Investeringsscreeningsloven og dens bekendtgørelser trådte i kraft den 1. juli 2021.
Loven finder dog ikke anvendelse på investeringer og aftaler, der er gennemført før den 1. september 2021. Det betyder, at du som udenlandsk investor kun skal søge om tilladelse eller anmelde investeringer og aftaler, der planlægges gennemført eller gennemføres efter den 1. september 2021.
Hvornår en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale kan betragtes som gennemført afhænger af investeringens og aftalens karakter:
- Hvis der er tale om erhvervelse af ejerandele i en dansk virksomhed vil det som udgangspunkt være tidspunktet for anmeldelse og registrering af ejerforholdet i Erhvervsstyrelsens selskabs- og ejerregistre, som vil være afgørende.
- Hvis der er tale om en aftalebaseret kontrol eller indflydelse på en dansk virksomhed vil det afgørende være tidspunktet for indgåelse af den pågældende aftale.
- Det samme gælder i forhold til særlige økonomiske aftaler. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at der har været forhandlet om en aftale mellem parterne, eller der foreligger endelige udkast til en aftale, aftalen skal være endeligt indgået.
- Hvis en eksisterende udenlandsk investering udgør en mindre ejerandel end 10 pct., men efter lovens ikrafttræden forøges til over 10 pct., vil investeringen i form af den forøgede andel blive omfattet og derfor kræve tilladelse, hvis investeringen foregår i en af de særlige følsomme sektorer. Der vil dog ikke kunne gribes ind over for den bestående investering på mindre end 10 pct., ligesom der i øvrigt ikke kan gribes ind over for investeringer og aftaler, der er gennemført inden lovens ikrafttræden.
- Forøgelse af en bestående investering på en ejerandel over 10 pct., der foretages efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet, hvis investeringen foregår i en af de særlige følsomme sektorer, og hvis der derfor sker en forøgelse til en af de anførte grænseværdier, skal der ansøges om tilladelse hertil.
National sikkerhed og offentlig orden
Formålet med investeringsscreeningsloven er at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Erhvervsstyrelsen kan kun gribe ind overfor investeringer og aftaler, der kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering om en investering eller aftale kan påvirke den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
National sikkerhed
National sikkerhed er lig med forhold, der vedrører Danmarks territorielle integritet og befolkningens overlevelse.
Trusler mod den nationale sikkerhed omhandler bl.a. handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en risiko for forstyrrelse af internationale relationer, nationernes fredelige sameksistens eller danske militære interesser, og handlinger, der har til hensigt at forvolde Danmark skade, herunder forbrydelser mod statens selvstændighed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.
Skadevoldende handlinger kan bl.a. være handlinger, som strafbelægges efter kapitel 12 i straffeloven om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og kapitel 13 i straffeloven om forbrydelser mod statsforvaltningen og de øverste myndigheder, terrorisme m.v.
Offentlig orden
Offentlig orden er lig med forhold, der vedrører Danmarks evne til at opretholde et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund, uden at forholdene dermed berører den nationale sikkerhed.
Der kan være tale om andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, men som også vil kunne true den offentlige orden væsentligt, uden at der herved er fare for den nationale sikkerhed.
Herudover kan hensynet til offentlig orden vedrøre evnen til at forebygge, afdække og modvirke sikkerhedstruende aktivitet, og evnen til at gennemføre sikkerhedstiltag i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper og værdier i et demokratisk samfund.
Trusler mod den offentlige orden omhandler bl.a. handlinger, der ikke har en sådan karakter, at de berører den nationale sikkerhed, men som alligevel påvirker samfundets generelle funktionsdygtighed, f.eks. ved påvirkning af kritisk infrastruktur, der er væsentlig for samfundets evne til at fungere og for at opretholde tryghed og sikkerhed i samfundet, f.eks. inden for energi- eller vandforsyning eller sundhedssystemet, eller som truer den frie mediedannelse og presse.
Tilladelse og anmeldelse
Screeningsordningen er udformet som en kombination af et lovpligtig tilladelseskrav for særligt følsomme sektorer (forsvar, dual-use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmeldelsesmulighed for de øvrige sektorer.
Det er den udenlandske investor, dvs. en udenlandsk statsborger, udenlandsk virksomhed eller anden enhed, der har pligt til at søge om tilladelse til at gennemføre en investering eller indgå en særlig økonomisk aftale. Det er også den udenlandske investor, der kan benytte sig af den frivillige anmeldelsesmulighed.
Det er forskelligt, hvilke udenlandske statsborgere og udenlandske virksomheder, der er omfattet afhængig af, om der er tale om en udenlandsk investering eller særlig økonomisk aftale, og i forhold til hvilken sektor investeringen eller aftalen vedrører.
For investeringer eller særlige økonomiske aftaler, der er omfattet af den frivillige anmeldelsesmulighed, men som ikke er anmeldt, kan Erhvervsstyrelsen gå 5 år tilbage og undersøge og eventuelt gribe ind overfor investeringen.
- Læs mere om udenlandske investeringer
- Læs mere om særlige økonomiske aftaler
- Læs mere om greenfield-investeringer
Aftalte eller påbudte vilkår
Der er alene mulighed for at gribe ind over for investeringer eller aftaler, hvis investeringen eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den mulige trussel kan afbødes ved nærmere vilkår for gennemførelse af investeringen eller aftalen, kan Erhvervsstyrelsen tage kontakt til den udenlandske investor for at forhandle om det nærmere indhold af sådanne vilkår.
Eksempler på vilkår for tilladelse til udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler
- Vilkår af økonomisk karakter, f.eks. begrænsning af investors ejerandel.
- Vilkår af ledelsesmæssig karakter, f.eks. begrænsning af investors deltagelse i ledelsen af virksomheden.
- Vilkår som retter sig mod at begrænse investors mulighed for at få indsigt i virksomheden på visse områder som f.eks. udvikling af kritisk teknologi.
- Vilkår om, at den udenlandske investor ikke må bruge sin indflydelse til bestemte formål som eksempelvis at stoppe forsyningen, udflytte produktionen mv.
- Vilkår om begrænsninger i forhold til investors mulighed for at få adgang eller indsigt til oplysninger om bestemte dele af den danske enheds/myndigheds aktiviteter eller fysiske lokationer.
- Vilkår om begrænsninger i forhold til hvem den udenlandske investor må vælge til at udføre supportfunktioner og lignende i aftalens løbetid.
- Vilkår om begrænsninger i forhold til hvem den udenlandske investor må vælge som underleverandør af fx nærmere angivne produkter og software.
Hvis den udenlandske investor accepterer at gennemføre sin påtænkte investering eller aftale under overholdelse af sådanne vilkår og afgiver forpligtende tilsagn herom over for Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen tillade eller godkende investeringen eller aftalen.
I nogle sager træffes beslutningen af Erhvervsministeren efter forhandling med en række andre ministre. Erhvervsministeren har mulighed for ensidigt at fastsætte vilkår som en betingelse for en tilladelse eller godkendelse. I det tilfælde må den udenlandske investor derfor vælge mellem at gennemføre investeringen eller aftalen på de fastsatte vilkår eller opgive denne.
Vilkår skal overholdes så længe den pågældende udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske aftale opretholdes. Den udenlandske investor skal årligt indsende en redegørelse for, hvorledes det er sikret, at de aftalte vilkår overholdt i årets løb.
Afslag og eventuelt påbud om afvikling
Hvis det ikke er muligt at afbøde en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden ved at aftale eller fastsætte nærmere vilkår for investeringen eller aftalen, kan erhvervsministeren give afslag på investeringen eller aftalen. Investeringen eller aftalen kan dermed ikke lovligt gennemføres.
Hvis der er tale om en investering eller aftale, der allerede er gennemført - enten fordi den er gennemført inden anmeldelsen er blevet godkendt eller fordi den ikke har været anmeldt – kan ministeren give påbud om, at investeringen eller aftalen afvikles.
Et påbud om afvikling vil indeholde en frist for, hvornår afviklingen skal være gennemført, og et krav om at indsende dokumentation for, at afviklingen faktisk er gennemført.
Sanktioner
Investeringsscreeningsloven indeholder er række muligheder for indførelse af sanktioner, hvis loven ikke overholdes, herunder følgende:
Hvis aftalte eller fastsatte vilkår ikke overholdes:
- Erhvervsstyrelsen kan påtale en overtrædelse.
- Erhvervsstyrelsen kan påbyde, at en overtrædelse skal bringes til ophør.
Hvis påbud om afvikling ikke efterleves:
- Erhvervsstyrelsen kan ophæve stemmeretten på den udenlandske investors ejerandele. Har Erhvervsstyrelsen ophævet stemmeretten, kan ejerandelene ikke indgå ved opgørelse af de stemmeberettigede ejerandele.
- Erhvervsministeren kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom i det omfang det er nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger efter investeringsscreeningsloven.
- Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre den manglende overholdelse af et påbud om afvikling.
Erhvervsstyrelsen skal endelig gøre opmærksom på, at styrelsen kan gribe ind overfor forsøg på omgåelse af reglerne i investeringsscreeningsloven og regler udstedt i medfør heraf.
Andre danske sektorspecifikke ordninger
Investeringsscreeningsloven finder ikke anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Det betyder, at udenlandske investeringer, der foretages i virksomheder, der er omfattet af lov om krigsmateriel, ikke er omfattet af loven. Vær opmærksom på, at undtagelsen i disse tilfælde ikke gælder de særlige økonomiske aftaler.
- Krigsmaterielloven under Justitsministeriet. Loven finder bl.a. anvendelse på materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse samt ammunition, som kan anvendes til militære formål. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.
- Kontinentalsokkelloven under Klima, Energi og Forsyningsministeriet. Loven finder anvendelse på danske eller udenlandske virksomheder, som ønsker at nedlægge elkabler eller rørledninger til transport af udenlandsk produceret kulbrinter på dansk søterritorium
Undtaget for offentlighedslovens regler
Investeringsscreeningsloven har til formål at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Oplysninger om den nationale sikkerhed og offentlige orden er sensitive, og det er nødvendigt at hemmeligholde dem. Der kan derfor ikke søges om aktindsigt eller egenaccess i sager, der behandles efter investeringsscreeningsloven.
Derudover er der fastsat særlige regler om fortrolig domstolsprøvelse af påbud, forbud eller vilkår efter investeringsscreeningsloven.
Baggrund
Danmark er som en lille åben økonomi afhængig af udenlandske markeder og global samhandel. Det gælder bl.a. inden for virksomhedsinvesteringer, hvor muligheden for at modtage investeringer fra udenlandske investeringer samt foretage investeringer i udlandet er afgørende for Danmarks vækst, produktivitet og konkurrenceevne.
Udenlandske investeringer i Danmark er grundlæggende gode for erhvervslivet og til gavn for det danske samfund som helhed. Udover at bringe nødvendig kapital med sig giver udenlandske investeringer ofte adgang til værdifuld viden, som understøtter innovation.
I de senere år er der dog set en tendens til, at udenlandske investeringer i EU i stigende grad rettes mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investoren opererer under statslig indflydelse. I nogle tilfælde endda ud fra en egentlig erklæret strategi fra den pågældende regerings side, hvor investeringer i udlandet anvendes af fremmede magter til at styrke deres sikkerhedspolitiske stilling på den globale scene. Visse udenlandske investeringer i danske virksomheder eller kritisk infrastruktur kan dermed have bagvedliggende ikke-kommercielle, strategiske hensigter.
Der er opstået et behov for at kunne beskytte nationale sikkerhedsinteresser i forbindelse med visse udenlandske investeringer og andre økonomiske aktiviteter.
En række af Danmarks partnere og allierede i EU- og NATO har indført lignende screeningsordninger de senere år. Investeringsscreeningsloven skal også ses på baggrund af den EU-forordning om koordinering af de nationale investeringsscreeningsordninger, som trådte i kraft i oktober 2020.