordinationsgruppe: Torsten A. Andersen, Camilla Hjermind, Mette Schiøtz Sørensen, Christina Bøtker Siegumfeldt, René Kusier, Sofia Said Birch, Søren Riis Andersen (EM), Liv Kristine Ravn (FM), Mads Meyerhofer (UM), Søren Rasmussen (BM/STAR)

1.    Velkomst og godkendelse af dagsorden

Formanden bød velkommen til det nye Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål og orienterede kort om dagsordenen for mødet. 

Formanden opridsede sine visioner for Rådets arbejde, herunder at tværgående hensyn som “do no harm” og “do good” begge skal være en del af arbejdet med reel bæredygtighed, og at verdensmålene bør ses som en helhed og ikke snævert som siloer. Formanden understregede yderligere vigtigheden af synlighed af Rådet og politisk relevans af dets anbefalinger.

2.    Kort præsentationsrunde

Formanden indbød til en kort præsentationsrunde, og medlemmerne redegjorde enkeltvis for deres baggrund og hovedfokus for Rådets arbejde.

3.    Godkendelse af forretningsorden

Formanden redegjorde for forretningsordenen.

Rådet godkendte forretningsordenen med en ændring af punkt 1, hvor Rådet besluttede at ændre formuleringen af en sætning fra ”Rådet, herunder formanden, refererer til erhvervsministeren” til ”Rådet har en rådgivende rolle i forhold til regeringen ”

I forbindelse med godkendelse af forretningsordenen blev det af formanden understreget, at det kun under særlige forhold er muligt at sende en suppleant, idet det blev bemærket, at medlemmerne er personligt udpeget. Dog ses der anderledes på brug af suppleanter ved nedsatte arbejdsgrupper. 

Der var enighed blandt Rådets medlemmer om, at mindretalsudtalelser så vidt muligt bør undgås.

4.    Præsentation af Handlingsplan for Verdensmål

Alexander Mariager Nedergaard, kontorchef i Finansministeriet, præsenterede Regeringens Handlingsplan for Verdensmål. 

Derefter fulgte en drøftelse af, hvordan Rådet kunne blive inddraget i opfølgningen på handlingsplanen. Der ønskes en løbende dialog mellem Finansministeriet og Rådet. 

5.    Drøftelse af mulige temaer for Rådets arbejde i 2021-2022

Torsten A. Andersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, introducerede fire mulige temaer for rådets arbejde i 2021-2022:

  • EU-rapporteringskrav, inkl. nye miljøkrav og lovpligtig due diligence
  • Alle skal med, særligt SMV’erne
  • Cirkulær økonomi og global ressourceudnyttelse
  • Socialt ansvar og inklusion

Temaerne var identificeret på baggrund af indledende møder mellem formanden og en række af medlemmerne og på baggrund af sekretariatets analyse af igangværende og kommende politiske fokusområder og reguleringsinitiativer. 

Formanden inviterede herefter til en drøftelse af, hvilke temaer Rådet vil prioritere. Rådet tilkendegav deres interesser inden for en række områder, herunder:

  • Socialt ansvar, miljø og menneskerettigheder i globale værdikæder
  • Kommende EU-lovgivning, herunder rapportering og lovpligtig due diligence 
  • Klima, miljø og cirkulær økonomi
  • Digitalisering og bæredygtighed
  • SMV’ers arbejde med samfundsansvar og verdensmål

Rådet besluttede, at EU-bæredygtighedsagendaen bliver den første temadrøftelse på næstkommende rådsmøde i november. Sekretariatet vil på baggrund af drøftelsen udarbejde en afviklingsplan for temaerne, som kan præsenteres og drøftes på mødet i november. Temaerne for de efterfølgende rådsmøder vil derefter blive endeligt fastlagt.

I forbindelse med drøftelsen af temaer blev der af medlemmerne udtrykt et ønske om, at sekretariatet fremadrettet udsender større materialepakker med informerende oplæg til temaer forud for møderne.

6.    Godkendelse af Cabi’s aktiviteter for 2021

Camilla Hjermind, kontorchef i Grøn og Ansvarlig Erhvervsudvikling i Erhvervsstyrelsen, præsenterede sekretariatets indstilling til Cabi’s aktiviteter for 2021. 

Rådet godkendte sekretariatets indstilling om at igangsætte arbejdet med forslag 1 vedr. deleøkonomiske digitale platforme og social inklusion. 

Rådet besluttede at invitere Cabi med på næstkommende rådsmøde i november, hvor Rådet skal drøfte mulige Cabi-aktiviteter for 2022. 

7.    Evt.

Der var ingen øvrige bemærkninger.

Næste møde

Næste møde i Rådet afholdes i november 2021.  Dagsorden og materiale vil blive udsendt senest en uge før rådsmødet.

 

 

 

 

 

 

 

Andet møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål den 29. november 2021 kl. 9-12 i Dansk Industri

Til stede:  Steen Gade (fmd.), Niels Fibæk-Jensen (Matter), Simon Boas Hoffmeyer (Carlsberg), Louise Koch (Dell), Sara Krüger Falk (Global Compact), Thomas Bagge Olesen (Den Sociale Kapital-fond), Marie Gad (Dansk Industri), Stine Pilegaard Jespersen (Dansk Erhverv), André Mildam (92-gruppen), Laila Kildesgaard (KL og Danske Regioner), Anne Gadegaard (Novo Nordisk), Jarl Krausing (Concito).

Digitalt: Lene Espersen (Danske Arkitektvirksomheder) og Birgitte Søgaard Holm (Finans Danmark).

Afbud: Tina Christensen (3F), Majbrit Berlau (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Louise Gade, Rasmus N. D. Skov, Kenneth Lindharth Madsen (Landbrug & Fødevarer)

Til stede fra Erhvervsstyrelsen og koordinationsgruppe: Torsten A. Andersen, Camilla Hjermind, Mette Schiøtz Sørensen, Christina Bøtker Siegumfeldt, René Kusier, Sofia Said Birch, Charlotte Thuesen Christensen.

Digitalt: Liv Kristine Ravn (FM), Mads Meyerhofer (UM), Søren Rasmussen (BM/STAR), Cecilie Toft Nørgaard (EM), Søren Riis Andersen (EM), Sune Rotne (FVM)

Til stede i forbindelse med praktisk afholdelse i Industriens Hus: Anna Nilsson, DI

1.    Velkomst og siden sidst 

Formanden bød velkommen og takkede DI for at være vært for rådets 2. møde. Formanden orienterede om, at der siden første møde har været afholdt bilaterale møder med størstedelen af medlemmerne, og at mange forskellige sider af bæredygtigheds-dagsordenen har været drøftet såsom biodiversitet, bæredygtigt byggeri, reparations-sektoren m.v.

Formanden orienterede om, at erhvervsministeren har indstillet, at der til Forslag for Finanslov for 2022, afsættes 4,0 mio. kr. til aktiviteter under Rådet fra overskuddet hidrørende fra salget af erindringsmønten i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80års fødselsdag. Dette blev dog nævnt med forbehold for udfaldet af forhandlingerne omkring Finans-loven. Såfremt forslaget vedtages, vil Rådet blive orienteret, og derefter blive bedt om at komme med forslag til mulige initiativer til udmøntning af midlerne.

Høringer: Rådet har modtaget flere høringer, herunder senest en om skærpede måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Disse vil løbende blive sendt i skriftlig procedure til rådets medlemmer, som bedes tilkendegive, om de synes, at Rådet skal afgive høringssvar på det givne område.

Folkemødet: Formanden bad medlemmerne overveje mulighederne for Rådets deltagelse på Folkemødet i 2022. Formanden anmodede medlemmerne melde tilbage, hvorvidt og på hvilken måde de planlægger at deltage i Folkemødet, og om de er interesseret i at deltage som repræsentant for Rådet. Det blev besluttet, at sekretariatet arbejder videre med en model og forslag til, hvordan Rådet kan markere sig på Folkemødet 2022.

2.    Opfølgning på sidste møde, herunder afvikling af temaer

Der blev drøftet en afviklingsplan for kommende temaer i Rådet. Givet usikkerheden omkring nøjagtige tidspunkter for fremsættelse af kommende lovforslag fra EU, herunder fx forslaget om Sustainable Corporate Governance, der vedrører lovpligtig due diligence, blev det foreslået, at kun næste tema blev fastlagt, og at kommende emner fastlægges løbende på rådsmøderne. Næste møde vil fokusere på SMV’er og virkemidler, mens der tentativt er fastlagt en drøftelse af cirkulær økonomi og global ressource-udnyttelse til mødet i maj. Lovpligtig Due Diligence, som 92-gruppen bad om at få prioriteret, ligger tentativt efter sommerferien, men kan tages op inden, hvis EU kommer med et lovforslag i tilstrækkeligtid inden næste rådsmøde i maj.

Derudover blev der drøftet, hvorledes man kunne synliggøre Rådets arbejde i offentligheden. Det blev besluttet, at sekretariatet til næste møde i Rådet i februar 2022 udarbejder et oplæg om kommunikation, herunder tillige et årshjul for rådet arbejde, samt en oversigt over råd og udvalg m.v., der har snitflader til rådets arbejde. Rådet ønsker desuden at afdække, om der er konkrete emner, som Rådet løbende kan involvere sig aktivt i, herunder fx igennem debatindlæg, interviews eller deltagelse i eksterne debatter eller konferencer.

3.    Vidensopbygning om kommende bæredygtighedskrav til virksomhederne 

Som fagligt input til efterfølgende temadrøftelse var der fire korte indlæg om emnet fra henholdsvis Simon Boas Hoffmeyer, Carlsberg, Birgitte Søgaard Holm, Finans Danmark, Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri og Niels Fibæk-Jensen, Matter.

4.    Temadrøftelse om kommende bæredygtighedskrav til virksomhederne 

Temaet for Rådets møde om de kommende krav til bæredygtighed, herunder krav fra EU blev drøftet i fire grupper, og ud fra to overordnede temaer:

  • Grøn og bæredygtig omstilling
  • Dokumentation og rapportering om bæredygtighed

Det blev på baggrund af indlæg og temadrøftelsen besluttet, at sekretariatet udarbejder en opsamling af drøftelsen, herunder ved behov rækker ud til rådsmedlemmerne, som Rådet kan drøfte på det kommende møde i februar. 

5.    Cabi’s aktiviteter for 2022 (eller dele deraf) skal godkendes

Formanden orienterede om bilaget til drøftelsen, som indeholder fem forslag til mulige temaer, men at der kun var brug for Rådets stillingtagen til aktiviteter for første halvdel af 2022. Formanden pegede på forslag 1 og 2 som aktuelt relevante temaer til udmøntning i første halvår 2022 i regi af Cabi:

  • Rådets engagement i CSR People Prize i 2022 med temaet Kompetencebehov i den grønne omstilling – opkvalificering til fremtidens jobmuligheder for udsatte grupper
  • Projekt om den grønne omstilling og opkvalificering i et socialt inkluderende arbejdsmarked

De to initiativer blev vedtaget til gennemførelse fra starten af 2022 med forslag om, at prisuddelingen ”CSR People Prize” og Cabi’s årskonference overvejes perspektiveret i forhold til mødets tema omkring nye bæredygtighedskrav til virksomhederne, og at projekt nr. 2 inkluderer unge som del af projektets undersøgelse.

Sekretariatet arbejder videre med de nævnte forslag i dialog med Cabi. Medlemmerne er velkomne til at bidrage til kvalificering af de to forslag. 

6.   Evt.

Formanden takkede for mødet og erindrede om, at der sendes et forslag til rådets mulige svar på høringen om skærpede måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i skriftlig procedure til medlemmerne. Næste møde i Rådet afholdes 2. februar 2022.

 

Kontakt information

Spørgsmål omkring Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål kan ske til mail [email protected]