Vejledning om EU's indre marked for myndigheder

EU's regler for den fri bevægelighed inkluderer de særlige regelsæt for serviceydelser og varer. Disse regler er afgørende for at sikre et velfungerende indre marked, hvor virksomheder og borgere kan nyde godt af de fordele, som fri bevægelighed medfører. 

For myndigheder er det vigtigt at have en klar forståelse af, hvordan disse regler håndhæves, anvendes og implementeres korrekt. På denne måde kan man sikre en ensartet og effektiv anvendelse af EU-lovgivningen. Her kan I finde vejledning til at navigere i det komplekse regelværk, der regulerer den frie bevægelighed, og få indsigt i de bedste praksisser for at fremme overholdelse og sikre, at nationale love og procedurer er i overensstemmelse med EU's bestemmelser.

Som myndighed skal I følge særlige procedurer, hvis I gennemfører begrænsninger for produkter, der er lovligt markedsført i et andet EU-land.

Princippet om gensidig anerkendelse udmønter det grundlæggende EU-retslige princip om varernes fri bevægelighed.

Det betyder, at et EU-land som udgangspunkt ikke kan forbyde, at varer, som allerede lovligt markedsføres i et andet EU-land, sælges i det pågældende land. Det gælder også, selvom varerne er fremstillet efter andre tekniske regler end dem, der gælder i det pågældende land.

Princippet om gensidig anerkendelse gælder kun for varer, som ikke eller kun delvist er reguleret af de fælles tekniske EU-regler.

Undtagelser

Et EU-land kan lovligt indføre begrænsninger i den fri bevægelighed for varer, hvis det kan begrundes i tvingende almene hensyn, og hvis begrænsningen ikke medfører en forskelsbehandling af egne og udenlandske varer. Begrænsningen skal være nødvendig og mindst muligt indgribende i forhold til den fri bevægelighed.

Traktatgrundlaget og EU-Domstolen afgør, hvornår der er tale om tvingende almene hensyn, som kan begrunde en begrænsning af den fri bevægelighed. Domstolen har tidligere anerkendt en række særlige hensyn, som fx beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere.

Procedure ved forbud eller begrænsning af varer

Hvis en myndighed ønsker at forbyde eller begrænse varer, som allerede er markedsført lovligt i andre EU-lande, skal I følge en særlig procedure. Denne procedure findes i forordningen om gensidig anerkendelse. 

Vejledninger om gensidig anerkendelse og EU’s produktlovgivning

Europa-Kommissionen har udarbejdet vejledninger om gensidig anerkendelse for en række specifikke varer, som fx tilsætningsstoffer til fødevarer.

Europa-Kommissionen har i juli 2016 udgivet en opdateret version af vejledning om implementering af EU's produktlovgivning, nemlig den såkaldte 'Blue Guide'. 'Blue Guiden' er udelukkende vejledende, og er et referencedokument for myndigheder, når I arbejder med EU's produktlovgivning.

Servicedirektivet har til formål at nedbryde barrierer i EU og gøre det lettere for især små og mellemstore servicevirksomheder at handle på EU's indre marked.

Når I som myndighed udarbejder eller ændrer regler inden for servicedirektivets anvendelsesområde, så vær opmærksomme på, at direktivet har bestemmelser, der begrænser den danske regulering af virksomheder. Begrænsningen gælder både virksomheder, der er etablerede i Danmark og udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer serviceydelser i Danmark.

Nationale krav skal som hovedregel være proportionale, ikke-diskriminerende og kunne begrundes i et tvingende alment hensyn.

Krav til tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS-land, kan udelukkende begrundes i hensynet til offentlig orden, offentlig sikkerhed, offentlig sundhed og/eller miljøbeskyttelse.

Servicedirektivet dækker en række sektorer på serviceområdet, såsom turisme og håndværksvirksomhed.

Direktivet er lex generalis og finder anvendelse, når der ikke er anden sektorspecifik lovgivning på et område. Sektorerne transport, sundhed og finansielle tjenesteydelser er fx ikke del af direktivets anvendelsesområde.

Når I som myndighed indfører nye krav eller tilladelsesordninger til servicevirksomheder eller tjenesteydere, fx regler om autorisation, certificering eller virksomhedens form, er I forpligtede til at indrapportere reglerne til Europa-Kommissionen og de øvrige EU/EØS-lande. Dette kaldes også en notifikation.

Forpligtelsen kan også være relevant for din kommune eller region. 

Pligten til at oplyse Europa-Kommissionen om nye regler om tjenesteydelser, tjenesteydere og tjenestemodtagere som fastsat i Bekendtgørelse nr. 1361 af 15, december 2009 kan også gælde for kommuner eller regioner. Det er den kompetente myndigheds ansvar – herunder den enkelte kommune eller region – at sikre, at evt. regler (herunder administrative regler) fastsat på kommunalt eller regionalt niveau stemmer overens med servicedirektivet. I langt de fleste tilfælde vil krav eller tilladelsesordninger, der specifikt regulerer en serviceaktivitet være fastsat i nationale love eller bekendtgørelser. Men hvis I som kommunal eller regional myndighed vedtager krav og tilladelsesordninger, der falder under servicedirektivet, som ikke er direkte hjemlet i national lov eller bekendtgørelse, eller hvis I nærmere specificerer en generel hjemmel fra national lov eller bekendtgørelse, skal reglen notificeres til Europa-Kommissionen. 

Hvis du som myndighed har brug for hjælp og sparring, kan du skrive til [email protected].

Læs mere om proceduren for notifikationer i vejledningens kapitel 4. 

Danske myndigheder har pligt til at notificere Europa-Kommissionen og de øvrige EU/EØS-lande om nye nationale regler for varer og tjenesteydelser. En notifikation kan ske efter tre forskellige procedurer - (EU) 2015/1535, WTO eller direktiv 2006/123/EF. Der kan dog også findes andre sektorspecifikke notifikationsprocedurer og krav, som f.eks. krav om at give oplysninger om tilladelsesordninger på kvikskranken, Services Contact Point.

Den danske kvikskranke 'Services Contact Point' indeholder tilladelsesordninger for omkring 200 erhverv, som fx landmålere og advokater, og danske myndigheder har pligt til at holde oplysningerne opdaterede vedrørende en række tilladelsesordninger.

Det betyder, at I som myndighed skal undersøge, om jeres regler bør fremgå af den danske kvikskrankes hjemmeside og sikre, at kvikskrankens tilladelsesordninger er opdaterede i overensstemmelse med jeres regelændringer.

Gennem it-systemet IMI (Informationssystemet for det Indre Marked) kan myndigheder fra EU-lande samt EFTA-lande udveksle oplysninger med hinanden.

IT-systemet IMI håndterer oplysninger inden for udvalgte områder af lovgivningen om det indre marked. Formålet er at forbedre det administrative samarbejde og informationsudvekslingen mellem EU-landenes myndigheder.

Via IMI kan I som myndighed tage direkte kontakt til myndigheder i andre medlemslande med henblik på at afklare spørgsmål i forbindelse med sagsbehandling.

IMI indeholder en database, hvori myndigheder på tværs af EU kan stille spørgsmål og få svar, der er oversat til alle EU's sprog. Det betyder, at danske myndigheder kan stille spørgsmål og få svar på dansk.

Advarselsfunktion

Systemet indeholder samtidig en advarselsfunktion, som gør, at myndighederne i EU-landene nemt og hurtigt kan advare hinanden om eksempelvis sikkerheds- eller miljømæssige problemer. Dette gælder fx inden for servicedirektivets anvendelsesområde.

IMI kan eksempelvis bruges, når en udenlandsk læge eller elektriker søger om at blive godkendt til at kunne arbejde i Danmark. Hvis danske myndigheder er i tvivl om noget, kan de gennem IMI hurtigt få afklaret tvivlsspørgsmål hos myndighederne i hjemlandet.

Inden for de udvalgte lovgivningsområder er myndighederne forpligtet til at anvende IMI.

Anvendelsesområde

IMI bruges fx i forhold til:

• Servicedirektivet
• Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
• Udstationering af arbejdstagere
• lokomotivførerlicenser
• SOLVIT
• Patientrettigheder
• Transport af eurokontakter
• Europæisk erhvervspas og databeskyttelsesforordningen

IMI bliver løbende udvidet med ny EU-lovgivning, der kræver administrativt samarbejde på tværs af EU’s myndigheder.

Erhvervsstyrelsen er national IMI-koordinator. Vi har ansvar for at formidle information om IMI til danske myndigheder og vejlede i, hvordan IMI bruges.

Erhvervsstyrelsen kan også hjælpe jer videre i jeres sagsbehandling, hvis I fx ikke får svar på jeres henvendelse fra et andet lands myndighed.

Europa-Kommissionen er ansvarlig for udviklingen og driften af IMI.

Du kan kontakte Erhvervsstyrelsens IMI-koordinator på [email protected] 

IMI er baseret på den såkaldte IMI-forordning, som udgør det tværgående retsgrundlag for systemet. Men også sektorlovgivningen har specifikke bestemmelser om administrativt samarbejde.

IMI-forordningen fastlægger først og fremmest forhold vedrørende databeskyttelse i systemet. Derudover indeholder IMI-forordningen bestemmelser vedrørende formål og anvendelsesområde for IMI, opgaver og brugerroller i systemet samt den fremtidige udvidelse af systemet.