Byrdejægere som metode til bedre regulering

Som myndighed kan I finde en række værktøjer i byrdejægermetodens værktøjkasse, som kan hjælpe med at skabe en mere effektiv erhvervsregulering. Læs om metoden og Erhvervsstyrelsens byrdejægere.

  • Opdateret 9. januar 2020

Byrdejægermetoden er en samlebetegnelse for en række metoder, der har det til fælles, at de inddrager virksomhederne i udviklingen af enklere regler og bedre offentlig service. Byrdejægerbegrebet er en betegnelse for de embedsmænd, der arbejder med at lette virksomhedernes omkostninger ved offentlige regler og krav.

Formålet med ovenstående er, at myndigheder og virksomheder samarbejder om at udvikle løsninger, der kan gøre det nemmere og mindre omkostningsfuldt for virksomhederne at efterleve regulering. Dét giver bedre resultater både for virksomheder og myndigheder.

Arbejdet med byrdejægermetoden er startet for år tilbage i Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet, men bliver i dag brugt i mange ministerier.

I byrdejægerens værktøjskasse indgår metoder som fx:

  • Virksomhedsbesøg og -interviews
  • Kortlægning af brugerrejser
  • Design sprint
  • Service design
  • Nudging
  • Digitalisering
  • Forandringsteori
  • Effektkæder

Med virksomhedsbesøg kan myndighederne få et mere grundigt indblik i virksomhedernes dagligdag og deres erfaringer med at udføre de opgaver, som følger af reglerne. Denne viden giver myndighederne et langt mere effektivt grundlag for at forenkle og effektivisere.

Med de forskellige byrdejægermetoder kan man inddrage virksomhederne og deres erfaringer i udviklingen af løsninger, som er nemmere at efterleve og reducerer omkostninger og byrder for virksomhederne.

Metoderne kan både bruges på små afgrænsede problemstillinger og større brede problemområder.

En konkret mindre problemstilling kan fx være: "Hvordan bliver det nemmere at vælge den rigtige branchekode, når jeg registrerer min virksomhed?" 
Hvor er bred problemstilling eksempelvis kan være hvis man vil afdække: "Hvordan kan vi udvikle en enkel og effektiv forbrugerlovgivning?".

Når vi sætter gang i et byrdejægerprojekt, er det for at identificere virksomhedernes problemer og finde en god løsning.

Vi skal have fat i den person, der sidder med problemet - for at finde ud af hvordan problemet egentlig ser ud - og for at løse det. Det er den person, vi kalder slutbrugeren – dén i virksomheden, der udfører den opgave, som myndighederne stiller krav om i en regel.

Sammen med slutbrugerne, eksperter og andre relevante aktører indkredser vi problemet og udvikler løsninger, som testes sammen med slutbrugerne. Det kan både ske i korte intensive designsprint på et begrænset antal dage eller uger. Eller i større projekter af måneders varighed, hvor både udvikling og implementering bindes sammen.

Metoden kan også bruges, hvis man kun har behov for en hurtig og effektiv undersøgelse af en problemstilling. Det kan være, at man har kendskab til at virksomhederne har vanskeligt ved at anvende en digital løsning og ikke ved hvorfor, det falder dem svært, eller hvor i løsningen, det går galt. Her kan virksomhedsbesøg uddybe, konkretisere og efterprøve problemstillingen.

I Erhvervsstyrelsen er erfaringer og metoder til at lette virksomhedernes omkostninger ved offentlige regler og krav samlet i Område for Bedre Regulering.

Området for Bedre Regulering arbejder på forskellig måder med byrdejægermetoderne og med erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, og har en bred viden om virksomhedernes oplevelser af den offentlige regulering.

Byrdejægerne i Erhvervsstyrelsen samarbejder bl.a. med:

  • Myndigheder, der laver regler for erhvervslivet
  • Nudgingeksperter (fx iNudgeYou)
  • Forskningsinstitutioner (fx Public-Private/CBS, RUC)

Guide til byrdejægermetoden

Spørgsmål om byrdejægermetoden