Nudging som metode til bedre regulering

Som myndighed kan I med fordel arbejde med nudging-metoden for at skabe mere effektiv regulering. Læs om Erhvervsstyrelsens erfaringer og få inspiration til, hvordan man kan arbejde med metoden.

  • Opdateret 14. juli 2021

Moderne adfærdsforskning viser, at menneskers evalueringer, valg og handlinger er påvirket af en lang række (tilsyneladende trivielle) faktorer. Når man arbejder med nudging som metode, søger man at påvirke folks handlinger ved at indrette kontekster ud fra indsigt i disse faktorer.

Princippet bag arbejdet med nudging er at identificere de områder, hvor man med udgangspunkt i viden om adfærd fra bl.a. adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og socialpsykologi mener, der er potentiale til at øge effektivitet, service og regelefterlevelse m.m.

Der eksperimenteres med nudging i en række lande bl.a. UK, USA, Australien, Tyskland og Frankrig. Hidtil har der primært været fokus på borgerområdet, og nudging er stadig under udvikling på det erhvervspolitiske område med Erhvervsstyrelsen som én af frontløberne.
 

Erhvervsstyrelsens arbejde og erfaringer med nudging

Nudging er et af de værktøjer, som Erhvervsstyrelsen har taget i brug for at skabe de bedste erhvervsvilkår i Europa.

I 2013 indledte Erhvervsstyrelsen en række projekter, som havde til formål at afprøve, om nudging som metode kan hjælpe til at øge effektivitet, service og regelefterlevelse m.m. Et særskilt fokusområde i projekterne var at dokumentere effekterne af de ændringer, som projekterne gennemførte.

Nudging-metoden er siden da blevet brugt til at sætte ind overfor uhensigtsmæssig adfærd, hvor virksomhederne ikke bevidst forsøger at snyde, men kommer til at lave fejl alligevel.

Nudging-arbejdet tager udgangspunkt i en eksperimenterende tilgang, hvor der er et særskilt fokus på at dokumentere effekterne af de ændringer, som eksperimenterne medfører for både Erhvervsstyrelsen og virksomhederne.

Metoden i Erhvervsstyrelsens nudging-projekter kombinerer undersøgende elementer fra byrdejægerne og viden om byrder fra AMVAB-arbejdet suppleret med en eksperimenterende løsningsudvikling.

Nudging-projekterne er gennemført i tæt samarbejde med adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er den fremmeste ekspert på området i Danmark.

Med introduktionen af flere og flere digitale services og databaserede forretningsmodeller, bliver datakvalitet en stadig vigtigere parameter. Som en del af digitaliseringsstrategien er alle digitale indberetningsløsninger for danske virksomheder samlet på platformen virk.dk og herfra skal danske virksomheder nemt kunne betjene sig selv med digitale løsninger.

For at øge kvaliteten af data har Erhvervsstyrelsen gennemført en række eksperimenter, for at øge effektiviteten af indberetningsløsningerne. Nedenstående er nogle af de key findings som Erhvervsstyrelsens nudging-eksperimenter har identificeret.

For at øge kvaliteten af de indberettede årsrapporter, gennemførte Erhvervsstyrelsen i 2014 et eksperiment ved at informere indberettere, hvis seneste indberetninger havde en ukorrekt indberetningsrækkefølge.

Eksperimentet medførte at 10.000 flere regnskaber overholdte den korrekte indberetningsrækkefølge, hvilket gør det mere sandsynligt, at de indberettede regnskaber har været præsenteret for bestyrelsen i den indberettede form.

Eksperimentet har betydet, at andelen af indberettere, der tidligere lavede denne fejl, faldt fra 61 pct. til 36 pct. i forhold til samme periode året før.

Resultatet af eksperimentet viser, at det er muligt at få virksomheder til at ændre procedure ved at anvende en anden mail med samme indhold, som er afsendt på et veltimet tidspunkt, og uden at omkostningen for Erhvervsstyrelsen har været høj. Erfaringerne kan bruges på tværs af andre kontrolområder, hvor digitalisering har givet os nye muligheder for at gribe ind overfor enkelte fejl.

Ukorrekte stamdata er et problem for offentlige myndigheder, der baserer deres forvaltning og kontakt med virksomheder på oplysninger i CVR.

Derfor har Erhvervsstyrelsen gennemført et eksperiment for at gøre virksomhederne opmærksomme på deres egen stamdata. Ideen med eksperimentet var at gøre virksomhederne opmærksom på et passende sted og på et veltimet tidspunkt, for derigennem at få virksomheden til enten at bekræfte eller rette oplysningerne.

Eksperimentet omfattede 15.000 virksomheder, der blev præsenteret for muligheden for at ændre deres stamdata. 80 % af disse bekræftede eller rettede deres data. Antallet af ændringer af e-mailadresser og telefonnumre er fordoblet i eksperimentperioden.

På stamdataområdet er der dog stadig meget at hente for at sikre kvaliteten af data til gavn for blandt andet kontrolindsatser.

Et tredje eksperiment fra Erhvervsstyrelsen har været at undersøge hvordan styrelsen kan bruge nudging-elementer til at optimere virksomhedernes brug af virk og undgå uhensigtsmæssig adfærd. I eksperimentet blev der fokuseret på funktionen ”genveje”, som er en funktionalitet, der skal gøre det nemt for virksomhed at genfinde den indberetning, som de har behov for. I eksperimentet blev virksomhederne præsenteret for en ny forside til en meget benyttet løsning – Regnskab 2.0.

På denne blev virksomhederne givet muligheden for med det samme at tilføje løsningen til deres personlige genveje, på samme tidspunkt som de begyndte deres indberetning. I løbet af de to uger eksperimentet kørte, var der i alt 1.295, der startede løsningen og tilføjede den til genveje, hvilket svarede til ca. 18 pct.

Det svarer til at cirka dobbelt så mange tilføjede genveje til Regnskab 2.0 løsningen i de to uger eksperimentet kørte i forhold til, hvad der var tilføjet af genveje til alle indberetningsløsninger på Virk i hele måneden op til eksperimentet. Resultaterne viser, at det er muligt at ændre den måde virksomheder benytter vores løsninger.

Erhvervsstyrelsen kan fremadrettet bruge denne viden til at skabe aktivitet på de funktioner, som vi ved, har værdi for virksomhederne, men som virksomhederne ikke benytter optimalt.

Erfaringer med nudging fra hele Verden

OECD udgav i 2017 en rapport med erfaringer fra myndigheder i en række lande, hvor der bl.a. indgår 5 af Erhvervsstyrelsens cases.

Find OECDs rapport 'Behavioural Insights and Public Policy'

Spørgsmål om nudging