Det er et grundlæggende princip i hvidvaskloven, at omfattede virksomheder skal kende sine kunder, herunder hvad der er kundens formål med forretningsforbindelsen, for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven skal gennemføre kundekendskabsprocedurer ved etablering af en forretningsforbindelse, når en kundes relevante omstændigheder ændrer sig og i øvrigt på passende tidspunkter, jf. hvidvasklovens § 10.
Et kundeforhold defineres i hvidvasklovens § 2, nr. 5, som en forretningsforbindelse med en kunde eller udførelsen af en enkeltstående transaktion for en kunde. Det fremgår af Finanstilsynets vejledning at
”kunden er den fysiske eller juridiske person, som virksomheden indgår et aftaleforhold med, eller på hvis vegne virksomheden gennemfører en transaktion eller aktivitet.”
I relation hertil fremgår det af Finanstilsynets vejledning (s. 61), at
”oprettelse af et selskab for en kunde eller salg af et tomt selskab ikke kan betragtes som en enkeltstående aktivitet, selvom kundeforholdet må forventes at blive kortvarigt. Udførelsen af sådanne aktiviteter for en kunde vil derfor være etablering af en forretningsforbindelse.”
Hvis en person eller en virksomhed henvender sig til rådgiver, der er omfattet af hvidvaskloven (eksempelvis en revisor (godkendt eller ikke godkendt), en bogholder eller anden form for rådgiver), og anmoder om hjælp til stiftelse af en ny virksomhed, etableres der således en forretningsforbindelse, og der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer.
Det fremgår af Hvidvasksekretariatets Nationale Risikovurdering af Hvidvask fra 2022, at ”oprettelse af virksomheder” er en ydelse, der vurderes at udgøre en høj risiko for hvidvask. Ligeledes er der fokus på hvidvask gennem legale virksomhedsstrukturer, hvor risikoen for hvidvask vurderes at være høj. Som omfattet af hvidvaskloven bør man derfor have et særligt fokus, når en kunde – ny eller eksisterende – henvender sig og anmoder om assistance til at stifte en ny virksomhed. Det forhold, at personen eller virksomheden er en eksisterende kunde, ændrer ikke på, at oprettelse af en virksomhed er en aktivitet, hvor der efter hvidvaskloven skal gennemføres kundekendskabsprocedurer.
Der skal både gennemføres kundekendskabsprocedurer på den, der henvender sig direkte og på den nystiftede virksomhed, herunder den eller de personer, der kommer til at udgøre den nystiftede virksomheds ejerkreds ved stiftelsestidspunktet.
Iagttages dette ikke, vil det være muligt for en person eller en virksomhed at bede en rådgiver om at stifte en ny virksomhed, uden at der blev gennemført kundekendskabsprocedurer ift. den nye virksomhed og denne ejerkreds. Det harmonerer hverken med den risiko, der er forbundet med ydelsen, eller med hvidvasklovens formål.
Identifikationen er med til at sikre, at man ikke kan sløre ejerforhold i en nystiftet virksomhed ved at bede en rådgiver om hjælp til at stifte den nye virksomhed.
Virksomhedsoprettelser er således en ydelse omfattet af hvidvaskloven. Når en person eller virksomhed omfattet af hvidvaskloven indgår en aftale med en fysisk eller juridisk person om at assistere med en virksomhedsoprettelse, skal der gennemføres kundekendskabsprocedurer ift. den virksomhed, som skal oprettes, herunder indhentelse af oplysninger om virksomhedens reelle ejere. Dette gælder også, når virksomheden oprettes for en eksisterende kunde.