Vejledning om Forsvarsindustri

Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri sætter rammerne for, hvordan dansk forsvarsindustri på bedst mulig vis kan understøtte Forsvarets opgavevaretagelse vedr. essentielle danske sikkerhedsinteresser.

Et stærkt samarbejde med forsvarsindustrien er afgørende for, at Forsvaret har adgang til materiel af højeste kvalitet.

Erhvervsstyrelsen arbejder for at opretholde og udvikle konkurrencedygtige forsvarsindustrielle kompetencer og kapaciteter i Danmark.

Retningslinjerne for udvikling og opretholdelse af forsvarsindustrielle kompetencer og kapaciteter ved anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser af 9. september 2021 danner regelgrundlaget for foranstaltninger til understøttelse af en forsvarsindustriel effekt i Danmark i henhold til artikel 346 TEUF.

Retningslinjerne består af tre dele:

1. Retningslinjer vedr. mulige foranstaltninger under artikel 346 TEUF
2. Bilag 1: Konkurrencevurdering
3. Bilag 2: Industrisamarbejde

Sikkerhedsinteresser

Danmarks sikkerhed er ultimativt rigets eget ansvar. Det forudsætter, at Danmark har sikker adgang til det materiel, der er nødvendigt for at forstå, vurdere og reagere på det globale trusselsbillede.

Danske virksomheder har i den sammenhæng en vigtig rolle i beskyttelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, idet de bidrager til forsvarets opgavevaretagelse, til opretholdelse af forsvarets materiel og til, at Danmark kan agere som en troværdig alliance- og samarbejdspartner i det internationale samarbejde om fred og sikkerhed.

Formålet med 2021-retningslinjerne er at sikre, at foranstaltninger truffet med henblik på at beskytte Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser, er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder særligt artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Under 2021-retningslinjerne fastholdes industrisamarbejde som et centralt redskab til at opretholde og udvikle strategiske kompetencer i dansk forsvarsindustri for at sikre varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser.

Eksisterende aftaler om industrisamarbejde

Allerede indgåede aftaler om industrisamarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og udenlandske leverandører gælder uændret, hvorfor indgåede eller kommende aftaler mellem udenlandske leverandører og danske virksomheder under eksisterende industrisamarbejdsaftaler ligeledes fortsætter uændret.

Erhvervsstyrelsen vil i videst muligt omfang administrere i overensstemmelse med 2021-retningslinjerne for de forhold som eksisterende kontrakter om industrisamarbejde ikke eksplicit regulerer.

Baggrund for 2021-retningslinjerne

Danmark modtog den 26. januar 2018 åbningsskrivelse (2017/2187) fra EU-Kommissionen vedr. de danske retningslinjer for industrisamarbejde samt udmøntningen heraf i forbindelse med tre konkrete anskaffelser af forsvarsmateriel.

Som led i dialogen med EU-Kommissionen om sagen har regeringen i januar 2021 vedtaget nye retningslinjer på området. På denne baggrund har EU-Kommissionen den 9. juni 2021 besluttet at frafalde traktatkrænkelsessagen mod Danmark. De nye retningslinjer trådte i kraft den 9. september 2021.

Ved køb af forsvarsmateriel for mere end 50 mio. DKK fra en potentiel udenlandsk leverandør, skal Forsvarsministeriet og Erhvervsstyrelsen vurdere mulige foranstaltninger til understøttelse af en forsvarsindustriel effekt i Danmark. Vurderingen sker i henhold til artikel 346 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse står for planlægning af forsvarsanskaffelser. Ved nye anskaffelser af forsvarsmateriel og -tjenesteydelser for over 50 mio. DKK fra en potentiel udenlandsk leverandør foretager Erhvervsstyrelsen og Forsvarsministeriet en vurdering af mulige foranstaltninger til udvikling og opretholdelse af en forsvarsindustriel effekt i Danmark i henhold til artikel 346 i TEUF.

En konkret vurdering

Ikke alle anskaffelser, der bliver vurderet, omfattes af en foranstaltning til udvikling og opretholdelse af en forsvarsindustriel effekt i Danmark. Hver beslutning sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering foretaget af Erhvervsstyrelsen og Forsvarsministeriet  

På baggrund af vurderingen beslutter Erhvervsstyrelsen, om en foranstaltning til udvikling og opretholdelse af en forsvarsindustriel effekt skal gennemføres. Erhvervsstyrelsen meddeler de relevante myndigheder om beslutningen.

Hvis anskaffelse omfattes af et krav om industrisamarbejde administreres dette af Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen administrerer industrisamarbejdet i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Forsvarsministeriet vurderer sikkerhedsinteresserne og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) står for udbud og køb af forsvarsmateriel.

Hvis en anskaffelse af forsvarsmateriel eller -tjenesteydelser til Forsvaret omfattes af krav om industrisamarbejde, skal den udenlandske leverandør indgå en kontrakt om industrisamarbejde med Erhvervsstyrelsen.

Omfattes en anskaffelse af forsvarsmateriel eller -tjenesteydelser af et krav om industrisamarbejde, skal den udenlandske leverandør til Forsvaret indgå en betinget kontrakt om industrisamarbejde - også kaldet en ’Industrial Co-operation Contract’ (ICC) - med Erhvervsstyrelsen. Det skal de gøre, før de indgår en kontrakt med Forsvaret.

Forsvarets udbud 

Det fremgår af Forsvarets udbudsmateriale, om industrisamarbejde er et krav, og hvilke retningslinjer kravet er baseret på.

Alle udenlandske leverandører, som indgår i Forsvarets udbudsproces om en kontrakt, hvori der er krav om industrisamarbejde, skal selv kontakte Erhvervsstyrelsen for at indgå en betinget kontrakt om industrisamarbejde. Den betingede kontrakt om industrisamarbejde træder først i kraft, når den udenlandske leverandør har indgået en kontrakt med Forsvaret.

For de leverandører, der ikke vandt udbuddet, bortfalder de betingede kontrakter om industrisamarbejde, når Forsvaret indgår kontrakt med de valgte leverandører.

Udenlandske underleverandører omfattet af krav om industrisamarbejde

En udenlandsk underleverandør til en dansk hovedleverandør pålægges en forpligtelse til industrisamarbejde, hvis:

Den udenlandske underleverandør leverer forsvarsmateriel eller -tjenesteydelser, der samlet udgør minimum 50 mio. DKK som del af kontrakten, og 
Leverancen er en del af en anskaffelse af forsvarsmateriel eller -tjenesteydelser, hvori der er krav om industrisamarbejde.

Den danske hovedleverandør har oplysningspligt

Den danske hovedleverandør skal indgå en aftale om oplysningspligt med Erhvervsstyrelsen, hvis de planlægger at bruge en udenlandsk underleverandør i et udbud, hvori der er krav om industrisamarbejde. Det skal ske, inden den danske hovedleverandør indgår kontrakt med Forsvaret.

Erhvervsstyrelsen indgår herefter en kontrakt om industrisamarbejde (ICC) direkte med den udenlandske underleverandør.

Når udenlandske leverandører til Forsvaret indgår en kontrakt med Erhvervsstyrelsen om industrisamarbejde – også kaldet en Industrial Co-operation Contract (ICC) – skal de efterleve en række generelle krav, når de skal afvikle deres forpligtelse.

For alle kontrakter om industrisamarbejde indgået mellem Erhvervsstyrelsen og udenlandske leverandører gælder, at den konkrete afvikling af forpligtelse til industrisamarbejde skal:

1. Vedrøre forsvarsmateriel og/eller forsvarstjenesteydelser, og
2. falde inden for afviklingsområdet, som er defineret i kontraktens artikel 6. 

Erhvervsstyrelsen skal godkende, at afviklingen falder inden for kriterierne ovenfor.

Afviklingsområder for industrisamarbejde 

I forbindelse med den konkrete vurdering af behovet for en foranstaltning til understøttelse af en forsvarsindustriel effekt i Danmark udpeger Forsvarsministeriet områderne, inden for hvilke udvikling og opretholdelse af kompetencer i Danmark er nødvendigt. Det betyder, at såfremt der pålægges krav om industrisamarbejde, så skal den udenlandske leverandør afvikle sin forpligtelse inden for de udpegede afviklingsområder.

Afviklingsområdet vil fremgå af artikel 6 i kontrakten om industrisamarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og leverandøren samt af Forsvarets udbud og anskaffelsesmaterialer.

Den udenlandske leverandør kan begynde afviklingen, når kontrakten om industrisamarbejde er blevet aktiveret.

Afviklingen af forpligtelsen til industrisamarbejde kan finde sted gennem direkte køb hos danske virksomheder (1:1 køb) eller gennem udviklingsprojekter med danske virksomheder. Her kan du læse om de specifikke krav for de to måder at afvikle industrisamarbejde på: gennem 1:1 eller gennem udviklingsprojekter.

Afvikling af industrisamarbejde gennem 1:1 køb

Udenlandske leverandører kan afvikle deres forpligtelse til industrisamarbejde ved at købe produkter eller tjenesteydelser direkte fra danske forsvarsvirksomheder.

Når en udenlandsk leverandør køber et forsvarsprodukt eller en forsvarstjenesteydelse fra en dansk virksomhed, kan Erhvervsstyrelsen godkende, at leverandørens forpligtelse til industrisamarbejde reduceres 1:1 med det fakturerede beløb.

De direkte køb rapporteres årligt i Erhvervsstyrelsens skabelon til samme formål.

Erhvervsstyrelsen kontakter de udenlandske leverandører og danske virksomheder i forbindelse med godkendelsen af et direkte køb.

Afvikling af industrisamarbejde gennem udviklingsprojekter

Udenlandske leverandører til Forsvaret kan afvikle deres forpligtelse til industrisamarbejde gennem udviklingsprojekter med danske virksomheder.

En udenlandsk leverandør kan indgå i et udviklingsprojekt, hvor de fx bidrager med teknologi eller rådgivning til en dansk virksomhed. Herigennem kan de afvikle deres forpligtelse til industrisamarbejde.  

Ansøg om forhåndsgodkendelse af udviklingsprojekter

Erhvervsstyrelsen skal forhåndsgodkende udviklingsprojekter, før de sættes i gang. Til brug for vores forhåndsgodkendelse skal den udenlandske leverandør beskrive udviklingsprojektet i en særlig skabelon. Den danske virksomhed, der er med i projektet, skal godkende projektbeskrivelsen, før den sendes til os. 

Godkendelse af faktorer i udviklingsprojekter

Erhvervsstyrelsen kan godkende såkaldte ’faktorer’, når leverandøren bidrager med teknologi, software, kapital til udvikling og rådgivning m.v. til den danske virksomhed.

Faktorer kan godkendes, hvis vi vurderer, at det konkrete bidrag har større værdi for den danske virksomhed end et direkte salg af produkter eller tjenesteydelser til den udenlandske leverandør ville have. I sådanne tilfælde kan Erhvervsstyrelsen godkende, at leverandørens forpligtelse til industrisamarbejde reduceres med en faktor, der er højere end 1.

Faktorerne vurderes på grundlag af den type aktivitet, der er tale om. 

Følgesalg

I forbindelse med et udviklingsprojekt kan en dansk virksomhed have udviklet et nyt forsvarsprodukt eller en forsvarstjenesteydelse. Det salg virksomheden har af produktet eller ydelsen – også kaldet følgesalg - kan godkendes som afvikling af den udenlandske leverandørens forpligtelse til industrisamarbejde. Det gælder uanset, om produktet sælges til leverandøren eller til tredjeparter.

Formålet med at godkende følgesalg er at sikre en forankring af de nye kompetencer og kapaciteter, som den danske virksomhed opbygger gennem udviklingsprojektet.

Det er en betingelse, at salget alene vedrører det produkt eller den ydelse, der er udviklet gennem projektet. Under retningslinjerne fra 2021 kan følgesalgene accepteres op til 10 år efter udviklingsfasens afslutning. Industrisamarbejdsaftalens løbetid vil naturligt begrænse følgesalgsperiodens længde under projektet, såfremt denne er under 10 år. 

Milepælsbonus for følgesalg

Erhvervsstyrelsen kan godkende en milepælsbonus for følgesalg som en incitamentsordning for de udenlandske leverandører. Milepælsbonussen udløses, når et bestemt mål for følgesalg af produktet eller ydelsen i et udviklingsprojekt opnås indenfor en fastsat tidsramme.

Under retningslinjerne fra 2021 vil milepælsbonussen udgøre op til 100 % af værdien af følgesalgene fra den danske virksomhed til den udenlandske leverandør eller til tredjeparter. For udviklingsprojekter på kontrakter om industrisamarbejde, der er indgået under 2014-retningslinjerne, er milepælsbonussen 50% og følgesalget skal finde sted maksimalt 3 år efter afslutningen af udviklingsdelen af projektet. Både selve følgesalgets værdi og milepælsbonussen vil tælle som afvikling af industrisamarbejde og fratrækkes leverandørens forpligtelse.

Udviklingsprojekter konkurrencevurderes

Erhvervsstyrelsen laver konkurrencevurderinger af de udviklingsprojekter, der ansøges om under kontrakter for industrisamarbejde, som er indgået under 2021-retningslinjerne. Konkurrencevurderingerne er baseret på vores screeningmodel.

Konkurrencevurderingen foretages før udviklingsprojektet gennemføres og i relation til det konkrete projekt. Screeningen estimerer, hvorvidt et udviklingsprojekt, i og for sig selv, risikerer at skævvride konkurrencebetingelserne for den civile del af hele EU's indre marked. Dette vil medføre, at du som dansk virksomhed skal indrapportere yderligere oplysninger til Erhvervsstyrelsen, når der anmodes om forhåndsgodkendelse af udviklingsprojekter sammen med en udenlandsk leverandør:

• Civil/militær omsætningsandel
• Estimeret profitmargin i projektet
• Evt. civil produktportefølje
• Evt. omsætningsandel for udvalgte civile produkter
• Oplysningerne indrapporteres direkte til Erhvervsstyrelsen.

Værdiansættelse af teknologi fra en udenlandsk leverandør

For udviklingsprojekter, der er indgået under kontrakter om industrisamarbejde under 2021-retningslinjerne, bruger Erhvervsstyrelsen en fast metode til at værdiansætte teknologioverførsler baseret på gængs revisionspraksis: ’Relief from royalty’-metoden.

Relief from royalty er en beregningsmetode fra revisionsverdenen, som anvendes til at værdiansætte immaterielle aktiver som teknologier, brands, patenter, mv.

I forbindelse med industrisamarbejde tager metoden udgangspunkt i den konkrete værdi, som den danske virksomhed forventer at opnå i fremtidig omsætning som følge af den overførte teknologi. Relief from royalty-metoden værdiansætter teknologien til nutidsværdien af det beløb en virksomhed er rede til at betale som licens for brug af et aktiv (altså teknologien), som virksomheden ikke selv ejer. Metoden baseres på en diskonteringsmodel, hvor et kapitalafkastkrav samt en branchebaseret royalty-rate udgør de centrale komponenter. I fastsættelsen af niveauet for kapitalafkastkrav og royalty-rate har Erhvervsstyrelsen foretaget en vurdering, der afspejler de særlige forhold på markedet for forsvarsmateriel og den særlige karakter af en forpligtelse til industrisamarbejde.

Formålet med at anvende relief from royalty-metoden er at sikre en fair værdiansættelse af teknologioverførslerne under industrisamarbejde og der igennem også sikre den nødvendige forsvarsindustrielle effekt i Danmark. Metoden vil desuden sikre en effektiv og transparent sagsbehandling og større ligebehandling af de udenlandske leverandører.

Kontrakter om industrisamarbejde indgået før juli 2014

Erhvervsstyrelsen administrerer stadig enkelte kontrakter om industrisamarbejde, der er indgået før 1. juli 2014. Her gælder nogle særlige regler, som de udenlandske leverandører skal følge.

Erhvervsstyrelsen administrerer stadig enkelte kontrakter om industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret på regelsættet fra før 1. juli 2014. Kontrakterne om industrisamarbejde kaldes også ’Industrial Co-operation Contracts’ (ICC’ere).

Afviklingsområde for udviklingsprojekter

For en kontrakt om industrisamarbejde, der er indgået under de tidligere regler fra før juli 2014, fremgår afviklingsområdet for udviklingsprojekter af kontrakten om industrisamarbejde. Det afviklingsområde gælder uændret. 

'Faktorer' for afvikling af industrisamarbejde gennem udviklingsprojekter

En kontrakt om industrisamarbejde fra før juli 2014 specificerer ikke, hvilke såkaldte faktorer Erhvervsstyrelsen kan godkende, når en udenlandsk leverandør skal afvikle sin forpligtelse til industrisamarbejde. Derfor fastsættes faktorer på de gamle kontrakter efter de nu gældende retningslinjer. 

Indgåelse af nye bankingaftaler

I kontrakter om industrisamarbejde fra før juli 2014 er det muligt at indgå en femårig bankingaftale i overensstemmelse med artikel 4 i kontrakten, hvis forpligtelsen til industrisamarbejde er overopfyldt.

Aftaler om banking kan ikke indgås på kontrakter om industrisamarbejde under 2014 og 2021-retningslinjerne. Begrundelsen for det er, at industrisamarbejde skal være knyttet til varetagelsen af en konkret sikkerhedsinteresse, der er identificeret i forbindelse med hver enkelt konkret anskaffelse af forsvarsmateriel til Forsvaret.

Eksisterende aftaler om banking til brug for afvikling af nye forpligtelser til industrisamarbejde

En allerede indgået aftale om banking gælder uændret. Banking kan anvendes til afvikling af kommende forpligtelser til industrisamarbejde, indtil den pågældende aftale om banking udløber.

Indgåelse af swapaftaler

Der kan ikke indgås nye swapaftaler på kontrakter om industrisamarbejde under 2014- eller 2021-retningslinjerne. Industrisamarbejde skal nemlig være knyttet til varetagelsen af en konkret sikkerhedsinteresse identificeret i forbindelse med hver enkelt konkret anskaffelse af forsvarsmateriel til Forsvaret.

Opfylder en udenlandsk leverandør til Forsvaret ikke sin forpligtelse til industrisamarbejde i overensstemmelse med kontrakten, kan det føre til bod og blacklisting.

Bod i forbindelse med anskaffelseskontrakter

For anskaffelseskontrakter med Forsvaret fastsættes en milepæl for 50 % og 100 % afvikling af forpligtelsen til industrisamarbejde.

Hvis leverandøren ikke når at afvikle det påkrævede beløb inden milepælene, skal leverandøren betale en bod. Boden udgør 15% af differencen mellem det aktuelle afviklede beløb og det beløb som skulle have været afviklet ved milepælen.

Bod i forbindelse med rammeaftaler

Da Forsvaret løbende trækker på en rammeaftale i hele dens løbetid, kan der ikke fastsættes en milepæl for 50 % afvikling. Derfor knyttes boden i forbindelse med rammeaftaler til udløbet af rammeaftalen. Da Forsvaret kan trække på rammeaftalen helt frem til dens udløb, fastsættes boden tre år efter rammeaftalens udløb.

Boden beregnes som 20 % af det beløb, der mangler at blive afviklet 3 år efter rammeaftalens udløb.

Blacklisting af en udenlandsk leverandør

Hvis forpligtelsen til industrisamarbejde ikke opfyldes, kan Erhvervsstyrelsen blackliste den udenlandske leverandør i henhold til kontrakten om industrisamarbejde. Det betyder, at leverandøren ikke kan indgå nye kontrakter med Forsvaret.  

Hvis den udenlandske leverandør senere opfylder den udestående forpligtelse, kan Erhvervsstyrelsen fjerne blacklistingen af leverandøren. 

Industrisamarbejde er åbent for alle danske virksomheder, der ønsker at operere på det forsvarsindustrielle marked.

En dansk virksomhed defineres som en erhvervsdrivende virksomhed, der er registreret i Danmark. En virksomhed er erhvervsdrivende, hvis den har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Herudover skal virksomhedens aktiviteter under industrisamarbejdet i sin væsentlighed foregå i Danmark og industrisamarbejdet skal have til hensigt at opbygge eller opretholde forsvarsindustrielle kompetencer i Danmark.

De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) er erhvervsdrivende virksomheder og kan dermed indgå industrisamarbejde på lige fod med andre danske virksomheder

For alle typer samarbejde gælder det, at de generelle krav til industrisamarbejde skal være opfyldt. 

Samarbejdspartnere til industrisamarbejde

De udenlandske leverandører er selv ansvarlige for at finde danske virksomheder at samarbejde med. De kan dog blive understøttet af de relevante brancheorganisationer i Danmark:

Udviklingen i Ukraine er afgørende for dansk sikkerhed, hvorfor det vurderes nødvendigt at anvende industrisamarbejde til at understøtte integrationen af dansk og ukrainsk forsvarsindustri mhp. at kunne levere materiel og service til Ukraines væbnede styrker. Øget samarbejde mellem danske og ukrainske forsvarsindustrielle virksomheder vil styrke parterne gensidigt til gavn for begge landes væsentlige sikkerhedsinteresser.

Som følge af situationen i Ukraine kan Erhvervsstyrelsen derfor ekstraordinært godkende udviklingsaktiviteter i Ukraine. Dette kan bl.a. ske ved at en dansk virksomhed etablerer produktion og/eller service og vedligehold i Ukraine eller indgår i et joint-venture samarbejde med ukrainske virksomheder og/eller med en udenlandsk leverandør.

Udenlandske leverandører kan således, via industrisamarbejdsprojekter, understøtte danske virksomheders etablering i Ukraine gennem medfinansiering, rådgivning og viden om etablering i Ukraine, lokalt netværk, know-how m.m. Dette kan bidrage til at mindske den samlede risikoprofil for danske virksomheder, som ønsker at etablere sig i Ukraine.

For at kunne godkende en dansk virksomheds aktiviteter i Ukraine under industrisamarbejde vil de relevante retningslinjer være gældende. Herudover vil følgende forudsætninger være gældende:

• Projektet skal vedrøre en dansk virksomhed, der ønsker at etablere udvikling/produktion i Ukraine som en naturlig forlængelse af virksomhedens danske forretning. Således må projektet ikke henlægge danske forsvarsindustrielle kapaciteter til Ukraine, men skal udgøre en udvidelse af den samlede forretning.
• Såfremt projektet indebærer en joint venture-konstruktion mellem en dansk og en ukrainsk virksomhed, forudsættes den danske virksomhed som udgangspunkt at have bestemmende indflydelse i joint venture-konstruktionen.
• Projektet skal understøtte de ukrainske forsvarsmyndigheders efterspørgsel af forsvarsmateriel mhp. at sikre en relevant dansk støtte. I den forbindelse inddrages FMI’s ukrainekontor.

Danmark deltager i Joint Strike Fighter programmet om udvikling og anskaffelse af F-35 kampflyet. Regeringen har i den forbindelse nedsat industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA.

Inden for JSF-programmet blev der i 2007 indgået en aftale om, at industrien i de deltagende lande får mulighed for at deltage i udviklingen og produktionen af F-35 på vilkår om pris, kvalitet og levering. Dette kendes også som princippet om ’best value’ i JSF-programmet. De deltagende lande har ikke mulighed for at forpligte leverandøren til industrisamarbejde.

Beslutningen om at dispensere fra reglerne om industrisamarbejde blev truffet i 2007 på baggrund af et ønske fra industrien og var et ufravigeligt krav for, at Danmark - såvel som de andre partnerlande - kunne deltage i JSF-partnerskabets produktionsfase. Dispensationen var fra dansk side betinget af, at Danmark løbende ville modtage afrapporteringer om danske virksomheders inddragelse i JSF-partnerskabet.

Formål og deltagere i industripartnerskabet

Som led i den politiske aftale om anskaffelse af F-35 blev det aftalt at gøre en særlig indsats for danske virksomheders muligheder i JSF-programmet. Regeringen etablerede derfor i marts 2017 Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA.

Partnerskabet skal fokusere og styrke indsatsen over for Danmarks amerikanske partnere ifm. anskaffelsen af nye kampfly til Forsvaret.

Partnerskabet skal styrke danske virksomheders muligheder for at konkurrere om opgaver relateret til produktion, vedligehold m.m. af F-35 og åbne døre til anden højteknologisk eller forsvarsrelateret eksport til USA. Til det formål samordnes og fokuseres eksisterende kompetencer og viden inden for erhvervsfremme, eksportfremme, industrisamarbejde, forsvarsmateriel og JSF-samarbejdet ligesom nye målrettede indsatser søsættes.

Partnerskabet består af Erhvervsministeriet (formand), Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, DI og CenSec. En styregruppe på departementschefsniveau har ansvar for strategisk styring af partnerskabet, og en arbejdsgruppe på kontorchefsniveau har ansvar for fremdrift og implementering samt at sikre den løbende koordination og informationsudveksling i forhold til eksekvering af initiativer. Erhvervsstyrelsen varetager planlægning af møderne og mødeledelse af disse.

Industripartnerskabets arbejdsgruppe består af følgende:

Industripartnerskabet arbejder med indsatser over for danske og amerikanske virksomheder og amerikanske myndigheder.

Partnerskabet afgrænses til at understøtte danske virksomheders muligheder for at indgå som leverandør til det amerikanske forsvar og forsvarsmarked inden for opgaver knyttet til F-35 eller andre forsvarsrelaterede eller højteknologiske opgaver.

Målgruppen for partnerskabets arbejde er derfor danske virksomheder, der har potentiale til og ønsker at eksportere til amerikanske forsvarsvirksomheder og/eller US Department of Defense. Partnerskabet samarbejder aktivt med de amerikanske kommercielle hovedleverandører i JSF-programmet Lockheed Martin og Pratt & Whitney. Derudover arbejder partnerskabet med de amerikanske myndigheder og programsekretariatet for JSF.

Handlingsplanen blev offentliggjort i september 2022, og strukturerer Industripartnerskabets arbejde.

Industripartnerskabet monitorerer danske virksomheders deltagelse i selve JSF-programmet samt øvrig forsvarsindustriel og højteknologisk eksport til USA.

Tabellen nedenfor angiver de ordrestrømme, som monitoreres i regi af industripartnerskabet.

*) Danske virksomheders leverancer til produktionen af F-35 direkte til det amerikanske forsvar forekommer ikke, da danske virksomheder vil levere til LM, PW eller en af deres underleverandører.

Ansvaret for monitoreringen af de forskellige ordrestrømme er delt mellem partnerne i industripartnerskabet. En samlet opgørelse kan findes i Erhvervsstyrelsens årlige rapport til Folketinget.

Ordrestrøm 3 og 4

Lockheed Martin og Pratt & Whitney afleverer løbende oversigter til Erhvervsstyrelsen over, hvilke aktiviteter, der er foregået med danske virksomheder i relation til JSF-partnerskabet. På baggrund af disse oversigter kontakter Erhvervsstyrelsen en gang om året de relevante danske virksomheder for at få tallene verificeret.

I den seneste verifikationsøvelse pr. 31. december 2023 har de danske virksomheder verificeret et samlet beløb på 1.154 mio. USD fra Lockheed Martin og Pratt & Whitney.

Ca. 25% af ordrevolumen er placeret direkte af Lockheed Martin, mens ca. 1% er placeret af Pratt & Whitney. De resterende ca. 74% er ordrer fra Lockheed Martins underleverandører. Siden Danmark i 2002 tiltrådte udviklingsfasen har i alt 15 danske virksomheder modtaget JSF-ordrer fra Lockheed Martin, Pratt & Whitney og underleverandører.

Erhvervsstyrelsen kan ikke udlevere rapporterne fra Lockheed Martin og Pratt & Whitney. Baggrunden er, at rapporterne indeholder forretningsfølsomme oplysninger om virksomhederne, herunder fx oplysninger om konkrete kontraktordrer, kontraktværdier og forventede fremtidige kontrakter.

EU fokuserer på, hvordan samarbejde og vidensdeling kan styrkes på tværs af den europæiske forsvarsindustri og på tværs af traditionelle sektorskel, bl.a. gennem EU’s Forsvarsfond.

I maj 2021 blev EU’s Forsvarsfond vedtaget. Fondens formål er at skabe bedre betingelser for medlemslandenes samarbejde om forskning, udvikling og indkøb af forsvarsmateriel. Fonden har også til formål at sikre en åben, innovativ og konkurrencedygtig forsvarsindustri i Europa.

Forsvarsfonden udmønter ca. 8 mia. EUR over en 7-årig periode fra 2021-2027 igennem årlige arbejdsprogrammer. 

Den nyeste information om arbejdsprogrammer, ansøgningsfrister, mm. kan findes på Kommissionens hjemmeside.

Fordele ved dansk deltagelse i forsvarsfonden

Dansk deltagelse i forsvarsfonden skal styrke dansk forsvarsevne, øge dansk konkurrenceevne og sikre dansk hjemtag af EU-midler.

Danske virksomheder har med deres højtspecialiserede kompetencer gode forudsætninger for at indgå i udviklingssamarbejder under fonden. Derved kan de styrke deres integration i vigtige leverandørkæder i den europæiske forsvarsindustri.

Vores deltagelse i forsvarsfonden fremmer internationale samarbejder og understøtter, at innovative danske løsninger udstilles for det europæiske forsvarsmarked. Den danske deltagelse sikrer desuden essentiel viden om den teknologiske udvikling i EU hos dansk forsvarsindustri, forskningsinstitutionerne og Forsvaret.

Erhvervsstyrelsen og Forsvarsministeriet varetager danske industrielle interesser i EU-Kommissionens programkomité for forsvarsfonden og understøtter danske virksomheders deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter under forsvarsfonden. 

Hjælp til match-making med europæiske samarbejdspartnere

Forsvarsfondens midler kan kun tildeles konsortier, som inddrager grænseoverskridende deltagelse fra virksomheder og/eller forskningsinstitutioner. Et vigtigt element i ansøgningsprocessen er derfor at afdække samarbejdsmulighederne med andre europæiske aktører.

DI Forsvar og Sikkerhed er Danmarks nationale kontaktpunkt for EDF. Det nationale kontaktpunkt kan rådgive ansøgere og bistå med partnersøgningsaktiviteter.

Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) har lanceret en onlineplatform. Her kan virksomheder og forskningsinstitutioner hurtigt og omkostningsfrit søge efter potentielle samarbejdspartner til deres forsvarsrelaterede projekter. Du kan som dansk virksomhed og forskningsinstitution registrere dig på onlineplatformen - også selvom Danmark ikke er medlem af EDA.

Vilkår for små og mellemstore virksomheder

Forsvarsfonden indeholder en incitamentsordning for inklusion af små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Fonden fremmer nemlig grænseoverskridende SMV-deltagelse ved at give højere finansieringsrater og ved at prioritere projekter af konsortier, der inkluderer SMV’er.

Arbejdsprogrammet indeholder desuden en særskilt kategori, der er dedikeret til SMV’er.

Kommissionen har iværksat flere initiativer for at understøtte SMV’ers deltagelse i forsvarsfonden.

Europa-Kommissionens har udgivet en brugervejledning til definitionen af SMV’er. Europa-Kommissionen ser både på virksomhedens størrelse og adgang til omfattende supplerede ressourcer.

Desuden har Europa-Kommissionen har lavet et spørgeskema, hvor du kan finde ud af, hvorvidt din virksomhed er defineret som en SMV.