Vejledning om Baggrundsnotat om den regnskabsmæssige behandling af renteswaps i henhold til årsregnskabsloven

Det fremgår af årsregnskabslovens § 36, stk. 1, at aktiver og forpligtelser på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Det fremgår videre af årsregnskabslovens § 37, stk. 1, at aktiver og forpligtelser, som er afledte finansielle instrumenter, løbende reguleres til dagsværdi.

Årsregnskabsloven indeholder følgende definition af dagsværdi:

”Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.”

Årsregnskabsloven er en rammelov, og det fremgår blandt andet af lovbemærkningerne til ændringen af årsregnskabslovens § 11 i 2015, at IFRS i stor udstrækning er egnet til udfyldning af lovens bestemmelser. Det er herunder nævnt i lovbemærkningerne til årsregnskabslovens § 38, at IFRS 13 anses for egnet til at udfylde lovens rammer i § 37, stk. 1, vedrørende beregning af dagsværdi.

I 2018 blev § 37, stk. 1, 3 pkt., også ændret. Her fremgår det af bemærkningerne, at ændringen skulle sikre overensstemmelse mellem kravene i § 37, stk. 1, 3. pkt., og IFRS 13.

Lovens ordlyd i definitionen af dagsværdi er dog fortsat baseret på IAS 39. Det er imidlertid styrelsens vurdering, at der i praksis sjældent vil være en væsentlig forskel på dagsværdiberegninger foretaget efter principperne i henholdsvis IFRS 13 og i IAS 39, jf. nærmere i sidste afsnit nedenfor.

IFRS 13 definerer dagsværdi således:

”Prisen, der kunne opnås ved at sælge et aktiv eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.”

Det er i IFRS 13, afsnit 22, videre anført, at en virksomhed skal måle dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse ved at anvende de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, idet det forudsættes, at markedsdeltageren handler i bedste økonomiske interesse.

IFRS 13 indførte et dagsværdihierarki, som benyttes, når et aktiv eller en forpligtelse skal måles til dagsværdi.

• Hvis der findes officielle priser (niveau 1) eksempelvis børskurser for det specifikke aktiv eller forpligtelse, så skal disse priser som udgangspunkt benyttes uden justeringer
• Hvis der ikke findes officielle priser for det specifikke aktiv eller forpligtelse, så skal det undersøges, om der findes observerbare priser for lignende aktiver/forpligtelser (niveau 2)
• Hvis der ikke findes observerbare priser for lignende aktiver/forpligtelser, så skal dagsværdien opgøres på baggrund af en anerkendt værdiansættelsesmetode, hvori de benyttede forudsætninger ikke kan observeres i markedet (niveau 3)

Virksomheder vil ikke kunne finde officielle noteringer for de renteswaps, som de har indgået. Afhængig af referencerente og løbetiden for den ind-gåede renteswap kan offentliggørelse af rentekurver med jævne mellemrum gøre, at disse forudsætninger/input kan placeres på niveau 2 i dagsværdihierarkiet, jf. IFRS 13, afsnit 82 og B35. Nogle gange vil størstedelen af de forudsætninger, som indgår i værdiansættelsen af en renteswap, dog være baseret på ikke observerbare forudsætninger eller så store justeringer til observerbare input, at dagsværdimålingen må placeres på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, jf. IFRS 13, afsnit 73.

Særligt for forpligtelser oplyses det i IFRS 13, afsnit 37, at når en officiel pris for overdragelsen af en identisk eller en lignende forpligtelse ikke er tilgængelig, og den identiske post besiddes af en anden part som et aktiv, skal virksomheden måle forpligtelsens dagsværdi fra en markedsdeltagers perspektiv, der besidder den identiske post som et aktiv på målingstidspunktet.

Dermed sikres det, at dagsværdien af en forpligtelse ikke opgøres på grundlag af de rent kontraktlige forhold, som debitor skal indfri forpligtelsen i overensstemmelse med, men at det væsentlige er, hvilket beløb kreditor vil være villig til at overdrage sit tilgodehavende for.

Når en forpligtelse måles til dagsværdi, så skal dagsværdien afspejle virkningen af risikoen for manglende opfyldelse, jf. IFRS 13, afsnit 42. Risiko for manglende overholdelse omfatter blandt andet en virksomheds egen kreditrisiko.

Når der korrigeres for en virksomheds egen kreditrisiko, så skal der tages hensyn til, om virksomheden har stillet sikkerhed for forpligtelsen, jf. IFRS 13, afsnit 44. Hvis virksomheden har stillet pant til sikkerhed for en forpligtelse, som er opstået på grund af, at virksomheden har indgået en renteswap, så er det kun, hvis dette pant ikke yder tilstrækkelig sikkerhed til långiver, at virksomheden skal inddrage sin egen kreditrisiko i dagsværdiopgørelsen af renteswappen. Modsat hvis tredjemand har garanteret for renteswappen, så kan en sådan garanti dog ikke medføre, at virksomheden undlader at justere dagsværdien af renteswappen for sin egen kreditrisiko.

IFRS 13 udfylder som nævnt ovenfor årsregnskabslovens rammer for måling af renteswaps. Nedenfor følger nogle betragtninger i forhold til årsregnskabslovens mere specifikke krav.

Da der ikke findes noterede priser såsom børskurser m.v. for renteswaps, skal dagsværdien opgøres via en almindelig accepteret værdiansættelsesmodel, jf. årsregnskabslovens § 37, stk. 1, 4. pkt. Det er styrelsens opfattelse, at dagsværdien af renteswaps normalt beregnes ved at skønne over de fremtidige rentebetalinger/rentegodtgørelser i aftalens løbetid baseret på rentekurver.

Foreligger der observationer af den benyttede swaprente med jævne mellemrum i hele aftalens løbetid, så vil værdiansættelsen af renteswappen være mere pålidelig. Der vil dog stadigvæk skulle foretages en vurdering af, om beregningen skal justeres for virksomhedens egen kreditrisiko, hvis ikke virksomheden har stillet sikkerhed for gælden som følge af den negative renteswap.

Som udgangspunkt skal der også foretages en justering som følge af risikoen for, at modparten ikke kan betale, hvis renteswappen udgør et aktiv for virksomheden. Er renteswappen indgået med et velkonsolideret pengeinstitut, vil en sådan justering efter styrelsens vurdering normalt ikke være væsentlig.

I forhold til krav om oplysninger, er renteswaps i det mindste omfattet af tre centrale oplysningskrav:

• Oplysning om metode til beregning af dagsværdi, jf. årsregnskabslovens § 53, stk. 2, nr. 1, litra a
• Oplysning om anvendte skøn, jf. årsregnskabslovens § 58 a, stk. 2
• Oplysning om risici, jf. årsregnskabslovens § 58 b, stk. 1

Årsregnskabslovens § 53, stk. 2, nr. 1, litra a, forudsætter, at virksomheden oplyser, at renteswaps måles til dagsværdi og hvilken metode, som anvendes for at beregne dagsværdien.

I henhold til årsregnskabslovens § 58 a, stk. 2, skal virksomheder oplyse om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen af dagsværdien, når dagsværdien ikke er opgjort på grundlag af observationer på et aktivt marked. Jo færre af de benyttede forudsætninger i dagsværdiberegningen, der kan observeres i markedet, jo mere usikkerhed vil der være tilknyttet dagsværdimålingen af renteswappen. Ved en væsentlig justering for fx egen kreditrisiko vil målingen efter styrelsens vurdering som hovedregel skulle placeres på niveau 3 i dagsværdihierarkiet.

Den anvendte rentekurve kan være en central forudsætning, der skal oplyses om. Hvis virksomhedens egen kreditrisiko er væsentlig for dagsværdien af renteswappen, skal der også oplyses konkret herom, som en del af de centrale forudsætninger.

Endvidere skal virksomheder i henhold til årsregnskabslovens § 58 b, stk. 1, oplyse om omfanget og karakteren af renteswapaftaler samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme.

En renteswapaftale kan være væsentlig for virksomheden, selvom dagsværdien ikke umiddelbart er væsentlig, hvis fremtidige udsving i værdien kan påvirke virksomheden væsentligt. Virksomheden vil da skulle redegøre for aftalens vilkår, jf. årsregnskabslovens § 58 b. Årsagen er, at der ikke alene skal redegøres for de aktuelle værdier, men også for den risiko der er for, at værdierne kan ændres væsentligt. Et væsentligt element i denne vurdering er beløbsstørrelsen, som dækkes af renteswappen og løbetiden.

I tillæg til ovennævnte oplysningskrav stiller årsregnskabslovens krav om, at virksomheder i regnskabsklasse B skal:

• Medtage en oversigt, som viser bevægelser i dagsværdireserven, jf. årsregnskabslovens § 55 a
• Oplyse om den del af gælden, som forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. årsregnskabslovens §§ 63 og 92
• Redegøre for væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, jf. årsregnskabslovens § 76 a

Herudover skal virksomheder i regnskabsklasse C og D:

• Beskrive eventuelt usikkerhed ved indregning og måling, jf. årsregnskabslovens § 99, stk. 1
• Beskrive virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, jf. årsregnskabslovens § 99, stk. 2

Er dagsværdien væsentlig for regnskabet, så skal den indregnes, og der skal gives de krævede oplysninger efter årsregnskabsloven, jf. ovenfor. Dagsværdien af en renteswap er et skøn. Skønnet skal udarbejdes efter virksomhedens bedste overbevisning (herunder baseret på markedsmæssige observationer og generel praksis for måling af renteswaps), og skønnet skal kunne dokumenteres. Da der som regel vil indgå konkrete vurderinger, så kan der ikke fastlægges en entydig korrekt dagsværdi. Virksomheden har derfor et vist spillerum med hensyn til at fastlægge dagsværdien. Skønnet skal dog udøves så neutralt som muligt, så ledelsen må ikke bevidst påvirke dagsværdien i den ene eller anden retning.

Det er ledelsen, som er ansvarlig for, at årsregnskabet er retvisende, hvorfor det også er ledelsen, som skal vurdere nødvendigheden af at indhente ekspertbistand vedrørende de regnskabsmæssige forhold. Det er ikke et krav, at virksomheden altid skal konsultere eksperter i værdiansættelse af renteswaps ved aflæggelse af regnskabet, ligesom der eksempelvis heller ikke kræves valuarvurderinger vedrørende beregningen af dagsværdien af investeringsejendomme. Det er dog en forudsætning, at virksomheden har et grundlæggende kendskab til, hvorledes dagsværdien af virksomhedens renteswap beregnes, hvilket kræver indsigt i den konkrete aftale og indsigt i metoder for beregning af dagsværdi af renteswaps.

Modtager virksomheden en opgørelse af nutidsværdien af renteswappens kontraktuelle pengestrømme fra sin bankforbindelse, kan virksomheden ikke ukritisk lægge denne værdi til grund for at være udtryk for dagsværdien. Kan virksomheden få oplyst de forudsætninger, som banken har benyttet, så kan virksomheden forholde sig til disse forudsætninger, og eventuelt bruge bankens opgørelse som udgangspunkt for dagsværdiberegningen.

Som det fremgår ovenfor, så er definitionen af dagsværdi i henhold til årsregnskabsloven ikke præcis den samme, som benyttes i IFRS 13. Definitionen i årsregnskabslovens lægger sig derimod mere op af den tidligere definition i IAS 39.

IAS 39 definerede dagsværdi således:

”Dagsværdi er det beløb, et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfris til, ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter."

Det har været anført, at IFRS 13 ikke skal benyttes til fortolkning af årsregnskabslovens bestemmelser vedrørende dagsværdi, men at IAS 39 i stedet for kan benyttes. Det er dog som nævnt ovenfor styrelsens vurdering, at IFRS 13 skal benyttes som fortolkningsgrundlag til årsregnskabslovens bestemmelser vedrørende opgørelsen af dagsværdier, hvilket også fremgår af lovbemærkningerne.

Det er dog styrelsens vurdering, at IFRS 13 ikke i sig selv har medført ændringer i metoderne for måling af dagsværdien af renteswaps. Der henvises til, at IAS 39 også krævede, at virksomheder tog hensyn til deres egen kreditrisiko ved opgørelse af dagsværdier på forpligtelser. Dette har IASB anført i IAS 39, afsnit BC87-BC92. Beregninger af dagsværdier for aktiver og forpligtelser vil dog udvikle sig i takt med, at metoderne herfor bliver mere avancerede. Dette vil efter styrelsens vurdering ske, selvom definitionen af dagsværdi ikke ændres.

Det forhold, at definitionen omtaler, at dagsværdien for en forpligtelse er det beløb, hvormed forpligtelsen kan indfris, skal efter styrelsens vurdering ikke forstås som det beløb, hvormed debitor har kontraktlig ret til at indfri forpligtelsen, men snarere som det beløb, hvormed kreditor vil være villig til at sælge sit tilgodehavende til en uafhængig tredjemand (og ved forhandling vil være villig til at lade debitor indfri forpligtelsen til).

Derved bliver dagsværdien af forpligtelsen opgjort under hensyntagen til egen kreditrisiko, som omtalt i IAS 39, afsnit BC87-BC92.

Styrelsen bemærker også, at det fremgår af IFRS 13, BC93, at der i praksis har været forskel på, om virksomheder opgjorde dagsværdi inklusive justering for deres egen kreditrisiko. Med IFRS 13 har IASB tydeliggjort, at dagsværdien af forpligtelser indeholder en vurdering af egen kreditrisiko. Da IASB vælger at bruge ordet "tydeliggøre" (clarify), støtter det efter styrelsens vurdering, at IAS 39 efter IASB’s opfattelse tillige krævede justering for egen kreditrisiko, selvom det i praksis ikke skete i alle tilfælde.