EU-regulering af varer

Princippet om gensidig anerkendelse udmønter det grundlæggende EU-retslige princip om varernes fri bevægelighed.

Det betyder, at et EU-land som udgangspunkt ikke kan forbyde, at varer, som allerede lovligt markedsføres i et andet EU-land, sælges i det pågældende land. Det gælder også, selvom varerne er fremstillet efter andre tekniske regler end dem, der gælder i det pågældende land.

Åben alle Luk alle

Hvilke varer er omfattet af gensidig anerkendelse?

Princippet om gensidig anerkendelse gælder kun for varer, som ikke eller kun delvist er reguleret af de fælles tekniske EU-regler.

Undtagelser til gensidig anerkendelse

Et EU-land kan lovligt indføre begrænsninger i den fri bevægelighed for varer, hvis det kan begrundes i tvingende almene hensyn, og hvis begrænsningen ikke medfører en forskelsbehandling af egne og udenlandske varer. Begrænsningen skal være nødvendig og mindst muligt indgribende i forhold til den fri bevægelighed.

Traktatgrundlaget og EU-Domstolen afgør, hvornår der er tale om tvingende almene hensyn, som kan begrunde en begrænsning af den fri bevægelighed. Domstolen har tidligere anerkendt en række særlige hensyn, som fx beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere.

Procedure ved forbud eller begrænsning af varer

Hvis en myndighed ønsker at forbyde eller begrænse varer, som allerede er markedsført lovligt i andre EU-lande, skal I følge en særlig procedure. Denne procedure findes i forordningen om gensidig anerkendelse.

Vejledninger om gensidig anerkendelse og EU’s produktlovgivning

Europa-Kommissionen har udarbejdet vejledninger om gensidig anerkendelse for en række specifikke varer, som fx tilsætningsstoffer til fødevarer.

Europa-Kommissionen har i juli 2016 udgivet en opdateret version af vejledning om implementering af EU's produktlovgivning, nemlig den såkaldte 'Blue Guide'. 'Blue Guiden' er udelukkende vejledende, og er et referencedokument for myndigheder, når I arbejder med EU's produktlovgivning.