Servicedirektivet har til formål at nedbryde barrierer i EU og gøre det lettere for især små og mellemstore servicevirksomheder at handle på EU's indre marked.
Når I som myndighed udarbejder eller ændrer regler inden for servicedirektivets anvendelsesområde, så vær opmærksomme på, at direktivet har bestemmelser, der begrænser den danske regulering af virksomheder. Begrænsningen gælder både virksomheder, der er etablerede i Danmark og udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer serviceydelser i Danmark.
Hvilke krav må I stille?
Nationale krav skal som hovedregel være proportionale, ikke-diskriminerende og kunne begrundes i et tvingende alment hensyn.
Krav til tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS-land, kan udelukkende begrundes i hensynet til offentlig orden, offentlig sikkerhed, offentlig sundhed og/eller miljøbeskyttelse.
Hvor finder servicedirektivet ikke anvendelse?
Servicedirektivet dækker en række sektorer på serviceområdet, såsom turisme og håndværksvirksomhed.
Direktivet er lex generalis og finder anvendelse, når der ikke er anden sektorspecifik lovgivning på et område. Sektorerne transport, sundhed og finansielle tjenesteydelser er fx ikke del af direktivets anvendelsesområde.
Rapportér om nye regler for tjenesteydelser
Når I som myndighed indfører nye krav eller tilladelsesordninger til servicevirksomheder eller tjenesteydere, fx regler om autorisation, certificering eller virksomhedens form, er I forpligtede til at indrapportere reglerne til Europa-Kommissionen og de øvrige EU/EØS-lande. Dette kaldes også en notifikation.
Forpligtelsen kan også være relevant for din kommune eller region
Pligten til at oplyse Europa-Kommissionen om nye regler om tjenesteydelser, tjenesteydere og tjenestemodtagere som fastsat i Bekendtgørelse nr. 1361 af 15, december 2009 kan også gælde for kommuner eller regioner. Det er den kompetente myndigheds ansvar – herunder den enkelte kommune eller region – at sikre, at evt. regler (herunder administrative regler) fastsat på kommunalt eller regionalt niveau stemmer overens med servicedirektivet. I langt de fleste tilfælde vil krav eller tilladelsesordninger, der specifikt regulerer en serviceaktivitet være fastsat i nationale love eller bekendtgørelser. Men hvis I som kommunal eller regional myndighed vedtager krav og tilladelsesordninger, der falder under servicedirektivet, som ikke er direkte hjemlet i national lov eller bekendtgørelse, eller hvis I nærmere specificerer en generel hjemmel fra national lov eller bekendtgørelse, skal reglen notificeres til Europa-Kommissionen. Hvis du som myndighed har brug for hjælp og sparring, kan du skrive til [email protected].
Lovgrundlag
Servicedirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om tjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesloven).