Vejledning om

Tegningsregler

Denne vejledning er en hjælp til selskabslovens § 135, som omhandler tegningsregler for aktie- og anpartsselskaber.

  • Version
  • Seneste opdatering 1. maj 2011

Lovgrundlag

1
Kapitel
Tegningsregler for aktie- og anpartsselskaber

Et selskabs tegningsregler regulerer, hvornår selskabet bliver forpligtet ved aftaler, som indgås på selskabets vegne af selskabets medlemmer af direktion og bestyrelse.

Lovens bestemmelser om tegningsregler findes i selskabslovens § 135 (herefter omtales selskabsloven ”SEL”).

Det følger af lovens bestemmelser, at et selskab altid skal have sin tegningsregel registreret i Erhvervsstyrelsen. Selskabet kan få brug for en registreringsudskrift med selskabets
tegningsregel, f.eks. når selskabet køber en fast ejendom. Ved tinglysning af skødet påser tingslysningskontoret, at tegningsreglen er iagttaget.

Tegningsregler benyttes således, hvis bestyrelsen og/eller direktionen skal indgå en aftale på selskabets vegne, f.eks. optage et lån i en bank, købe en fast ejendom, indgå kontrakter m.v.

Selskabsloven stiller ikke krav om, at en tegningsregel fremgår af vedtægterne.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at medlemmer af et selskabs tilsynsråd ikke kan tillægges tegningsret.

Indeholder vedtægterne ingen tegningsregel, har hver enkelt bestyrelsesmedlem og direktør tegningsret, hvis der er både en bestyrelse og en direktion. I så fald vil Erhvervsstyrelsen registrere den såkaldte legale tegningsregel i aktie- og anpartsselskaber, hvor der er både en bestyrelse og en direktør: ”Selskabets tegnes af bestyrelsens medlemmer hver for sig eller af en direktør alene”.

NB! Det er overflødigt at supplere ovennævnte tegningsregel med ”eller den samlede bestyrelse”, da selskabet tegnes af bestyrelsens medlemmer hver for sig.

Hvis der i anpartsselskabet alene er en direktør/direktion, registrerer styrelsen blot som legal tegningsregel: ”Selskabet tegnes af en direktør alene”.

Hvis der skal ske begrænsninger i tegningsretten, skal der optages en tegningsregel i vedtægterne, jf. selskabslovens § 135, stk. 3.

1.1. Begrænsninger i tegningsreglen

Det fremgår af selskabslovens § 135, at selskabet forpligtes ved retshandler som på selskabets vegne indgås af det centrale ledelsesorgan, af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

NB. Begrebet ”det centrale ledelsesorgan” er efter styrelsens opfattelse alene en samlebetegnelse, som er anvendt i lovmæssig henseende. Et selskabs vedtægter skal være så tilstrækkeligt klare, at tredjemand ved at læse vedtægterne skal kunne se, hvad der gælder for det pågældende selskab.

Idet begrebet ”det centrale ledelsesorgan” kan omfatte såvel bestyrelse som direktion er anvendelsen af betegnelsen ”det centrale ledelsesorgan” i et selskabs vedtægter ikke tilstrækkeligt klar. Det skal være muligt ved læsning af et selskabs vedtægter – og tegningsregel – at se om selskabet har en bestyrelse eller et tilsynsråd. Det skal derfor i forbindelse med formulering af tegningsreglen i vedtægterne klart angives om der er tale om den samlede bestyrelse eller direktionen.

Tegningsretten kan ifølge selskabslovens § 135, stk. 3, begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Ligeledes fremgår det af bestemmelserne, at anden begrænsning i tegningsretten ikke kan registreres.

Det første betyder, at Erhvervsstyrelsen f.eks. kan registrere følgende begrænsning: ”Selskabet tegnes af formanden eller næstformanden for bestyrelsen”. Det bemærkes, at det i så fald skal registreres, hvem der er formand og næstformand for bestyrelsen.

Selskabet kan herudover tegnes af den samlede bestyrelse, som altid kan tegne selskabet. Tegningsreglen kan også lyde på en persons navn, f.eks. således: ”Selskabet tegnes af Børge Olsen alene eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening eller af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør”. Det forudsættes, at Børge Olsen er medlem af bestyrelse eller direktion, og at tegningsreglen ændres ved hans fratræden. Det kan således være administrativt besværligt for selskabet, at tegningsreglen lyder på et bestyrelsesmedlems eller en direktørs navn.

Der må ikke være anden begrænsning i tegningsreglen end de begrænsningsmuligheder, der er nævnt i loven.

Der må derfor ikke gælde en særlig tegningsregel for visse typer af aftaler, f.eks. afhændelse og pantsætning af fast ejendom. Man kan således ikke få registreret en tegningsregel, der lyder: ”Selskabet tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening. Ved afhændelse og pantsætning af fast ejendom tegnes selskabet dog af den samlede bestyrelse.”

Der må heller ikke stå noget om, at tegningsreglen kun omfatter daglige dispositioner.

Kun bestyrelsen og direktionen må tillægges tegningsret. Nedenfor ses nogle eksempler på tegningsregler, som Erhvervsstyrelsen har oplevet forsøgt anmeldt, men som efter styrelsens opfattelse er i strid med selskabslovens § 135:

”Selskabet tegnes af anpartshaverne/ aktionærerne”.
”Selskabet tegnes af landmanden osv.”.

1.2. Fortolkningstvivl

Idet et selskabs tegningsregel som nævnt ovenfor har betydning i forhold til, hvorvidt et selskab bliver forpligtiget, er det vigtigt, at tegningsreglen er tilstrækkelig klar. Nedenfor er vist nogle tegningsregler, der kan give anledning til fortolkningstvivl.

F.eks. hvis der er registreret følgende tegningsregel: ”Selskabet tegnes af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør eller af den samlede
bestyrelse”

I den pågældende situation kan der opstå tvivl, hvis der i selskabet er et bestyrelsesmedlem, som tillige er direktør, opfylder hun/han så kravet om tegningsret, således at den pågældende kan tegne selskabet alene?

Nej, der skal mindst være to personer, der tegner i denne situation.

Hvis det havde været hensigten, at én person skulle kunne tegne i ovennævnte situation, skulle det have fremgået klart af tegningsreglen. F.eks. kunne tegningsreglen have været formuleret således: ”Selskabet tegnes af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør, som kan være samme person, eller af den samlede bestyrelse.”

I aktieselskaber skal der som bekendt være en direktør, men direktøren behøver ikke være tillagt beføjelse til at tegne selskabet, således at direktøren nævnes i tegningsreglen.

Den pågældende vil dog altid i kraft af sin stillingsfuldmagt kunne tegne selskabet inden for stillingsfuldmagtens grænser.

I anpartsselskaber vil en tegningsregel, som lyder: ”Selskabet tegnes af direktionen” betyde, at der er en begrænsning i tegningsreglen, hvis der er mere end en direktør. Tegningsreglen betyder i så fald, at alle direktører tegner i forening.

Derimod vil en enedirektør i selskabet kunne tegne selskabet alene, uanset ovennævnte tegningsregel. Direktionen kan jo bestå af én direktør.

Bestyrelsen må heller ikke fratages sin selvstændige tegningsret, f.eks. vil en bestemmelse om, at ”selskabet tegnes af direktøren i forening med den samlede bestyrelse”, ikke kunne registreres.

Styrelsen har også sagt nej til at registrere følgende tegningsregel: ”Selskabet tegnes af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer”.
Denne praksis i styrelsen er blevet understøttet af Erhvervsankenævnet i en kendelse af 4.2.1993 (j.nr. 92-18.287).

Baggrunden for denne opfattelse er, at det fremgår af bemærkningerne til den tidligere aktieselskabslovs § 60, stk. 3, at ”et eller flere bestemte medlemmer” kun kan være bestemt ved navn eller funktion, og således ikke være bestemt ved den måde, de er valgt på (f.eks. de generalforsamlingsvalgte medlemmer). Samme begrundelse vil finde anvendelse i forbindelse med fortolkning af selskabslovens § 135.

Ved ”funktion” tænkes på funktionen som formand eller næstformand. En tegningsregel, der omtaler et ”formandskab”, er derimod for upræcist og vil derfor blive registreringsnægtet.

Heller ikke vendingen ”mindst 2 bestyrelsesmedlemmer” vil kunne registreres.

Prokurister må ikke længe fremgå af tegningsreglen, og styrelsen registrerer dem ikke længere. Vedtægterne må dog godt indeholde en bestemmelse om, at bestyrelsen kan meddele prokura, men det ændrer ikke ved, at det ikke er en del af tegningsreglen.

Styrelsen kan godt registrere, at en administrerende direktør tillægges tegningsret, men så skal selskabet også have registreret en administrerende direktør hos Erhvervsstyrelsen, ligesom det skal registreres i styrelsen, hvem der er formand og næstformand, hvis disse har tegningsret.

2
Kapitel
Likvidation

I selskaber under likvidation tegnes selskabet af likvidator. Hvis der er flere likvidatorer, skal anmelder oplyse overfor styrelsen, hvordan likvidatorerne tegner. 

Vedtægternes tegningsregel kræves ikke ændret, men ændres administrativt i forbindelse med registrering af selskabets beslutning om at træde i likvidation.

3
Kapitel
Filialer

Erhvervsstyrelsen registrerer kun følgende tegningsregel i en filial, hvor der er anmeldt én filialbestyrer: "Filialen tegnes af filialbestyreren." Hvis der er anmeldt mere end en filialbestyrer registreres som udgangspunkt følgende tegningsregel: "Filialen tegnes af filialbestyrerne hver for sig eller i forening." Derudover er det kun muligt at begrænse en filials tegningsregel således, at et antal af de anmeldte filialbestyrere tegner filialen i forening.

Erhvervsstyrelsen registrerer ikke eventuelle tilføjelser, hvor tegningsberettigede for hovedselskabet kan tegne filialen. Tegningsberettigede i hovedselskabet kan tegne filialen i henhold til tegningsreglen for hovedselskabet. Der kan ikke registreres indskrænkninger i en enkelt filialbestyrers ret til at tegne filialen, f.eks. i forhold til ikke at kunne tegne ved køb og salg af ejendom eller pantsætning.

NB! Fra den 1. april 2011 opkræves der gebyrer for visse selskabsretlige registreringer.

Du kan læse mere om gebyrerne på siden: 'Gebyrer og takster'.