Kontrakter om industrisamarbejde indgået før juli 2014

Erhvervsstyrelsen administrerer stadig enkelte kontrakter om industrisamarbejde, der er indgået før 1. juli 2014. Her gælder nogle særlige regler, som de udenlandske leverandører skal følge.

  • Opdateret 13. september 2024

Erhvervsstyrelsen administrerer stadig enkelte kontrakter om industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret på regelsættet fra før 1. juli 2014. Kontrakterne om industrisamarbejde kaldes også ’Industrial Co-operation Contracts’ (ICC’ere).

Her kan du læse om de særlige regler i de aktive kontrakter om industrisamarbejde, der blev indgået før juli 2014. 

Spørgsmål og svar om kontrakter indgået før juli 2014

For en kontrakt om industrisamarbejde, der er indgået under de tidligere regler fra før juli 2014, fremgår afviklingsområdet for udviklingsprojekter af kontrakten om industrisamarbejde. Det afviklingsområde gælder uændret. 

En kontrakt om industrisamarbejde fra før juli 2014 specificerer ikke, hvilke såkaldte faktorer Erhvervsstyrelsen kan godkende, når en udenlandsk leverandør skal afvikle sin forpligtelse til industrisamarbejde. Derfor fastsættes faktorer på de gamle kontrakter efter de nu gældende retningslinjer: 

I kontrakter om industrisamarbejde fra før juli 2014 er det muligt at indgå en femårig bankingaftale i overensstemmelse med artikel 4 i kontrakten, hvis forpligtelsen til industrisamarbejde er overopfyldt. 

Aftaler om banking kan ikke indgås på kontrakter om industrisamarbejde under 2014 og 2021-retningslinjerne. Begrundelsen for det er, at industrisamarbejde skal være knyttet til varetagelsen af en konkret sikkerhedsinteresse, der er identificeret i forbindelse med hver enkelt konkret anskaffelse af forsvarsmateriel til Forsvaret.

En allerede indgået aftale om banking gælder uændret. Banking kan anvendes til afvikling af kommende forpligtelser til industrisamarbejde, indtil den pågældende aftale om banking udløber.

Der kan ikke indgås nye swapaftaler på kontrakter om industrisamarbejde under 2014- eller 2021-retningslinjerne. Industrisamarbejde skal nemlig være knyttet til varetagelsen af en konkret sikkerhedsinteresse identificeret i forbindelse med hver enkelt konkret anskaffelse af forsvarsmateriel til Forsvaret.

Kontakt Team Forsvarsindustri