Vejledning om Innovations- og iværksættertjekket

Mange virksomheder, der innoverer eller skaber nye forretningsmodeller, støder ind i regelbarrierer. Derfor er det vigtigt at nye erhvervsrettede regler er udarbejdet med virksomhedernes innovationsmuligheder og iværksætteri for øje. Reglerne søger at undgå unødige barrierer, så virksomhederne – også fremover – har gode muligheder for at udvikle og anvende nye teknologiske løsninger uden at gå på kompromis med formålet. Dette er afgørende for, at vi kan adressere de store samfundsudfordringer på eksempelvis klima-, miljø- og velfærdsområdet og styrke Danmarks eksport og konkurrenceevne.

Tjekket har til formål at vurdere om regelændringer påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier.

Alle erhvervsrettede lovforslag og udkast til bekendtgørelser, herunder regulering som implementerer EU-direktiver og følgeregulering til EU-forordninger mv. er relevante for tjekket. I forbindelse med forhandlinger af EU-retsakter mv. er tjekket ikke relevant. 

Denne vejledning indeholder retningslinjerne for tjekket til brug for fagministerierne, når de udarbejder nye eller ændrede love og bekendtgørelser.

Tjekket indgår som led i arbejdet med erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Når I, som ministerium, skal anvende Innovations- og Iværksættertjekket på erhvervsrettet regulering, er der en række krav og procedurer til tjekket.

Indledningsvist skal fagministeriet vurdere, om lovforslag eller bekendtgørelsesudkast er relevant for tjekket. Trin 1 er obligatorisk og skal udføres for alle erhvervsrettede lovforslag og bekendtgørelsesudkast.

Reguleringen er relevant for tjekket, hvis forslag til ny eller ændret regulering påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation. Hvis der kan svares ja hertil, skal reguleringen dernæst gennemgå trin 2-4 i tjekket.

Regulering påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, når regulering enten fremmer eller hæmmer virksomheders mulighed for innovation og iværksætteri. Reguleringen er relevant for tjekket, både hvis reguleringen enten direkte eller indirekte påvirker virksomheders muligheder for innovation og iværksætteri.

Vurderingen laves for både ny regulering og regulering, der ændrer i gældende bestemmelser. Det vil sige forslag til nye hovedlove og ændringslove samt udkast til nye bekendtgørelser og ændringsbekendtgørelser.

Lovforslag og bekendtgørelsesudkast, som implementerer EU-retsakter eller anden international regulering, er omfattet. Dette gælder også implementering af direktiver samt national følgelovgivning til forordninger mv.

EU-retsakter er ikke relevant regulering for tjekket. Derfor skal der ikke laves en vurdering og efterfølgende tjek af forslag til forordninger, direktiver, gennemførelsesretsakter, delegerede retsakter, mv. Tjekket er således kun relevant ved regulering som implementerer EU-direktiver og følgeregulering til EU-forordninger. 

Kravet om vurderingen kan undtagelsesvist fraviges. 

Hvis regelændringerne ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, angives dette til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med præhøringen.

For lovforslag indsætter fagministeriet vurderingen af, at reguleringen ikke er relevant i det obligatoriske punkt Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Her kan fx angives, at fagministeriet vurderer, at: 

”Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation”. 

Vurderingen skal fremgå både ved indmeldelse på lovprogrammet, præhøring af Erhvervsstyrelsen, offentlig høring og ved fremsættelsen for Folketinget.

For bekendtgørelsesudkast, som ikke er relevante for tjekket, fremsender fagministeriet vurderingen i en mail til Erhvervsstyrelsen på [email protected] i forbindelse med, at præhøringen sendes ud. Her kan fx angives, at fagministeriet vurderer, at:

”Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for bekendtgørelsesudkastet, fordi udkastet ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation”. 

Vurderingen skal ikke at fremgå af høringsbrevet eller som vedlagt bilag ved den offentlige høring, hvis fagministeriet i præhøringen hos Erhvervsstyrelsen har vurderet, at tjekket ikke er relevant for udkastet, og Erhvervsstyrelsen ikke har afgivet en udtalelse.

Nedenfor gives et overblik over processen for hhv. lovforslag og bekendtgørelsesudkast, herunder hvornår Erhvervsstyrelsen skal inddrages, samt hvilke bidrag fagministeriet skal udarbejde og fremsende.

Innovations- og Iværksættertjekket består af fire trin:

1. Fagministeriet foretager en vurdering af, om den erhvervsrettede regulering vil påvirke virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
2. Relevant regulering gennemgås af Erhvervsstyrelsen.
3. Erhvervsstyrelsen udarbejder en udtalelse.
4. Fagministeriet udarbejder en sammenfatning.

Nedenfor gives en dybdegående gennemgang af de ovenstående trin. 

Indsatsen omfatter erhvervsrettet regulering. Det vil sige, at fagministeriet laver en vurdering af lovforslag og bekendtgørelsesudkast, hvis primære formål er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, eller har andre formål, men som ikke desto mindre kan påvirke virksomhedernes vilkår. En privat dansk virksomhed defineres ved, at den producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. 

Vurderingen laves for både ny regulering og regulering, der ændrer i gældende bestemmelser. 

Lovforslag og bekendtgørelsesudkast, som implementerer EU-retsakter eller anden international regulering, er omfattet. Dette gælder også implementering af direktiver samt national følgelovgivning til forordninger, mv.

EU-retsakter er undtaget. Det vil sige, at der ikke skal laves en vurdering og efterfølgende tjek af forslag til forordninger, direktiver, gennemførelsesretsakter, delegerede retsakter, mv. 

Obligatorisk vurdering

I trin 1 skal fagministeriet indledningsvist vurdere, om lovforslag eller bekendtgørelsesudkast er relevant for tjekket. Trin 1 er obligatorisk og skal udføres for alle erhvervsrettede lovforslag og bekendtgørelsesudkast.

Reguleringen er relevant for tjekket, hvis forslag til ny eller ændret regulering påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation. Hvis der kan svares ja hertil, skal reguleringen dernæst gennemgå trin 2-4 i tjekket.

Regulering påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, når regulering enten fremmer eller hæmmer virksomheders mulighed for innovation og iværksætteri. Reguleringen er relevant for tjekket, både hvis reguleringen enten direkte eller indirekte påvirker virksomheders muligheder for innovation og iværksætteri.

Innovation defineres som ”implementering i virksomheden af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller service), proces, markedsføringsmetode eller organisering af  virksomheden” (OECD, 2005, “The Measurement of Scientific and Technological Activities: Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data: Oslo Manual, Third Edition” para. 146). 

Til vurderingen af om reguleringen påvirker iværksættere, betragtes en iværksætter i dette tjek, som en ny virksomhed, som har intention om innovation eller vækst (iværksættere og vækstiværksættere). Det skyldes, at iværksættere, og særligt vækstiværksættere, har potentiale til at skabe morgendagens nye arbejdspladser og bidrage til økonomisk vækst i samfundet. En iværksætter defineres som: ”en ny virksomhed, som i løbet af de første 2 år bliver reelt aktiv, hvilket svarer til et halvt årsværk (fuldtidsansat) eller indtjening svarende til et halvt årsværk i den relevante branche. En iværksætter er dermed en ung virksomhed, som har vækst i deres om-sætning og antallet af medarbejdere. En virksomhed kategoriseres som en vækstiværksætter, når virksomheden har et stort vækstpotentiale” (Erhvervsministeriet 2018. Analyse. Det danske økosystem for startups indenfor grøn energi- og miljøteknologi).

I tjekket defineres således vækstiværksætter som unge, hastigt voksende virksomheder der over 3 år vækster med minimum 10 % i positiv årlig omsætning. Der gives desuden en definition på en vækstiværksætter til brug for statistisk analyse i forbindelse AMVAB-målinger af regulering, som medfører væsentlige administrative konsekvenser

Beskrivelse af vurderingen

Det er det enkelte fagministeriums ansvar at udarbejde en retvisende og fyldestgørende vurdering og beskrivelse af, hvordan regelændringerne påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

For lovforslag udarbejdes vurderingen første gang i forbindelse med indmeldelse på lovprogrammet. Vurderingen fremgår igen ved præhøringen hos Erhvervsstyrelsen. For bekendtgørelsesudkast foretages vurderingen forud for præhøringen og sendes til [email protected]. Fagministeriets vurdering vil blive screenet af Erhvervsstyrelsen, som allerede i dag screener regeringens samlede lovprogram og præhøringer med henblik på vurdering og evt. kvantificering af administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsstyrelsen screener al ny eller ændret erhvervsrettet regulering men henblik på at sikre, at al relevant regulering bliver gennemgået. I eventuelle tvivlssager kan Erhvervsstyrelsen således udføre gennemgangen, selvom fagministeriet har angivet, at reguleringen ikke er relevant for tjekket. Som led heri bidrager fagministeriet med supplerende oplysninger, hvor det er relevant, jf. eksisterende praksis for vurderingen af administrative konsekvenser.

På baggrund af screeningen af lovprogram og præhøring og ud fra en væsentlighedsvurdering vil Erhvervsstyrelsens så tidligt som muligt indgå i en dialog med relevante ministerier om, hvordan den konkrete regulering kan udarbejdes således, at det bliver endnu mere innovations- og iværksættervenligt uden at gå på kompromis med reguleringens formål.

Som en del af vurderingen udfylder fagministeriet oplysningsskemaet, som kan rekvireres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Fagministeriet kan som led heri også beskrive egne initiativer, hvor de fx har understøttet virksomhedernes innovationsmuligheder, eller hvordan de har afbødet disproportionale byrder for iværksættere.

Erhvervsstyrelsen gennemgår ved fire tjekpunkter, om reglerne 1) er innovationsvenlige og teknologineutrale 2) er iværksættervenlige 3) fremmer sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier og 4) giver mulighed for forsøgsordninger, regulatoriske sandkasser, revisionsbestemmelser eller lignende. Det vil ikke være alle tjekpunkter, som er lige relevante for al regulering. Derfor kan resultatet af gennemgangen fx være positivt, hvis reguleringen er innovations- eller iværksættervenlig, selvom at reguleringen ikke indeholder en forsøgsordningen eller fremmer brugen af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, hvis disse ikke relevante eller fordelagtige for den konkrete regulering.

Tjekpunkt 1: Innovationsvenlig og teknologineutral

De juridiske rammevilkår for virksomheder er afgørende for at vi kan sikre gode forudsætninger for innovation. Derfor behandler tjekket, om regulering understætter innovation og udvikling af nye forretningsmodeller. Det kan f.eks. ske ved, at regulering opstiller gennemskuelige regulatoriske rammer for fremtiden, så virksomheder ved, hvordan de på længere sigt bør indrette sig og herved baner vej for innovation og udvikling af nye forretningsmodeller.

Innovationsvenlig regulering besår også i at skabe regulering, der er formålsbestemt og teknologineutral. Det skal være med til at sikre, at virksomheder så vidt som muligt har metodefrihed til at teste, udvikle og anvende forskellige nye teknologier, så længe formålet med reguleringen opnås. Herved søges at tilvejebringe de bedste forudsætninger for innovation og udvikling af nye forretningsmodeller.

Mange virksomheder, der innoverer eller skaber nye forretningsmodeller, støder ind i regelbarrierer. Det fører til, at virksomhederne bruger uforholdsmæssigt meget tid og ressourcer på at afklare, om deres forretnings-model eller produkt mv. er lovlig. For nogle virksomheder får det den konsekvens, at deres forretning ikke kan udvikles i Danmark. Såfremt der er tale om innovative løsninger og forretningsmodeller, der skaber værdi for både virksomhederne og samfundet, bør de nødvendige ændringer i reguleringen fremmes, så virksomhederne kan lykkes med deres forretning. Derfor gennemgår Erhvervsstyrelsen, om reguleringen skaber de nødvendige juridiske rammer for innovation og nye forretningsmodeller. Erhvervsstyrelsen tjekker, om den relevante regulering understøtter realisering af nye forretningsmodeller, samt om virksomhederne kan udnytte deres innovationsmuligheder og implementere nye eller væsentligt forbedrede produkter (varer eller services), processer, markedsføringsmetoder eller organisering af  virksomheden.

Erhvervsstyrelsen gennemgår, om reguleringen sætter innovationsvenlige rammer, der understøtter innovation og nye forretningsmodeller. Innovationsvenlige rammer kan fx være, at der sættes ambitiøse mål på lang sigt, som nødvendiggør, at virksomhederne bliver innovative for at kunne efterleve kravene i fremtiden. De langsigtede mål giver virksomhederne forudsigelige rammer, som understøtter innovation, fordi virksomhederne ved hvilke formål, de skal leve op til fremover.

Innovationsvenlige rammer kan også være, at reguleringen er formålsbestemt og teknologineutral, så der reguleres efter det ønskede formål. OECD anbefaler i tråd hermed, at der skal udvikles: 

more outcome-focused regulatory approaches to enable innovation to thrive by harnessing the opportunities offered by digital technologies and big data.

Formålet med tjekpunktet er at sikre, at virksomhederne så vidt muligt har metodefrihed til at teste, udvikle og anvende forskellige nye teknologier og innovation, så længe formålet med reguleringen opnås. Eksempelvis gør detaljerede proceskrav reguleringen mindre robust i et hastigt udviklende samfund, hvor nye teknologier, innovative løsninger og forretningsmodeller er i konstant udvikling. Under sådanne omstændigheder kan unødigt detaljerede regler indskrænke virksomhedernes metodefrihed og innovationsmuligheder. Derfor bør det så vidt muligt undgås, at der opstilles specifikke proceskrav til, hvordan man opnår en ønsket effekt eller mål, medmindre detaljerede krav er afgørende for at opnå lovens formål eller sikre væsentlige beskyttelseshensyn. Erhvervsstyrelsen gennemgår derfor, om reglerne er formuleret teknologineutralt og ud fra en formålsbetragtning.

Konkret kan det gennemgås, om der stilles krav til, at virksomhederne skal bruge specifikke teknologier for at kunne efterleve reglerne, eller om virksomhederne har frihed til at selv at vælge, hvilke teknologier og metoder de vil benytte inden for reguleringens rammer. Det gennemgås ligeledes, om der fremgår specifikke proces-krav i reguleringen, som ikke er nødvendige for at nå reguleringens formål eller beskyttelseshensyn. I stedet for at angive specifikke krav kan fagministeriet angive en ramme i form af minimumskrav, som virksomhederne skal leve op til. Dette giver plads til metodefrihed og mulighed for produktudvikling mv. Dette kendes fra offentlige udbud, hvor man efterspørger en problemstilling løst, men ikke angiver i udbudsmaterialet, hvordan den skal løses.

Teknologineutral og formålsbestemt regulering er en måde at understøtte virksomhedernes innovationsmulig-heder. Der kan dog være tilfælde, hvor reguleringen ikke er teknologineutral, men alligevel fremmer innovation ved at sætte klare rammer herfor. Det kan være, at væsentlige samfundshensyn taler for, at reguleringen har til formål at understøtte fremvæksten af en bestemt teknologi eller innovativ løsning.

Erhvervsstyrelsen kan også tjekke, om der indsamles data på baggrund af reguleringen, der kan stilles til rådighed til brug for virksomheder med henblik på at fremme virksomhedernes udvikling af nye datadrevne for-retningsmodeller. Det kan også gennemgås, om der er taget de nødvendige foranstaltninger for kommerciel anvendelse af data, herunder den nødvendige beskyttelse af personfølsomme oplysninger og tilgængelighed af data. Her er det afgørende, at fagministeriet tilvejebringer nødvendige muligheder for dette, herunder de nødvendige reguleringsmæssige rammer for databeskyttelse.

Tjekpunkt 2: Iværksættervenlig

Iværksætteri spiller en afgørende rolle i at fremme vækst og velstand i Danmark. Iværksættere har ofte fået en god idé, arbejdet hårdt og trodset risici for at udvikle deres idé til en forretning til glæde for dansk økonomi og samfundet som helhed. Alligevel belastes danske iværksættere ofte unødigt både ift. tid og økonomi. Det sker b.la. gennem uforholdsmæssigt store byrder ved efterlevelse af regulering.

Iværksættere belastes ofte mere af ny regulering end store etablerede virksomheder. Eksempelvis vil iværksættere i højere grad være nødsaget til at tilkøbe rådgivning for at kunne efterleve de mest komplekse krav. Samtidig udgør iværksætternes ihærdige indsats en samfundsmæssig fordel til gavn for både dansk økonomi og samfundet generelt. Derfor bør iværksætternes proces understøttes gennem tjekkets tilvejebringelse af klare regler. Reglerne skal bidrage til, at lovmæssige forhold efterleves nemt og effektivt, samt at forebygge unødvendige barrierer, så iværksætterne – også fremover – har gode muligheder for at udvikle og anvende nye teknologiske løsninger uden at gå på kompromis med formålet. 

OECD peger på, at små virksomheders manglende efterlevelse har lige så meget at gøre med deres evne til at efterleve, som med deres vilje til at efterleve reglerne (OECD (2000). Reducing the risk of policy failure – Strategies to improve compliance and regulatory effectiveness). Klare regler, som er til at forstå, er både iværksættervenlige og øger regelefterlevelsen. Det er således afgørende at have målgruppens størrelse, ressourcer og modenhed for øje, når der laves nye regler. OECD betragter desuden størrelsesrelaterede undtagelser som bedste praksis. EU-Kommissionen har sammenlignet virksomhedstypers omkostninger ved regelefterlevelse. Undersøgelsen viste, at når en stor virksomhed bruger én euro pr. ansat for at overholde et lovpligtig krav, vil en mikrovirksomhed med under 10 ansatte skulle bruge op til 10 euro (EU-Kommissionen (2007) Report of the expert group - Models to reduce the disproportionate regulatory burden on SMEs). Udfordringen gælder også for iværksættere. De belastes ofte mere af ny regulering end store og etablerede virksomheder, der allerede kender og efterlever de eksisterende regler og har flere ressourcer og etablerede processer. Det gør det alt andet lige nemmere for større virksomheder at efterleve nye regler. I en iværksættervirksom-hed er det ejeren og eventuelt et par ansatte, der står for efterlevelse af alle reglerne, og der må ofte tilkøbes rådgivning for at kunne leve op til de mest komplekse krav. Reguleringen kan derfor presse iværksættere unødvendigt både på tid og pengepung, hvis ikke reguleringen er iværksættervenlig og udarbejdet med iværksætteri for øje.

EU-Kommissionen identificerer størrelsesrelaterede indsatser som et af de mest effektive værktøjer til at øge regelefterlevelsen og reducere uforholdsmæssige byrder for små virksomheder og iværksættere (EU-Kommissionen (2007) "Models to reduce the disproportional regulatory burden on SMEs"). Der kan med fordel laves vejledninger og digitale tjenester, som er særligt målrettet små virksomheder og iværksættere. Desuden kan der indføres forenklede forpligtelser eller gives tidsmæssige undtagelser og fx gives små virksomheder en længere overgangsperiode. På baggrund heraf vil Erhvervsstyrelsen tjekke konsekvenserne for iværksættere i den udvalgte regulering. I sin udtalelse kan Erhvervsstyrelsen komme med anbefaleringer til, hvordan reguleringen kan gøres mere iværksættervenlig. 

Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder (AMVAB)

Erhvervsstyrelsen laver AMVAB-målinger af regulering, der medfører væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet på mere end 4 mio. kr., jf. AMVAB-vejledningen. 

AMVAB-målinger udarbejdes inden udkast til regulering sendes i offentlig høring. For regulering, som medfører væsentlige konsekvenser og er relevante for tjekket, vil Erhvervsstyrelsen på et kvantitativt grundlag vurdere, om reglerne medfører uforholdsmæssigt dyre administrative omkostninger for iværksættere i forhold til andre virksomheder. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes vurdere, om administrative lettelser er uforholdsmæssigt små for iværksættere. Konkret kan Erhvervsstyrelsen lave en segmenteret opgørelse af omkostningerne for henholdsvis iværksættere, vækstiværksættere og øvrige omfattede virksomheder. Dernæst sammenholdes omkostningsniveauet for henholdsvis iværksættere, vækstiværksættere og øvrige virksomheder for at skabe synlighed om konsekvensniveauet for iværksættere/vækstiværksættere. Datagrundlaget for AMVAB-målinger vil bero på Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase.  Hvis iværksættere eller vækstiværksættere ikke indgår i målingens population, fx fordi at det kun er store virksomheder med over 250 ansatte, som omfattes af reguleringen, så foretages der ikke en segmenteret måling for iværksættere og vækstiværksættere.

Følgende definitioner vil blive anvendt til segmenteringen mellem virksomhedstyper i AMVAB-målinger:

• En iværksætter er en ”ny virksomhed, som i løbet af de første 2 år bliver reelt aktiv, hvilket svarer til et halvt årsværk (fuldtidsansat) eller indtjening svarende til et halvt årsværk i den relevante branche”. 
• En vækstiværksætter defineres som ”en iværksætter, der over 3 år vækster med minimum 10 % i positiv årlig omsætning. En iværksætter har 5 år fra første leveår til at skabe en vækstperiode, der lever op til kravet om 10 % positiv årlig vækst 3 år i træk, hvorved det betegnes en vækstiværksætter. 

Tjekpunkt 3: Sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier

Sikkerhedsfremmende teknologier er en langsigtet strategi, som kan styrke den digitale sikkerhed. Ved brug af forskellige it-løsninger, kan sikkerhedsfremmende teknologier implementeres allerede tidligt i designfasen, eksempelvis gennem en to-trinsbekræftelse.

På samme måde bør den privatlivsfremmende teknologi indtænkes allerede i de tidlige faser af designet, for herigennem at kunne styrke data- og privatlivsbeskyttelse. Derfor undersøges det konkret, om reguleringen fremmer virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anvende sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det kan f.eks. være, at der fastsættes langsigtede krav i reguleringen, som kræver, at virksomhederne rent faktisk indarbejder sikkerheds- og privatlivsbeskyttelse tidligt i processen. Derfor gennemgås det også, om relevant regulering direkte pålægger virksomhederne krav vedrørende sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, eller om der efterlades et frirum til blot at anvende sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier hvor det er muligt og relevant. Hvor der stilles direkte krav til anvendelsen af teknologierne, bør kravene formuleres teknologineutralt og formålsbestemt, således at datasikkerheden og privat-livsbeskyttelsen sikres, men at der samtidig efterlades metodefrihed til efterlevelsen af reguleringen. 

Der gennemgås, om reguleringen fremmer brugen af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, hvis det er relevant for den pågældende regulering.

Sikkerhedsfremmende teknologier kan styrke den digitale sikkerhed i produkter og løsninger ved at gøre det sværere for udefrakommende at tvinge sig adgang til it-systemer. Sikkerhedsfremmende teknologier kan implementeres igennem Security-by-design (Sikkerhed gennem design), som er en designtilgang, hvor virksomheder indarbejder sikkerhedsfremmende teknologier allerede tidligt i designfasen. Dette kunne fx være en it-løsning, der som udgangspunkt udelukkende tillader, at brugere kan logge ind ved brug af multifaktorgodkendelse. Fx at en bruger kun kan logge ind på en computer, hvis det bekræftes via vedkommendes telefon.

Privatlivsfremmende teknologi har til hensigt at styrke data- og privatlivsbeskyttelse og bør ligeledes indtænkes tidligt i designfasen, hvilket kaldes privacy-by-design (Privatlivsbeskyttelse gennem design). Dette kunne fx være, at man udvikler en løsning eller produkt, som understøtter kravet i databeskyttelsesforordningen om, at der kun må indsamles nødvendige data. Fx at man kun indsamler fødselsmåned og ikke hele fødselsdatoen på ens kunder, fordi dette ikke nødvendigt.

For at dække både sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, tages der udgangspunkt i European Data Protection Boards (herefter EDPB) retningslinjer for databeskyttelsesforordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. I databeskyttelsesforordningens artikel 25 fastsættes forpligtigelserne til databeskyttelse gennem design i stk. 1 og forpligtelserne til databeskyttelse gennem standardindstillinger fastsættes i stk. 2. For nærmere herom henvises til Datatilsynet, som er den uafhængige tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med databeskyttelsesreglerne i Danmark.

Forpligtelserne i forordningens artikel 25 skal ses i sammenhæng med forordningens øvrige bestemmelser, i særdeleshed artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, artikel 32 om behandlingssikkerhed og artikel 35 om konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse.

Det følger af EDPBs retningslinjer, at principperne i forordningens artikel 5 skal iagttages for at opnå databeskyttelse gennem design og standardindstillinger. Retningslinjerne forklarer, hvad principperne går ud på og hvordan de kan opfyldes i relation til artikel 25. Implementeringen af principperne kan realiseres igennem en række tiltag og standardelementer, der er oplistet i vejledningen, som dog ikke er udtømmende eller bindende. Disse tiltag er konkrete og kan fx være at lave sikkerhedskopier, pseudonymisere data og foretage risikovurderinger for trusler mod informationssikkerheden.

Principperne i artikel 5 er gennemsigtighed, lovlighed, rimelighed, formålsbegrænsning, dataminimering, nøjagtighed, opbevaringsbegrænsning, integritet og fortrolighed og ansvarlighed.

Der gennemgås, om reguleringen fremmer virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det kan fx være, at der i relevant regulering fastsættes langsigtede krav, som fordrer, at virksomhederne indarbejder sikkerheds- og privatlivsbeskyttelse tidligt i designproces-sen. De langsigtede krav giver virksomhederne forudsigelige rammer, som fremmer brugen af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, fordi virksomhederne ved, hvilke krav de skal efterleve.

Det kan også være, om der stilles krav til, at virksomhederne skal bruge sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, hvor det er muligt og relevant. Konkret gennemgås det derfor, om nye regler direkte pålægger virksomheder krav vedrørende sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, og at kravene så vidt muligt formuleres teknologineutralt og formålsbestemt. Det vil sige, at det er sikring af bedre datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse, som reguleres, mens virksomheder får metodefrihed ift. hvordan og hvilke teknologier, der anvendes til at efterleve reguleringen. Der kan også gennemgås, om der er beskrevet konkrete sikkerheds- og privatlivsfremmende tiltag, såsom dataminimering eller to-faktorgodkendelse. Erhvervsstyrelsen gennemgår ydermere, om reguleringen medfører barrierer for virksomhedernes brug af sikkerheds- og privat-livsfremmende teknologier. 

Tjekpunkt 4: Forsøgsordninger og evaluering

Når nye teknologier og forretningsmodeller reguleres, kan det være vanskeligt at forudsige alle konsekvenser før reguleringen træder i kraft. Derfor kan der med fordel i visse sammenhænge indføres forsøgsordninger og regulatoriske sandkasser, der indenfor afgrænsede forhold kan være med til at afdække virkningerne af given regulering, før reguleringen vedtages bredt. Tjekpunktet har derfor til formål at vurdere, om reguleringen indeholder en forsøgsordning, regulatorisk sandkasse eller lign. Tjekpunktet har på samme måde til formål at vurdere, om given regulering har en sådan karakter, at der med fordel kan nedsættes en forsøgsordning eller regulatorisk sandkasse.

Formålet med forsøgsordninger og regulatoriske sandkasser er både at tilbyde målrettet vejledning til virksomhederne og at indsamle evidens for, hvad en ny forretningsmodel, teknologi eller innovativ løsning har af konsekvenser, inden disse eventuelt lovliggøres i større skala. En regulatorisk sandkasse er en afgrænset lovgivningsmæssig dispensation for visse virksomheder, der sætter dem i stand til at teste nye forretningsmodeller med reducerede lovkrav under tæt supervision og administration af den ansvarlige myndighed. Sandkasser indeholder derfor ofte mekanismer, der skal sikre overordnede regulatoriske mål, herunder forbrugerbeskyttelse (Attrey, A., M. Lesher and C. Lomax (2020), “The role of sandboxes in promoting flexibility and innovation in the digital age”, Going Digital Toolkit Policy Note).

Øget brug af forsøgsordninger og regulatoriske sandkasser kan fremme innovation og øge regelefterlevelsen, fordi ordningen giver virksomhederne rum til at eksperimentere inden for nærmere angivne rammer. Omvendt kan de også give et evidensbaseret grundlag for at udelukke fx forretningsmodeller, der af forskellige årsager viser sig ikke at være samfundsmæssigt ønskværdige. Erhvervsstyrelsen gennemgår, om reguleringen indeholder en forsøgsordning, regulatorisk sandkasse el.lign. Erhvervsstyrelsen kan også tjekke, om reguleringen har en sådan karakter, at der med fordel kan nedsættes en forsøgsordning eller regulatorisk sandkasse. Erhvervsstyrelsen kan også tjekke, hvordan tilladelser fra en foreslået forsøgsordning håndteres, når forsøgsordningen udløber.

Når nye teknologier og forretningsmodeller reguleres, kan det være vanskeligt at forudsige alle konsekvenser før reguleringen træder i kraft. Derfor er det særligt relevant at overveje, hvordan der følges op på reguleringens effekt. Det kan overvejes om formålet med reguleringen blev opnået og affødte reguleringen utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser. Til brug herfor kan bl.a. lovovervågning, revisionsbestemmelser og ud-løbsbestemmelser være nyttige værktøjer.

Formålet med lovovervågning er at styrke og systematisere vurderingen af, om målene med lovgivningen faktisk nås, og om forudsætningerne holder. Modellen for lovovervågning vil afhænge af det enkelte forslag og beskrives i lovforslagets bemærkninger. I relation til Folketinget indebærer lovovervågningen bl.a., at der afgives en redegørelse til Folketinget efter høring af bl.a. de myndigheder, organisationer mv., der var inddraget i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.

En revisionsbestemmelse  anvendes, når der er usikkerhed om konsekvenserne ved loven eller bekendtgørelsen. Her vil der være behov for at evaluere, om reguleringen skal justeres eller ændres i lyset af indhentede erfaringer og påviste effekter, efter reguleringen er trådt i kraft. Konkret gennemgår Erhvervsstyrelsen, om reguleringen indeholder en revisionsbestemmelse, eller om reguleringen påvirker virksomheder på et område præget af hastig teknologisk udvikling, eller hvor mulige innovationsbarrierer er vanskelige at fastslå, før reguleringen træder i kraft. Hvis reguleringen har en sådan karakter, kan det med fordel besluttes, at reguleringen skal evalueres efterfølgende.

På baggrund af resultatet af gennemgangen laver Erhvervsstyrelsen en udtalelse i præhøringssvaret. Indholdet af Erhvervsstyrelsens udtalelse vil blive tilpasset til reguleringens indhold, og udtalelsen vil kun berøre relevante dele af gennemgangen. Udtalelsen vil indeholde resultatet af gennemgangen samt eventuelle anbefalinger til, hvordan reguleringen kan gøres mere innovations- og iværksættervenlig. I de tilfælde hvor fagministerierne har fremført deres egne initiativer for at gøre reguleringen mere innovations- og iværksættervenlig, kan Erhvervsstyrelsens udtalelse også berøre disse.

Tjekkets trin 1 og 3 skal fremgå af en sammenfatning, som indsættes i lovforslaget i den udgave, der sendes i offentlig høring og fremsættes i Folketinget. Anbefalingerne fra Erhvervsstyrelsens udtalelse kan med fordel indarbejdes i fagministeriets videre arbejde med reguleringen frem mod den offentlige høring.

Hvis gennemgangen viser, at reguleringen samlet medfører væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, skal reguleringen godkendes af erhvervsministeren og den relevante fagminister, inden det sendes i offentlig høring. 

Resultat af gennemgangen

Erhvervsstyrelsens udtalelse vil altid indeholde resultatet af gennemgangen. Resultatet af gennemgangen vil afhænge af, om Erhvervsstyrelsens gennemgang af tjekpunkterne viser, at regulering samlet fremmer eller fører til væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation. Resultatet af gennemgangen er en samlet vurdering af reguleringens innovations- og iværksættervenlighed. Det samlede resultat vil afspejle de tjekpunkter, som er relevante for den konkrete regulering. Dvs. at hvis reguleringen ikke indeholder en forsøgsordning, fordi det ikke er muligt eller relevant at etablere en forsøgsordning i den konkrete regulering, vil tjekpunkt 4 ikke indgå gennemgangens samlede resultat. Se kapitel [4] for kriterier for, hvad der hhv. fremmer eller medfører barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for hvert af de fire tjekpunkter.

Hvis der er foretaget en segmenteret AMVAB-måling af de administrative konsekvenser for iværksættere, vækstiværksættere og andre virksomheder forud for den offentlige høring, vil Erhvervsstyrelsens udtalelse indeholde resultatet af AMVAB-målingen. 

Anbefalinger

Erhvervsstyrelsen kan udtale anbefalingerne til, hvordan fagministeriet kan lave reglerne mere innovations- og iværksættervenlige, hvor det er relevant. Udtalelserne kan bl.a. indeholde anbefalinger til ændring af lovteksten og regler, anbefalinger om interessentinddragelse eller øget dialog med de regulerede virksomheder. Ydermere kan Erhvervsstyrelsen anbefale, at fagministeriet bør evaluere regelændringerne, fx ved at indsætte lovovervågning eller en revisionsbestemmelse. Erhvervsstyrelsen kan også anbefale, at fagministeriet etablerer en forsøgsordning eller undersøger, hvorvidt sammenlignelige lande har oprettet forsøgsordninger eller regulatoriske sandkasser på området.

Nogle virksomheder foretrækker metodefrihed og teknologineutrale krav, mens andre virksomheder foretrækker mere specifikke retningslinjer, så virksomhederne ikke selv skal vurdere, hvordan de kan leve op til reglerne. Særligt teknologineutral og formålsbaseret regulering kan medføre, at nogle – særligt små virksomheder – får vanskeligere ved at vurdere, hvornår de tilstrækkeligt efterlever reguleringen. Det er derfor Erhvervsstyrelsens erfaring, at virksomhederne har forskellige opfattelser af, hvad der er byrdefuld regulering. Derfor kan Erhvervsstyrelsen anbefale, at fagministeriet udarbejder en vejledning til virksomheder, som har svært ved at efterleve teknologineutral regulering.

Erhvervsstyrelsen kan også anbefale, at der igangsættes iværksættervenlige tiltag. I boksen listes en række eksempler på tiltag. 

Erhvervsstyrelsen kan også anbefale konkrete tiltag til at fremme brugen af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier.

Sammenfatning for regulering, som er relevant for tjekket

Når Erhvervsstyrelsen har lavet en gennemgang af relevant regulering og afgivet en udtalelse, skal fagministeriet lave en sammenfatning af tjekkets trin 1 og 3. I sammenfatningen angives:

• Fagministeriets vurdering af, om reguleringen er relevant for tjekket. 
• En gennemgang af, om reguleringen samlet set fremmer eller opstiller barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier eller innovation på baggrund af de tjekpunkter, der er relevante for den pågældende regulering. Gennemgangen skal afspejle de tjekpunkter, Erhvervsstyrelsen har udtalt sig om i trin 3.

Fagministerieret kan vælge at benytte Erhvervsstyrelsens forslag til resumé, som vil fremgå af høringssvaret.

Fagministeriet kan desuden vælge at supplere sammenfatningen uddybende bemærkninger. Fagministeriet kan fx beskrive, hvorfor reguleringen er teknologineutral, hvordan brugen af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier er blevet fremmet, eller andre tiltag der er igangsat for at fremme brugen af nye teknologier i virksomheder og iværksættervirksomheder. I regulering, som etablerer en forsøgsordning, lovovervågning eller en evaluering, kan fagministeriet beskrive, hvordan man vil implementere forsøgsordningen eller gennemføre lovovervågningen eller evalueringen. Fagministeriet kan også angive andre supplerende bemærkninger om, hvorfor reguleringen er innovations- og iværksættervenlig.

I lovforslag, der indeholder erhvervsrettet regulering, og som er relevant for tjekket, skal sammenfatningen fremgå af det obligatoriske punkt om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Sammenfatningen skal fremgå af den udgave af lovforslaget, der sendes i offentlig høring og fremsættes i Folketinget.

Ved bekendtgørelsesudkastet, der indeholder erhvervsrettet regulering, og som er relevant for tjekket, skal sammenfatningen fremgå ved den offentlige høring enten i høringsbrevet eller i et separat bilag.

Erhvervsrettet regulering, som ikke er relevant for tjekket

a) Lovforslag

Hvis fagministeriet har vurderet, at et erhvervsrettet lovforslag ikke relevant, fordi det ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, og Erhvervsstyrelsen ikke har udført en gennemgang], skal vurderingen i trin 1 fremgå af det obligatoriske punkt om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Her kan fx angives, at fagministeriet vurderer, at 

”Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation”. 

Dette skal fremgå af lovforslaget både ved præhøring af Erhvervsstyrelsen, offentlig høring og ved fremsættelsen for Folketinget. 

b) Bekendtgørelsesudkast

For bekendtgørelsesudkast, som ikke er relevante for tjekket, fremsender fagministeriet vurderingen i trin 1 i en mail til Erhvervsstyrelsen på [email protected], samtidigt med at præhøringen sendes til Erhvervsstyrelsen. Her kan fx angives, at fagministeriet vurderer, at ”Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for bekendtgørelsesudkastet, fordi udkastet ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation”. Vurderingen skal ikke fremgå af høringsbrevet eller som vedlagt bilag ved den offentlige høring, hvis fagministeriet i præhøringen har vurderet, at tjekket ikke er relevant for udkastet, og Erhvervsstyrelsen ikke har afgivet en udtalelse.

Erhvervsrettet regulering skal sendes i præhøring i Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering på [email protected], så vidt muligt 6 uger før offentlig høring. Konkret fremsendes lovforslaget eller bekendtgørelses-udkastet, samt fagministeriets beskrivelse og vurdering af, om reguleringen er relevant. Hvis Erhvervsstyrelsens samlede Innovations- og Iværksættertjek viser, at et lovforslag eller bekendtgørelsesudkast samlet medfører væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, skal reguleringen godkendes af erhvervsministeren og den relevante fagminister, før den kan sendes i offentlig høring. Erhvervsstyrelsen vedligeholder og udvikler relevant vejledningsmateriale til at lave innovations- og iværksættervenlig regulering samt vejleder fagministerierne herom.

Godkendelse af regulering, som medfører barrierer for virksomheders muligheder for innovation og iværksætteri

Hvis Erhvervsstyrelsens gennemgang af tjekpunkterne viser, at reguleringen samlet medfører væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, skal reguleringen godkendes af erhvervsministeren og den relevante fagminister, før den kan sendes i offentlig høring.

Som det fremgår af Vejledning om Erhvervsøkonomiske Konsekvensvurderinger, skal lovforslag og bekendtgørelsesudkast, som medfører væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, forelægges regeringens økonomiudvalg. Væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser defineres ved, at de forventede administrative konsekvenser overstiger 4 mio. kr., eller de forventede øvrige efterlevelsesomkostninger overstiger 10 mio. kr. Bagatelgrænserne gælder både løbende omkostninger og omstillingsomkostninger. Hvis reguleringen både medfører væsentlige byrder, og medfører væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, kan godkendelsen af innovations- og iværksætterbarrierer og væsentlige byrde med fordel godkendes i en samlet ØU-sag.

Særligt for AMVAB-målinger

Konsekvenser ved regulering, som medfører væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet, bliver kvantificeret i en AMVAB-måling. Hvis reguleringen også er relevant for tjekket, vil tjekket som udgangspunktet også indgå i AMVAB-målinger. I AMVAB-målingerne vil konsekvenser for iværksættere/vækstiværksættere blive særskilt opgjort med henblik på at vurdere, hvorvidt de pålægges uforholdsmæssigt konsekvenser.

Undtagelsesmuligheder for Innovations- og Iværksættertjekket

Kravet om kvantificering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan undtagelsesvist fraviges, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger afsnit 4.6. De samme undtagelsesmuligheder gælder for tjekket. I tråd hermed stilles der ikke krav om, at der laves et tjek i følgende tilfælde:

• På grund af reguleringens særligt hastende karakter, fx finansloven, hvor det ikke er muligt at overholde kravene til gennemførslen af tjekket, herunder tidsfrister. Det samme gælder regulering på baggrund af nødstilfælde som lukning af skattehuller, udbrud af husdyrsygdomme mv. I disse tilfælde orienteres Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt på [email protected] inden reguleringen sendes i offentlig høring. Tjekket bør gennemføres efterfølgende.
• Hvis datamæssige hensyn ikke tillader det. I disse tilfælde redegøres der for den forventede relevans for tjekket, samt hvorfor det ikke er vurderet muligt at gennemføre tjekket. I disse tilfælde kontaktes Erhvervsstyrelsen ligeledes på [email protected], inden reguleringen sendes i offentlig høring.

Ministerier som er ansvarlige for lovforslag, bekendtgørelser eller politiske aftaler skal vurdere Innovations- og Iværksættertjekket på al ny erhvervsrettet lovgivning og sende vurderingen til screening i Erhvervsstyrelsen.

Fagministeriet foretager Innovations- og iværksættertjekket efter anvisningerne i Erhvervsstyrelsens vejledning, og sender det til screening i Erhvervsstyrelsen så vidt muligt seks uger før den offentlige høring. Som led i vurderingen udfyldes et oplysningsskema.

Erhvervsstyrelsen screener fagministeriets vurdering. Hvis lovforslaget eller bekendtgørelsen er relevant for tjekket, gennemgår Erhvervsstyrelsen udkastet og sender en udtalelse til fagministeriet i præhøringssvaret sammen med vurderingen af de administrative konsekvenser.

I lovforslag, der indeholder erhvervsrettet regulering, skal det fremgå af det obligatoriske punkt om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i lovforslagets almindelige bemærkninger, om lovforslaget vurderes at være relevant for tjekket.

Alle udkast til erhvervsrettede lovforslag skal så vidt muligt seks uger før den offentlige høring sendes til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering jf. Lovkvalitetsvejledningen. Et udfyldt oplysningsskema samt overholdelse af seks ugers fristen, er afgørende for at kunne imødekomme forventningen om, at foretage vurderingen af Innovations- og Iværksættertjekket på et veloplyst grundlag. 

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en række eksempler på eksisterende regulering, der illustrerer efterlevelsen af principperne for erhvervsrettet regulering.