1. pakke af anbefalinger: Nye bæredygtighedskrav til danske virksomheder

Her kan du læse anbefalingerne fra Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål om nye bæredygtighedskrav til danske virksomheder og SMV’ers bæredygtighed

  • Opdateret 20. september 2022

Nye bæredygtighedskrav til danske virksomheder - Anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.  

Her kan man læse de fulde anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål på baggrund af de første to møder i Rådet om nye bæredygtighedskrav til danske virksomheder og SMV’ers bæredygtighed. Anbefalingerne vil blive suppleret i takt med, at flere temaer vil blive diskuteret i Rådet.

De 7 anbefalinger

Rådet anbefaler, at der iværksættes en flerstrenget vejledningsindsats med det formål at styrke virksomhedernes og medarbejdernes viden om og arbejde med bæredygtighed i lyset af kommende krav til virksomhederne, både fra andre virksomheder, myndigheder og investorer1

Det bør være en indsats, hvor virksomhederne både kan få grundlæggende vejledning, herunder digital vejledning, men også mere håndholdt 1:1 vejledning, fx i brugen af eksisterende værktøjer og redskaber, samt til indkøb af rådgivning. Samtidig bør indsatsen styrke medarbejdernes viden, fx om klimaaftryk og give dem konkrete redskaber. Indsatsen kan fx indeholde puljer med særligt fokus på ansvar i værdikæder (due diligence) eller bæredygtighedsdata samt en opsøgende oplysningsindsats i hele landet fx i regi af de tværkommunale erhvervshuse og på virksomhedsguiden over for de virksomheder, der endnu ikke har kendskab til arbejdet med bæredygtighed og/eller ikke oplever, at det er relevant for dem samt en indsats i forhold til at øge kendskabet bredt set til nye bæredygtighedskrav.  

Endelig bør den grundlæggende vejledningsindsats suppleres med sektor- eller branchespecifikke prioriteringslister fx fra brancheorganisationer eller andre interessenter med fokus på risikosektorer som f.eks. elektronik, fødevarer, trævarer, tekstil, energi og transport samt praksisnære cases, der kan illustrere både problemstillinger og løsninger på en konkret måde. 

Rådet understreger, at det er vigtigt, at indsatsen ikke kun har fokus på klima, men på bæredygtighed bredere set, herunder fx også biodiversitet, menneskerettigheder og socialt ansvar, i takt med at modenhedsniveauet i virksomhederne øges, og kommende reguleringskrav forventeligt vil dække flere områder.  

Rådet opfordrer samtidig myndigheder, erhvervsliv og andre interessenter til at fremme netværk for små og mellemstore virksomheder for at skabe samarbejde om opgørelse af fx klimaaftryk, bæredygtighedsdata eller lign. 

Hvorfor denne anbefaling:  

Flere virksomheder skal styrke deres bæredygtighed, hvis vi skal i mål med en grøn og bæredygtig omstilling. Danmark har potentialet til at blive et foregangsland for, hvordan man arbejder med bæredygtighed og samfundsansvar, men for få virksomheder har den nødvendige viden og ressourcerne til at fortolke og forstå nye bæredygtighedskrav, omsætte dem til systematisk handlen og operationalisere arbejdet med bæredygtighed. 

Det er Rådets overbevisning, at virksomhederne i de kommende år står i en ny virkelighed, hvor samfundsansvar, bæredygtighed og ESG-data bliver ”license to operate”. Der vil være en reel risiko for, at SMV’er ikke kan blive eller fortsætte som leverandører til store virksomheder og til den offentlige sektor samt få vanskeligheder ved at tiltrække finansiering, hvis de ikke kan leve op til basale krav. Allerede nu oplever virksomhederne, at deres større kunder og andre virksomheder stiller krav til bæredygtighed. 

Mangel på viden er blandt de væsentligste barrierer for at få flere virksomheder i gang med en bæredygtig omstilling. 
 


1  Vejledningen skal være med udgangspunkt i OECD’s retningslinjer for Multinationale Virksomheder samt FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, men skal naturligvis tage hensyn til og løbende tilpasses ny lovgivning, herunder fx CSRD (direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering) og direktivforslaget om lovpligtig due diligence.  

Rådet anbefaler, at der sættes fokus på, om virksomhederne har adgang til de rette kompetencer i forbindelse med en grøn og bæredygtig omstilling, der stiller øgede krav til digitalisering, brug af bæredygtighedsdata samt adgang til flere forskellige typer af kompetencer herunder fx. faglærte for virksomhederne.  

Rådet mener, at det er vigtigt, at en grøn omstilling går hånd i hånd med socialt ansvar og menneskerettigheder for at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse, samtidig med at det kan være et konkurrenceparameter for danske virksomheder. 

Rådet vil undersøge nærmere, hvilke konkrete initiativer der kan igangsættes for at afhjælpe kompetenceudfordringer i virksomhederne og iværksætter desuden en undersøgelse i regi af Cabi af, om der er potentiale for i højere grad at integrere personer på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse i forbindelse med en grøn og bæredygtig omstilling. Rådet vil afgive eventuelle yderligere anbefalinger, når Rådet har drøftet disse initiativer.  

Rådet opfordrer både virksomheder og medarbejdere til at prioritere planlægning af uddannelsesindsatser med henblik på at styrke viden og kompetencer inden for grøn og bæredygtig omstilling på medarbejderniveau. 

Rådet anbefaler, at rammerne for AMU-systemet styrkes for at understøtte, at de relevante kompetencer til en grøn og bæredygtig omstilling er tilgængelige for virksomhederne.   

Rådet noterer sig i den forbindelse den netop igangsatte programmering af Socialfonden Plus og særligt prioriteten vedr. kvalificeret arbejdskraft. Rådet bakker op omkring dette, og Rådet anbefaler, at der lægges vægt på opkvalificering, kompetenceløft og livslang læring samt kompetenceudvikling, der kan understøtte en mere langsigtet udvikling af virksomhederne i forhold til at realisere en grøn og bæredygtig omstilling. Ligeledes anbefaler Rådet, at der bør sættes fokus på social inklusion og et mål om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet. 

Hvorfor denne anbefaling:  

De rette kompetencer, både blandt medarbejdere og i ledelsen, er én ad de væsentligste forudsætninger i forhold til at drive en grøn og bæredygtig omstilling. Undersøgelser peger på et stigende behov for faglærte og højt specialiserede kompetencer. Det er vigtigt at afdække, hvilke kompetence- og uddannelsesbehov, der kan sikre de bedste rammer for kvalifikation i den digitale og grønne omstilling, men hele viden- og kompetencekæden bør afdækkes for at sikre en social ansvarlig omstilling, hvor ingen bliver glemt. Flere brancher har i dag mangel på arbejdskraft, og der er brug for et bredt rekrutteringsgrundlag, der bl.a. skal sikres gennem kompetenceopbygning på alle niveauer. 

Forskningen viser desuden, at forskelle på små og store virksomheder i forhold til at iværksætte en bæredygtig transformation, bl.a. skyldes forskelle på kompetencer, viden og ressourcer2

Rådet har endnu ikke haft en egentlig tematisk drøftelse af emnet, men vil vurdere behovet for at udbygge anbefalingen på baggrund af en konkret drøftelse i Rådet. 
 


2 Nordic Innovation (2021): NSRS Theoretical Annex

Rådet anbefaler, at der med udgangspunkt i FN’s vejledende principper og OECD’s retningslinjer sættes større fokus på virksomhedernes due diligence-processer og ansvar i værdikæder både fra private og offentlige aktørers side, og at der etableres en tæt dialog mellem myndigheder, erhvervsliv og NGO’er om indsatserne om ansvar i globale værdikæder. 

Rådet vil afgive input til allerede igangsatte initiativer i regi af Handlingsplanen for FN’s Verdensmål, herunder til vejledningen om ansvar i værdikæder i Erhvervsfremmesystemet og på Virksomhedsguiden. Der bør fx udarbejdes lettilgængelig online vejledning, inkl. webbaserede værktøjer og redskaber, der kan hjælpe virksomhederne i gang med due diligence-processer i overensstemmelse med OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ligesom der kan etableres offentligt-private partnerskaber omkring dataindsamling og -udfordringer i udvalgte oprindelseslande.  

Rådet mener, at de store virksomheder bør hjælpe de mindre underleverandører i deres værdikæder, men at også de store virksomheder skal støttes i at nå i mål. Derfor skal virksomhederne have adgang til vejledning og rådgivning om due diligence og ansvar i værdikæder, jf. også anbefaling 1. Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål vil arbejde videre med emnet, herunder omkring det netop fremsatte forslag om lovpligtig due diligence for bæredygtighed og vil afgive eventuelle yderligere anbefalinger i forbindelse med rådets drøftelse af dette.  

Hvorfor denne anbefaling:  

Virksomheder samarbejder, handler og producerer på tværs af grænser, og en stor del af danske virksomheders klimamæssige og sociale påvirkning finder derfor sted i produktionslande uden for Danmarks grænser. Omstilling til mere bæredygtige værdikæder er afgørende for at indfri bl.a. FN's Verdensmål. Omstillingen skal være grøn og social, dvs. både reducere CO2-udledninger og sikre menneskerettighederne.  

Due diligence-processer er en anbefalet metode til risikovurdering og risikohåndtering af en virksomheds negative påvirkning af omverdenen, som anbefales af internationale retningslinjer fra OECD og FN.  

Dertil har EU-Kommissionen den 23. februar 2022 fremlagt et forslag om virksomheders due diligence for bæredygtighed, som vil indebære nye lovkrav om, at virksomheder skal tage ansvar for eventuel negativ påvirkning af samfundet i deres værdikæder. 

Området er komplekst for virksomhederne, og både de små og mellemstore virksomheder og virksomheder med omfattende værdikæder har brug for vejledning, rådgivning og redskaber. 

Rådet anbefaler, at myndigheder i samarbejde med erhvervslivet og andre relevante interessenter udvikler et “grund”-informationsmateriale om arbejde med bæredygtighed og rapportering herom med specifikt fokus på de krav, virksomhederne forventes at møde i forbindelse med deres bæredygtighedsrapportering. Materialet kan indeholde information om både gældende og kommende lovkrav og standarder på området og bør opdateres i takt med ændringer i lovgivning. Materialet kan bruges i forskellige situationer på tværs af kommunikationskanaler til at skabe opmærksomhed om både nødvendighed og muligheder ved arbejdet med bæredygtighedsrapportering. Grundmaterialet skal bl.a. hjælpe med at forstå dobbelt væsentlighedsprincippet3, og hvordan det kan danne grundlag for prioritering af ressourcer i en opstartsfase. Det skal samtidig fremme forståelsen af, at det er vigtigere at komme i gang med at arbejde med bæredygtighed og rapportering frem for, at alt er perfekt i første forsøg.  

Hvorfor denne anbefaling:

Der er på EU-plan en politisk ambition om at skabe et økonomisk konkurrencedygtigt, men også klimamæssigt og socialt ansvarligt Europa. Opnåelse af Paris-aftalens mål og EU’s grønne pagt (Green Deal) indebærer en omfattende grøn og bæredygtig omstilling af de europæiske økonomier. 

I de kommende år står vi overfor en stor mængde nye reguleringsforslag fra EU’s side, som skal realisere disse målsætninger samtidig med, at investorer, forbrugere og kunder i de kommende år vil have stigende forventninger til bæredygtighed, også i erhvervslivet. Den grundlæggende idé bag de nye EU-krav (Corporate Sustainability Reporting Directive og tilhørende rapporteringsstandarder), og den dynamik, der skal drive den markedsdrevne grønne og bæredygtige omstilling, er, at investorer og andre interessenter i langt højere grad skal kunne vurdere virksomheders bæredygtighed, og derefter kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder. Af hensyn til virksomhedernes ressourcer omfatter lovgivningen kun de store virksomheder, men det forventes at kravene til de store virksomheder vil smitte af på de mindre virksomheder og gøre rapportering om bæredygtighed til et markedsvilkår. Det vurderes, at en stor gruppe SMV’er endnu ikke har stiftet bekendtskab med bæredygtigheds-rapportering, og dem, der har, finder det udfordrende og ressourcekrævende. 
 


3 Dobbelt væsentlighedsprincippet består i, at virksomheden både skal forholde sig til, hvilke oplysninger der er væsentlige i forhold til dens påvirkning af samfundet, men også hvilke oplysninger, der er væsentlige i forhold til samfundets påvirkning af virksomheden. Et eksempel i forhold til klima kunne være, at en virksomhed har fokus på at reducere sin klimapåvirkning ved at nedbringe sin CO2-udledning. Virksomheden skal dog også have fokus på, hvordan klimaændringer påvirker virksomheden, f.eks. hvis der kommer nye krav til virksomhedens produktion eller produkter, hvis virksomheden risikerer, at aktiviteten skal ophøre (f.eks. hvis man udvinder olie), eller hvis virksomheden skal flytte sin produktion på grund af oversvømmelser. (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar | erhvervsstyrelsen.dk

Rådet anbefaler, at myndigheder i samarbejde med erhvervslivet videre afsøger potentialet for brugervenlige værktøjer til opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata målrettet små og mellemstore virksomheder. Det kan være i form af et beslutningstræ, evt. i kombination med sektorspecifikke nøgletalsindikatorer (KPI’er) eller hjælp til at prioritere, hvor det giver bedst mening at starte på arbejdet med at opgøre og rapportere på bæredygtighedsdata (indfasning af progression). Det anerkendes, at estimater og proxyer for svære bæredygtighedsdata kan være en måde at prioritere i ressourcer og skabe fremgang særligt på kort sigt, hvilket kan understøttes af hjælpeværktøjer fx kortlægning af anerkendte estimater og proxyer. Samtidig bør det undersøges nærmere, hvordan virksomheder kan hjælpes til at gå fra anvendelsen af branchegennemsnit, estimater og proxyer til mere præcise, virksomhedsspecifikke data. Arbejdet skal tage udgangspunkt i og komplimentere andre indsatser vedr. kommende og eksisterende lovkrav og standarder på området for opgørelse og rapportering af virksomheders bæredygtighed. 

Hvorfor denne anbefaling:   

Opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata kan være en driver for yderligere arbejde med bæredygtighed i virksomhederne ud fra tankegangen om at ”What gets measured, gets managed”. For det første kan opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata give bedre viden om egen forretning og skabe grundlag for en grøn og bæredygtig omstilling i virksomheden. Men det kan også give konkurrencefordele og investeringer til grønne og bæredygtige danske virksomheder, hvis danske virksomheder er på forkant fx i forhold til dataopsamling, datadeling og rapportering. Værktøjerne skal også være med til at skabe klarhed i de mange forskellige anbefalinger omkring bæredygtighedsrapportering og understøtte virksomhederne i deres arbejde med at leve op til kommende lovkrav, standarder og forventninger fra markedet i forhold til bæredygtighedsrapportering. 

Rådet anbefaler, at myndigheder i samarbejde med erhvervslivet og andre interessenter arbejder for at fremme nemme løsninger til deling af data både til brug for opgørelse af bæredygtighedsdata samt digital tilgængeliggørelse af endelige nøgletal mellem virksomheder, revisor og myndigheder samt B2B. Med nemme løsninger sigtes der til, at virksomheder kun skal give adgang til data en gang/et sted, at brugen af automatiseret dataindsamling understøttes, samt at der anvendes åbne og interoperable standarder, løsninger og infrastrukturer. Bedre datadeling skal mindske byrder forbundet med forespørgsler på bæredygtighedsinformation i forskellige formater og fra forskellige aktører. Det understreges, at initiativet ikke må indebære en svækkelse af kravene eller rapporteringen samt skal ses i sammenhæng med evt. EU-arbejde om udveksling af data. 

Hvorfor denne anbefaling:  

Fremover forventes langt mere omfattende krav til rapportering om virksomhedernes bæredygtighed i hele deres værdikæde, som vil afspejle sig i et stigende behov for indsamling, behandling og deling af data. For at sikre de bedste rammer for virksomhedernes håndtering af bæredygtighedsdata og en effektiv rapportering skal anvendelsen af digitale løsninger understøttes. 

EU-Kommissionen har desuden offentliggjort en køreplan for oprettelsen af en dataplatform for hele EU (et European Single Access Point - ESAP), der har til formål at give investorer adgang til finansielle og bæredygtighedsrelaterede virksomhedsoplysninger.  

Hvis opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata skal være en driver for innovation og forretningsudvikling for danske virksomheder, er det vigtigt, at data kan deles på tværs af virksomheder, med myndigheder og andre interessenter med henblik på nem sammenligning og benchmarking.  

Rådet anbefaler, at regeringen fastsætter en politisk målsætning om, at alle virksomheder - i takt med udviklingen i tilgængelige værktøjer og vejledninger - opgør deres klimaaftryk i scope 1 og 2, samt påbegynder arbejdet med at opgøre deres klimaaftryk for scope 34

Rådet anbefaler endvidere, at regeringen støtter virksomhederne med vejledning og værktøjer til at opgøre deres klimaaftryk. Rådet vil nedsætte en arbejdsgruppe, der kan bidrage med principper og afklaring af behovet for vejledning omkring beregning og estimering af scope 3 og vil evt. afgive yderligere anbefalinger i den forbindelse.  

Hvorfor denne anbefaling:   

I Danmark har vi en fælles målsætning om at reducere den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030 samtidig med, at regeringen ønsker, at Danmark ligger i top, når det kommer til at realisere FN’s verdensmål. Opgørelse og rapportering om bæredygtighed kan være en driver for bæredygtig omstilling i virksomhederne og kan give vigtig viden om, hvor man som virksomhed skal sætte ind. Blandt Rådets medlemmer er der en fælles forståelse og anerkendelse af, at klimaaftryk vil være et naturligt startsted for virksomhederne under forudsætning af, at datatilgængeligheden og anerkendte standarder for opgørelse på området kan finde bred anvendelse hos virksomhederne.  

Samtidig er det forståelsen, at opgørelse af klimaaftryk i princippet er relevant for alle virksomheder i takt med stigende krav fra samarbejdspartnere, myndigheder, investorer, forbrugere og medarbejdere. Det er forventningen, at de fleste virksomheder umiddelbart bør kunne opgøre deres klimaaftryk for scope 1 og 2. Det anerkendes samtidig, at en dækkende opgørelse for klimaaftryk for de fleste virksomheder vil være en stor og ressourcekrævende opgave, som tager tid at gennemføre, hvorfor det her i første omgang handler om at komme i gang. 

Derfor skal virksomhederne have adgang til vejledning og værktøjer, ligesom der bør fokuseres på at styrke medarbejdernes viden om klimaaftryk og give dem konkrete redskaber, jf. også anbefaling nr.1. 

Der skal således arbejdes for, at virksomheder på sigt opgør deres klimaaftryk, og at virksomhederne vil udvide opgørelsen af bæredygtigheds-arbejdet til andre områder i takt med en stigende modenhed hos virksomhederne og i datagrundlaget. Det gælder ikke mindst i forhold til menneskerettigheder og sociale forhold i virksomhedernes værdikæder, men også om miljøforhold, fx inden for cirkulær økonomi eller biodiversitet.
 


4 Om virksomhedernes CO2-udledning i Scope 3: Virksomhedernes CO2-udledning opgøres i tre scopes ifølge den internationalt anerkendte GHG-protokol:. Scope 1 er den direkte udledning fra virksomheden, scope 2 er den indirekte udledning, som opstår hos selskaber, der forsyner virksomheden med energi, scope 3 er den indirekte udledning, som opstår i virksomhedens værdikæde fra leverandører til forbrug af produktet. Det kan f.eks. være hos underleverandører, ved brug af produkter, affaldsbehandling (deponering, genbrug, forbrænding) og transport af produkter, materialer og medarbejdere. Opgørelse af Scope 3-udledninger kan dog være vanskelige at afdække og finde præcise data for, da de omfatter indirekte udledninger fra kilder, som ikke er ejet eller kontrolleret af virksomheden, fx fra underleverandører flere led tilbage i værdikæden.

Kontakt os

Har du spørgsmål om Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, så skriv til [email protected]