Med udfasningen af 1.000-kronesedlen forventes det, at kriminelle, der ligger inde med mange kontanter, vil omsætte disse kontanter til eksempelvis højværdivarer eller opsøge andre (”muldyr”) for at indsætte penge for sig på en konto, og derefter videreføre pengene mod betaling. Skulle man som underretningspligtig blive bekendt med transaktioner, transaktionsmønstre og/eller usædvanlige aktiviteter, der er komplekse, usædvanligt store, foretages i et usædvanligt mønster eller ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål, har man pligt til at undersøge baggrunden og formålet herfor. I tilfælde hvor undersøgelsen ikke kan afkræfte ens mistanke, skal der omgående ske underretning til Hvidvasksekretariatet.
Der er flere grunde til, at 1.000-kronesedlen udfases. Kontanter anvendes i dag kun til ca. 10 pct. af betalingerne i fysiske butikker, og 90 pct. af de betalinger er på under 500 kr. Hvidvaskreglerne forbyder også større kontante betalinger, og blandt andre NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) vurderer, at 1.000-kronesedlen i højere grad end andre sedler anvendes i forbindelse med økonomisk kriminalitet af forskellig karakter.
NSK forventer dog ikke, at en udfasning af 1.000-kronesedlen i sig selv vil have en effekt på muligheden for hvidvask. Kriminelle aktører kan i stedet eksempelvis bruge 500-kronesedler, højværdivarer, guld, andre valutaer eller kryptovaluta som alternativer. Men da risikoen for forsøg på hvidvask af kontanter stiger med udfasningen af 1.000-kronesedlen, gøres de underretningspligtige opmærksomme på deres pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet ved mistænkelige aktiviteter.