Behandlingen af renteswaps i årsregnskabet (Notat)

Der har i dagspressen været omtalt en usikkerhed om, hvorledes dagsværdien af renteswaps skal opgøres til brug for årsrapporter, som aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Der har endvidere været stillet spørgsmål fra Folketinget til Erhvervsministeren herom. Med udgangspunkt i ministerens svar på de stillede spørgsmål redegøres der her for gældende ret på området, dvs. hvorledes styrelsen vurderer, at en renteswap skal behandles efter årsregnskabsloven. Den endelige afgørelse henhører under domstolene.

Renteswaps indgås som regel af virksomheder, der ønsker at skabe forudsigelighed om deres fremtidige rentebetalinger. Via en renteswap kan et lån med en variabel forrentning reelt 'omlægges' til et lån med en fast rente, uden at låntager behøver at indfri restgælden på det gamle lån og optage et nyt lån.

Dette gøres ved at indgå en aftale med en modpart om, at modparten afregner renten på det variabelt forrentede lån til långiveren, mens virksomheden afregner den aftalte faste rente til modparten. Regnskabsmæssigt omtales dette som sikring af fremtidige pengestrømme.

En renteswap kan dog også bytte en fast rente til en variabel rente. Dette kan gøres for at sikre kursværdien af restgælden mod udsving, som følge af ændringer i renten (sikring af dagsværdi). Indgår en virksomhed en renteswap uden, at denne sikrer rentebetalinger eller en konkret forpligtelse, antages dette at have et spekulativt formål.

En renteswap bliver et aktiv for en virksomhed, når virksomheden får en fordel af renteswappen. Hvis virksomheden har omlagt en variabel rente til en fast rente via en renteswap, vil renteswappen blive et aktiv, når den variable rente stiger. Modsat vil renteswappen blive en forpligtelse, hvis den variable rente falder. Aktivet eller forpligtelsen indregnes i balancen, jf. årsregnskabslovens § 33.

Renteswaps benævnes regnskabsmæssigt som afledte finansielle instrumenter, da deres værdi svinger i takt med udviklingen i renten.

Nedenstående tabel viser hvorledes ændring i dagsværdien af renteswaps indregnes i årsregnskabet:

Da langt de fleste virksomheder anvender renteswaps til sikring af fremtidige rentebetalinger (sikring af pengestrømme), er det disse situationer, der primært fokuseres på nedenfor.

Virksomheder, som aflægger årsrapport efter bestemmelserne i årsregnskabslovens regnskabsklasse B-D (aktie- og anpartsselskaber m.fl.) skal måle renteswaps til dagsværdi, jf. årsregnskabslovens § 37.

Virksomheder i regnskabsklasse A, som eksempelvis personligt drevne virksomheder og andelsboligforeninger, er ikke forpligtede til at måle renteswaps til dagsværdi. Disse virksomheder skal fastlægge en regnskabspraksis i overensstemmelse med lovens grundlæggende bestemmelser m.v. Dette kan fx være kostpris, basisværdi eller dagsværdi. Basisværdi er den værdi, som banken har opgjort. Styrelsen har fået oplyst, at der er tale om en værdi, hvor banken har inddraget estimater for den variable rente i rente-swappens løbetid samt foretaget tilbagediskontering med en af banken opgjort diskonteringssats.

Styrelsen har den 26. marts 2021 offentliggjort et tillæg til regnskabsvejledningen for andelsboligforeninger vedrørende den regnskabsmæssige behandling af renteswaps.

Som anført skal virksomheder, som skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B-D, måle renteswaps til dagsværdi.

Det er i lovbemærkningerne til årsregnskabslovens § 37, stk. 1, anført, at IFRS 13 udfylder årsregnskabslovens rammer for måling af dagsværdi af finansielle instrumenter.

Når en virksomhed skal beregne dagsværdien af en renteswap, som udgør en forpligtelse for virksomheden, så skal virksomheden foretage beregningen som om den havde tilgodehavendet fremfor forpligtelsen, jf. IFRS 13, afsnit 37. Da virksomheder ofte er vant til at forholde sig til værdiansættelsen af deres aktiver, vil denne tilgang formentligt gøre det mere overskueligt for virksomhederne at beregne dagsværdien.

Da der ikke findes noterede priser såsom børskurser m.v. for renteswaps, skal dagsværdien opgøres via en almindelig accepteret værdiansættelsesmodel, jf. årsregnskabslovens § 37, stk. 1, 4. pkt. Det er styrelsens opfattelse, at dagsværdien af renteswaps normalt tager udgangspunkt i et skøn over de fremtidige rentebetalinger/rentegodtgørelser i aftalens løbetid baseret på rentekurver.

Virksomhederne søger derfor at fastlægge det fremtidige cash flow i den indgåede aftale. Dette cash flow er usikkert, da det afhænger af, hvorledes rentespændet mellem den faste rente og den variable rente udvikler sig i fremtiden. Når renteswapaftalen udløber, så vil værdien være 0 kr. Derfor kan dagsværdien svinge meget i starten af aftaleperioden, mens udsvingene med tiden vil blive mindre som følge af, at udløbet af aftalen kommer nærmere.

Foreligger der observationer i markedet af de benyttede faktorer med jævne mellemrum i hele aftalens løbetid, så vil værdiansættelsen af renteswappen være mere pålidelig. Kan virksomheden ikke observere værdien af de benyttede faktorer, så skal den foretage et skøn herover. Da sådanne skøn er meget afgørende for den beregnede dagsværdi, så skal der oplyses herom i regnskabet, jf. nedenfor.

Udviklingen i det generelle renteniveau er ikke den eneste faktor, som påvirker swappens dagsværdi. En anden væsentlig faktor kan være virksomhedens egen kreditrisiko.

Udgør den beregnede dagsværdi af renteswappen en forpligtelse for virksomheden, så skal virksomheden i første omgang vurdere, om den selv har stillet tilstrækkelig sikkerhed for forpligtelsen eventuelt via pant i ejendomme m.v., jf. IFRS 13, afsnit 42 - 44. Hvis dette er tilfældet, så må det antages, at kreditrisikoen er begrænset.

Konkluderer virksomheden, at den ikke selv har stillet tilstrækkelig sikkerhed for forpligtelsen (den negative dagsværdi af renteswappen), så skal den overveje, om modparten ville anse, at virksomheden er i fare for ikke at kunne opfylde aftalen. Hvis dette er tilfældet, så skal virksomheden mindske dagsværdien, således at denne værdi svarer til den værdi, som virksomhedens modpart vil være villig til at overdrage sit tilgodehavende til, jf. IFRS 13, afsnit 37 og 42.

Dette kan være meget kompliceret for en virksomhed. Det er dog styrelsens vurdering, at en justering af dagsværdien for virksomhedens egen kreditrisiko ikke vil være væsentlig i alle tilfælde. Justeringen for egen kreditrisiko kan især være væsentlig, når dagsværdien af renteswappen før en eventuel justering er væsentlig i forhold til virksomhedens egenkapital, og hvis der tillige er tvivl om, hvorvidt virksomheden kan overholde sine forpligtelser.

Som udgangspunkt skal der også foretages en justering som følge af risikoen for, at modparten ikke kan betale. Er renteswappen indgået med et velkonsolideret pengeinstitut, vil en sådan justering efter styrelsens vurdering normalt ikke være væsentlig.

Det er således vigtigt at huske, at de almindelige regler for væsentlighed og kravene om et retvisende billede også gælder for måling af renteswaps. Netop på grund af den store grad af skøn, er der ofte ikke én rigtig værdi, men en rigtig proces, som leder til det bedste skøn.

Da beregningen af dagsværdi på renteswaps er baseret på konkrete skøn, er det vigtigt, at dette beskrives i årsregnskabet. Beskrivelsen skal tilpasses, så den afspejler den konkrete anvendelse af skøn og deres væsentlighed for årsregnskabet.

I forhold til konkrete krav om oplysninger, er renteswaps i det mindste omfattet af tre centrale oplysningskrav:

• Oplysning om metode til beregning af dagsværdi, jf. årsregnskabslovens § 53, stk. 2, nr. 1, litra a
• Oplysning om anvendte skøn, jf. årsregnskabslovens § 58 a, stk. 2
• Oplysning om risici, jf. årsregnskabslovens § 58 b, stk. 1

Årsregnskabslovens § 53, stk. 2, nr. 1, litra a, forudsætter, at virksomheden oplyser, at renteswaps måles til dagsværdi og hvilken metode, som anvendes for at beregne dagsværdien.

I henhold til årsregnskabslovens § 58 a, stk. 2, skal virksomheder oplyse om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen af dagsværdien, når dagsværdien ikke er opgjort på grundlag af observationer på et aktivt marked. Jo færre af de benyttede forudsætninger i dagsværdiberegningen, der kan observeres i markedet, jo mere usikkerhed vil der være tilknyttet dagsværdimålingen af renteswappen. Ved en væsentlig justering for f.eks. egen kreditrisiko vil målingen efter styrelsens vurdering som hovedregel skulle placeres på niveau 3 i dagsværdihierarkiet.

De anvendte faktorer til beregningen af dagsværdien kan være centrale forudsætninger, der skal oplyses om. Hvis virksomhedens egen kreditrisiko er væsentlig for dagsværdien af renteswappen, skal der også oplyses konkret om, hvordan denne er skønnet og indgår i beregningen.

Endvidere skal virksomheder i henhold til årsregnskabslovens § 58 b, stk. 1, oplyse om omfanget og karakteren af renteswapaftaler samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme.

En renteswapaftale kan være væsentlig for virksomheden, selvom dagsværdien ikke umiddelbart er væsentlig, hvis fremtidige udsving i værdien kan påvirke virksomheden væsentligt. Virksomheden vil da skulle redegøre for aftalens vilkår, jf. årsregnskabslovens § 58 b. Årsagen er, at der ikke alene skal redegøres for de aktuelle værdier, men også for den risiko der er for, at værdierne kan ændres væsentligt. Et væsentligt element i denne vurdering er beløbsstørrelsen, som dækkes af renteswappen og løbetiden.

I tillæg til ovennævnte oplysningskrav stiller årsregnskabslovens krav om, at virksomheder i regnskabsklasse B skal:

• Medtage en oversigt, som viser bevægelser i dagsværdireserven, jf. årsregnskabslovens § 55 a
• Oplyse om den del af gælden, som forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. årsregnskabslovens §§ 63 og 92
• Redegøre for væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, jf. årsregnskabslovens § 76 a

Herudover skal virksomheder i regnskabsklasse C og D:

• Beskrive eventuelt usikkerhed ved indregning og måling, jf. årsregnskabslovens § 99, stk. 1
• Beskrive virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, jf. årsregnskabslovens § 99, stk. 2

I henhold til årsregnskabslovens § 11 skal årsregnskabet give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. I henhold til årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 3, skal væsentlige forhold medtages i årsrapporten.

Det bevirker, at mindre unøjagtigheder, som reelt er uden betydning for regnskabsbrugerens beslutningstagen, ikke bliver betragtet som fejl.

Dagsværdien af en renteswap kan være svær at opgøre helt nøjagtigt, især hvis der indgår forudsætninger, som ikke direkte kan observeres i markedet.

Det er omdiskuteret, hvilke forhold der skal tages hensyn til, når dagsværdien skal opgøres. Disse betegnes xVA’er. Ved beregningen af dagsværdien skal der tages hensyn til de xVA’er som normalt indgår i dagsværdiberegninger, når der handles renteswaps og som konkret kan have en væsentlig betydning.

Det er næppe muligt at tage højde for alle tænkelige forhold, som kan påvirke dagsværdien af en renteswap, hvorfor der efter styrelsens vurdering skal laves et bedste skøn over dagsværdien. Der skal anvendes en anerkendt model og de faktorer/skøn, som indgår i modellen, skal være relevante og baseres på så objektive data som muligt. Skønnet vil afhænge af hvilke forudsætninger, en virksomhed benytter, hvorfor dette øger vigtigheden af, at virksomhederne oplyser om de benyttede forudsætninger.

Modtager virksomheden en opgørelse af nutidsværdien af renteswappens kontraktuelle pengestrømme (basisværdien) fra sin bankforbindelse, kan virksomheden ikke ukritisk anvende denne værdi som udtryk for dagsværdien. Kan virksomheden få oplyst de forudsætninger, som banken har benyttet, så kan virksomheden forholde sig til disse forudsætninger, og eventuelt bruge bankens opgørelse som udgangspunkt for dagsværdiberegningen.

Det er ledelsen, som er ansvarlig for, at årsregnskabet overholder årsregnskabsloven, herunder at det giver et retvisende, hvorfor det også er ledelsen, som skal vurdere nødvendigheden af at indhente ekspertbistand vedrørende de regnskabsmæssige forhold. Det er ikke et krav, at virksomheden altid skal konsultere eksperter i værdiansættelse af renteswaps ved aflæggelse af regnskabet, ligesom styrelsen eksempelvis heller ikke anser, at det altid er nødvendigt med valuarvurderinger ved beregningen af dagsværdien af investeringsejendomme. Det er dog en forudsætning, at virksomheden har et grundlæggende kendskab til, hvorledes dagsværdien af virksomhedens renteswap beregnes, hvilket kræver indsigt i den konkrete aftale og indsigt i metoder for beregning af dagsværdi af renteswaps.

Der kan forekomme tilfælde, hvor en virksomhed ikke kan beregne dagsværdien af en renteswap pålideligt. I henhold til årsregnskabslovens § 37, stk. 1, 5. pkt., skal renteswappen i et sådant tilfælde måles til kostpris. Kostprisen vil være det beløb, som virksomheden har betalt til modparten for at indgå aftalen.

Det er som nævnt styrelsens vurdering, at der findes anerkendte metoder til beregning af dagsværdi af renteswaps, hvorfor det kun rent undtagelsesvist vil gøre sig gældende, at en tilnærmet salgsværdi ikke kan opgøres, og aktivet/forpligtelsen derfor skal måles til kostpris.

I de enkelte situationer, hvor det er nødvendigt at anvende kostpris som målegrundlag, skal kostprisen nedskrives til en eventuel lavere genindvindingsværdi, jf. årsregnskabslovens § 42, stk. 1. Er renteswappen klassificeret som et omsætningsaktiv, så skal der nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi, jf. årsregnskabslovens § 46, stk. 1.

I begge tilfælde er det styrelsens vurdering, at kapitalværdien/nettorealisationsværdien skal opgøres.

Nedskrivning af kostprisen vil ikke stoppe, når aktivet er nedskrevet til 0 kr. Dog vil renteswappen da ændre karakter fra et aktiv til en forpligtelse.

Efter styrelsens vurdering, skal forpligtelsen indregnes som en hensat forpligtelse, jf. årsregnskabslovens § 47, stk. 1. Det vil ligeledes efter styrelsens vurdering være naturligt, at hensættelsen måles til kapitalværdien, jf. årsregnskabslovens § 47, stk. 2.