Vejledning om Konsekvensanalyser

Vejledningen er udarbejdet i 2004 i et samarbejde mellem Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ligestillings-afdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet samt Økonomi og Erhvervsministeriet.

Vejledningen samler de hidtidige separate vejledninger i konsekvensvurderinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (regionale konsekvenser), Miljø- og Fødevareministeriet (miljømæssige konsekvenser) samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (erhvervsmæssige konsekvenser).

Vejledningen består af en generel del og en specifik del:

Den generelle del består af to kapitler med information, der gælder på tværs af de forskellige typer af konsekvensvurderinger. Her beskrives blandt andet, hvorfor og hvornår der skal udarbejdes konsekvensvurderinger, samt hvordan den generelle fremgangsmåde er.

Den specifikke del består af fem kapitler, der beskriver de forskellige typer af konsekvensvurderinger: offentlige konsekvenser, administrative konsekvenser for borgerne, erhvervsmæssige konsekvenser, miljømæssige konsekvenser samt andre konsekvenser.

Generelle spørgsmål eller kommentarer til vejledningen kan rettes til Finansministeriet (14. kontor). Specifikke spørgsmål angående en bestemt type af konsekvensvurderinger kan rettes til det ministerium, der er angivet som kontaktministerium i de enkelte kapitler.

Vejledningen supplerer for så vidt angår konsekvensvurderinger Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet.

Formålet med konsekvensvurderinger er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag belyses så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger har en væsentlig funktion i forbindelse med det lovforberedende arbejde, fordi konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan et givent politisk mål bedst kan opnås.

Det fremgår derfor af Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter mv. (herefter Statsministeriets cirkulære), at der bør foretages en
konsekvensvurdering, hver gang der skal fremsættes lovforslag eller andre regeringsforslag i Folketinget (Statsministeriets cirkulære, §§ 4-8, § 11 og § 13).

Forud for beskrivelsen af et lovforslags konsekvenser bør der indledningsvist i lovforslagets almindelige bemærkninger kort redegøres for baggrunden for lovforslaget. Der bør herefter mere uddybende redegøres for lovforslagets indhold, jf. Statsministeriets cirkulære § 3.

I forbindelse med de indledende beskrivelser i lovforslagets bemærkninger kan det endvidere være hensigtsmæssigt at redegøre kort for formålet med
lovforslaget. Fx er formålet med en ny motorvejsstrækning typisk at forbedre transportmuligheder og trafiksikkerhed, forkorte rejsetider mv. Tilsvarende tjener et forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år det formål at undgå de skadelige virkninger, der følger af unges tobaksrygning og alkoholindtag.

For at sikre at alle vigtige og relevante konsekvenser af et lovforslag bliver vurderet, er der opstillet en række obligatoriske konsekvenser, som skal belyses.

Det fremgår således af Statsministeriets cirkulære, at alle forhold, der vedrører offentlige myndigheder, erhvervslivet, borgere og miljøet, bør vurderes, jf. boks 1.1. Herudover bør forholdet til EU-retten undersøges. Til forskel fra de øvrige forhold er der ved forholdet til EU-retten tale om en juridisk vurdering og ikke en egentlig konsekvensvurdering. Af samme årsag er forholdet til EU-retten ikke beskrevet nærmere i vejledningen. Der henvises i stedet til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.

Ligeledes vil vejledningen ikke beskrive metoder til at vurdere konsekvenser for borgernes retssikkerhed, jf. Statsministeriets cirkulære, §11. Der henvises i stedet til Retssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1428/2003 samt Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.

For at sikre en dækkende beskrivelse af lovforslagets konsekvenser kan der efter omstændighederne også være behov for at beskrive yderligere  konsekvenser. Det kan fx dreje sig om regionalpolitiske konsekvenser mv.

I forbindelse med lovforslag om større investeringsprojekter, indførelse af ny offentlig regulering mv. bør det endvidere overvejes i lovbemærkningerne at angive resultaterne af en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. For nærmere information om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger henvises der til afsnittet om offentlige økonomiske konsekvenser.

Udover en formaliseret samfundsøkonomisk konsekvensvurdering kan det være relevant også at foretage en økonomisk vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser for borgerne. I den forbindelse er det muligt at anvende den såkaldte lovmodel, som er baseret på et datagrundlag, der normalt svarer til en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Med lovmodellen er det muligt at kortlægge provenu- og fordelingsmæssige virkninger af en påtænkt lovændring. Spørgsmål vedr. lovmodellen kan rettes til Finansministeriets 13. kontor.

Det er det enkelte ministeriums ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderinger.

Hvis det vurderes, at et lovforslag vil medføre væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten eller for andre forvaltningsniveauer, bør den påtænkte løsning tages op til forhandling med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt.

Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at inddrage andre ministerier, fx Miljø- og Fødevareministeriet ved miljømæssige konsekvenser og Økonomi- og Erhvervsministeriet ved erhvervsmæssige konsekvenser.

Ligeledes kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage ekstern bistand og tekniske eksperter (fx ved miljøkonsekvensvurderinger) samt
interessenter i form af berørte institutioner, kommuner, interesseorganisationer etc.

Endelig er der truffet politisk beslutning om, at en række ministerier har pligt til at sende deres lovforslag og udkast til bekendtgørelser i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, hvis lovgivningen har administrative konsekvenser for erhvervslivet. Pligten gælder for:

• Beskæftigelsesministeriet,
• Fødevareministeriet,
• Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender,
• Socialministeriet, Skatteministeriet,
• Økonomi- og Erhvervsministeriet,
• Trafikministeriet
• Miljø- og Fødevareministeriet.

Konsekvensvurderingerne kan med fordel anvendes som et redskab internt i ressortministeriet ved udarbejdelse af lovforslag.

Her kan konsekvensvurderingerne bidrage til at identificere, om forslag kan have evt. uønskede konsekvenser. Dermed kan konsekvensvurderingen medvirke  til at styrke vurderingen af, om der bør fremsættes et lovforslag eller ej, om et lovforslag eller et udkast til bekendtgørelse bør ændres, eller om der er  alternativer til traditionel lovgivning. Brugen af konsekvensvurderinger i den indledende fase i lovgivningsprocessen er dog ikke obligatorisk.

Endvidere er der etableret den praksis, at der skal foretages en foreløbig vurdering af konsekvenser i forbindelse med forberedelsen af regeringens lovprogram. Det er således væsentligt, at formålet med og de forventede effekter af en eventuel lovgivning formuleres på så tidligt et tidspunkt som muligt.

Endelig følger det af Statsministeriets cirkulære, at der bør udarbejdes konsekvensvurderinger til brug for bemærkningerne til lovforslag. Her fungerer konsekvensvurderingen som en del af beslutningsgrundlaget ved behandlingen af lovforslaget i folketinget.

Hvis der under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag af regeringen, bør ændringsforslaget så vidt muligt ledsages af en revurdering af konsekvenserne, jf. Statsministeriets cirkulære, § 27.

Det fremgår af Statsministeriets cirkulære, § 4 og 5, at bemærkningerne til et lovforslag bør indeholde en vurdering af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for den offentlige sektor.

For så vidt angår erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser, er det præciseret i cirkulæret, at det kun er væsentlige konsekvenser af et lovforslag, der skal opgøres jf. Statsministeriets cirkulære, § 6 og 7.

Det er ressortministeriet, som skønner, hvad der er væsentligt.

Det skal dog bemærkes, at hvis et lovforslag skønnes at have administrative konsekvenser, er det obligatorisk for en række ministerier at sende forslaget i høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, jf. underkapitel 1.3.

Når det skal vurderes, om konsekvenser er væsentlige eller ej, skal der tages højde for, hvor mange der berøres, i hvilket omfang og hvor længe de berøres. Der kan således opstilles fire checkspørgsmål til at vurdere, om konsekvenserne er væsentlige, jf. boks 2 nedenfor. Se endvidere kapitel 6 for så vidt angår miljømæssige konsekvenser.

Hvis der blot kan svares bekræftende på ét af de fire stillede spørgsmål, er det sandsynligt, at der er tale om væsentlige konsekvenser. Udgangspunktet bør  dog være, at der i tvivlstilfælde bliver gennemført en konsekvensvurdering. Herefter kan det vurderes, om konsekvenserne bør anføres i bemærkningerne til lovforslaget.

Det bør angives i bemærkningerne, hvis et lovforslag ikke forventes at have nogen konsekvenser for den offentlige sektor, eller hvis de forventede  konsekvenser på miljø- og erhvervsområdet ikke skønnes at være væsentlige.

Den endelige beskrivelse af konsekvenserne indgår i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I boks 1.3. er det angivet, hvad en konsekvensvurdering bør indeholde

Når der i vejledningen er anført anbefalinger om konsekvensvurderinger, skal der sondres mellem de anbefalinger, som retter sig mod det interne
analysearbejde, og de anbefalinger der knytter sig til selve formidlingen og dermed er eksternt rettet.

Hvis beskrivelsen af konsekvenserne får et omfang, der rækker ud over bemærkningernes almindelige karakter, kan konsekvensvurderingerne uddybes i en rapport, et notat eller en redegørelse, der kan refereres til i lovforslaget, og som er offentligt tilgængeligt evt. som bilag til lovforslaget.

Det er alene resultaterne af en konsekvensanalyse, som skal formidles i bemærkningerne til et lovforslag. En beskrivelse af fremgangsmåden i
konsekvensanalysen og detaljer i analysen skal ikke fremgå af bemærkningerne. Det gælder fx detaljerede beskrivelser af forudsætninger, analysemetoder, datagrundlag og usikkerhed.

Efter redegørelsen for lovforslagets konsekvenser sammenfattes de obligatoriske konsekvensvurderinger i et skema og optrykkes efter lovforslagets
almindelige bemærkninger, jf. Statsministeriets cirkulære, § 13. Eventuelle øvrige konsekvenser skal ikke anføres i skemaet.

Skemaet er opdelt i positive og negative konsekvenser og kan dermed illustrere, at de vurderede konsekvenser af et lovforslag kan være modsatrettede. Fx kan en miljølov være til gavn for miljøet men samtidig resultere i øgede udgifter for erhvervslivet og måske også betyde mere administration for den offentlige  sektor.

Det sammenfattende skema har til formål at give en hurtig oversigt over et forslags forskellige konsekvenser. Skemaet erstatter altså ikke den uddybende redegørelse.

Konsekvensvurderinger bør skrives så let forståeligt som muligt. Hovedreglen bør være, at der ikke forudsættes et detaljeret fagkundskab fra læserens side for at forstå en konsekvensvurdering.

1.6.1 Resumé

Den generelle fremgangsmåde ved konsekvensvurderinger består af 3 trin, hvor processen strækker sig fra en indledende vurdering til en nærmere
fastlæggelse og endelig en detaljeret vurdering og beskrivelse, jf. boks. 2.1.

Fremgangsmetoden deles op i tre adskilte trin for at strukturere konsekvensvurderingen, men hænger naturligt sammen i den faktiske proces.

I trin 1 foretages der en indledende vurdering af, om der overhovedet er offentlige konsekvenser, erhvervsmæssige konsekvenser, miljømæssige konsekvenser etc.

Som hjælp til at vurdere om et lovforslag har de pågældende konsekvenser, er der i de efterfølgende kapitler udarbejdet checklister for de forskellige typer af konsekvenser. Checklisterne er ikke udtømmende, men kan give idéer til, hvilke påvirkninger et forslag kan medføre og dermed til, om forslaget vil have konsekvenser eller ej.

Hvis det vurderes, at forslaget har konsekvenser, skal analysen fortsætte på trin to. Hvis det derimod vurderes, at forslaget ikke har konsekvenser for den offentlige sektor eller væsentlige konsekvenser for erhvervslivet eller miljøet, bør dette oplyses i bemærkningerne og begrundes, med mindre det er åbenlyst, at lovforslaget ikke har konsekvenser på det pågældende felt.

Boks 2.2. viser med udgangspunkt i et lovforslag et eksempel på en indledende vurdering.

I trin 2 fastlægges de konsekvenser, der skal undersøges nærmere. Her indkredses forslagets konsekvenser, og det konkretiseres, hvem eller hvad der påvirkes af forslaget. I den nærmere fastlæggelse af hvilke konsekvenser der skal undersøges, kan checklisterne nævnt under trin 1 med fordel anvendes.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at et lovforslag kan have såvel direkte som indirekte konsekvenser. Eksempelvis kan et lovforslag om øget kørselsfradrag have direkte positive økonomiske konsekvenser for pendlere og indirekte positive konsekvenser for mobiliteten på arbejdsmarkedet samt befolknings- og indkomstgrundlaget i udkantsområderne. Ligeledes kan konsekvenser variere over tid. Checklisterne bør derfor vurderes ud fra de fire spørgsmål i boks 2.3.

Ved gennemgang af checklisterne vha. ovennævnte 4 spørgsmål er det væsentligt at være opmærksom på, at konsekvenser kan være modsatrettede, fx på grund af adfærdsændringer på kort og langt sigt.

Boks 2.4. viser et eksempel på en nærmere fastlæggelse af, hvilke konsekvenser forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen forventes at have.

Her fremgår det, at en udvidelse af Motorring 3 på kort sigt forventes at betyde en offentlig merudgift på ca. 1,5 mia. kr. Dertil kommer en merudgift på langt sigt i af form af drift og vedligeholdelse af mere motorvej.

Ligeledes vurderes det, at en udvidelse af Motorring 3 vil betyde, at der er en direkte økonomisk udgift for det offentlige men en indirekte økonomisk besparelse på de kommunale niveauer som følge af færre færdselsuheld.

Ovenstående eksempel giver en oversigt over, hvilke konsekvenser der skal undersøges og beskrives mere omfattende.

Når trin 1 og 2 er gennemført, og det er indkredset, hvilke typer af konsekvenser et forslag medfører, samt hvem eller hvad der berøres, skal den egentlige vurdering foretages. Resultatet af trin 3 er således en systematisk formidling af et forslags konsekvenser.

Når der skal foretages en vurdering og formidling af et lovforslags konsekvenser, skal nedenstående retningslinjer i Boks 2.5. følges.

Vurder som udgangspunkt konsekvenser i forhold til den eksisterende situation. Konsekvenser opgøres i forhold til den eksisterende situation ved at beskrive, hvordan forslaget vil ændre på de eksisterende forhold. Det vil sige, at der fokuseres på de marginale ændringer.

Kvantificer så vidt muligt opgørelserne. Konsekvenserne bør så vidt muligt kvantificeres i form af tal over berørte, omkostninger i kroner, tids- forbrug i timer etc. Kvantificerede opgørelser bør følges af kvalitative for- klaringer. Ikke alle konsekvenser kan kvantificeres og må i så fald beskrives kvalitativt.

Opgør konsekvenser i markedspriser, hvis det er muligt. Et lovforslags konsekvenser skal så vidt det er muligt værdisættes. Ved værdisætningen af konsekvenserne anvendes de gældende markedspriser, som inkluderer moms, afgifter mv.

Opgør konsekvenser over tid i faste priser. Konsekvenser af et lovforslag, der kan værdisættes, og som strækker sig over flere år, bør opgøres i de priser, som gælder den dag, hvor loven træder i kraft (faste priser). Hvis et lovforslag fremsættes i et finansår, men først har virkning det efterfølgen- de år, kan der være behov for at fremskrive lovforslagets konsekvenser. Dertil anvendes Finansministeriets pris- og lønindeks. Det skal dog bemærkes, at offentlige overførsler typisk opgøres i årets priser (løbende priser).

Det bør altid fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, om de værdisatte konsekvenser er opgjort i faste priser, eller om de er opgjort i årets priser.

Opgør konsekvenser både før og efter skat. Der kan være forskel på borgernes og virksomhedernes skattebetalinger fx på grund af forskelle i fradragsmuligheder mv. Derfor skal konsekvenserne opgøres før skat for at sikre en ensartet opgørelse.

Da det er vigtigt at vide, hvilke konsekvenser en lovændring har for statens indtjening fra skatter, skal konsekvenserne også opgøres efter skat.

Anvend som udgangspunkt anerkendte datakilder, der er offentligt tilgængelige. Når konsekvenserne skal beregnes, bør der så vidt muligt anvendes almindeligt anerkendte datakilder, som er offentligt tilgængelige. Eksempler på sådanne datakilder er statistik fra Danmarks Statistik, de kommunale nøgletal, natur- og miljøindikatorer fra Miljø- og Fødevareministeriet etc.

Inddrag adfærdsændringer i det omfang det er relevant for vurderingen af konsekvenserne. I de tilfælde hvor en adfærdsændring er et centralt formål i et lovforslag, skal der tages højde for ændret adfærd i konsekvensvurderingerne.

Vær opmærksom på potentielle konsekvenser ved bemyndigelser i love. Hvis et lovforslag indeholder bemyndigelser til en minister, bør det oply- ses, om udnyttelsen af disse bemyndigelser kan få selvstændige konsekven- ser.

Beskriv opgørelsesmetoder og datagrundlag samt eventuel usikkerhed. For at øge gennemsigtigheden af analyserne beskrives de anvendte analysemetoder og datagrundlaget. Som det fremgår af kapitel 1, skal disse beskrivelser dog ikke anføres i bemærkningerne til lovforslaget. Hvis der er usikkerhed i analysen, bør dette fremhæves.

Brug et letforståeligt sprog. Konsekvenserne af et lovforslag skal beskri- ves, så de er nemme at forstå og ikke forudsætter en detaljeret faglig viden fra læserens side, jf. kap 1.

Beskriv de obligatoriske konsekvenser enkeltvis i en fast rækkefølge. De vurderede obligatoriske konsekvenser beskrives enkeltvis i lovforslagets afsnit om almindelige bemærkninger. Der følges en fast rækkefølge, jf. oversigten s. 5 i afsnit 1.2. Øvrige relevante konsekvenser beskrives til sidst i konsekvensvurderingen.

Opdel konsekvenserne i positive og negative konsekvenser. For at sikre en ensartet formidling af konsekvenserne, skal konsekvenserne opgøres i henholdsvis positive og negative konsekvenser.

Sammenfat konsekvensvurderingen i ét skema. Efter redegørelsen for lovforslagets konsekvenser sammenfattes de obligatoriske konsekvenser i hovedtræk i et skema, der optrykkes som det sidste punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. I det sammenfattende skema skal konsekvenserne overordnet beskrives som enten positive eller negative. Skemaet skal således opsummere, hvilke af de beskrevne konsekvenser der ses som for- dele, og hvilke der ses som ulemper. Skemaet erstatter ikke den uddybende redegørelse. Det skal bemærkes, at det kun er de obligatoriske konsekvenser, som skal anføres i skemaet.

Konsulter fagministerierne eller anden faglig ekspertise i nødvendigt omfang. Som nævnt i kapitel 1 kan det være hensigtsmæssigt at tage kon- takt til de respektive fagministerier for at sikre kvaliteten af konsekvens- vurderingerne. I den forbindelse kan det ligeledes være relevant at inddra- ge anden faglig ekspertise.

Boks 2.6. viser et eksempel på et sammenfattende skema over konsekvenserne af forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen.

Det fremgår af Statsministeriets cirkulære, §§ 4 og 5, at der bør foretages en vurdering af et lovforslags konsekvenser for den offentlige sektor. Konsekvensvurderingerne omfatter de økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser på alle forvaltningsniveauer i den offentlige sektor.

Hvis et lovforslag vurderes at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten, regionerne eller kommunerne, bør den påtænkte løsning tages op til forhandling med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt.

Det er vigtigt at vurdere de økonomiske konsekvenser for at kunne styre de offentlige finanser. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser synlig- gør, hvad ting koster. Der skabes dermed bedre mulighed for at prioritere mellem forskellige løsninger.

Det er vigtigt at vurdere implementeringskonsekvenser, fordi det skal være klart, hvilke konsekvenser et lovforslag kan få for den offentlige administration. Her er det et væsentligt hensyn, at den offentlige sektor er så enkel og effektiv som mulig. Knopskydninger på den administrative struktur skal så vidt muligt undgås. Enkelhed giver borgerne bedre mulighed for at overskue den offentlige administration.

Der vil ofte være en sammenhæng mellem økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser. I visse tilfælde kan et lovforslags implementeringskonsekvenser medføre økonomiske konsekvenser, eksempelvis hvis forslaget indebærer personaleændringer. Men der behøver ikke nødvendigvis være en sammenhæng. Et forslag kan også have betydelige implementeringskonsekvenser, uden at det medfører økonomiske ændringer, fx hvis der sker en omlægning af sagsgange.

Derfor er det vigtigt at beskrive begge typer af konsekvenser for at give et så fuldstændigt billede af konsekvenserne som muligt.

Økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor kan beskrives som ændringer i økonomiske forhold og vilkår på alle forvaltningsniveauer i den offentlige sektor.

De økonomiske konsekvenser beskrives som positive for den offentlige sektor, hvis de betyder færre udgifter eller flere indtægter, fx færre udgifter til overførsler, tilskud, løn vedligeholdelse af bygninger eller flere indtægter fra salg, brugerbetaling, skatter mv.

De økonomiske konsekvenser beskrives som negative for den offentlige sektor, hvis de giver anledning til flere udgifter eller færre indtægter.

Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov (§46, stk. 2.). Finansloven udgør den overordnede ramme for statens økonomi og er den primære bevillingslov.

Finanslovens § 45 – den såkaldte bevillingsparagraf – giver imidlertid hjemmel til at disponere med hensyn til udgifter og indtægter, der er vedtaget eller vedtages fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finansåret. Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder. Det er således vigtigt, at de offentlige økonomiske kon- sekvenser opgøres så præcist som muligt i lovforslagets bemærkninger, således at der er et fyldestgørende grundlag at træffe beslutning på.

I en konsekvensvurdering bør der skelnes mellem udgifter og indtægter under kategorierne anlæg, drift og overførsler. Under anlæg hører udgifter til fx erhvervelse og konstruktion af bygninger og anlæg og større vedligeholdelsesarbejder samt indtægter fra afhændelse af bygninger og anlæg. Under drift hører udgifter til løn, køb af varer og tjenesteydelser, anskaffelse af materiel og drift af bygninger samt indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser. Under overførsler hører bl.a. udgifter til tilskud og skatteindtægter. Det bør endvidere angives, om der er tale om engangsudgifter/-indtægter eller løbende udgifter/indtægter.

For så vidt angår den kommunale økonomi er det de kommunale budgetter og den årlige aftale mellem staten og kommunerne om kommunernes økonomi, der sætter rammerne. Hvis et lovforslag har økonomiske konsekvenser for kommunerne eller regionerne træder Det Udvidede Totalbalanceprincip i kraft, jf. Boks 3.1.

I Boks 3.2. er anført en række spørgsmål, som kan anvendes ved trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmåde.

En række særlige forhold gør sig derudover gældende ved opgørelse af offentlige økonomiske konsekvenser. Se Boks 3.3.

Opgør de samlede økonomiske konsekvenser ved større ændringer i lovgivningen. Ved forslag, der medfører større, betydende ændringer i lovgivningen, ex en ny hovedlov, bør der om muligt redegøres for de samlede økonomiske udgifter og indtægter mv. ved det pågældende lovgivningsområde uanset, om lovforslaget ikke skønnes af have nogen økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor. Dette følger af Statsministeriets cirkulære, § 4, stk. 3. Formålet med beskrivelsen er således at give et samlet overblik over, hvordan udgifterne anvendes på lovgivningsområdet.

Opgør konsekvenser på alle forvaltningsniveauer. De offentlige økonomiske konsekvenser skal opgøres på alle forvaltningsniveauer. Årsagen er blandt andet, at der gælder et princip – Det Udvidede Totalbalanceprincip - der skal sikre, at bloktilskuddet forhøjes eller reduceres, hvis der sker en ændring i udgifts- eller opgavefordelingen mellem forvaltningsniveauerne.

Vurdér om lokale strukturelle forhold medfører forskelle i de økonomiske konsekvenser. Vær opmærksom på, at forskelle i de lokale strukturelle forhold som fx demografi, indkomst, befolkningens størrelse og sammen- sætning mv. kan have betydning for de økonomiske konsekvenser.

Opgør økonomiske konsekvenser fra det år, hvor loven træder i kraft. Offentlige økonomiske konsekvenser skal opgøres for det finansår, hvor loven træder i kraft samt for de efterfølgende budgetår, såfremt den fulde virkning først viser sig senere. Hvis der herudover er udgifter til forberedelse, analyser mv., før loven træder i kraft, skal dette fremgå af bemærkningerne.

Opgør økonomiske konsekvenser i forhold til alle relevante perioder, fx indkomstår og/eller varig effekt. Udover at alle økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor skal opgøres på finansår/budgetår, kan det være relevant at anvende andre periodiseringer. Det kan fx dreje sig om at opgøre de økonomiske konsekvenser i forhold til indkomstår og/eller varig effekt.

Medtag ikke de tekniske beregningsforudsætninger i bemærkningerne til lovforslaget. Der skal ikke angives tekniske beregningsforudsætninger for de vurderede konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, jf. kapitel 1. Beregningsforudsætningerne bør imidlertid foreligge i en sådan form, at de kan sendes til Finansministeriet og eventuelt de kommunale parter.

'Angiv økonomiske konsekvenser på de konti, der fremgår af finansloven eller de kommunale og regionale budgetter. Af hensyn til overskueligheden kan det overvejes at opgøre de økonomiske konsekvenser på de konti, som fremgår af finansloven eller af de kommunale og regionale budgetter.

For statslige merudgifter bør beregningsnotater indeholde oplysning om, på hvilken finanslovskonto de pågældende udgifter eller indtægter skal opføres.

Foretag en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ved større investeringer. I forbindelse med lovforslag om større investeringsprojekter, indførelse af ny offentlig regulering mv. bør det overvejes i lovbemærkningerne at angive resultaterne af en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering.

Relevante data
For relevant information og data til vurdering af de økonomiske konsekvenser for det offentlige henvises til Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Offentlige implementeringskonsekvenser kan i bred forstand beskrives som ændringer i aktiviteter og drift af den offentlige administration og deles op i omstillingskonsekvenser, der er kendetegnet ved at være af midlertidig karakter og driftskonsekvenser, der sædvanligvis vil være af varig karakter.

Vurderingen af implementeringskonsekvenser omfatter følgende forhold:

• Følger lovforslaget principper for digitaliseringsklar lovgivning?
• Medfører lovforslaget ændrede organisatoriske forhold med administrative omstillings- og driftskonsekvenser til følge?
• Indebærer lovforslaget væsentlige risici forbundet med it-understøttelse og –styring?
• Implementerer lovforslaget effektivt genbrug af data inden for rammerne af gældende regler for databeskyttelse?
• Bidrager lovforslaget til en forenklet og mere sammenhængende offentlig administration?
• Hvilke konsekvenser har de foreslåede ændringer i forhold til borgerne?

Der kan som anført i det ovenstående også være implementeringskonsekvenser, som har betydning for borgerne. Denne vurdering foretages som hovedregel som led i behandlingen af lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne i vejledningens kapitel 4.

Vurderingen af implementeringskonsekvenser skal understøtte, at der er taget stilling til væsentlige forudsætninger for en effektiv implementering af lovforslaget. Herunder at konsekvenser for den efterfølgende administration og it-understøttelse af lovgivningen er vurderet forud for Folketingets stillingtagen til lovforslaget.

De samlede implementeringskonsekvenser bør kvantificeres så vidt muligt. Det kan derfor være relevant at uddybe fakta i lovforslaget, herunder omkostninger til it-systemer/sagsbehandlingssystemer. Her kan det være hensigtsmæssigt at indsamle viden fra eksterne parter, herunder sagsbehandlere i den administrerende myndighed og it-leverandører til de eksisterende systemer.

De offentlige implementeringskonsekvenser beskrives som positive, hvis et forslag fx reducerer de administrative omkostninger, giver mulighed for mindre tidskrævende arbejdsgange, for eksempel gennem digitalisering, eller på anden vis bidrager til en mere overskuelig og sammenhængende offentlig sektor.

De offentlige implementeringskonsekvenser beskrives som negative, hvis et forslag fx vanskeliggør digitalisering af arbejdsgange eller forårsager mere tidskrævende sagsgange, der resulterer i en mindre enkel og sammenhængende offentlig sektor.

I Boks 3.8. er anført en række spørgsmål, som kan anvendes ved trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmåde.

Opgørelsen af de offentlige implementeringskonsekvenser følger de generelle retningslinjer som beskrevet i kapitel 2.

En række særlige forhold vedr. opgørelse af offentlige implementeringskonsekvenser gør sig derudover gældende. Disse er nærmere beskrevet i Boks 3.9.

Opgør konsekvenser på alle forvaltningsniveauer. I visse sammenhænge er det relevant at opgøre de offentlige implementeringskonsekvenser på de respektive forvaltningsniveauer. Årsagen er bl.a., at bloktilskuddet skal forhøjes eller reduceres, hvis kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver, jf. den tidligere beskrivelse af Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Vurdér om der skal ændres i de eksisterende administrative enheder. Ved fastlæggelse af de offentlige implementeringskonsekvenser er det vigtigt at vurdere, om det er muligt eller nødvendigt at anvende de eksisterende administrative myndigheder, eller om der skal oprettes nye organer.

Vær bevidst om, at der kan være lokale forskelle i organiseringen. Det kommunale selvstyre betyder, at kommunerne inden for visse rammer selv kan vælge, hvordan og i hvilket omfang de vil tilbyde offentlige serviceydelser til borgerne. Den kommunale styrelseslov indeholder endvidere ingen nærmere regler om indretningen af den kommunale administration. Efter den kommunale styrelseslov har kommunerne således frihed til - under hensyn til hvad der i den enkelte kommune skønnes mest hensigtsmæssigt - at træffe bestemmelse om, hvorledes den kommunale administration skal indrettes. Dette betyder, at et lovforslags offentlige implementeringskonsekvenser kan være uensartet fordelt mellem kommunerne.

Vurdér om principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt. Ministerierne er forpligtet til at redegøre for, om lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning og til at begrunde eventuelle afvigelser. Der henvises til særskilt faktaboks med gennemgang af de syv principper.

Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning screener lovforslag med henblik på at sikre efterlevelse af retningslinjerne. Lovforslag, der vurderes at have offentlige implementeringskonsekvenser, bør sendes i høring hos sekretariatet så vidt muligt senest 6 uger før den eksterne høring gennemføres. Det kan eksempelvis være, hvis lovforslaget indebærer behov for tilpasning af it-understøttelse, hvis der er risici forbundet med IT-understøttelse af et komplekst regelgrundlag eller hvis der lægges op til tværgående genbrug af data på en måde, der må forventes at medføre særlige behov for koordinering mellem myndigheder. Der henvises i øvrigt til checklisten på foregående side for inspiration til hvilke forhold, man med fordel kan være opmærksom på ved vurdering af, om et lovforslag har særlige implementeringskonsekvenser.

I Faktaboks 3.1. gennemgås de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som de er beskrevet i den politiske aftale.

Vær opmærksom på, at detaljerede regler om arbejds- og beslutningsprocesser kan have implementeringskonsekvenser. En detaljeret regulering af arbejds og beslutningsprocesser kan eksempelvis gøre det vanskeligt for de kommunale myndigheder at bevare det forvaltningsretlige overblik og medføre administrative byrder for de kommunale forvaltninger. Ligeledes kan detaljerede regler gøre det vanskeligere at indpasse administrationen af reglerne i den eksisterende administrative struktur.

Vær opmærksom på, at tidspunktet for ikrafttræden kan have implementeringskonsekvenser. Når tidspunktet for ikrafttræden af nye regler skal fastsættes, er det vigtigt at være opmærksom på den tidsmæssige sammenhæng med fx budgetlægningen. Hvis der eksempelvis indføres nye bestemmelser midt i et regnskabsår, kan det betyde, at administrationen skal ændre de hidtidige indberetninger i regnskabet.

Endvidere bør konsekvenser i relation til IT-understøttelse, styring og risici vurderes. Det bør i tillæg til det ovenstående særligt overvejes, om ikrafttrædelsestidspunktet er realistisk fastsat i forhold til, at det er muligt at udarbejde bekendtgørelser, cirkulærer mv. til brug for de berørte myndigheder i forbindelse med fortolkningen af de nye bestemmelser, lige som det kan tage tid at tilvejebringe den fornødne IT-understøttelse og det tilhørende datagrundlag under hensyntagen til et evt. IT-projekts specifikke risikoprofil.

Kontakt for yderligere information

Spørgsmål vedrørende vurderingen af offentlige økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser kan rettes til Finansministeriet.
Tlf.: 33 92 33 33 / www.fm.dk

Det fremgår af Statsministeriets cirkulære, §11, at der bør foretages en vurdering af et lovforslags administrative konsekvenser for borgerne.

Administrative konsekvenser omfatter både administrative pligter og krav, som stilles til borgerne, samt konsekvenser i forhold til borgernes retssikkerhed, jf. Statsministeriets cirkulære, § 11 stk. 1 og 2.

De administrative konsekvenser for borgerne bør således beskrives, hvis et lovforslag forventes at øge de krav, der stilles til borgerne (fx oplysningspligt, registreringspligt eller krav om tilladelse). Herudover kan det anbefales også at beskrive de positive administrative konsekvenser for borgerne, som lovforslaget kan tænkes at have.

Ligeledes bør det fremgå af bemærkningerne, hvis et lovforslag gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom. Spørgsmålet om forholdet til borgernes retssikkerhed vil ikke blive nær- mere beskrevet i vejledningen. Der henvises i stedet til Retssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1428/2003 samt Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Begrundelsen for at opgøre de administrative konsekvenser for borgere er, at omfanget af det administrative besvær for borgerne bør reduceres mest muligt.

Administrative konsekvenser for borgere kan beskrives som de krav, der stilles til privatpersoner i forbindelse med administration af en given lovgivning.

De administrative konsekvenser beskrives som positive, hvis borgere får flere valgmuligheder eller skal bruge mindre tid på kommunikation med offentlige myndigheder, virksomheder eller andre borgere. Det er således positivt, hvis et forslag fx medfører, at borgere frit kan vælge skole, pleje- hjem, lettere kan finde den relevante information, får bedre klagemuligheder etc.

De administrative konsekvenser for borgere beskrives som negative, hvis et forslag giver mere administrativt besvær for borgere. Eksempelvis hvis et forslag betyder, at borgeren skal udfylde og indsende flere oplysninger, dokumenter og blanketter, møde op personligt flere gange mv.

I Boks 4.1. er anført en række spørgsmål, som kan anvendes ved den indledende vurdering (trin 1) og efterfølgende nærmere fastlæggelse (trin 2) af et lovforslags administrative konsekvenser for borgerne.

Opgørelsen af de administrative konsekvenser for borgere følger de generelle retningslinier beskrevet i kapitel 2.

En række særlige forhold gør sig derudover gældende i forbindelse med opgørelse af administrative konsekvenser for borgere. Disse er beskrevet nærmere i Boks 4.2.

Vær bevidst om, at administrative konsekvenser for borgere ikke kun omfatter forholdet mellem borgere og offentlig myndigheder. Når de administrative konsekvenser for borgerne skal opgøres, skal der foretages en bred analyse af de mulige konsekvenser. Eksempelvis kan ændringer i klagemuligheder ved køb af varer og tjenesteydelser også have administrative konsekvenser for borgere.

Opgør de administrative konsekvenser for borgere i tidsforbrug. Administrative konsekvenser skal som udgangspunkt opgøres i den tid, som borgeren bruger på at følge en lovs bestemmelser, fx ved indsendelse af skatteoplysninger til de offentlige myndigheder.

I visse sammenhænge kan det dog være vanskeligt eller meget omkostningsfuldt at opgøre konsekvenserne kvantitativt. Administrative konsekvenser bør i så fald beskrives kvalitativt, jf. Boks 4.3.

Kontakt for yderligere information

Spørgsmål vedrørende vurderingen af administrative konsekvenser for borgere kan rettes til Finansministeriets 14. kontor.
Telefon: 33 95 18 44 / mail: [email protected]

Det fremgår af Statsministeriets cirkulære, § 6, at bemærkningerne bør indeholde en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering, hvis forslaget af ressortministeriet skønnes at ville have væsentlige erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser opdeles i henholdsvis direkte og indirekte konsekvenser. De indirekte konsekvenser opdeles yderligere i hhv. de afledte og de strukturelle konsekvenser.

De direkte konsekvenser er de umiddelbare udgifter eller indtægter for virksomhederne, der følger af lovforslaget, og som modsvares af en tilsvarende provenuvirkning for det offentlige, fx skatter og afgifter.

De afledte konsekvenser er andre umiddelbare udgifter eller indtægter, der ikke modsvares af en direkte provenuvirkning hos det offentlige. Det kan fx være udgifter som følge af forslag om arbejdsmiljø- eller miljøkrav, der pålægger virksomhederne omkostninger til eksempelvis indretning af arbejdspladsen eller indkøb af rensningsfiltre mv.

De strukturelle konsekvenser er de konsekvenser af lovforslaget eller bekendtgørelsen, der ikke har en umiddelbar virkning på virksomhedernes omkostninger, og som derfor er vanskelige at kvantificere. Dette kan fx være konsekvenserne på længere sigt af det ændrede omkostningsniveau eller konsekvenserne af reguleringen for virksomhedernes generelle rammevilkår, fx adgangen til kvalificeret arbejdskraft og økonomiske midler.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser beskrives som positive, hvis fx en virksomhed skal betale mindre i skat, undgår at betale en afgift, får færre omkostninger som følge af fx lettere adgang til økonomiske midler, eller hvis virksomheders adgang til et marked forbedres.

Omvendt er der tale om negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis lovforslaget medfører øgede omkostninger for virksomhederne eller be- grænser virksomhedernes konkurrencemuligheder, herunder hvis forslaget forskelsbehandler virksomheder. Boks 5.1. identificerer de typer af regler, som kan have en negativ indflydelse på konkurrencen.

I Boks 5.2. er anført en række spørgsmål, som kan anvendes ved trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmåde jf. kapitel 2.

Særligt om erhvervsøkonomiske konsekvenser

Opgørelsen af de erhvervsmæssige økonomiske konsekvenser følger de generelle retningslinier beskrevet i kapitel 2.

En række særlige forhold for opgørelse af erhvervsøkonomiske konsekvenser gør sig derudover gældende, hvilket er opsummeret og nærmere beskrevet i Boks 5.3 nedenfor.

Opgør konsekvenserne ved overvæltning Når virksomhederne finansierer fx ekstra omkostninger ved at hæve priserne over for forbrugerne, kaldes det overvæltning. I nogle tilfælde har virksomhederne mulighed for at overvælte omkostningerne fuldt ud på forbrugerne i andre tilfælde kun delvist eller slet ikke. Derfor opgøres konsekvenserne som udgangspunkt før overvæltning, idet der dog samtidig sker enten en kvantificering eller en kvalitativ beskrivelse af sandsynligheden for og omfanget af overvæltningen på forbrugerne.

Medregn konsekvenser af likviditets- og rentevirkninger mv. En likviditetsforskydning betyder, at virksomhederne skal ud at låne det pågældende beløb i den periode, betalingen er fremskudt – eller omvendt får renteindtægter af beløbet i den periode, betalingen er udskudt. Hvis et lovforslag medfører, at virksomhederne oplever likviditetsforskydninger, er det rentevirkningen af forskydningen og ikke selve likviditetsvirkningen, der medregnes i de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Til fastsættelse af renten anvendes retningslinierne i Finansministeriets pris- og lønindeks.

Medregn ikke bøder. Virksomheders udgifter til bøder og lignende medregnes ikke, da bøder kun pålægges virksomheder, der foretager en handling, som efter lovgivningen er forbudt.

Medregn ikke frivillige ordninger (undtagen tilskud). Konsekvenser af frivillige ordninger medregnes ikke på grund af netop frivilligheden i ordningerne. Tilskud medregnes dog svarende til det forventede udbetalte beløb.

Medregn ikke ejerbeskatning. Konsekvenser for ejerbeskatning medregnes ikke, da ejerbeskatning er en personlig beskatning og ikke en virksomhedsbeskatning. Dette er aktuelt i forbindelse med personligt ejede virksomheder.

Relevante data

For relevant information og data til vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, henvises til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens manual til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser (manualen kan findes på Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger | erhvervsstyrelsen.dk, ligesom yderligere oplysninger i øvrigt kan hentes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering på tlf. 33 30 77 00). For yderligere oplysninger vedrørende konkurrencebegrænsende regler henvises til Konkurrencestyrelsen www.ks.dk, tlf. 72 26 80 00.

Administrative konsekvenser omfatter ændringer i virksomheders administrative aktiviteter i forbindelse med løn, personale, regnskab, omsætning og produktion m.v., som er en konsekvens af, at virksomhederne bliver nødt til at følge krav i lovgivningen.

Denne definition fortæller fire ting.

• For det første skal der være tale om administrative opgaver, der følger af offentlig regulering. Det er derfor kun administrative opgaver, som virksomhederne gennemfører for at efterleve offentlig regulering, der skal opgøres.
• For det andet opstår konsekvenserne både i forbindelse med de regler virksomhederne skal følge og de regler, som det er nødvendigt for dem at følge. Eksempelvis har virksomhederne pligt til at udarbejde en selvangivelse, hvilket medfører en række administrative konsekvenser for dem. Ligeledes medfører det en række administrative konsekvenser for virksomhederne, når de vil søge om et tilskud. Det står i princippet virksomhederne frit for at søge om tilskuddet. I mange tilfælde vil det dog være nødvendigt for den enkelte virksomhed at få del i et bestemt tilskud, fordi dens konkurrenter også får del i det samme tilskud. For den enkelte virksomhed bliver det således nødvendigt at søge om tilskuddet for at kunne operere på det pågældende marked. Virksomhedens aktiviteter forbundet med ansøgningen er derfor i dette tilfælde defineret som en administrativ konsekvens.
• For det tredje opstår administrative konsekvenser ikke kun i forbindelse med det, der normalt forbindes med administration. Ofte forbindes administration med bogholderi og lignende, men der kan også være administrative konsekvenser forbundet med fx produktionslinjen. Hvis fx producenter af et bestemt miljøfarligt stof bliver pålagt at opgøre den producerede og solgte mængde og efterfølgende indberette tallene til Miljøstyrelsen, er det ikke en opgave, virksomhederne udelukkende kan udføre på kontoret. Alligevel er der tale om en administrativ aktivitet i virksomheden.
• For det fjerde kan administrative konsekvenser både være lettelser og byrder.

De administrative konsekvenser beskrives som positive, hvis virksomhedernes omkostninger til administrative aktiviteter reduceres. Det er således positivt, hvis et forslag medfører, at virksomheder ikke længere skal indberette bestemte oplysninger, opbevare bestemt dokumentation, skilte med bestemte oplysninger etc.

De administrative konsekvenser beskrives som negative, hvis virksomhedernes omkostninger til administrative aktiviteter øges. Eksempelvis hvis et forslag medfører, at virksomheder skal registrere flere oplysninger, om- stille edb- og bogføringssystemer til at håndtere ny information etc.

I boks 5.6 nedenfor er anført en række spørgsmål, som kan anvendes ved trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmåde, jf. kap. 2. Hvis lovforslaget vurderes at ændre ved en eller flere af de følgende administrative aktiviteter, vil det med stor sandsynlighed medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Opgørelsen af de erhvervsmæssige administrative konsekvenser følger de generelle retningslinjer beskrevet i kapitel 2.

En række særlige forhold vedr. opgørelse af erhvervsmæssige administrative konsekvenser gør sig imidlertid gældende, hvilket er opsummeret og nærmere beskrevet i Boks 5.7 nedenfor.

Opgør erhvervslivets administrative konsekvenser i omstillingsbyrder og løbende konsekvenser. Ved beskrivelsen af et lovforslags administrative byrder for erhvervslivet bør det fremgå tydeligt, om konsekvenserne er omstillingsbyrder eller løbende konsekvenser.

Omstillingsbyrder omfatter det administrative merarbejde, som virksomhederne får på engangsbasis i forbindelse med omstillingen til de nye regler.

Løbende konsekvenser omfatter de varige og vedvarende administrative byrder eller lettelser, som virksomhederne påføres af et lovforslag.

Forelæg erhvervsrelaterede lovforslag og bekendtgørelser for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For de otte ministerier, der traditionelt står for hovedparten af reguleringen af erhvervslivet, skal alle erhvervsrelaterede lov- forslag og udkast til bekendtgørelser forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, der vurderer, om de administrative konsekvenser skal undersøges nærmere. (De otte ministerier er Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.)

Øvrige ministerier bør oversende deres lovforslag eller bekendtgørelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, hvis der er tvivl om, hvorvidt reglerne har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det skal bemærkes, at det er muligt at sende et lovforslag eller udkast til bekendtgørelser i høring såvel inden som samtidigt med, at forslaget vurderes nærmere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For alle forslag, der vurderes i lovgivningsprocessen, gælder, at de skal oversendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via www.oplysningsskema.dk.

ny lovgivning med byrder på over 10.000 timer årligt for Regeringens Økonomiudvalg. Der er truffet politisk beslutning om, at nye lovforslag og bekendtgørelser med erhvervsadministrative byrder på over 10.000 timer årligt på samfundsplan skal forelægges til drøftelse i Regeringens Økonomiudvalg.

Relevante data

Alle ressortmyndigheder skal sende deres forslag til ny regulering i præhøring hos Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering mhp. en vurdering af reguleringens administrative konsekvenser Læs her, hvad kravene indebærer. For yderligere information om danske virksomheder henvises til Danmarks Statistik eller www.CVR.dk.

Kontakt for yderligere information

Spørgsmål vedrørende vurderingen af administrative konsekvenser for borgere kan rettes til Finansministeriets 14. kontor.
Telefon: 33 95 18 44 / mail: [email protected]

Det fremgår af Statsministeriets cirkulære, § 7, at bemærkningerne bør indeholde en miljømæssig konsekvensvurdering, hvis ressortministeriet skønner, at et lovforslag vil have væsentlige konsekvenser for miljøet.

Ifølge Statsministeriets cirkulære, § 7, stk. 2 omfatter miljømæssige konsekvenser et lovforslags mulige virkninger på henholdsvis sundhed og sikkerhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, ressourcer, affald, bygninger og kulturarv.

Eksempler på positive miljømæssige konsekvenser kan være støjreduktioner, kvalitetskrav til boligbyggeri, forbedrede betingelser for naturen, reduktion af affald, energibesparelser, bevaring af kultur- og landskabstræk mv.

Eksempler på negative miljøkonsekvenser kan være mere trafik (fx længere transport eller mere energikrævende transportformer), indskrænkning af natur- eller friluftsarealer, øget produktion af affald og spildevand, øget energiforbrug mv.

I boksen nedenfor er anført en række spørgsmål, som kan anvendes ved trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmåde. Spørgsmålene kan anvendes til at vurdere, om et forslag har miljømæssige konsekvenser.

Kan der med sikkerhed svares nej på samtlige spørgsmål i checklisten, vil forslaget næppe medføre miljømæssige konsekvenser.

Er svaret ja eller måske, må man gå videre med undersøgelsen, med mindre det på stående fod kan afgøres, at der ikke er tale om væsentlige konsekvenser.

Opgørelsen af de miljømæssige konsekvenser følger de generelle retningslinjer beskrevet i kapitel 2.

I dette afsnit er nærmere beskrevet forhold, som særligt gør sig gældende for opgørelse af miljømæssige konsekvenser.

Vurder væsentligheden af de miljømæssige konsekvenser. Når det skal afgøres, om en forventet påvirkning er væsentlig, må flere elementer tages i betragtning. Udover de forhold, der er nævnt i den tidligere boks om- handlende checkspørgsmål om væsentligheden af konsekvenser, må nedenstående seks forhold tages i betragtning ved miljøkonsekvenser.

For det første er det en hjælp at vurdere den forventede påvirkning i for- hold til eventuel eksisterende lovgivning på området, eksempelvis en vurdering af hvilke konsekvenser Vandmiljøplan 2 forventes at få på de regler, der fulgte af den tidligere vandmiljøplan 1.

For det andet må det overvejes, om et lovforslag medfører ændringer i forhold til eventuelle fastsatte grænseværdier. Hvis dette er tilfældet, er der som udgangspunkt tale om en væsentlig miljømæssig konsekvens. Der findes dog kun grænseværdier for en mindre del af miljøområdet.

For det tredje må det overvejes, om forudsætningerne for at opfylde opstillede miljømålsætninger ændres væsentligt som følge af et lovforslag. Det er derfor en god idé at se på opstillede målsætninger, fx miljøpolitiske, natur- eller sundhedspolitiske målsætninger, som er fastlagt i nationale handlingsplaner og redegørelser, og vurdere de forventede påvirkninger i forhold hertil.

I bilag A findes en oversigt over eksisterende handlingsplaner, strategier m.m. hvori der indgår målsætninger for den fremtidige miljøtilstand og –udvikling.

For det fjerde kan vurderingen af væsentlighed afgøres ved at se på, hvor intensiv en miljøpåvirkning, der er tale om. Det skal vurderes, om der er tale om en omfattende fravigelse i forhold til den eksisterende miljøtilstand, herunder om påvirkningen medfører afgørende forandringer for fx befolkningen, dyre- eller plantearter, landområder, grundvandet etc.

For det femte må det overvejes, hvor udbredt miljøpåvirkningen er. Om- fanget af påvirkninger kan være alvorlige, men for en mindre eller lille gruppe. Omvendt kan påvirkninger være mindre alvorlige, men til gengæld berøre en stor del af befolkningen eller af en bestand.

For det sjette er det nødvendigt at overveje den kumulative effekt af et lovforslag. Den umiddelbare påvirkning af miljøet kan synes helt ubetydelig, men sammenlagt kan effekten blive ganske væsentlig, hvis påvirkningen foregår mange steder eller over længere tid. I den forbindelse må det overvejes, om en miljøpåvirkning ophobes over tid, om en påvirkning er midlertidig eller permanent, og om en ændring af miljøtilstanden er uigenkaldelig. Er en påvirkning uigenkaldelig, dvs. kan der ikke laves om eller udbedres senere, vil der som oftest også være tale om en væsentlig miljømæssig konsekvens.

Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt miljøpåvirkninger kan betegnes som væsentlige, bør de undersøges nærmere i den indledende vurdering af lovforslagets konsekvenser. Hvis det herefter konkluderes, at der ikke forventes væsentlige miljømæssige konsekvenser, skal der ikke foretages nærmere. Konklusionen skal i så fald ikke beskrives i bemærkningerne til lovforslaget.

Gør vurderingen af miljømæssige konsekvenser offentlig tilgængelig. Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet (Århuskonventionen) er blevet implementeret i dansk lovgivning. Konventionen indebærer, at borgerne skal have adgang til oplysninger og have mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende miljø samt have særlig adgang til at klage på miljøområdet.

Som konsekvens heraf skal offentligheden i den eksterne høringsperiode have mulighed for at få indsigt i vurderingen af de miljømæssige konsekvenser. Denne medvirken fra offentligheden kan være med til at sikre, at alle relevante miljøpåvirkninger vurderes, samt at ministeriet ikke senere i forløbet får ubehagelige overraskelser i form af ønsker om yderligere undersøgelser.

Hvis der konstateres omfattende miljømæssige konsekvenser, eller hvis der er usikkerhed forbundet med de vurderede resultater, kan dette påpeges i det medfølgende høringsbrev, så relevante høringsparter, herunder offentligheden, bliver gjort opmærksom herpå.

Redegør for eventuelle afværgende foranstaltninger ved forventede væsentlige negative miljøkonsekvenser. I de tilfælde, hvor der forventes væsentlige negative miljøkonsekvenser, anbefales det, at der kort redegøres for, hvilke afværgende foranstaltninger lovforslaget eventuelt indeholder, samt en beskrivelse af hvordan og over hvilket tidsrum de negative virk- ninger forventes reduceret. Er der tale om negative miljøkonsekvenser, som ikke kan undgås eller afværges, bør der i givet fald redegøres herfor.
Herudover bør der redegøres for mulige initiativer til eventuelle opfølgningsprogrammer, hvor det kan kontrolleres, at de negative konsekvenser ikke overstiger et acceptabelt niveau, eller at de foreslåede afværgeforanstaltninger giver resultat.

Ved opgørelsen af de samlede miljøkonsekvenser må der i sidste ende tages højde for virkningerne af de planlagte afværgende foranstaltninger. Alternativt foretages en beregning af omkostningerne for samfundet, hvis der ikke iværksættes afværgende foranstaltninger.

Foretag en VVM-undersøgelse ved anlægslove. Når der skal fremsættes forslag om at gennemføre anlægsprojekter ved lov (anlægslove), skal der forinden være foretaget en særlig VVM-undersøgelse (Vurdering af Virk- ninger på Miljøet).

Formålet med VVM-undersøgelsen er at vurdere anlæggets påvirkninger på miljøet, inden anlægget vedtages og realiseres. I undersøgelsen indgår blandt andet en beskrivelse af anlægsprojektet, en oversigt over undersøg- te alternativer samt en beskrivelse af projektets kortsigtede og langsigtede påvirkning af miljøet. Resultaterne fra VVM-undersøgelsen skal fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.

Kontakt for yderligere information

Spørgsmål vedrørende vurderingen af de miljømæssige konsekvenser kan rettes til Miljøministeriet (Naturstyrelsen).
Telefon: 72 54 30 00 / [email protected]

Det følger af Statsministeriets cirkulære, at en række konsekvenser er obligatoriske at vurdere. Årsagen er, at disse konsekvenser både er væsentlige og hyppigt forekommende.

De obligatoriske vurderinger giver imidlertid ikke nødvendigvis et fuldt dækkende billede af konsekvenserne af et lovforslag. Derfor kan der efter omstændighederne være grund til at redegøre for andre typer af konsekvenser, jf. Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet.

Nedenfor beskrives tre eksempler på andre typer af konsekvenser: regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter, konsekvenser for frivilligt arbejde og ligestillingsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser skal beskrives i bemærkningerne til lovforslaget, hvis det er nødvendigt for at give en fyldestgørende beskrivelse af lovforslagets konsekvenser. Konsekvenserne skal ikke anføres i det afsluttende skema.

Herudover kan vejledningen i ligestillingsmæssige konsekvenser også være inspirationskilde til vurdering af konsekvenser for andre målgrupper (fx aldersgrupper, handicappede, etniske grupper, arbejdsløse, indkomstgrupper mv.).

Både lovforslag og administrative forslag bør vurderes med henblik på at identificere regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter. Hvis disse konsekvenser vurderes at være væsentlige, bør der i forlængelse heraf gennemføres en nærmere vurdering af deres karakter, omfang mv.

De regionale konsekvenser af lovgivningsmæssige og administrative tiltag, herunder konsekvenser for landdistrikter, skal vurderes, således at påvirkning af udviklingen i en region, landdistrikt mv. vurderes i en sammenhæng.

Formålet med at foretage en konsekvensvurdering er bl.a.,

• at vurderingen kan indgå i beslutningsgrundlaget med henblik på at inddrage hensynet til den regionale balance og udvikling i landdistrikterne, samt
• at eventuelle væsentlige negative konsekvenser kan overvejes imødegået ved ændringer i tiltaget/alternative tiltag/andre afbødende tiltag.

Ved en regional konsekvensvurdering forstås en vurdering af væsentlige konsekvenser for udviklingen i de danske geografiske regioner set i relation til den til enhver tid siddende regerings regionale- og landdistriktspolitiske målsætninger, jf. bl.a. regeringens årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse til Folketinget. Der skal som led i vurderingen indgå de positive og/eller negative konsekvenser for landdistrikterne, som mange steder står overfor markante omstillinger med fx et faldende befolkningstal, hvilket kan stille nye krav til tilpasningsdygtighed.

Konsekvenserne kan beskrives som positive, hvis de kan medføre mere gunstige forhold i de enkelte regioner, herunder landdistrikter, give mere balancerede udviklingsmuligheder eller smidiggøre en uafvendelig omstilling.

Konsekvenserne kan omvendt beskrives som negative, hvis de kan medføre mindre gunstige forhold i regioner, herunder landdistrikter, som i forvejen er udsatte, fx yderområder, eller hvis de besværliggør en omstilling, fx ved at hindre innovative løsninger i tyndt befolkede områder.

Det er væsentligt at bemærke, at et tiltag kan have både positive og negative konsekvenser, fx positive for nogle områder men negative for andre eller negative på kort sigt men positive på længere sigt.

I boksen nedenfor er anført en række spørgsmål, som kan anvendes til screening og afgrænsning i trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmå- de. Det er vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålet om væsentlighed må ses i forhold til de berørte regioner, herunder landdistrikter. Konsekvenser i forhold til udsatte regioner og landdistrikter kan således have særlig betydning.

Hvis lovforslaget har væsentlige regionale, herunder landdistrikts-relaterede, konsekvenser, skal den nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i bemærkningerne til lovforslaget. Det bør ligeledes fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis der er foretaget en større konsekvensvurdering. Skønnes der ikke at være regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser, eller skønnes disse konsekvenser ikke at være væsentlige, er der ikke krav om, at dette anføres i bemærkningerne.

Opgørelsen af de regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser følger de generelle retningslinjer beskrevet i kapitel 1 og 2.

En række særlige forhold vedrørende opgørelse af regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser gør sig derudover gældende, hvilket er opsummeret i Boks 7.2 og nærmere beskrevet nedenfor.

Foretag en relevant geografisk afgrænsning og inddeling (funktionelle regioner, administrativ organisering, eller ensartede geografiske områder såsom landdistrikter). Ved vurderingen af de regionale, herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser arbejdes der med tre typer af regioner:

1. En inddeling i funktionelle regioner følger geografiske områder fastlagt ud fra funktioner som fx pendlingsbaserede arbejdsmarkedsregioner
2. En inddeling efter administrative organisering kan fx følge kommune- eller regionsgrænse.
3. Ensartede geografiske områder er kendetegnet ved særlige fælles egenskaber. Inden for denne kategori skal der foretages en vurdering af konsekvenser for landdistrikter.

Vurder behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte be- rørte regioner, herunder landdistrikter (inklusiv for udsatte regioner og landdistrikter). I visse tilfælde kan der følges en overordnet afgrænsning af regioner. I andre tilfælde vil forslaget angå en specifik geografisk defineret region, fx ved nedlæggelse af en konkret statslig institution. Her bør konsekvenserne for de enkelte berørte regioner, herunder landdistrikter, gennemgås.

Vurder særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige institutioner og arbejdspladser. En regional balance i den fremtidige for- deling af statslige institutioner og arbejdspladser er en særskilt målsætning for regeringen. En geografisk fordeling af statslige institutioner og arbejdspladser er væsentlig af flere grunde, blandt andet af hensyn til tilgængeligheden af statslige tjenester og beskæftigelsesniveauet i regionerne.

Ved placering eller nedlæggelse af en statslig institution bør det således vurderes, om det er muligt at tilgodese de egne af landet, hvor den økonomiske udvikling ligger under gennemsnittet. Nye statslige arbejdspladser bør som udgangspunkt placeres uden for hovedstadsområdet.

Der bør endvidere tages stilling til, hvilke andre hensyn der ligger til grund og er tillagt større betydning for den pågældende placering/omstrukturering/nedlæggelse – fx af omkostningsmæssig, rekrutteringsmæssig, tilgængelighedsmæssig eller faglig art.

Relevante data

For relevant information og data til vurdering af regionale, herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser henvises til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, det kommunale budget og regnskab samt KL’s kommunalstatistiske meddelelser.

Et lovforslag bør vurderes med henblik på at fastlægge konsekvenserne for den frivillige indsats på det sociale område, hvis det vurderes at være relevant for at give et fyldestgørende billede af et lovforslags konsekvenser. Herefter kan det overvejes at omtale vurderingen i bemærkningerne til lovforslaget.

Det følger af en enstemmig vedtagelse om samarbejdet mellem kommuner og de frivillige sociale organisationer i Folketinget fra januar 2004. Her fremgår det, at Folketinget pålægger regeringen ”at understøtte en fortsat udvikling af samarbejdet ved at kommende love m.v. vurderes i forhold til deres konsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger”. (Jf. Folketingsvedtagelse (V44) som opfølgning på en forespørgsel til socialministeren om Chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige (F22), som fandt sted d. 14. januar 2004.)

Formålet med konsekvensvurderingen i forhold til den frivillige indsats er således at sikre en fortsat positiv udvikling af den frivillige indsats og kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer, fx i form af partnerskaber mellem det offentlige og de frivillige organisationer.

Enkelte særlige forhold vedr. opgørelse af konsekvenser for den frivillige indsats gør sig derudover gældende. Disse er beskrevet i Boks 7.5 nedenfor.

Vurder om de frivillige organisationer får flere rettigheder som følge af lovforslaget. Der bør foretages en vurdering af, om det frivillige arbejde får videre beføjelser af lovforslaget. Her bør det også vurderes, om de sociale myndigheder og de frivillige organisationers rettigheder påvirkes i for- skellig grad af lovforslaget.

Vurder om de frivillige organisationer får flere forpligtelser som følge af lovforslaget. Der bør foretages en vurdering af, om de frivillige organisationer pålægges flere forpligtelser ved lovforslaget.

Vurder om lovforslaget harmonerer med § 115 i lov om social service. Det fremgår af §115 i lov om social service, at kommuner har pligt til at samarbejde med frivillige organisationer. Det bør således vurderes, om lovforslaget harmonerer med kommunernes pligt til at samarbejde med frivillige sociale organisationer.

Kontakt for yderligere information

Spørgsmål om konsekvensvurderinger for frivilligt arbejde kan rettes til Social-ministeriet.
Telefon 33 92 93 00 / www.sm.dk

Ligestillingsvurdering af lovforslag er en vurdering af, om et lovforslag kan have forskellige konsekvenser for den kvindelige og den mandlige befolkning eller dele af disse grupper samt en vurdering af, hvad dette betyder for ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Ligestillingsvurderinger har til formål at forhindre, at nye lovforslag eller anden regulering er kønsdiskriminerende eller vil medføre utilsigtede skævheder mellem kønnene.

Når ligestillingsvurderingen er afsluttet, bør der tages stilling til, om vurderingen skal med i bemærkningerne til lovforslaget. Det vil være aktuelt, hvis der er væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser. Er der tale om negative ligestillingsmæssige konsekvenser, bør der gives en forklaring på hvilke forhold, der medfører, at lovforslaget er udformet, som det er.

I nedenstående Boks 7.6 er anført en række spørgsmål, som kan anvendes ved trin 1 og 2 i den generelle fremgangsmåde.

Til brug for en besvarelse af checklistens spørgsmål, må en række bagvedliggende spørgsmål undersøges. De vigtigste af disse er oplistet i Boks 7.7 nedenfor:

Vurder kønsfordelingen i den målgruppe, der berøres af lovforslaget. Der bør indhentes tilstrækkelig viden til at vurdere kønsfordelingen i den målgruppe, som påvirkes af lovforslaget.

Vurder om kvinder og mænd vil få forskellige rettigheder som følge af lovforslaget. Der bør foretages en vurdering af, om kvinder og mænds rettigheder påvirkes i forskellig grad af lovforslaget. I givet fald bør det vurderes, om forslagets konsekvenser stemmer overens med forbudet mod indirekte og direkte kønsdiskrimination.

Vurder om kvinder og mænds behov og ønsker tilgodeses i lige høj grad med lovforslaget. Det bør vurderes, om kvinder og mænds ønsker og behov bliver påvirket i forskellig grad af lovforslaget. Til brug herfor kan der indhentes ekstern viden og kompetence på området køn og ligestilling.

Vurder om lovforslaget opfylder ligestillingspolitiske målsætninger. Der bør foretages en vurdering af på hvilken måde, lovforslaget bidrager til at fremme ligestilling som anført i lov om ligestilling af kvinder og mænd og til at opfylde ministeriets egne ligestillingspolitiske målsætninger.

Relevant data

Der henvises til Danmarks Statistik eller www.dst.dk/ligestilling, som indeholder statistik om kvinder og mænd udarbejdet af Danmarks Statistik og til Ligestillingsafdelingen.

Der henvises til vejledning nr. 9364 af 1. marts 2013 om ligestillingsvurdering af lovforslag.

Kontakt for yderligere information

Spørgsmål om ligestillingsmæssige konsekvensvurderinger kan rettes til Ligestillingsafdelingen under ministerressortet for ligestilling.
Telefon 22 68 85 49

Nationale strategier og handlingsplaner, som indeholder miljømæssige målsætninger:

FÆLLES FREMTID – udvikling i balance. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Regeringen 2002. www.mst.dk (se under Tvær- gående indsats).

Miljø og sundhed hænger sammen, Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer. Regeringen 2003. www.mst.dk (se under Tværgående indsats).

Grøn markedsøkonomi. Regeringen 2003. www.mst.dk (se under Tværgående indsats).

Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010.

Herudover findes et antal strategier og handlingsplaner inden for specifikke miljø- eller natursektorområder, som fx affald, vand, klima, pesticider, biodiversitet, skove etc. Desuden findes miljømålsætninger i formåls- paragrafferne i de forskellige love på miljøområdet (fx miljøbskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, loven om miljømål (på vandområdet etc.). Læs mere på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Et overblik over statslige interesser og mål i arealanvendelsen og den fysi- ske udvikling i landet kan ses i publikationen „Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005“. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen.

Beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand m.m.:

I følgende publikationer kan hentes information om den eksisterende miljøtilstand:

Indikatorer for bæredygtig udvikling. www.mst.dk (Se under Tværgående indsats).

Natur og miljø – samlet indikatorsæt. Miljø- og Fødevareministeriet. www.mst.dk

Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed.

På Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside findes samlede oplysninger om miljøtilstand og data. (Se under Miljøstrategi og samfund).

Øvrigt relevant:

Miljøstyrelsens hjemmeside indeholder en emneopdelt oversigt med introduktion om de enkelte emner og aktuelle publikationer. Desuden har Miljøstyrelsen gjort væsentlige miljødata tilgængelige for offentligheden. Se: www.mst.dk

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside indeholder en emneopdelt oversigt med information om det pågældende emne. Se: www.sns.dk

Danmarks Miljøundersøgelser er en forskningsinstitution under Miljø- ministeriet og giver adgang til en lang række data. Se: www.dmu.dk

Energistyrelsens hjemmeside indeholder informationer vedr. energi, her- under om Klimakonventionen og Kyotoaftalen. Se: www.ens.dk

Kulturarvstyrelsens hjemmeside indeholder informationer om kulturarv og kulturmiljø. Se: www.kuas.dk

Statens Institut for Folkesundhed (Indenrigs- og Sundhedsministeriet) har hjemmeside med oplysninger om folkesundhedsforhold. Se: www.si-folkesundhed.dk

Landskab og kulturmiljø. Miljøkonsekvensvurderinger i det åbne land 2002. Skov- og Naturstyrelsen. www.sns.dk (udgivelser under L).

De kulturhistoriske interesser i landskabet. Skov- og Naturstyrelsen. www.sns.dk (publikationer under D).