Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål 2021-2025

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er regeringens platform og sparringspartner, når det gælder virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og verdensmålene.

  • Opdateret 2. juli 2021

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål indledte sit arbejde i oktober 2018 og blev i juni 2021 ændret med et opdateret kommissorium, en ny formand og flere nye medlemmer. Kommissoriet er eksempelvis blevet uddybet i forhold til Rådets opgave med at understøtte erhvervslivets grønne og bæredygtige omstilling. Rådets mandat er midlertidigt og løber i fire år fra den 23. juni 2021.

Rådet er uafhængigt af regeringen, men Regeringen kan anmode rådet om at tage bestemte problemstillinger op. 

Om Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

Den 23. juni 2021 lancerede regeringen det nye Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, som fremadrettet skal rådgive regeringen om indsatser til fremme af erhvervslivets arbejde med samfundsansvar og engagement i FN’s 17 Verdensmål. 

Læs pressemeddelelsen på em.dk

 

Baggrund

Samfundsansvar og en grøn og bæredygtig erhvervsudvikling er og skal
være en helt naturlig del af danske virksomheders kerneforretning og et
konkurrenceparameter for virksomhederne. Når virksomhederne viser, at
de tager deres ansvar alvorligt, så styrkes tilliden og samfundskontrakten
mellem samfundet og erhvervslivet.

Den danske samfundsmodel er stærk, når tilliden, ordentligheden og anstændigheden
er høj. Regeringen ønsker at styrke samfundskontrakten, der
er et fundament for den danske samfundsmodel i et forpligtende samarbejde
med dansk erhvervsliv. Mens virksomhederne skal tage ansvar for
deres forretning og den indvirkning, de har på det omkringliggende samfund,
skal staten stille gode rammevilkår til rådighed for erhvervslivet.

Verdensmålene udgøres af 17 konkrete mål, som Danmark og 192 andre
lande har forpligtet sig til at indfri inden 2030. 17 mål, der indkapsler de
store udfordringer, som Danmark og resten af verden står overfor i dag.
Klimakrisen skal løses, fattigdom skal afskaffes, uligheden skal mindskes,
der skal sikres anstændige jobs, god uddannelse og bedre sundhed til alle,
og meget mere.

Regeringer rundt i verden kan ikke indfri verdensmålene på egen hånd. Der
kan sættes ambitiøse mål, såsom regeringens målsætning om at Danmark i
2030 skal have opnået en 70 % reduktion i udledningen af drivhusgasser
ift. niveauet i 1990. Men for at de 17 mål kan nås, er der også behov for et
stærkt og aktivt erhvervsliv. Et erhvervsliv, der lever op til deres samfundsansvar,
som ser de nye forretningsmuligheder i udfordringerne, og som
dermed er med til at løse de fælles udfordringer. Et erhvervsliv der kan
skabe den grønne og bæredygtige omstilling der bl.a. er nødvendig for at
Danmarks også kan leve op til forpligtelserne under Paris-aftalen.

Hvor verdensmålene sætter den overordnede retning, udgør FN’s Retningslinjer
for Menneskerettigheder og Erhverv, og OECD’s Retningslinjer
for Multinationale Virksomheder, de konkrete retningslinjer for, hvordan
virksomhederne bør agere for at sikre at deres virke ikke gør utilsigtede
skade på hverken miljø, klima, menneskerettigheder eller andre forhold.

For at understøtte erhvervslivets arbejde med den grønne og bæredygtige
omstilling, med samfundsansvar, de internationale retningslinjer og verdensmålene,
ændrer regeringen Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.
8. juni 2021.

Formål

Formålet med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er fremadrettet at rådgive regeringen om indsatser til fremme af erhvervslivets arbejde med:

  • Den grønne og bæredygtige omstilling - Virksomheders arbejde med grøn og bæredygtig erhvervsudvikling.
  • Samfundskontrakten mellem samfundet og erhvervslivet - Virksomheders arbejde med samfundsansvar og ansvarlig virksomhedsdrift.
  • Det inkluderende arbejdsmarked - Virksomheders sociale ansvar for at fastholde, forebygge og indsluse udsatte på arbejdsmarkedet.

Rådet skal desuden facilitere dialog og samarbejde samt udbrede viden om danske virksomheders arbejde med overstående områder.

Opgaver

Rådet skal rådgive regeringen om, hvordan erhvervslivets arbejde inden for følgende tre hovedspor kan styrkes:

Den grønne og bæredygtige omstilling

Danmark skal være foregangsland inden for nye forretningsmodeller, der understøtter den grønne og bæredygtige erhvervsudvikling og Verdensmålene. Erhvervslivet har et betydeligt medansvar for at sikre en bæredygtig udvikling. Verdensmarkedet for bæredygtige forretningsmodeller forventes kun at blive større i takt med at Paris-Aftalen og verdensmålene realiseres frem mod 2030. Dansk erhvervsliv bør udnytte de globale erhvervs-muligheder ved at være fremsynet, tage chancer og gå forrest.

En omstilling i danske virksomheder til en mere ansvarlig, grøn og bæredygtig udvikling forudsætter betydelige investeringer fra både offentlige og private aktører. Der er derfor brug for fokus på, hvordan der sikres flere bæredygtige og ansvarlige investeringer, der særligt understøtter grønne iværksættere, og små- og mellemstore virksomheder.

Der er samtidig behov for at styrke det strategiske arbejde i virksomheder med at tilpasse og udvikle produkter, løsninger og forretningsmodeller til et globalt marked, hvor der efterspørges ansvarlige, grønne og bæredygtige produkter og tjenester. Virksomheders ledelse skal i højere grad tage fat i dette potentiale, herunder øge kendskabet til verdensmålene som et konkurrenceparameter blandt små- og mellemstore virksomheder.

Nye grønne og bæredygtige produkter, løsninger og forretningsmodeller kan særligt bidrage til indfrielsen af bl.a. verdensmål (6) rent vand og sanitet, (8) anstændige jobs og økonomisk vækst (11) bæredygtige byer og lokalsamfund, (12) ansvarligt forbrug og produktion, (13) klimaindsats, (14) Livet i havet og (15) Livet på land.

Samfundskontrakten mellem samfundet og erhvervslivet

Samfundskontrakten eksisterer mellem erhvervslivet og staten. Dyder som ordentlighed og ansvarlighed skal fremmes i en fælles dialog, og staten skal stille gode rammevilkår til rådighed for erhvervslivet, så virksomhederne kan koncentrere sig om kerneforretningen. På den måde styrkes samfundskontrakten.

Det er afgørende for virksomhedernes egne forretninger, for en bæredygtig udvikling og for opfyldelsen af verdensmålene, at virksomheder arbejder dedikeret med samfundsansvar og tager hånd om de negative påvirkninger af mennesker, miljø og lokalsamfund i den globale produktion. Det gælder for eksempel menneske- og arbejdstagerettigheder eller negative påvirkninger af miljøet og klimaet. Det skal bringes ind som en del af kerneforretningen.

Private og offentlige virksomheder oplever stigende krav og forventninger til ansvarlighed og diversitet i selskabsledelse og øget transparens i en stadig mere kompleks global produktion, hvor aktiviteter splittes op og organiseres på tværs af lande og virksomheder.

Denne del af rådets arbejde skal særligt bidrage til verdensmål (5) ligestilling mellem kønnene, (8) anstændige jobs og vækst og (12) om ansvarligt forbrug og produktion.

Det inkluderende arbejdsmarked

Det går overordnet godt på det danske arbejdsmarked, men en af virksomhedernes aktuelle udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har nogle borgere ufrivilligt enten svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at denne gruppe af udsatte borgere, der kan og vil arbejde, også kommer med og bliver en del af arbejdsfællesskabet. Der er brug for at sætte fokus på virksomhedsinitiativer, der kan bidrage til at udvikle og udnytte det ressourcepotentiale, der findes i udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er både til gavn for samfundet og de virksomheder, der har behov for arbejdskraft, og har betydning for den enkeltes trivsel.

På den måde skaber virksomheder, der integrerer udsatte på arbejdsmarkedet, både værdi for virksomheden, for samfundet og for den enkelte udsatte. Den fortsatte udbredelse og udvikling af modeller for, hvordan virksomheders sociale ansvar kan være en del af en sund og bæredygtig forretning, er afgørende for at realisere FN’s verdensmål (8) anstændige jobs og økonomisk vækst og det tværgående princip i verdensmålene om, at ingen efterlades tilbage (Leaving no-one behind). Nye samarbejder, fx mellem små- og mellemstore virksomheder og socialøkonomiske virksomheder, kan derudover være et værktøj til at efterleve verdensmålet (17) partnerskaber for handling.

Ramme

Rådet er uafhængigt af regeringen. Regeringen kan dog anmode rådet om at tage bestemte problemstillinger op.

Der etableres en aktiv og løbende dialog mellem regeringen og Rådet, blandt andet i form af at erhvervsministeren lejlighedsvis kan inviteres til at deltage i et møde i Rådet.

Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, som sætter rammerne for Rådets arbejde. Rådets mandat løber i fire år fra Rådets nedsættelse.
Regeringen forpligter sig til løbende at forholde sig til og følge op på Rådets anbefalinger.

Sammensætning

Rådet er sammensat af i alt 19 medlemmer inkl. formanden.

Rådet sammensættes, så formand og medlemmer understøtter kommissoriets fokus, bl.a. i kraft af deres position i erhvervslivet eller de kompetencer, deres organisation repræsenterer inden for det brede felt af udfordringer, som virksomhederne møder i deres arbejde med samfundsansvar og verdensmål.

Rådet består af:

  • 1 formand, der udpeges af erhvervsministeren
  • 8 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren
  • 10 medlemmer, der indstilles af fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og relevante interesseorganisationer på området, herunder miljø- og udviklingsorganisationer. Indstillingen godkendes af erhvervsministeren

Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på to år med mulighed for forlængelse.

Sekretariat

Sekretariatsbetjening af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål varetages af Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

Erhvervsministeriet sikrer løbende inddragelse af relevante ministerier.

Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udenrigsministeriet kan deltage i rådets møder som observatører. Øvrige ministerier orienteres og inddrages i arbejdet efter behov.

Det nye Råd blev nedsat i juni 2021 og er sammensat af 19 medlemmer inklusive formanden. Medlemmerne er personligt udpeget af erhvervsministeren og udvalgte organisationer.

Medlemmerne af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er:

  • Steen Gade, Mangeårigt folketingsmedlem for SF, fhv. direktør i Miljøstyrelsen mm. (formand)
  • Niels Fibæk-Jensen, CEO og medstifter af Matter 
  • Louise Gade, executive vicepresident i Salling Group med ansvar for HR og Personaleforhold
  • Lene Espersen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder
  • Sara Krüger Falck, direktør i Global Compact Network Denmark
  • Simon Boas Hoffmeyer, Director of sustainability i Carlsberg
  • Rasmus Skov, Head of sustainability i Ørsted
  • Anne Gadegaard, Director Global TBL Management i Novo Nordisk
  • Louise Koch, Corporate Sustainability Director for EMEA i Dell
  • CONCITO
  • Den Sociale Kapitalfond
  • 3F
  • Dansk Industri
  • Dansk Erhverv
  • KL og Danske Regioner
  • Landbrug & Fødevarer
  • Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Finans Danmark
  • 92-gruppen