2. pakke af anbefalinger: Due diligence og cirkulær økonomi

Rådet finder, at regeringen bør opprioritere arbejdet med at fremme den cirkulære omstilling i Danmark, og at det er et nødvendigt bidrag for at nå den nationale klimamålsætning om 70 pct. reduktion i CO2-udledningen. Den britiske tænketank Ellen MacArthur Foundation har vurderet, at 45 pct. af det globale klimaaftryk i 2050 kan henføres til forbrug af materialer og kun kan reduceres gennem omstilling til en cirkulær økonomi.

Rådet mener, at principperne for cirkulær økonomi skal udbredes til alle dele af samfundet og anbefaler, at: 

• Virksomhederne spiller en central rolle som drivkraft i omstillingen til en cirkulær økonomi, som rummer konkurrencemæssige muligheder bl.a. gennem styrket ressourceeffektivitet. 
• Centralt for den cirkulære omstilling er bl.a. principperne om cirkulært produktdesign og forretningsmodeller, som fremmer genbrug, reparation, genfremstilling, genanvendelse af materialer og længere produktlevetider samt udnyttelse af biologiske ressourcer i en cirkulær økonomi.
• Omstillingen til en cirkulær økonomi skabes i dialog og samarbejde mellem relevante aktører; det offentlige, organisationer, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, uddannelses- og videninstitutioner, virksomheder og deres ansatte på tværs af brancher og værdikæder, i civilsamfundet i øvrigt og hos forbrugere. Den grønne omstilling skal ske på en social ansvarlig måde, der bidrager til at bibeholde det danske velfærdssamfund.

Hvorfor denne anbefaling: 

En mere cirkulær økonomi bidrager både til at reducere miljø- og klimaaftrykket af vores forbrug. Bedre udnyttelse af materialer, produkter og services mv. gennem cirkulært design og cirkulære forretningsmodeller, som fremmer genbrug, reparation og genfremstilling af produkter samt genanvendelse af materialer reducerer behovet for indvinding af råstoffer, forarbejdning, forbrug og affaldsbehandling. 
Rådet finder det vigtigt, at regeringen sætter virksomhederne centralt i arbejdet med omstilling til en cirkulær økonomi, og løfter fokus fra blot genanvendelse af affald til at fokusere bredere på alle aspekter af cirkulær økonomi. Rådet finder samtidig, at de bedste rammer for en omstilling henimod en cirkulær økonomi er til stede, når såvel det offentlige, virksomhederne, forbrugerne og civilsamfundet i fællesskab kan drive den cirkulære omstilling, og når der er de rette økonomiske incitamenter, der fremmer cirkulær omstilling og forretningsmodeller på tværs af sektorer og aktører i værdikæden.
Regeringen bør derfor understøtte virksomhederne i, at de i højere grad designer produkter, så der anvendes færre ressourcer over produktets levetid (herunder kritiske råstoffer), og at produkter lettere kan adskilles og repareres og genbruges i højere grad. Derudover bør der være fokus på øget og bedre digitalisering og deling af data om produkter, der understøtter cirkulære forretningsmodeller og værdikædesamarbejde mellem virksomheder samt bedre markedsovervågning og informerede forbrugsvalg. Ligeledes vil indsamling og deling af data om cirkulære produkter understøtte virksomheders rapportering og dokumentation af deres cirkulære omstilling. 
 

Rådet mener, at det strategiske arbejde med cirkulær økonomi skal styrkes med nye ambitiøse målsætninger og opfølgende relevant monitorering, og anbefaler, at:

Regeringen i samarbejde med erhvervsorganisationerne og andre relevante parter fx inden for rammerne af klimapartnerskaberne, igangsætter et arbejde for at fastsætte ambitiøse målsætninger for den cirkulære omstilling i Danmark, herunder for reduktion i det forbrugsbaserede miljø- og klimaaftryk, med henblik på at gøre Danmark til et internationalt foregangsland inden for cirkulær økonomi. Det anbefales endvidere, at regeringen arbejder for at fastsætte tilsvarende ambitiøse mål på EU-niveau.

Der i dialog med erhvervsorganisationerne og andre relevante parter udvikles et monitoreringssystem for en cirkulær omstilling i Danmark, som bygger videre på de opsatte indikatorer i den nationale Handlingsplan for cirkulær økonomi og med inspiration fra indikatorer udviklet af EU med henblik på at vurdere udviklingen i omstillingen til en cirkulær økonomi for sektorer og i det offentlige. 

Der udarbejdes en ny national strategi for cirkulær økonomi, der bl.a. omfatter de enkelte punkter i nærværende anbefalinger. 

Hvorfor denne anbefaling: 

Rådet finder, at regeringen med fordel kan sætte ambitiøse overordnede nationale mål samt mål på brancheniveau for den cirkulære omstilling i Danmark bl.a. med inspiration fra EU og andre EU-lande som fx Holland. Målene skal således øge ambitionsniveauet for den cirkulære omstilling udover de nuværende mål for genanvendelse. Samtidig kan regeringen fortsætte sit arbejde for bindende kvantitative EU-mål for affaldsreduktion og nedbringelse af det miljømæssige fodaftryk. Ved at arbejde for en ambitiøs omstilling til cirkulær økonomi i Danmark kan vi påvirke resten af EU og bidrage til at reducere miljø- og klimabelastningen fra alle 450 mio. EU-borgere og EU’s samhandelspartnere. Samtidig kan det gavne konkurrenceevnen og generere nye arbejdspladser for de mange danske virksomheder, der allerede i dag går forrest i den grønne omstilling.  
Rådet finder, at der for løbende at kunne vurdere og målrettet understøtte omstillingen til en cirkulær økonomi er behov for en bedre monitorering af omstillingen. En monitorering fx på sektorniveau vil bl.a. kunne måle fremdriften i den cirkulære omstilling i værdikæden, herunder følge udviklingen i at øge ressourceudnyttelsen og nedbringe affaldsproduktionen. Holland har accelereret deres cirkulære omstilling med ambitiøse mål siden 2016 om 100 pct. cirkularitet i 2050 og 50 pct. i 2030, som har afstedført en række effektfulde cirkulære indsatser i Holland bl.a. i forhold til erhvervsfremme, iværksætteri og offentlige indkøb. 
 

Rådet mener, at rammerne for omstilling til en cirkulær økonomi skal tilpasses nye krav og behov, og anbefaler regeringen, at:

Understøtte en tydeligere samtænkning af EU-reguleringen på bæredygtighedsområdet, herunder inden for cirkulær økonomi, for at sikre en klar og koordineret national implementering og håndhævelse af EU-reglerne både på sektorniveau, virksomhedsniveau og produktniveau. 

•    Eksisterende og potentielle barrierer for omstillingen til en cirkulær økonomi afdækkes. Det anbefales, at regeringen i samarbejde med relevante parter igangsætter et arbejde, der skal afdække barrierer for cirkulær økonomi, herunder for cirkulære produkter og forretningsmodeller og hvordan barrierer i værdikæden kan fjernes med særligt fokus på lovgivningsmæssige og økonomiske problemstillinger mhp. at skabe bedre incitamenter til at engagere sig i den cirkulære omstilling. Dette kan både være generelle og sektorspecifikke problemstillinger og lovgivningsmæssige barrierer fx inden for biosolutions eller på EU-niveau.

•    Der arbejdes målrettet for at tiltrække arbejdskraft og sikre gode rammer for kompetenceopbygning, som er nødvendige for den cirkulære omstilling. Der vurderes at være behov for en bred vifte af aktiviteter, herunder fokus på social inklusion, omskoling, efteruddannelse og udvikling af uddannelsesmæssige kompetencer.

•    Regeringen anbefales at sikre de rette rammer for dansk deltagelse i udviklingen af europæiske/internationale cirkulære standarder, herunder for design, dataformater, kvalitet af genanvendte materialer og til deling af produktinformationer mv. med særligt fokus på danske behov og styrkepositioner. Det vurderes, at inddragelsen af særligt SMV’er er centralt, både for standardiseringsarbejdet og den efterfølgende anvendelse af standarderne. 

Hvorfor denne anbefaling: 

Rådet finder, at der fra EU er kommet og fortsat vil komme enkeltstående forslag om regulering af bæredygtighedsområdet, der forudsætter en effektiv koordination. 
Det skal bl.a. ses i sammenhæng med skærpede krav til virksomheders rapportering og dokumentation om bæredygtighed og EU-Kommissionens forslag til ny Ecodesign-forordning herunder krav om digitale produktpas for et stigende antal produktgrupper. En effektiv deling af data om produkter kan således også forventes at blive et centralt parameter for virksomhedernes forretningsudvikling og konkurrenceevne i årene fremover. I den forbindelse er det derfor vigtigt at have for øje, at der er de rette kompetencer og afsættes ressourcer til udvikling af brugervenlige digitale løsninger til virksomhederne.
Rådet finder samtidig, at de bedste rammer for en omstilling henimod en cirkulær økonomi er til stede, når såvel det offentlige, virksomhederne, forbrugerne og civilsamfundet i fællesskab kan drive den cirkulære omstilling, og når der er de rette økonomiske incitamenter, der fremmer cirkulær omstilling og forretningsmodeller på tværs af sektorer og aktører i værdikæden. Rådet finder, at der i den eksisterende lovgivning er en række barrierer for cirkulær økonomi, som bør identificeres og overkommes bl.a. i samarbejde med erhvervslivet med henblik på at skabe de rette økonomiske incitamenter for en cirkulær omstilling. Det gælder fx problemstillinger om producentansvar, garantier og forsikringsforhold. 
Rådet er meget opmærksom på, at sikring af kompetencer til den grønne omstilling kræver kompetenceudvikling inden for såvel de faglige som de akademiske uddannelser samt omskoling og efteruddannelse i virksomhederne. Antallet af grønne job vil ifølge Concito stige fra 30.000 i 2022 til 50.000 i 2030 (Job til grøn omstilling, Concito august 2022) hvorfor arbejdsudbuddet bør øges, bl.a. gennem social inklusion. 
Rådet finder, at den cirkulære omstilling også bør fremmes med et særligt fokus på at skabe gode rammer for udnyttelse af biomasse-ressourcer, herunder fx sidestrømme fra fødevareproduktion, bliver anvendt til højværdiprodukter. Det kræver både, at der er gode regulatoriske rammer for udvikling og godkendelse af nye bioteknologiske løsninger (‘biosolutions’), hvor biomassen fermenteres vha. mikroorganismer og omdannes til fx fødevare- og foderproteiner eller nye former for materialer til bl.a. byggeri, emballage og tekstiler. Der er flere eksempler på, at innovative danske biotek virksomheder bremses af uklare regler - særligt på EU-niveau - og lange godkendelsestider inden nye produkter og løsninger kan komme på markedet. Det kræver også, at der er klare incitamentsstrukturer, som sikrer, at biomasse-ressourcer ikke bruges til producere energi, hvis der er mulighed for en mere effektiv udnyttelse. 
Omstillingen til en cirkulær økonomi fremmes gennem udvikling af internationale cirkulære standarder. Rådet anser, at dansk deltagelse i udviklingen af internationale cirkulære standarder inden for danske styrkepositioner kan bidrage til, at danske virksomheder kan drage fordel af standardiseringen på de internationale markeder. 
 

Rådet mener, at der skal skabes de rette incitamentsstrukturer, der fremmer en cirkulær omstilling af markedet, hvilket bl.a. anbefales at ske ved at:

Styrke forsyningssikkerheden af kritiske råstoffer gennem cirkulær økonomi.

Regeringen arbejder for at fremme udbredelsen af forretningsmodeller baseret på reparation og genbrug fx gennem pantordninger. Ligeledes anbefaler Rådet, at regeringen arbejder for at udbrede information til forbrugerne om cirkulære løsninger med henblik på at øge efterspørgslen efter mere cirkulære produkter. 

Regeringen fremmer omstillingen og markedet for cirkulære løsninger ved, at det offentlige gennem sine indkøb stiller krav baseret på cirkulære principper

Hvorfor denne anbefaling: 

Rådet finder, at cirkulær omstilling kan spille en afgørende rolle for at sikre forsyningssikkerhed og adgang til og anvendelse af kritiske råstoffer, hvilket er blevet en politisk prioritet i lyset af den aktuelle geopolitiske situation og Ruslands krig i Ukraine. Især da vedvarende energiløsninger vil være afhængige af kritiske råstoffer, forventes en mangedobling af efterspørgslen på disse kritiske råstoffer globalt. Cirkulære løsninger og forretningsmodeller kan bidrage til at mindske behovet for kritiske råstoffer i fx vindmøller, solceller og robotter både gennem produkt-som-service, genfremstilling, genanvendelse og gennem design af produkter, som er mindre afhængige af kritiske råstoffer.
Rådet finder, at offentlige indkøb har volumen til at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi, og at det offentlige kan fremme markedet for cirkulære løsninger gennem sine indkøb og stille krav baseret på cirkulære principper.
 

Rådet mener, at digitalisering og adgang til data skal bidrage til at sikre en effektiv omstilling til cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller samt lette virksomhedernes arbejde med dokumentation og rapportering, hvorfor det anbefales regeringen, at:

• Fremme en effektiv omstilling til en cirkulær økonomi hvilket forudsætter øget digitalisering og deling af data, bl.a.  i virksomhederne fx via digitale produktpas og rapportering. Regeringen anbefales, at understøtte udviklingen af de nødvendige digitale infrastrukturer, standarder, hjælpeværktøjer mv. til virksomhederne. 

Hvorfor denne anbefaling: 

Rådet finder, at digitalisering og deling af data om produkter vil være helt afgørende i omstillingen til en cirkulær økonomi og i forhold til både virksomhedernes cirkulære forretningsudvikling og dokumentation. Data om materialeindhold og –sporbarhed, herunder om indhold af problematiske kemikalier, produkters design og miljø- og klimaaftryk samt deres anvendelse, reparérbarhed og holdbarhed er centrale data i en cirkulær forretningsudvikling. Det forventes, at mængden af data, der skal indsamles, bearbejdes og deles på produkt- og virksomhedsniveau, vil stige voldsomt i de kommende år bl.a. som følge af ny eller udvidet EU-regulering. En effektiv deling af data om produkter kan således også forventes at blive et centralt parameter for virksomhedernes forretningsudvikling og konkurrenceevne i årene fremover. I den forbindelse er det derfor vigtigt at have for øje, at der er de rette kompetencer til og afsættes ressourcer til udvikling af brugervenlige digitale løsninger til virksomhederne på tværs af værdikæderne

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål anbefaler regeringen at arbejde for følgende i de igangværende og kommende EU-forhandlinger af direktivforslaget om virksomheders due diligence for bæredygtighed: 

• Der bør sikres bedre overensstemmelse med de internationale retningslinjer fra OECD, FN og ILO, herunder et større fokus på den risikobaserede tilgang. 
• Centrale begreber bør præciseres i direktivforslaget. 
• Man bør overveje at udskifte “etablerede forretningsforbindelser” med OECD’s skelnen mellem “at forårsage”, “bidrage til” eller være direkte forbundet med”, og i den forbindelse tydeligt skelne mellem, hvor der er et civilretligt erstatningsansvar og hvor forpligtelsen ”alene” håndhæves af myndighederne.  
• Direktivet skal sikre ensartede minimumsregler for håndhævelse på tværs af EU-landene, fx gennem fælles vejledning og lign. fra EU-Kommissionen for at sikre level-playing field på europæisk plan. 
• Der bør arbejdes for konsistens og øget sammenhæng og koordination til øvrig EU-lovgivning. 
• Det kan foreslås Kommissionen at indarbejde case-eksempler i vejledninger. 
• Der bør trækkes på de erfaringer, der er gjort i regi af NCP-systemet, herunder ift. mægling og dialog som værktøjer samt i forhold til den vejledning, der tilbydes.  
• Listen over risikosektorer bør evalueres og revideres oftere end det, EU-Kommissionen lægger op til.

Hvorfor denne anbefaling: 

For at styrke den ansvarlige virksomhedsadfærd bør prioritering af rækkefølgen af risici ske på baggrund af alvorligheden og sandsynligheden for, at en negativ indvirkning vil ske, og virksomhedernes forpligtelser bør afhænge af graden af involvering i en potentiel eller faktisk negativ indvirkning. Eksempelvis kan man med fordel – frem for at introducere nye uklare begreber som fx ”established business relationships” – benytte OECD’s/UNGP’s allerede definerede skelnen mellem hhv. at forårsage, bidrage til eller være direkte forbundet med en negativ indvirkning. I denne sammenhæng vil det med henblik på at skabe klarhed og forudsigelighed for skadelidte, virksomheder og tilsynsmyndigheder være vigtigt at tydeliggøre, hvor grænsen for de forskellige niveauer af involvering går.

Rådet anbefaler, at regeringen i forbindelse med den danske implementering af det kommende due diligence-direktiv stiller krav til, at det offentlige sikrer sig, at der er processer på plads til at håndtere aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø i forbindelse med konkrete indkøb.

I forlængelse heraf bør der arbejdes for, at flere offentlige indkøbere udnytter de eksisterende rammer for at udføre ansvarlige indkøb. Samtidig bør regeringen undersøge og fremme mulighederne for at stille konkrete krav til leverandørers generelle ansvarlighedspolitikker og -processer i forbindelse med offentlige indkøb. 
 

Hvorfor denne anbefaling: 

Stater har en pligt til at beskytte menneskerettighederne. Virksomhederne har pligt til at overholde menneskerettighederne fx ved at udføre due diligence, så de kan undgå at forårsage eller medvirke til aktiviteter, der krænker menneskerettighederne, og imødegå sådanne krænkelser, hvor de måtte forekomme.
Når man som indkøber forvalter offentlige midler, følger derfor en særlig forpligtelse til at kommunale, regionale eller statslige indkøb sker med respekt for omverdenen. De danske myndigheder bør derfor gå forrest i arbejdet for at fremme bæredygtigheden og modvirke negative indvirkninger på mennesker, miljø og klima.  
EU’s direktivforslag om due diligence for bæredygtighed dækker kun visse virksomheder, herunder de største virksomheder og visse mellemstore virksomheder i udvalgte risikosektorer, mens små virksomheder – som udgør 98 pct. af alle danske virksomheder – helt er undtaget. De små virksomheder forventes dog indirekte at blive mødt af krav fra de større virksomheder, når de leverer til dem. Offentlige myndigheder bør på samme måde som danske virksomheder sikre sig, at de har de rette processer på plads til at håndtere risici for overtrædelser af menneskerettigheder eller skade på miljøet som en del af de offentlige indkøb og bør derfor forpligtes til at stille krav i deres konkrete indkøb.  Med årlige indkøb for mere end 380 milliarder kroner (17 pct. af BNP)  har det offentlige et væsentligt potentiale til at drive markedet i den rigtige retning ved at stille krav til i forhold til de produkter og services, som købes.
 

Rådet mener, at der bør sættes større fokus på både virksomheders og myndigheders ansvar for at understøtte den bæredygtige udvikling i udviklingslande.  

Derfor anbefaler Rådet for Samfundsansvar, at regeringen i den fremtidige udmøntning af udviklingsbistandens programmer og indsatser gradvist indarbejder krav om risikobaseret due diligence for bæredygtighed, og at der samtidig sættes fokus på kapacitetsopbygning både hos lokale myndigheder og partnere i forhold til due diligence for bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. 

Derudover bør man sikre sig, at virksomhederne belønnes for at indgå i langvarige forretningsforhold med leverandører, hvor dette skaber løbende forbedringer for mennesker, miljø og samfund i samarbejdet. Rådet anbefaler, at det både i direktivforslaget og i den efterfølgende implementering præciseres og tydeliggøres, at suspension eller opsigelse af forretningsrelationer til enhver tid baseres på virksomhedens due diligence (om der er risiko for fortsat negativ påvirkning).

Hvorfor denne anbefaling: 

Det er vigtigt, at virksomhederne ikke holder sig tilbage i forhold til at indgå i ansvarlige forretningsrelationer med leverandører i udviklingslande, da handel med disse kan bidrage til indkomstgenerering og vækst samt fremme lokal udvikling i disse lande. Dette kan dog være en risiko for med den kommende lovgivning, da der i disse lande være en risiko for, at virksomhederne bidrager til eller bliver forbundet med betydelige negative indvirkninger, herunder alvorlige menneskerettighedskrænkelser.  

For at minimere risici for negative indvirkninger og bidrage til positiv udvikling i sårbare lande og områder bør der stilles krav om risikobaseret due diligence i udmøntningen af udviklingsbistanden. Samtidig skal det understreges, at virksomhederne skal understøttes i at indgå i forretningsforhold med fokus på samarbejde og løbende forbedringer, herunder fx kapacitetsopbygning og træning, deltager i multistakeholderinitiativer og forpligter sig til en generel ansvarlig indkøbspraksis.