Vejledning til erklæringer

Overblik over vejledning til erklæringer og spørgsmål og svar om erklæringsstandarden.

  • Opdateret 25. august 2022

Lovgrundlag

Erhvervsstyrelsen har udstedt Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (Erklæringsbekendtgørelsen). Heri reguleres kravene til de erklæringer, som revisor skal afgive på erklæringsopgaver, der er omfattet af revisorloven.

Vejledning til erklæringsbekendtgørelsen

Erhvervsstyrelsen har desuden udstedt en vejledning som supplement til erklæringsbekendtgørelsen

Revisorerklæring for helligdagsåbent

Virk selvbetjening

Hvis en dagligvarebutik har en omsætning der ligger under omsætningsgrænsen, kan den holde åbent i helligdagene, hvis revisor har indsendt en revisorerklæring

Spørgsmål/Svar om erklæringsstandarden

Erhvervsstyrelsen har modtaget en række spørgsmål vedrørende erklæringsstandarden for små virksomheder.

Styrelsen gør opmærksom på, at de nedenstående svar er et udtryk for Erhvervsstyrelsens vejledende fortolkning af reglerne, men at spørgsmålenes endelige afgørelse henhører under domstolene

Beslutning om at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden skal træffes på en ordinær generalforsamling, når virksomheden går fra revision efter revisionsstandarderne til at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden (som det fremgår af lovbemærkningerne).

En virksomhed, der ”vokser” ind i revisionspligt er omfattet af den generelle bestemmelse, hvorefter virksomheden kan vælge at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden. Beslutning om udvidet gennemgang træffes på den ekstraordinære generalforsamling eller lignende, hvor der vælges revisor.

Tilsvarende gælder, at en nystiftet virksomhed, som ikke fravælger revision, fra starten kan beslutte at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden.

Skal den valgte revisor anmeldes til Erhvervsstyrelsen?

Ja. Anvendelse af erklæringsstandarden for virksomheder, der er underlagt kravet om lovpligtig revision, er et alternativ til revision efter de internationale standarder og revisor skal derfor som ved revision anmeldes til Erhvervsstyrelsen.

Skal den valgte revisor anmeldes til Erhvervsstyrelsen?

Nej. En virksomhed, der ikke er underlagt krav om lovpligtig revision, men som frivilligt anvender erklæringsstandarden, skal ikke registrere den anvendte revisor hos Erhvervsstyrelsen.

Kræver en beslutning om at opfylde revisionspligten ved at lade årsregnskabet gennemgå efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard en vedtægtsændring?

Udgangspunktet er, at beslutning om at opfylde revisionspligten ved at lade årsregnskabet gennemgå efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard, skal træffes på en ordinær generalforsamling. Beslutningen kræver i sig selv ikke en vedtægtsændring.

Der er ikke længere krav om, at et selskabs vedtægter skal indeholde oplysninger om revision. Hvis et selskab imidlertid har valgt at medtage bestemmelser om revision i vedtægterne, må det bero på en konkret vurdering af disse bestemmelser, om beslutning om at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden giver anledning til vedtægtsændring.

En generel bestemmelse i vedtægterne om, at ”årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor” kræver efter styrelsens opfattelse ikke en vedtægtsændring, da revisionen i henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt. kan udføres efter erklæringsstandarden.

Hvis vedtægterne imidlertid klart giver det indtryk, at revisionen af årsregnskabet sker efter revisionsstandarderne, vil det være nødvendigt med en vedtægtsændring, da vedtægterne i modsat fald vil være direkte misvisende.

Der er således tale om to forskellige produkter, hvor en erklæring efter erklæringsstandarden giver mindre sikkerhed end revision, uanset at små virksomheder kan vælge at lade revisionen udføre efter erklæringsstandarden.

Hvis det på den seneste generalforsamling er besluttet at lade årsregnskabet revidere efter erklæringsstandarden, kræver det da en ekstraordinær generalforsamling, hvis selskabets bank efterfølgende stiller krav om revision?

Det er styrelsens opfattelse, at en ledelse kan beslutte at lade en revision udføre, uanset at generalforsamlingen har truffet beslutning om at lade årsregnskabet gennemgå efter Erhvervsstyrelsens erklæringstandard.

Det er styrelsens opfattelse, at beslutning om revision kan træffes af ledelsen og ikke kræver en ekstraordinær generalforsamling.

Hvordan kan en virksomhed der går fra en regnskabsklasse C til en regnskabsklasse B, og som fortsat er underlagt lovpligtig revision, komme i gang med at anvende erklæringsstandarden?

Det er styrelsens opfattelse, at valg af udvidet gennemgang i denne situation kræver beslutning på en ordinær generalforsamling.

Kan erklæringsstandarden anvendes af virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregnskabslovens regnskabsklasse A og virksomheder i regnskabsklasse B, som ikke er underlagt lovpligtig revision?

Den nye erklæringsbekendtgørelse er ikke til hinder for at virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregnskabslovens regnskabsklasse A, samt virksomheder i regnskabsklasse B, som ikke er underlagt lovpligtig revision, kan anvende erklæringsstandarden.

Kan erklæringsstandarden anvendes af virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregnskabslovens regnskabsklasse B, men hvor der er krav om, at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og dermed krav om, at revisionen skal omfatte forvaltningsrevision?

Erklæringsbekendtgørelsen fastsætter de generelle regler for revisors afgivelse af erklæringer. Disse regler kan naturligvis afviges ved særlovgivning, der kan være til hinder for at anvende erklæringsstandarden, som det også fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget.

Reglerne om revision vil typisk fremgå af særlovgivningen i de tilfælde, hvor der er pålagt forvaltningsrevision. Det må i disse tilfælde derfor bero på særlovgivningen, hvad der er tilladt/muligt.

I henhold til erklæringsstandardens pkt. 34 skal revisor indhente udskrifter fra tingbog, personbog og bilbog pr. balancedagen, såfremt det er relevant, og derved, i det omfang udskrifternes informationer muliggør det, opnå supplerende bevis for aktiver og forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser mv. i årsregnskabet.

Udskrifterne fra tingbog mv. viser kun registrerede oplysninger pr. udskriftsdatoen. Det er dog muligt at se historiske oplysninger om adkomst i tingbogen. Revisor skal derfor sørge for at indhente oplysningerne fra tingbog, personbog og bilbog på balancedagen.

Der kan imidlertid forekomme situationer, hvor revisor ikke har indhentet udskrifter på balancedag, fx fordi revisor først er tiltrådt efter regnskabsårets udløb.

I sådanne situationer skal revisor hurtigst mulig indhente udskrifterne i henhold til standarden pkt. 34 og udfører andre handlinger efter pkt. 42, for at opnå bevis for aktiver og forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser mv. i årsregnskabet.

Kan revisor ikke ved sådanne andre handlinger opnå tilstrækkeligt og egnet bevis, skal revisor fastslå indvirkningen heraf på erklæringen i årsregnskabet.