EU-regulering af tjenesteydelser

Servicedirektivet indeholder bestemmelser, der begrænser, hvilke krav I som myndighed må stille til servicevirksomheder.

  • Opdateret 12. april 2019

Servicedirektivet har til formål at nedbryde barrierer i EU og gøre det lettere for især små og mellemstore servicevirksomheder at handle på EU's indre marked.

Når I som myndighed udarbejder eller ændrer regler inden for servicedirektivets anvendelsesområde, så vær opmærksomme på, at direktivet har bestemmelser, der begrænser den danske regulering af virksomheder. Begrænsningen gælder både virksomheder, der er etablerede i Danmark og udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer serviceydelser i Danmark.

Nationale krav skal som hovedregel være proportionale, ikke-diskriminerende og kunne begrundes i et tvingende alment hensyn.

Krav til tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS-land, kan udelukkende begrundes i hensynet til offentlig orden, offentlig sikkerhed, offentlig sundhed og/eller miljøbeskyttelse.

Servicedirektivet dækker en række sektorer på serviceområdet, såsom turisme og håndværksvirksomhed.

Direktivet er lex generalis og finder anvendelse, når der ikke er anden sektorspecifik lovgivning på et område. Sektorerne transport, sundhed og finansielle tjenesteydelser er fx ikke del af direktivets anvendelsesområde.

Når I som myndighed indfører nye krav eller tilladelsesordninger til servicevirksomheder eller tjenesteydere, fx regler om autorisation, certificering eller virksomhedens form, er I forpligtede til at indrapportere reglerne til Europa-Kommissionen og de øvrige EU/EØS-lande. Dette kaldes også en notifikation.

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Servicedirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om tjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesloven).

Kontakt os