Rum for nye elektroniske betalingstjenester

1. januar 2018 trådte Lov om betalinger i kraft, der gennemfører det andet betalingstjenestedirektiv, kaldet ”PSD2”. Lovens hovedformål er at sikre, at rammerne for udbuddet af elektroniske betalingstjenester er tidssvarende og reflekterer den teknologiske udvikling.

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt for aktører, der ikke er kontoførende udbydere (pengeinstitutter), på vegne af kontohaver at tilgå vedkommendes konti og eksempelvis foretage onlinebetalinger herfra uden brug af betalingskort. Den teknologiske udvikling giver også mulighed for at koble oplysninger på tværs af kontohavers bankforbindelser, eller med helt andre data. Dvs. nye og eksisterende aktører kan på vegne af en kontohaver samle betalingsoplysninger og tilbyde eksempelvis brugervenlige analyser og proaktiv finansiel rådgivning baseret på indsigt i forbrugsadfærd og -mønstre.

Loven fremmer digital udvikling

Med loven sikres det, at virksomheder nu også kan udnytte den teknologiske udvikling og derigennem skabe nye digitale løsninger og forretningsmodeller. Gennem loven styrkes markedet for elektroniske betalinger ved at fremme udviklingen af innovative online og mobile betalingsløsninger samtidig med, at sikkerheden omkring elektroniske betalinger øges, således at der fremadrettet kan udvikles effektive, billige og sikre løsninger til glæde for forbrugere og erhvervsdrivende.

Sådan efterleves principperne for agil erhvervsrettet regulering

Loven er et eksempel på efterlevelsen af princip 1 ”Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller”, fordi pengeinstitutterne konkret vil være forpligtet til at give alle virksomheder, der har opnået den fornødne tilladelse fra Finanstilsynet, adgang til kundernes konti, fx via åbne API'er, dvs. åbne softwarebrugergrænseflader – såfremt kunden har givet samtykke hertil. Dermed bliver det muligt for andre tjenesteudbydere at bygge nye finansielle tjenester oven på pengeinstitutternes data- og infrastruktur.

Specifikt regulerer § 83- 91 i lov om betalinger tredjepartsudbyder og disses ret til at få adgang til brugerens konti hos brugerens kontoførende udbyder. Derudover fastsætter § 124-129 rammerne for den IT-mæssige og operationelle sikkerhed, som tredjepartsudbyderne skal efterleve.