Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål 2021-2025

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er regeringens platform og sparringspartner, når det gælder virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og verdensmålene.

  • Opdateret 16. juni 2022

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål indledte sit arbejde i oktober 2018 og blev i juni 2021 ændret med et opdateret kommissorium, en ny formand og flere nye medlemmer. Kommissoriet er eksempelvis blevet uddybet i forhold til Rådets opgave med at understøtte erhvervslivets grønne og bæredygtige omstilling. Rådets mandat er midlertidigt og løber i fire år fra den 23. juni 2021.

Rådet er uafhængigt af regeringen, men Regeringen kan anmode rådet om at tage bestemte problemstillinger op.

 

Anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, maj 2022 

Nye bæredygtighedskrav til danske virksomheder - Anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.  

Her kan man læse de fulde anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål på baggrund af de første to møder i Rådet om nye bæredygtighedskrav til danske virksomheder og SMV’ers bæredygtighed. Anbefalingerne vil blive suppleret i takt med, at flere temaer vil blive diskuteret i Rådet.

De 7 anbefalinger

Rådet anbefaler, at der iværksættes en flerstrenget vejledningsindsats med det formål at styrke virksomhedernes og medarbejdernes viden om og arbejde med bæredygtighed i lyset af kommende krav til virksomhederne, både fra andre virksomheder, myndigheder og investorer1

Det bør være en indsats, hvor virksomhederne både kan få grundlæggende vejledning, herunder digital vejledning, men også mere håndholdt 1:1 vejledning, fx i brugen af eksisterende værktøjer og redskaber, samt til indkøb af rådgivning. Samtidig bør indsatsen styrke medarbejdernes viden, fx om klimaaftryk og give dem konkrete redskaber. Indsatsen kan fx indeholde puljer med særligt fokus på ansvar i værdikæder (due diligence) eller bæredygtighedsdata samt en opsøgende oplysningsindsats i hele landet fx i regi af de tværkommunale erhvervshuse og på virksomhedsguiden over for de virksomheder, der endnu ikke har kendskab til arbejdet med bæredygtighed og/eller ikke oplever, at det er relevant for dem samt en indsats i forhold til at øge kendskabet bredt set til nye bæredygtighedskrav.  

Endelig bør den grundlæggende vejledningsindsats suppleres med sektor- eller branchespecifikke prioriteringslister fx fra brancheorganisationer eller andre interessenter med fokus på risikosektorer som f.eks. elektronik, fødevarer, trævarer, tekstil, energi og transport samt praksisnære cases, der kan illustrere både problemstillinger og løsninger på en konkret måde. 

Rådet understreger, at det er vigtigt, at indsatsen ikke kun har fokus på klima, men på bæredygtighed bredere set, herunder fx også biodiversitet, menneskerettigheder og socialt ansvar, i takt med at modenhedsniveauet i virksomhederne øges, og kommende reguleringskrav forventeligt vil dække flere områder.  

Rådet opfordrer samtidig myndigheder, erhvervsliv og andre interessenter til at fremme netværk for små og mellemstore virksomheder for at skabe samarbejde om opgørelse af fx klimaaftryk, bæredygtighedsdata eller lign. 

Hvorfor denne anbefaling:  

Flere virksomheder skal styrke deres bæredygtighed, hvis vi skal i mål med en grøn og bæredygtig omstilling. Danmark har potentialet til at blive et foregangsland for, hvordan man arbejder med bæredygtighed og samfundsansvar, men for få virksomheder har den nødvendige viden og ressourcerne til at fortolke og forstå nye bæredygtighedskrav, omsætte dem til systematisk handlen og operationalisere arbejdet med bæredygtighed. 

Det er Rådets overbevisning, at virksomhederne i de kommende år står i en ny virkelighed, hvor samfundsansvar, bæredygtighed og ESG-data bliver ”license to operate”. Der vil være en reel risiko for, at SMV’er ikke kan blive eller fortsætte som leverandører til store virksomheder og til den offentlige sektor samt få vanskeligheder ved at tiltrække finansiering, hvis de ikke kan leve op til basale krav. Allerede nu oplever virksomhederne, at deres større kunder og andre virksomheder stiller krav til bæredygtighed. 

Mangel på viden er blandt de væsentligste barrierer for at få flere virksomheder i gang med en bæredygtig omstilling. 
 


1  Vejledningen skal være med udgangspunkt i OECD’s retningslinjer for Multinationale Virksomheder samt FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, men skal naturligvis tage hensyn til og løbende tilpasses ny lovgivning, herunder fx CSRD (direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering) og direktivforslaget om lovpligtig due diligence.  

Rådet anbefaler, at der sættes fokus på, om virksomhederne har adgang til de rette kompetencer i forbindelse med en grøn og bæredygtig omstilling, der stiller øgede krav til digitalisering, brug af bæredygtighedsdata samt adgang til flere forskellige typer af kompetencer herunder fx. faglærte for virksomhederne.  

Rådet mener, at det er vigtigt, at en grøn omstilling går hånd i hånd med socialt ansvar og menneskerettigheder for at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse, samtidig med at det kan være et konkurrenceparameter for danske virksomheder. 

Rådet vil undersøge nærmere, hvilke konkrete initiativer der kan igangsættes for at afhjælpe kompetenceudfordringer i virksomhederne og iværksætter desuden en undersøgelse i regi af Cabi af, om der er potentiale for i højere grad at integrere personer på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse i forbindelse med en grøn og bæredygtig omstilling. Rådet vil afgive eventuelle yderligere anbefalinger, når Rådet har drøftet disse initiativer.  

Rådet opfordrer både virksomheder og medarbejdere til at prioritere planlægning af uddannelsesindsatser med henblik på at styrke viden og kompetencer inden for grøn og bæredygtig omstilling på medarbejderniveau. 

Rådet anbefaler, at rammerne for AMU-systemet styrkes for at understøtte, at de relevante kompetencer til en grøn og bæredygtig omstilling er tilgængelige for virksomhederne.   

Rådet noterer sig i den forbindelse den netop igangsatte programmering af Socialfonden Plus og særligt prioriteten vedr. kvalificeret arbejdskraft. Rådet bakker op omkring dette, og Rådet anbefaler, at der lægges vægt på opkvalificering, kompetenceløft og livslang læring samt kompetenceudvikling, der kan understøtte en mere langsigtet udvikling af virksomhederne i forhold til at realisere en grøn og bæredygtig omstilling. Ligeledes anbefaler Rådet, at der bør sættes fokus på social inklusion og et mål om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet. 

Hvorfor denne anbefaling:  

De rette kompetencer, både blandt medarbejdere og i ledelsen, er én ad de væsentligste forudsætninger i forhold til at drive en grøn og bæredygtig omstilling. Undersøgelser peger på et stigende behov for faglærte og højt specialiserede kompetencer. Det er vigtigt at afdække, hvilke kompetence- og uddannelsesbehov, der kan sikre de bedste rammer for kvalifikation i den digitale og grønne omstilling, men hele viden- og kompetencekæden bør afdækkes for at sikre en social ansvarlig omstilling, hvor ingen bliver glemt. Flere brancher har i dag mangel på arbejdskraft, og der er brug for et bredt rekrutteringsgrundlag, der bl.a. skal sikres gennem kompetenceopbygning på alle niveauer. 

Forskningen viser desuden, at forskelle på små og store virksomheder i forhold til at iværksætte en bæredygtig transformation, bl.a. skyldes forskelle på kompetencer, viden og ressourcer2

Rådet har endnu ikke haft en egentlig tematisk drøftelse af emnet, men vil vurdere behovet for at udbygge anbefalingen på baggrund af en konkret drøftelse i Rådet. 
 


2 Nordic Innovation (2021): NSRS Theoretical Annex

Rådet anbefaler, at der med udgangspunkt i FN’s vejledende principper og OECD’s retningslinjer sættes større fokus på virksomhedernes due diligence-processer og ansvar i værdikæder både fra private og offentlige aktørers side, og at der etableres en tæt dialog mellem myndigheder, erhvervsliv og NGO’er om indsatserne om ansvar i globale værdikæder. 

Rådet vil afgive input til allerede igangsatte initiativer i regi af Handlingsplanen for FN’s Verdensmål, herunder til vejledningen om ansvar i værdikæder i Erhvervsfremmesystemet og på Virksomhedsguiden. Der bør fx udarbejdes lettilgængelig online vejledning, inkl. webbaserede værktøjer og redskaber, der kan hjælpe virksomhederne i gang med due diligence-processer i overensstemmelse med OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ligesom der kan etableres offentligt-private partnerskaber omkring dataindsamling og -udfordringer i udvalgte oprindelseslande.  

Rådet mener, at de store virksomheder bør hjælpe de mindre underleverandører i deres værdikæder, men at også de store virksomheder skal støttes i at nå i mål. Derfor skal virksomhederne have adgang til vejledning og rådgivning om due diligence og ansvar i værdikæder, jf. også anbefaling 1. Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål vil arbejde videre med emnet, herunder omkring det netop fremsatte forslag om lovpligtig due diligence for bæredygtighed og vil afgive eventuelle yderligere anbefalinger i forbindelse med rådets drøftelse af dette.  

Hvorfor denne anbefaling:  

Virksomheder samarbejder, handler og producerer på tværs af grænser, og en stor del af danske virksomheders klimamæssige og sociale påvirkning finder derfor sted i produktionslande uden for Danmarks grænser. Omstilling til mere bæredygtige værdikæder er afgørende for at indfri bl.a. FN's Verdensmål. Omstillingen skal være grøn og social, dvs. både reducere CO2-udledninger og sikre menneskerettighederne.  

Due diligence-processer er en anbefalet metode til risikovurdering og risikohåndtering af en virksomheds negative påvirkning af omverdenen, som anbefales af internationale retningslinjer fra OECD og FN.  

Dertil har EU-Kommissionen den 23. februar 2022 fremlagt et forslag om virksomheders due diligence for bæredygtighed, som vil indebære nye lovkrav om, at virksomheder skal tage ansvar for eventuel negativ påvirkning af samfundet i deres værdikæder. 

Området er komplekst for virksomhederne, og både de små og mellemstore virksomheder og virksomheder med omfattende værdikæder har brug for vejledning, rådgivning og redskaber. 

Rådet anbefaler, at myndigheder i samarbejde med erhvervslivet og andre relevante interessenter udvikler et “grund”-informationsmateriale om arbejde med bæredygtighed og rapportering herom med specifikt fokus på de krav, virksomhederne forventes at møde i forbindelse med deres bæredygtighedsrapportering. Materialet kan indeholde information om både gældende og kommende lovkrav og standarder på området og bør opdateres i takt med ændringer i lovgivning. Materialet kan bruges i forskellige situationer på tværs af kommunikationskanaler til at skabe opmærksomhed om både nødvendighed og muligheder ved arbejdet med bæredygtighedsrapportering. Grundmaterialet skal bl.a. hjælpe med at forstå dobbelt væsentlighedsprincippet3, og hvordan det kan danne grundlag for prioritering af ressourcer i en opstartsfase. Det skal samtidig fremme forståelsen af, at det er vigtigere at komme i gang med at arbejde med bæredygtighed og rapportering frem for, at alt er perfekt i første forsøg.  

Hvorfor denne anbefaling:

Der er på EU-plan en politisk ambition om at skabe et økonomisk konkurrencedygtigt, men også klimamæssigt og socialt ansvarligt Europa. Opnåelse af Paris-aftalens mål og EU’s grønne pagt (Green Deal) indebærer en omfattende grøn og bæredygtig omstilling af de europæiske økonomier. 

I de kommende år står vi overfor en stor mængde nye reguleringsforslag fra EU’s side, som skal realisere disse målsætninger samtidig med, at investorer, forbrugere og kunder i de kommende år vil have stigende forventninger til bæredygtighed, også i erhvervslivet. Den grundlæggende idé bag de nye EU-krav (Corporate Sustainability Reporting Directive og tilhørende rapporteringsstandarder), og den dynamik, der skal drive den markedsdrevne grønne og bæredygtige omstilling, er, at investorer og andre interessenter i langt højere grad skal kunne vurdere virksomheders bæredygtighed, og derefter kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder. Af hensyn til virksomhedernes ressourcer omfatter lovgivningen kun de store virksomheder, men det forventes at kravene til de store virksomheder vil smitte af på de mindre virksomheder og gøre rapportering om bæredygtighed til et markedsvilkår. Det vurderes, at en stor gruppe SMV’er endnu ikke har stiftet bekendtskab med bæredygtigheds-rapportering, og dem, der har, finder det udfordrende og ressourcekrævende. 
 


3 Dobbelt væsentlighedsprincippet består i, at virksomheden både skal forholde sig til, hvilke oplysninger der er væsentlige i forhold til dens påvirkning af samfundet, men også hvilke oplysninger, der er væsentlige i forhold til samfundets påvirkning af virksomheden. Et eksempel i forhold til klima kunne være, at en virksomhed har fokus på at reducere sin klimapåvirkning ved at nedbringe sin CO2-udledning. Virksomheden skal dog også have fokus på, hvordan klimaændringer påvirker virksomheden, f.eks. hvis der kommer nye krav til virksomhedens produktion eller produkter, hvis virksomheden risikerer, at aktiviteten skal ophøre (f.eks. hvis man udvinder olie), eller hvis virksomheden skal flytte sin produktion på grund af oversvømmelser. (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar | erhvervsstyrelsen.dk

Rådet anbefaler, at myndigheder i samarbejde med erhvervslivet videre afsøger potentialet for brugervenlige værktøjer til opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata målrettet små og mellemstore virksomheder. Det kan være i form af et beslutningstræ, evt. i kombination med sektorspecifikke nøgletalsindikatorer (KPI’er) eller hjælp til at prioritere, hvor det giver bedst mening at starte på arbejdet med at opgøre og rapportere på bæredygtighedsdata (indfasning af progression). Det anerkendes, at estimater og proxyer for svære bæredygtighedsdata kan være en måde at prioritere i ressourcer og skabe fremgang særligt på kort sigt, hvilket kan understøttes af hjælpeværktøjer fx kortlægning af anerkendte estimater og proxyer. Samtidig bør det undersøges nærmere, hvordan virksomheder kan hjælpes til at gå fra anvendelsen af branchegennemsnit, estimater og proxyer til mere præcise, virksomhedsspecifikke data. Arbejdet skal tage udgangspunkt i og komplimentere andre indsatser vedr. kommende og eksisterende lovkrav og standarder på området for opgørelse og rapportering af virksomheders bæredygtighed. 

Hvorfor denne anbefaling:   

Opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata kan være en driver for yderligere arbejde med bæredygtighed i virksomhederne ud fra tankegangen om at ”What gets measured, gets managed”. For det første kan opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata give bedre viden om egen forretning og skabe grundlag for en grøn og bæredygtig omstilling i virksomheden. Men det kan også give konkurrencefordele og investeringer til grønne og bæredygtige danske virksomheder, hvis danske virksomheder er på forkant fx i forhold til dataopsamling, datadeling og rapportering. Værktøjerne skal også være med til at skabe klarhed i de mange forskellige anbefalinger omkring bæredygtighedsrapportering og understøtte virksomhederne i deres arbejde med at leve op til kommende lovkrav, standarder og forventninger fra markedet i forhold til bæredygtighedsrapportering. 

Rådet anbefaler, at myndigheder i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter arbejder for at fremme nemme løsninger til deling af data både til brug for opgørelse af bæredygtighedsdata samt digital tilgængeliggørelse af endelige nøgletal mellem virksomheder, revisor og myndigheder samt B2B. Med nemme løsninger sigtes der til, at virksomheder kun skal give adgang til data en gang/et sted, at brugen af automatiseret dataindsamling understøttes, samt at der anvendes åbne og interoperable standarder, løsninger og infrastrukturer. Bedre datadeling skal mindske byrder forbundet med forespørgsler på bæredygtighedsinformation i forskellige formater og fra forskellige aktører. Det understreges, at initiativet ikke må indebære en svækkelse af kravene eller rapporteringen samt skal ses i sammenhæng med evt. EU-arbejde om udveksling af data. 

Hvorfor denne anbefaling:  

Fremover forventes langt mere omfattende krav til rapportering om virksomhedernes bæredygtighed i hele deres værdikæde, som vil afspejle sig i et stigende behov for indsamling, behandling og deling af data. For at sikre de bedste rammer for virksomhedernes håndtering af bæredygtighedsdata og en effektiv rapportering skal anvendelsen af digitale løsninger understøttes. 

EU-Kommissionen har desuden offentliggjort en køreplan for oprettelsen af en dataplatform for hele EU (et European Single Access Point - ESAP), der har til formål at give investorer adgang til finansielle og bæredygtighedsrelaterede virksomhedsoplysninger.  

Hvis opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata skal være en driver for innovation og forretningsudvikling for danske virksomheder, er det vigtigt, at data kan deles på tværs af virksomheder, med myndigheder og andre interessenter med henblik på nem sammenligning og benchmarking.  

Rådet anbefaler, at regeringen fastsætter en politisk målsætning om, at alle virksomheder - i takt med udviklingen i tilgængelige værktøjer og vejledninger - opgør deres klimaaftryk i scope 1 og 2, samt påbegynder arbejdet med at opgøre deres klimaaftryk for scope 34

Rådet anbefaler endvidere, at regeringen støtter virksomhederne med vejledning og værktøjer til at opgøre deres klimaaftryk. Rådet vil nedsætte en arbejdsgruppe, der kan bidrage med principper og afklaring af behovet for vejledning omkring beregning og estimering af scope 3 og vil evt. afgive yderligere anbefalinger i den forbindelse.  

Hvorfor denne anbefaling:   

I Danmark har vi en fælles målsætning om at reducere den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030 samtidig med, at regeringen ønsker, at Danmark ligger i top, når det kommer til at realisere FN’s verdensmål. Opgørelse og rapportering om bæredygtighed kan være en driver for bæredygtig omstilling i virksomhederne og kan give vigtig viden om, hvor man som virksomhed skal sætte ind. Blandt Rådets medlemmer er der en fælles forståelse og anerkendelse af, at klimaaftryk vil være et naturligt startsted for virksomhederne under forudsætning af, at datatilgængeligheden og anerkendte standarder for opgørelse på området kan finde bred anvendelse hos virksomhederne.  

Samtidig er det forståelsen, at opgørelse af klimaaftryk i princippet er relevant for alle virksomheder i takt med stigende krav fra samarbejdspartnere, myndigheder, investorer, forbrugere og medarbejdere. Det er forventningen, at de fleste virksomheder umiddelbart bør kunne opgøre deres klimaaftryk for scope 1 og 2. Det anerkendes samtidig, at en dækkende opgørelse for klimaaftryk for de fleste virksomheder vil være en stor og ressourcekrævende opgave, som tager tid at gennemføre, hvorfor det her i første omgang handler om at komme i gang. 

Derfor skal virksomhederne have adgang til vejledning og værktøjer, ligesom der bør fokuseres på at styrke medarbejdernes viden om klimaaftryk og give dem konkrete redskaber, jf. også anbefaling nr.1. 

Der skal således arbejdes for, at virksomheder på sigt opgør deres klimaaftryk, og at virksomhederne vil udvide opgørelsen af bæredygtigheds-arbejdet til andre områder i takt med en stigende modenhed hos virksomhederne og i datagrundlaget. Det gælder ikke mindst i forhold til menneskerettigheder og sociale forhold i virksomhedernes værdikæder, men også om miljøforhold, fx inden for cirkulær økonomi eller biodiversitet.
 


4 Om virksomhedernes CO2-udledning i Scope 3: Virksomhedernes CO2-udledning opgøres i tre scopes ifølge den internationalt anerkendte GHG-protokol:. Scope 1 er den direkte udledning fra virksomheden, scope 2 er den indirekte udledning, som opstår hos selskaber, der forsyner virksomheden med energi, scope 3 er den indirekte udledning, som opstår i virksomhedens værdikæde fra leverandører til forbrug af produktet. Det kan f.eks. være hos underleverandører, ved brug af produkter, affaldsbehandling (deponering, genbrug, forbrænding) og transport af produkter, materialer og medarbejdere. Opgørelse af Scope 3-udledninger kan dog være vanskelige at afdække og finde præcise data for, da de omfatter indirekte udledninger fra kilder, som ikke er ejet eller kontrolleret af virksomheden, fx fra underleverandører flere led tilbage i værdikæden.

Om Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

Den 23. juni 2021 lancerede regeringen det nye Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, som fremadrettet skal rådgive regeringen om indsatser til fremme af erhvervslivets arbejde med samfundsansvar og engagement i FN’s 17 Verdensmål. 

Læs pressemeddelelsen på em.dk

 

Baggrund

Samfundsansvar og en grøn og bæredygtig erhvervsudvikling er og skal
være en helt naturlig del af danske virksomheders kerneforretning og et
konkurrenceparameter for virksomhederne. Når virksomhederne viser, at
de tager deres ansvar alvorligt, så styrkes tilliden og samfundskontrakten
mellem samfundet og erhvervslivet.

Den danske samfundsmodel er stærk, når tilliden, ordentligheden og anstændigheden
er høj. Regeringen ønsker at styrke samfundskontrakten, der
er et fundament for den danske samfundsmodel i et forpligtende samarbejde
med dansk erhvervsliv. Mens virksomhederne skal tage ansvar for
deres forretning og den indvirkning, de har på det omkringliggende samfund,
skal staten stille gode rammevilkår til rådighed for erhvervslivet.

Verdensmålene udgøres af 17 konkrete mål, som Danmark og 192 andre
lande har forpligtet sig til at indfri inden 2030. 17 mål, der indkapsler de
store udfordringer, som Danmark og resten af verden står overfor i dag.
Klimakrisen skal løses, fattigdom skal afskaffes, uligheden skal mindskes,
der skal sikres anstændige jobs, god uddannelse og bedre sundhed til alle,
og meget mere.

Regeringer rundt i verden kan ikke indfri verdensmålene på egen hånd. Der
kan sættes ambitiøse mål, såsom regeringens målsætning om at Danmark i
2030 skal have opnået en 70 % reduktion i udledningen af drivhusgasser
ift. niveauet i 1990. Men for at de 17 mål kan nås, er der også behov for et
stærkt og aktivt erhvervsliv. Et erhvervsliv, der lever op til deres samfundsansvar,
som ser de nye forretningsmuligheder i udfordringerne, og som
dermed er med til at løse de fælles udfordringer. Et erhvervsliv der kan
skabe den grønne og bæredygtige omstilling der bl.a. er nødvendig for at
Danmarks også kan leve op til forpligtelserne under Paris-aftalen.

Hvor verdensmålene sætter den overordnede retning, udgør FN’s Retningslinjer
for Menneskerettigheder og Erhverv, og OECD’s Retningslinjer
for Multinationale Virksomheder, de konkrete retningslinjer for, hvordan
virksomhederne bør agere for at sikre at deres virke ikke gør utilsigtede
skade på hverken miljø, klima, menneskerettigheder eller andre forhold.

For at understøtte erhvervslivets arbejde med den grønne og bæredygtige
omstilling, med samfundsansvar, de internationale retningslinjer og verdensmålene,
ændrer regeringen Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.
8. juni 2021.

Formål

Formålet med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er fremadrettet at rådgive regeringen om indsatser til fremme af erhvervslivets arbejde med:

  • Den grønne og bæredygtige omstilling - Virksomheders arbejde med grøn og bæredygtig erhvervsudvikling.
  • Samfundskontrakten mellem samfundet og erhvervslivet - Virksomheders arbejde med samfundsansvar og ansvarlig virksomhedsdrift.
  • Det inkluderende arbejdsmarked - Virksomheders sociale ansvar for at fastholde, forebygge og indsluse udsatte på arbejdsmarkedet.

Rådet skal desuden facilitere dialog og samarbejde samt udbrede viden om danske virksomheders arbejde med overstående områder.

Opgaver

Rådet skal rådgive regeringen om, hvordan erhvervslivets arbejde inden for følgende tre hovedspor kan styrkes:

Den grønne og bæredygtige omstilling

Danmark skal være foregangsland inden for nye forretningsmodeller, der understøtter den grønne og bæredygtige erhvervsudvikling og Verdensmålene. Erhvervslivet har et betydeligt medansvar for at sikre en bæredygtig udvikling. Verdensmarkedet for bæredygtige forretningsmodeller forventes kun at blive større i takt med at Paris-Aftalen og verdensmålene realiseres frem mod 2030. Dansk erhvervsliv bør udnytte de globale erhvervs-muligheder ved at være fremsynet, tage chancer og gå forrest.

En omstilling i danske virksomheder til en mere ansvarlig, grøn og bæredygtig udvikling forudsætter betydelige investeringer fra både offentlige og private aktører. Der er derfor brug for fokus på, hvordan der sikres flere bæredygtige og ansvarlige investeringer, der særligt understøtter grønne iværksættere, og små- og mellemstore virksomheder.

Der er samtidig behov for at styrke det strategiske arbejde i virksomheder med at tilpasse og udvikle produkter, løsninger og forretningsmodeller til et globalt marked, hvor der efterspørges ansvarlige, grønne og bæredygtige produkter og tjenester. Virksomheders ledelse skal i højere grad tage fat i dette potentiale, herunder øge kendskabet til verdensmålene som et konkurrenceparameter blandt små- og mellemstore virksomheder.

Nye grønne og bæredygtige produkter, løsninger og forretningsmodeller kan særligt bidrage til indfrielsen af bl.a. verdensmål (6) rent vand og sanitet, (8) anstændige jobs og økonomisk vækst (11) bæredygtige byer og lokalsamfund, (12) ansvarligt forbrug og produktion, (13) klimaindsats, (14) Livet i havet og (15) Livet på land.

Samfundskontrakten mellem samfundet og erhvervslivet

Samfundskontrakten eksisterer mellem erhvervslivet og staten. Dyder som ordentlighed og ansvarlighed skal fremmes i en fælles dialog, og staten skal stille gode rammevilkår til rådighed for erhvervslivet, så virksomhederne kan koncentrere sig om kerneforretningen. På den måde styrkes samfundskontrakten.

Det er afgørende for virksomhedernes egne forretninger, for en bæredygtig udvikling og for opfyldelsen af verdensmålene, at virksomheder arbejder dedikeret med samfundsansvar og tager hånd om de negative påvirkninger af mennesker, miljø og lokalsamfund i den globale produktion. Det gælder for eksempel menneske- og arbejdstagerettigheder eller negative påvirkninger af miljøet og klimaet. Det skal bringes ind som en del af kerneforretningen.

Private og offentlige virksomheder oplever stigende krav og forventninger til ansvarlighed og diversitet i selskabsledelse og øget transparens i en stadig mere kompleks global produktion, hvor aktiviteter splittes op og organiseres på tværs af lande og virksomheder.

Denne del af rådets arbejde skal særligt bidrage til verdensmål (5) ligestilling mellem kønnene, (8) anstændige jobs og vækst og (12) om ansvarligt forbrug og produktion.

Det inkluderende arbejdsmarked

Det går overordnet godt på det danske arbejdsmarked, men en af virksomhedernes aktuelle udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har nogle borgere ufrivilligt enten svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at denne gruppe af udsatte borgere, der kan og vil arbejde, også kommer med og bliver en del af arbejdsfællesskabet. Der er brug for at sætte fokus på virksomhedsinitiativer, der kan bidrage til at udvikle og udnytte det ressourcepotentiale, der findes i udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er både til gavn for samfundet og de virksomheder, der har behov for arbejdskraft, og har betydning for den enkeltes trivsel.

På den måde skaber virksomheder, der integrerer udsatte på arbejdsmarkedet, både værdi for virksomheden, for samfundet og for den enkelte udsatte. Den fortsatte udbredelse og udvikling af modeller for, hvordan virksomheders sociale ansvar kan være en del af en sund og bæredygtig forretning, er afgørende for at realisere FN’s verdensmål (8) anstændige jobs og økonomisk vækst og det tværgående princip i verdensmålene om, at ingen efterlades tilbage (Leaving no-one behind). Nye samarbejder, fx mellem små- og mellemstore virksomheder og socialøkonomiske virksomheder, kan derudover være et værktøj til at efterleve verdensmålet (17) partnerskaber for handling.

Ramme

Rådet er uafhængigt af regeringen. Regeringen kan dog anmode rådet om at tage bestemte problemstillinger op.

Der etableres en aktiv og løbende dialog mellem regeringen og Rådet, blandt andet i form af at erhvervsministeren lejlighedsvis kan inviteres til at deltage i et møde i Rådet.

Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, som sætter rammerne for Rådets arbejde. Rådets mandat løber i fire år fra Rådets nedsættelse.
Regeringen forpligter sig til løbende at forholde sig til og følge op på Rådets anbefalinger.

Sammensætning

Rådet er sammensat af i alt 19 medlemmer inkl. formanden.

Rådet sammensættes, så formand og medlemmer understøtter kommissoriets fokus, bl.a. i kraft af deres position i erhvervslivet eller de kompetencer, deres organisation repræsenterer inden for det brede felt af udfordringer, som virksomhederne møder i deres arbejde med samfundsansvar og verdensmål.

Rådet består af:

  • 1 formand, der udpeges af erhvervsministeren
  • 8 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren
  • 10 medlemmer, der indstilles af fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og relevante interesseorganisationer på området, herunder miljø- og udviklingsorganisationer. Indstillingen godkendes af erhvervsministeren

Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på to år med mulighed for forlængelse.

Sekretariat

Sekretariatsbetjening af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål varetages af Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

Erhvervsministeriet sikrer løbende inddragelse af relevante ministerier.

Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udenrigsministeriet kan deltage i rådets møder som observatører. Øvrige ministerier orienteres og inddrages i arbejdet efter behov.

Det nye Råd blev nedsat i juni 2021 og er sammensat af 19 medlemmer inklusive formanden. Medlemmerne er personligt udpeget af erhvervsministeren og udvalgte organisationer.

Medlemmerne af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er:

  • Steen Gade, Mangeårigt folketingsmedlem for SF, fhv. direktør i Miljøstyrelsen mm. (formand)
  • Niels Fibæk-Jensen, Co-founder & CEO i Matter 
  • Louise Gade, Executive vicepresident i Salling Group
  • Lene Espersen, CEO i Danske Arkitektvirksomheder
  • Sara Krüger Falk, Direktør i Global Compact Network Denmark
  • Simon Boas Hoffmeyer, Senior Director Sustainability and Communications i Carlsberg Group
  • Rasmus Skov, Head of Global Public Affairs and Sustainability Solutions i Ørsted
  • Anne Gadegaard, Sustainability Data Manager i Pandora
  • Louise Koch, Director i Global Impact Sales Strategy & Customer Engagement i Dell Technologies
  • Jarl Krausing, International chef i CONCITO
  • Thomas Bagge Olesen, Ledende partner, forretningsudvikling i Den Sociale Kapitalfond
  • Tina Christensen, Næstformand i 3F
  • Marie Gad, Chef for Global Bæredygtighed og Udvikling i Dansk Industri
  • Stine Pilegaard Jespersen, Underdirektør for Arbejdsmarked, uddannelse og forskning i Dansk Erhverv
  • Laila Kildesgaard, Direktør i KL, udpeget af KL og Danske Regioner
  • Kenneth Lindharth Madsen, Afdelingsleder for Handelspolitik og Markedsadgang i Landbrug & Fødevarer
  • Majbrit Berlau, Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Birgitte Søgaard Holm, Direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark
  • André Mildam, 92-gruppen

Referat fra Rådsmøder

1. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål den 8. september 2021 kl. 10-12

Til stede: Steen Gade (fmd.), Niels Fibæk-Jensen, Lene Espersen, Simon Boas Hoffmeyer, Rasmus N. D. Skov, Louise Koch, Sara Krüger Falk, Thomas Bagge Olesen (Den Sociale Kapitalfond), Marie Gad (Dansk Industri), Stine Pilegaard Jespersen (Dansk Erhverv), Birgitte Søgaard Holm (Finans Danmark), Kenneth Lindharth Madsen (Landbrug & Fødevarer), André Mildam (92-gruppen), Laila Kildesgaard (KL og Danske Regioner), Søren Heisel (stedfortræder for Tina Christensen, 3F).

Afbud: Jarl Krausing (Concito), Tina Christensen (3F), Majbrit Berlau (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Louise Gade, Anne Gadegaard.

Til stede fra Erhvervsstyrelsen og Koordinationsgruppe: Torsten A. Andersen, Camilla Hjermind, Mette Schiøtz Sørensen, Christina Bøtker Siegumfeldt, René Kusier, Sofia Said Birch, Søren Riis Andersen (EM), Liv Kristine Ravn (FM), Mads Meyerhofer (UM), Søren Rasmussen (BM/STAR)

1.    Velkomst og godkendelse af dagsorden

Formanden bød velkommen til det nye Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål og orienterede kort om dagsordenen for mødet. 

Formanden opridsede sine visioner for Rådets arbejde, herunder at tværgående hensyn som “do no harm” og “do good” begge skal være en del af arbejdet med reel bæredygtighed, og at verdensmålene bør ses som en helhed og ikke snævert som siloer. Formanden understregede yderligere vigtigheden af synlighed af Rådet og politisk relevans af dets anbefalinger.

2.    Kort præsentationsrunde

Formanden indbød til en kort præsentationsrunde, og medlemmerne redegjorde enkeltvis for deres baggrund og hovedfokus for Rådets arbejde.

3.    Godkendelse af forretningsorden

Formanden redegjorde for forretningsordenen.

Rådet godkendte forretningsordenen med en ændring af punkt 1, hvor Rådet besluttede at ændre formuleringen af en sætning fra ”Rådet, herunder formanden, refererer til erhvervsministeren” til ”Rådet har en rådgivende rolle i forhold til regeringen ”

I forbindelse med godkendelse af forretningsordenen blev det af formanden understreget, at det kun under særlige forhold er muligt at sende en suppleant, idet det blev bemærket, at medlemmerne er personligt udpeget. Dog ses der anderledes på brug af suppleanter ved nedsatte arbejdsgrupper. 

Der var enighed blandt Rådets medlemmer om, at mindretalsudtalelser så vidt muligt bør undgås.

4.    Præsentation af Handlingsplan for Verdensmål

Alexander Mariager Nedergaard, kontorchef i Finansministeriet, præsenterede Regeringens Handlingsplan for Verdensmål. 

Derefter fulgte en drøftelse af, hvordan Rådet kunne blive inddraget i opfølgningen på handlingsplanen. Der ønskes en løbende dialog mellem Finansministeriet og Rådet. 

5.    Drøftelse af mulige temaer for Rådets arbejde i 2021-2022

Torsten A. Andersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, introducerede fire mulige temaer for rådets arbejde i 2021-2022:

  • EU-rapporteringskrav, inkl. nye miljøkrav og lovpligtig due diligence
  • Alle skal med, særligt SMV’erne
  • Cirkulær økonomi og global ressourceudnyttelse
  • Socialt ansvar og inklusion

Temaerne var identificeret på baggrund af indledende møder mellem formanden og en række af medlemmerne og på baggrund af sekretariatets analyse af igangværende og kommende politiske fokusområder og reguleringsinitiativer. 

Formanden inviterede herefter til en drøftelse af, hvilke temaer Rådet vil prioritere. Rådet tilkendegav deres interesser inden for en række områder, herunder:

  • Socialt ansvar, miljø og menneskerettigheder i globale værdikæder
  • Kommende EU-lovgivning, herunder rapportering og lovpligtig due diligence 
  • Klima, miljø og cirkulær økonomi
  • Digitalisering og bæredygtighed
  • SMV’ers arbejde med samfundsansvar og verdensmål

Rådet besluttede, at EU-bæredygtighedsagendaen bliver den første temadrøftelse på næstkommende rådsmøde i november. Sekretariatet vil på baggrund af drøftelsen udarbejde en afviklingsplan for temaerne, som kan præsenteres og drøftes på mødet i november. Temaerne for de efterfølgende rådsmøder vil derefter blive endeligt fastlagt.

I forbindelse med drøftelsen af temaer blev der af medlemmerne udtrykt et ønske om, at sekretariatet fremadrettet udsender større materialepakker med informerende oplæg til temaer forud for møderne.

6.    Godkendelse af Cabi’s aktiviteter for 2021

Camilla Hjermind, kontorchef i Grøn og Ansvarlig Erhvervsudvikling i Erhvervsstyrelsen, præsenterede sekretariatets indstilling til Cabi’s aktiviteter for 2021. 

Rådet godkendte sekretariatets indstilling om at igangsætte arbejdet med forslag 1 vedr. deleøkonomiske digitale platforme og social inklusion. 

Rådet besluttede at invitere Cabi med på næstkommende rådsmøde i november, hvor Rådet skal drøfte mulige Cabi-aktiviteter for 2022. 

7.    Evt.

Der var ingen øvrige bemærkninger.

Næste møde

Næste møde i Rådet afholdes i november 2021.  Dagsorden og materiale vil blive udsendt senest en uge før rådsmødet.

2. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål den 29. november 2021 kl. 9-12 i Dansk Industri

Til stede:  Steen Gade (fmd.), Niels Fibæk-Jensen (Matter), Simon Boas Hoffmeyer (Carlsberg), Louise Koch (Dell), Sara Krüger Falk (Global Compact), Thomas Bagge Olesen (Den Sociale Kapital-fond), Marie Gad (Dansk Industri), Stine Pilegaard Jespersen (Dansk Erhverv), André Mildam (92-gruppen), Laila Kildesgaard (KL og Danske Regioner), Anne Gadegaard (Novo Nordisk), Jarl Krausing (Concito).

Digitalt: Lene Espersen (Danske Arkitektvirksomheder) og Birgitte Søgaard Holm (Finans Danmark).

Afbud: Tina Christensen (3F), Majbrit Berlau (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Louise Gade, Rasmus N. D. Skov, Kenneth Lindharth Madsen (Landbrug & Fødevarer)

Til stede fra Erhvervsstyrelsen og koordinationsgruppe: Torsten A. Andersen, Camilla Hjermind, Mette Schiøtz Sørensen, Christina Bøtker Siegumfeldt, René Kusier, Sofia Said Birch, Charlotte Thuesen Christensen.

Digitalt: Liv Kristine Ravn (FM), Mads Meyerhofer (UM), Søren Rasmussen (BM/STAR), Cecilie Toft Nørgaard (EM), Søren Riis Andersen (EM), Sune Rotne (FVM)

Til stede i forbindelse med praktisk afholdelse i Industriens Hus: Anna Nilsson, DI

1.    Velkomst og siden sidst 

Formanden bød velkommen og takkede DI for at være vært for rådets 2. møde. Formanden orienterede om, at der siden første møde har været afholdt bilaterale møder med størstedelen af medlemmerne, og at mange forskellige sider af bæredygtigheds-dagsordenen har været drøftet såsom biodiversitet, bæredygtigt byggeri, reparations-sektoren m.v.

Formanden orienterede om, at erhvervsministeren har indstillet, at der til Forslag for Finanslov for 2022, afsættes 4,0 mio. kr. til aktiviteter under Rådet fra overskuddet hidrørende fra salget af erindringsmønten i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80års fødselsdag. Dette blev dog nævnt med forbehold for udfaldet af forhandlingerne omkring Finans-loven. Såfremt forslaget vedtages, vil Rådet blive orienteret, og derefter blive bedt om at komme med forslag til mulige initiativer til udmøntning af midlerne.

Høringer: Rådet har modtaget flere høringer, herunder senest en om skærpede måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Disse vil løbende blive sendt i skriftlig procedure til rådets medlemmer, som bedes tilkendegive, om de synes, at Rådet skal afgive høringssvar på det givne område.

Folkemødet: Formanden bad medlemmerne overveje mulighederne for Rådets deltagelse på Folkemødet i 2022. Formanden anmodede medlemmerne melde tilbage, hvorvidt og på hvilken måde de planlægger at deltage i Folkemødet, og om de er interesseret i at deltage som repræsentant for Rådet. Det blev besluttet, at sekretariatet arbejder videre med en model og forslag til, hvordan Rådet kan markere sig på Folkemødet 2022.

2.    Opfølgning på sidste møde, herunder afvikling af temaer

Der blev drøftet en afviklingsplan for kommende temaer i Rådet. Givet usikkerheden omkring nøjagtige tidspunkter for fremsættelse af kommende lovforslag fra EU, herunder fx forslaget om Sustainable Corporate Governance, der vedrører lovpligtig due diligence, blev det foreslået, at kun næste tema blev fastlagt, og at kommende emner fastlægges løbende på rådsmøderne. Næste møde vil fokusere på SMV’er og virkemidler, mens der tentativt er fastlagt en drøftelse af cirkulær økonomi og global ressource-udnyttelse til mødet i maj. Lovpligtig Due Diligence, som 92-gruppen bad om at få prioriteret, ligger tentativt efter sommerferien, men kan tages op inden, hvis EU kommer med et lovforslag i tilstrækkeligtid inden næste rådsmøde i maj.

Derudover blev der drøftet, hvorledes man kunne synliggøre Rådets arbejde i offentligheden. Det blev besluttet, at sekretariatet til næste møde i Rådet i februar 2022 udarbejder et oplæg om kommunikation, herunder tillige et årshjul for rådet arbejde, samt en oversigt over råd og udvalg m.v., der har snitflader til rådets arbejde. Rådet ønsker desuden at afdække, om der er konkrete emner, som Rådet løbende kan involvere sig aktivt i, herunder fx igennem debatindlæg, interviews eller deltagelse i eksterne debatter eller konferencer.

3.    Vidensopbygning om kommende bæredygtighedskrav til virksomhederne 

Som fagligt input til efterfølgende temadrøftelse var der fire korte indlæg om emnet fra henholdsvis Simon Boas Hoffmeyer, Carlsberg, Birgitte Søgaard Holm, Finans Danmark, Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri og Niels Fibæk-Jensen, Matter.

4.    Temadrøftelse om kommende bæredygtighedskrav til virksomhederne 

Temaet for Rådets møde om de kommende krav til bæredygtighed, herunder krav fra EU blev drøftet i fire grupper, og ud fra to overordnede temaer:

  • Grøn og bæredygtig omstilling
  • Dokumentation og rapportering om bæredygtighed

Det blev på baggrund af indlæg og temadrøftelsen besluttet, at sekretariatet udarbejder en opsamling af drøftelsen, herunder ved behov rækker ud til rådsmedlemmerne, som Rådet kan drøfte på det kommende møde i februar. 

5.    Cabi’s aktiviteter for 2022 (eller dele deraf) skal godkendes

Formanden orienterede om bilaget til drøftelsen, som indeholder fem forslag til mulige temaer, men at der kun var brug for Rådets stillingtagen til aktiviteter for første halvdel af 2022. Formanden pegede på forslag 1 og 2 som aktuelt relevante temaer til udmøntning i første halvår 2022 i regi af Cabi:

  • Rådets engagement i CSR People Prize i 2022 med temaet Kompetencebehov i den grønne omstilling – opkvalificering til fremtidens jobmuligheder for udsatte grupper
  • Projekt om den grønne omstilling og opkvalificering i et socialt inkluderende arbejdsmarked

De to initiativer blev vedtaget til gennemførelse fra starten af 2022 med forslag om, at prisuddelingen ”CSR People Prize” og Cabi’s årskonference overvejes perspektiveret i forhold til mødets tema omkring nye bæredygtighedskrav til virksomhederne, og at projekt nr. 2 inkluderer unge som del af projektets undersøgelse.

Sekretariatet arbejder videre med de nævnte forslag i dialog med Cabi. Medlemmerne er velkomne til at bidrage til kvalificering af de to forslag. 

6.   Evt.

Formanden takkede for mødet og erindrede om, at der sendes et forslag til rådets mulige svar på høringen om skærpede måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i skriftlig procedure til medlemmerne. Næste møde i Rådet afholdes 2. februar 2022.

3. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål onsdag den 2. februar 2022 fra 13.00-16.00, afholdt hos Erhvervsstyrelsen.

Til stede: Steen Gade (fmd.), Louise Koch (Dell), Sara Krüger Falk (Global Compact), Rasmus Skov (Ørsted), Stine Pilegaard Jespersen (Dansk Erhverv), Majbritt Berlau (FH), André Mildam (92-gruppen), Anne Gadegaard (Pandora), Jarl Krausing (Concito), Lene Espersen (Danske Arkitektvirksomheder), Birgitte Søgaard Holm (Finans Danmark), Louise Gade (Sallling Group), Marie Gad (digital tilstedeværelse) (Dansk Industri).

Afbud: Niels Fibæk-Jensen (Matter), Thomas Bagge Olesen (Den Sociale Kapitalfond), Laila Kil-Desgaard (KL og Danske Regioner), Simon Boas Hoffmeyer (Carlsberg), Tina Christensen (3F), Kenneth Lindharth Madsen (Landbrug & Fødevarer)

Til stede fra Erhvervsstyrelsen og tværministeriel koordinationsgruppe: Camilla Hjermind (ERST), Mette Schiøtz Sørensen (ERST), Christina Bøtker Siegumfeldt (ERST), Sofia Said Birch (ERST), Mathilde Byskov (Udenrigsministeriet), Søren Rasmussen (BM/STAR) (digitalt), Cecilie Toft Nørgaard (EM) (digitalt), René Kusier (ERST) (digitalt).

1. Velkommen og siden sidst.

Formanden bød velkommen og orienterede om, hvad der var sket siden sidst. Bl.a. havde Cabi færdiggjort den undersøgelse omkring deleøkonomiske platforme, som Rådet bad dem om i efteråret, og som handler om potentialer, barrierer og erfaringer ift. at bruge digitale arbejdsplatforme som redskab til at bringe ledige med udfordringer udover ledighed i hel eller delvis selvforsørgelse. Denne vil nu blive offentliggjort på Cabis hjemmeside og Rådets hjemmeside og linked-in profil.

Derudover beskrev formanden, hvorledes han siden sidst har haft møder med formanden for hhv. EU- og Regelforum, Poul Mollerup, samt formanden for NCP Danmark, Linda Nielsen, med henblik på at diskutere fælles dagsordener og koordination inden for bæredygtig og ansvarlig forretningsudvikling.

Formanden måtte desværre oplyse om, at der ikke var blevet afsat midler til Rådet via Finansloven for 2022. Det er dog fortsat ambitionen, at der skal afsættes midler til at iværksætte og gennemføre aktiviteter i regi af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, hvorfor der fortsat vil blive arbejdet for at finde finansiering, fx fra overskuddet hidrørende fra salget af erindringsmønten i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag.

Derudover blev der drøftet muligheder for deltagelse fra Rådets side i årets Folkemøde. Sekretariatet havde researchet på forskellige scenarier. Der var en del af rådsmedlemmerne, der i andre sammenhænge skulle deltage i Folkemødet, og der blev på rådsmødet drøftet forskellige muligheder for at promovere rådet og afholde events. Mødedeltagerne anbefalede deltagelse i andres events, og dermed ikke at Rådet skal afholde deres eget event. Det blev besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe blandt interesserede rådsmedlemmer, der sammen med sekretariatet udarbejder et koncept til Rådets godkendelse. 

2. Afviklingsplan

Der blev drøftet en afviklingsplan for kommende temaer i Rådet. Her blev det bl.a. drøftet, at der fortsat er usikkerhed omkring nøjagtige tidspunkter for fremsættelse af kommende forslag fra EU, herunder fx forslaget om Sustainable Corporate Governance, der vedrører lovpligtig due diligence, hvorfor det er vanskeligt at fastlægge det kommende tema i maj på nuværende tidspunkt. Samtidig var der flere rådsmedlemmer, der påpegede, at også en drøftelse af det grønne og cirkulære bør prioriteres samtidig med, at opfølgningen på regeringens handlingsplan for FN’s Verdensmål heller ikke måtte udskydes. 

Det blev derfor besluttet at udvide maj-mødet, således at det vil være muligt både at nå at drøfte et forventet forslag om lovpligtig due diligence og det cirkulære. Såfremt forslaget omkring lovpligtig due diligence ikke er kommet, fokuseres der på cirkulær økonomi, og due diligence skydes til september sammen med opfølgning på FN’s Verdensmål, som dermed også potentielt kommer til at blive et udvidet møde. Tentativt er der lagt op til, at det sidste møde i 2022 i november kan handle om socialt ansvar og social inklusion, med-mindre andet prioriteres af Rådet.

Dertil kom der yderligere forslag om temaer, herunder arbejdskraftudfordringer, biodiversitet, fremme og skalere innovative og bæredygtige forretningsmodeller med stor samfundsmæssig impact samt udfordringer ift. bæredygtige offentlige indkøb og udbud. Sekretariatet vil afklare muligheder og relevant timing i forbindelse med disse til brug for næste møde i Rådet.

3. Videnopbygning SMV’er

Som fagligt input til efterfølgende temadrøftelse omkring SMV’ers bæredygtighed var der et oplæg af Helena Barton og Charlotte Bengt Petersen fra Deloitte, som fortalte om resultaterne af en ny analyse omkring tilvejebringelse af ESG-data, som de har udarbejdet for Erhvervsstyrelsen. Derefter beskrev kontorchef fra Erhvervsstyrelsen, Camilla Hjermind, en række nye tiltag, som Erhvervsstyrelsen har fået finansiering til, bl.a. i Finansloven 2022. Rådet tog indlæggene til efterretning med en kommentar om, at det er vigtigt at Rådet løbende følger op på udviklingen om EU Taksonomien, dens konsekvenser og behov for vejledning og værktøjer til virksomhederne.

4. Drøftelse af udkast til anbefalinger

Der blev drøftet et fremsendt udkast til anbefalinger, som bl.a. omhandler behovet for styrket vejledning og rådgivning til virksomhederne om bæredygtighed, fokus på due diligence, kompetencer til en grøn, bæredygtig og socialt ansvarlig omstilling, vejledning og værktøjer til rapportering samt bedre muligheder for datadeling af ESG-data.

5. Yderligere refleksioner i forhold til SMV’ers bæredygtighed, herunder drøftelse af evt. behov for yderligere anbefalinger

Der blev desuden drøftet behovet for yderligere anbefalinger på baggrund af temamateriale og oplæg. Der blev bl.a. drøftet muligheder for anbefalinger, der kan bidrage til at styrke virksomhedernes arbejde med deres klimaaftryk, herunder fx ved at fastsætte målsætninger for virksomhedernes opgørelse af klimaaftrykket og hjælpe virksomhederne med at fastsætte egne reduktionsmål. 

Derudover blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe i regi af Rådet om udfordringer i forhold til virksomheders scope 3-udledning., der på baggrund af GHG-protokollens standarder og viden om kommende standarder skal identificere hvordan virksomhederne kan bestemme deres væsentligste scope 3- udledninger. Formålet er at bidrage til modeller for udregning og estimering samt vejledning til hvordan virksomheder kan arbejde med deres væsentligste scope-3 udledninger.

Der vil blive udsendt et udkast til yderligere anbefalinger på dette område til rådsmedlemmerne. 

6. Drøftelse af kommunikation

Det blev besluttet på sidste møde, at Rådet skulle udarbejdet et oplæg om kommunikation for at facilitere en drøftelse om, hvordan Rådet løbende kan involvere sig aktivt for at synliggøre Rådets arbejde. 

Der blev således drøftet forskellige kommunikationstiltag, herunder forslag til hovedbudskaber, en proces for høringer samt hvilke kommunikationskanaler, Rådet skal benytte sig af. De forskellige kommunikationstiltag blev med et par enkelte forslag til konkretiseringer og uddybninger godkendt.

7. Evt. 

Der blev orienteret om Cabi’s årskonference og prisuddeling, som i år forventes at få temaet forventeligt ”grøn og socialt ansvarlig omstilling – opkvalificering af udsatte ledige til fremtidens job”.  Formanden har indvilget i at sidde med i juryen, og medlemmerne er velkomne til at komme med forslag til konferencens indhold.

Næste møde i Rådet afholdes den 9. maj 2022. Stedet er endnu ikke fastlagt.

4. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål mandag den 9. maj 2022 fra 12.00-16.00, afholdt hos Pandora

Til stede: Steen Gade (fmd.), Louise Koch (Dell), Sara Krüger Falk (Global Compact), Stine Pilegaard Jespersen (Dansk Erhverv), Niels Fibæk-Jensen (Matter), Thomas Bagge Olesen (Den Sociale Kapitalfond), Laila Kildesgaard (KL og Danske Regioner), Simon Boas Hoffmeyer (Carlsberg), André Mildam (92-gruppen), Anne Gadegaard (Pandora), Jarl Krausing (Concito), Kenneth Lindharth Madsen (Landbrug & Fødevarer), Lene Espersen (Danske Arkitektvirksomheder), Birgitte Søgaard Holm (Finans Danmark), Louise Gade (Sallling Group) og Marie Gad (Dansk Industri).

Afbud: Majbritt Berlau (FH), Tina Christensen (3F), Rasmus Skov (Ørsted)

Til stede fra Erhvervsstyrelsen og tværministeriel koordinationsgruppe: Camilla Hjermind (ERST), Christina Bøtker Siegumfeldt (ERST), René Kusier (ERST), Maria Lyngå Madsen (ERST), Charlotte Laursen (Udenrigsministeriet), Anne Marie Zink (Miljøministeriet), Mads Alexander Daugaard Buel (Finansministeriet) (digitalt), Søren Rasmussen (BM/STAR) (digitalt), Cecilie Toft Nørgaard (Erhvervsministeriet) (digitalt).

1. Velkommen og siden sidst

Formanden bød velkommen og orienterede om, hvad der var sket siden sidst. Rådet har bl.a. leveret høringssvar vedr. due diligence, og Formanden har været til møde i EU- og Regelforum. Formanden oplyste endvidere, at Cabi afholder årsmøde og CSR People Prize den 9. juni, hvor Rådets medlemmer er inviteret til at deltage. Formanden deltager i juryen for prisuddelingen samt på dagen og kvitterede for, at flere rådsmedlemmer har stillet sig til rådighed.

I forhold til Folkemødet på Bornholm oplyste formanden, at han deltager og stiller sig til rådighed for debatter og arrangementer, ligesom han opfordrede rådsmedlemmerne til at deltage i debatter i regi af deres rådsmedlemskab, så kendskabet til Rådets arbejde kan styrkes. Rådsmedlemmerne er velkomne til at række ud, hvis de ønsker at engagere formanden i debatter, og må også meget gerne give besked til sekretariatet, hvis de planlægger at optræde
til arrangementer i deres egenskab af medlemmer af Rådet.

Formanden orienterede om, at der ikke er noget nyt ift. erindringsmøntmidlerne, men at det fortsat er forhåbningen, at der kommer en afklaring snarest.

Til sidst nævnte formanden, at det på sidste rådsmøde blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedr. scope 3. Formanden opfordrede i den forbindelse medlemmerne til hurtigst muligt at melde en person ind fra deres organisationer til arbejdsgruppen, så sekretariatet kan indkalde til første arbejdsgruppemøde.

2. Efterårets temaer

De næste rådsmøder ligger hhv. den 7. september og 22. november 2022.

Det blev foreslået, at der på det kommende september-møde kan tages en status over handlingsplanen for FN’s verdensmål. Finansministeriet forventes at være færdige med regeringens fremdriftsrapport ultimo september, men de har oplyst, at de på mødet den 7. september kan orientere foreløbigt om status på rapporten. Derudover er der ”verdensmålsuge” den 27-30. september, hvor Altinget, 2030-netværket og Global Compact er arrangører. Her er
Rådet inviteret til at deltage. Der var opbakning til, at sekretariatet går i dialog med arrangørerne om at afklare muligheder i den forbindelse.

Det blev desuden oplyst, at 2030-panelet og Danmarks Statistik udarbejder en årlig opdatering af projektet Vores Mål og i år har særligt fokus på fem verdensmål (4, 5, 12, 14 og 15), som bliver offentliggjort inden Folkemødet i juni. Det blev foreslået, at man på næste møde kan drøfte en status for, hvordan det går i Danmark med erhvervslivets arbejde med verdensmål, bl.a. på baggrund af denne rapport.

Derudover blev det aftalt, at der til september kan være en opfølgning på både cirkulær økonomi og due diligence samt drøftelse af potentielle anbefalinger.

Der var lagt op til, at der på november-mødet skulle være fokus på socialt ansvar og inklusion. Der blev dog på mødet drøftet muligheden for at fremrykke denne diskussion til septembermødet af hensyn til eventuelle indspil til 3-partsforhandlinger. Sekretariatet vil overveje en plan for dette og vende tilbage med en opdateret liste over efterårets temaer.

3. Offentliggørelse af anbefalinger

Rådet drøftede offentliggørelse af 7 anbefalinger til regeringen om bæredygtighedskrav til danske virksomheder. Der blev drøftet forslag til mindre rettelser, som efterfølgende vil blive sendt i kort skriftlig høring til godkendelse blandt medlemmerne, hvorefter anbefalingerne vil blive fremsendt til ministeren og offentliggjort på erst.dk.

4.-5. Vidensopbygning og drøftelse af cirkulær økonomi

Som fagligt indlæg fortalte Louise Koch om Dell Technologies arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi, og Kristian Hovgaard Juul-Larsen, kontorchef i Miljøministeriet, fortalte om kommissionens seneste forslag til ny eco-design-forordning m.m.

Rådet drøftede derefter temaet og potentialerne i cirkulær økonomi. Sekretariatet udarbejder en særskilt opsamling på denne drøftelse med henblik på at afklare mulige anbefalinger på dette område.

6.-7. Vidensopbygning og drøftelse af lovpligtig due diligence

Der var fagligt oplæg fra Shirin Ørberg, Erhvervsstyrelsen, om kommissionens forslag til direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed, Carina Jensen fra Salling Group fortalte om deres erfaringer med due diligence, og endelig var der et indlæg fra Linda Nielsen, formand for NCP Danmark, om koblingen til OECD’s retningslinjer og den nationale mægling- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Rådet drøftede temaet med henblik på mulige anbefalinger og aktiviteter. Sekretariatet udarbejder en særskilt opsamling på denne drøftelse med henblik på at afklare mulige anbefalinger på dette område.

8. Godkendelse af Cabi aktiviteter for 2. halvår 2022

Rådet godkendte, at Cabi i 2022 bidrager til Rådets videnopbygning og faciliterer Rådets drøftelser om social bæredygtighed og social inklusion på kommende møder i 2. halvår 2022. Endvidere blev det godkendt, at Cabi – som følge af den aktuelle flygtningesituation – gennemfører et projekt, der skal supplere Cabi’s eksisterende materiale til flygtninge og indvandrere og eksisterende guides og information målrettet ukrainske flygtninge med henblik på
beskæftigelse i Danmark. Indsatsen skal bl.a. tage højde for sproglige, sociale og mentale udfordringer hos målgruppen og koordineres løbende med Beskæftigelsesministeriets indsatser.

9. Evt.

Der planlægges et dialogmøde om due diligence arrangeret af Erhvervsstyrelsen sammen med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål samt NCP Danmark. Erhvervsstyrelsen vil hurtigst muligt udarbejde en invitation og tilmeldingsmodul på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Kontakt information

Spørgsmål omkring Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål kan ske til mail [email protected]