Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Ulovlige kapitalejerlån

OBS! Siden er under opdatering, da de nye regler, som trådte i kraft den 1. januar 2017, endnu ikke er indarbejdet. Her kan du læse mere om kapitalejerlån og Erhvervsstyrelsens kontrol af disse. Du kan også få svar på en række af de oftest stillede spørgsmål om ulovlige kapitalejerlån.

Når et selskab låner penge ud til selskabets ejere eller selskabets ledelse, fx til selskabets direktør, så kalder man det ofte med en fællesbetegnelse ”kapitalejerlån” eller ”aktionærlån”. Ifølge selskabslovens § 210 er kapitalejerlån som hovedregel ulovlige.

Vær opmærksom på, at udlån til ejere eller ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab også er ulovligt, ligesom det er tilfældet for udlån til ejeres eller ledelsesmedlemmers ægtefæller m.fl.

Derimod er blandt andet udlån til et selskabs danske moderselskab lovligt, når moderselskabet er et kapitalselskab. Også udlån til visse udenlandske moderselskaber er lovlige.

Læs mere om reglerne i selskabslovens §§ 206-214.

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174205  

Hvorfor er kapitalejerlån ulovlige?

Generelt er der en risiko for, at der foretages udlån uden at der først er foretaget en behørig kreditvurdering og stillet krav om sikkerhed m.v., ligesom der kan være manglende opfølgning ved indikationer på betalingsproblemer hos debitor, når långiver er underlagt indflydelse af låntager. Der er således en større risiko for, at pengene ikke kommer tilbage til selskabet, hvis et selskab låner penge ud til sine ejere eller til medlemmer af selskabets ledelse, eller andre der står de pågældende nær, end hvis selskabet låner penge ud (eller yder kredit) til en uafhængig tredjemand.

Baggrunden for forbuddet er altså, at det er vurderet, at der ved udlån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer og andre, der anses at have et interessefællesskab med selskabet er en større risiko for at selskabets lider tab end ved tilsvarende dispositioner med andre, som ikke kan påvirke beslutningerne i selskabet. Herudover kunne et kapitalejerlån tidligere ydes som et skattefrit alternativ til skattepligtigt udbytte.

Hvis en kapitalejer ønsker at få penge ud af sit selskab, kan dette lovligt ske f.eks. i form af udlodning af udbytte vedtaget af generalforsamlingen. Udbytte er skattepligtigt.    

Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol

Hvis et selskab har et tilgodehavende hos en kapitalejer, et ledelsesmedlem eller andre personer, der er omfattet af selskabslovens forbud i § 210, skal dette tilgodehavende fremgå af selskabets årsregnskab i balancen under posten tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse. Ved tilgodehavender hos ledelsesmedlemmer skal årsregnskabet endvidere indeholde en note med en række oplysninger om tilgodehavendets størrelse, lånvilkår m.v.

Disse oplysninger skal medtages, uanset om der er tale om et lovligt eller et ulovligt lån.

Hvis årsregnskabet er revideret skal revisor give en supplerende oplysning, hvis revisor har en begrundet formodning om, at der er tale om, at ledelsen vil kunne ifalde strafansvar på grund af en overtrædelse af selskabslovens forbud mod kapitalejerlån. Det følger af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (bekendtgørelse nr. 385 af den 17. april 2013). Tilsvarende gælder, hvis revisionen er udført efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard (udvidet gennemgang).

Langt hovedparten af selskaberne indberetter deres regnskab digitalt. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen kan foretage systematiske udsøgninger af regnskaber, der indeholder posten tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse og/eller en supplerende oplysning fra revisor.

Påbud om inddrivelse af lånet

Et ulovligt kapitalejerlån skal tilbagebetales til selskabet straks. Når Erhvervsstyrelsen konstaterer et ulovligt kapitalejerlån, får ledelsen i selskabet dog i praksis en frist på 6 uger til at inddrive lånet og indsende dokumentation til styrelsen om, at lånet er tilbagebetalt.

Det følger af selskabslovens § 215, at et ulovligt lån skal tilbagebetales med lovpligtige renter. Det betyder helt konkret, at der skal tilbagebetales et rentebeløb svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven) med tillæg af 2 %. Hvis der er aftalt en højere rentesats skal renten beregnes i overensstemmelse med det aftalte. Den lovpligtige rente skal beregnes for hele lånets løbetid.

Renten efter § 5 i renteloven er den af Nationalbanken fastsatte udlånsrente (pr. den 1/1 og den 1/7 hvert år) med tillæg af 8 %.

Erhvervsstyrelsen kræver følgende dokumentationen for tilbagebetaling af lånet:

- en erklæring fra selskabets ledelse, om at lånet er tilbagebetalt inkl. lovpligtige renter og
- en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor om,

  • at lånet er tilbagebetalt inkl. lovpligtige renter, og
  • at der ikke længere er registreret et ulovligt kapitalejerlån i selskabet            

Erklæringen fra revisor skal være afgivet med høj grad af sikkerhed og opfylde betingelserne i erklæringsbekendtgørelsens afsnit om andre erklæringer med sikkerhed.

Det er værd at bemærke, at der er samme krav om erklæring fra en revisor, uanset om selskabet har fravalgt revision eller ej. Fravalg af revision fritager således ikke for krav om dokumentation i form af en revisorerklæring om, at det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Hvis der efter selskabets ledelses opfattelse er tale om et lovligt kapitalejerlån, skal ledelsen inden for 6-ugers fristen redegøre herfor over for styrelsen.

Er det tilstrækkeligt, hvis jeg får en afdragsordning i stand med debitor?

Hvis der er et ulovligt udlån i selskabet, skal hele beløbet inkl. lovpligtige renter straks tilbagebetales til selskabet. Det er altså ikke tilstrækkeligt at indgå en afdragsordning med debitor.

Hvis selskabet vurderer, at tilgodehavendet regnskabsmæssigt skal nedskrives på grund af debitors manglende betalingsevne, skal nedskrivningen naturligvis foretages. Uanset om tilgodehavendet nedskrives, eksisterer der dog fortsat et ulovligt låneforhold, som skal bringes til ophør – det er således hele det skyldige beløb inkl. lovpligtige renter, der skal tilbagebetales straks – og ikke kun det beløb, som tilgodehavendet måtte være nedskrevet til regnskabsmæssigt.

Selskabets ledelse skal søge at inddrive tilgodehavendet på samme måde, som selskabet søger tilgodehavender inddrevet over for andre (uafhængige) debitorer, herunder ved anvendelse af normale rykkerprocedurer m.v.

Debitors manglende betalingsevne

Når styrelsen konstaterer et ulovligt kapitalejerlån i en årsrapport, stiller styrelsen krav om, at ledelsen skal søge lånet tilbagebetalt. Herudover stiller styrelsen krav om, at tilbagebetalingen dokumenteres ved, at der indsendes en erklæring fra selskabets ledelse, og en erklæring fra en godkendt revisor om, at det ulovlige kapitalejerlån er tilbagebetalt med tillæg af lovpligtige renter. Se mere ovenfor.

Hvis skyldneren pt. ikke kan tilbagebetale lånet, kan styrelsen sætte sagen midlertidigt i bero, hvis selskabet indsender en af følgende erklæringer/udtalelser:

  • En erklæring med begrænset sikkerhed afgivet af en godkendt revisor, hvori revisor erklærer, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso. Erklæringen skal være afgivet i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsens afsnit om andre erklæringer med sikkerhed.
  • En udtalelse fra en uvildig advokat om, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso, eller
  • En erklæring fra en offentlig instans (f.eks. en udskrift fra fogedbogen) om, at skyldneren er insolvent

Politianmeldelse

Det forhold, at et selskab har – eller har haft – et ulovligt udlån, er strafbart for de ledelsesmedlemmer, der har truffet beslutningen om at yde det ulovlige lån eller som passivt eller aktivt har opretholdt lånet. Det følger af selskabslovens § 367, at overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Hvis et bestyrelsesmedlem f.eks. ved udarbejdelsen af årsrapporten bliver opmærksom på, at direktøren har modtaget et ulovligt lån, skal bestyrelsesmedlemmet reagere straks og gennem bestyrelsen søge lånet inddrevet. Ellers må det lægges til grund, at bestyrelsesmedlemmet har opretholdt den ulovlige disposition.

Styrelsen foretager en konkret vurdering af, om der er grundlag for at politianmelde ledelsen. Hvis selskabets ledelse gør gældende, at debitor er insolvent eller mangler betalingsevne, vil styrelsen også anmode politiet om at vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale efter bestemmelserne i straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det må lægges til grund, at debitor allerede da lånet blev ydet ikke havde evne og/eller vilje til at tilbagebetale lånet, og at selskabets ledelse var vidende herom. Situationen er således særlig relevant, hvor lånet ydes af og til ledelsen selv.  

Bøden udgør typisk ca. 2,5 % af lånets hovedstol, hvis lånet tilbagebetales inden 6 uger efter Erhvervsstyrelsens påbud om inddrivelse, og 5 % hvis lånet tilbagebetales senere end 6 uger efter påbuddet.

Suspension af selskabets mulighed for at fravælge revision

Hvis der er ydet et lån, som er omfattet af selskabslovens forbud om lån til virksomhedsdeltagere og/eller ledelsesmedlemmer, og der er tale om et lån af ikke ubetydelig størrelse, eller fx gentagne overtrædelser, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at et selskab ikke kan anvende muligheden for at fravælge revision i indeværende og i de to efterfølgende regnskabsår. I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen beslutte at forlænge perioden, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med yderligere et regnskabsår. Erhvervsstyrelsen kan endvidere beslutte, at selskabet ikke kan vælge at få foretaget revision efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (udvidet gennemgang).

Hvis en virksomhed, eller den som har bestemmende indflydelse over virksomheden, accepterer et bødeforlæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, kan virksomheden ikke anvende muligheden for at fravælge revision. Dette gælder for de følgende tre regnskabsår. Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med op til to regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen orienterer SKAT om selskaber, der har ydet ulovlige kapitalejerlån

Erhvervsstyrelsen orienterer løbende SKAT om sager, hvor der er konstateret ulovlige kapitalejerlån. Dette sker for at sikre, at der beregnes korrekt skat af kapitalafgange m.v.

Må man have en mellemregningskonto med sit selskab?

Det er ikke ulovligt at have en mellemregningskonto med sit selskab, dvs. en konto, hvor man registrerer private udlæg, som kapitalejeren har foretaget på vegne af selskabet. Saldoen på kontoen er således udtryk for kapitalejerens tilgodehavende hos selskabet. Hvis en kapitalejer har en mellemregningskonto med sit selskab, så skal ejeren imidlertid være opmærksom på, at mellemregningen altid skal være i kapitalejerens favør, dvs. ejeren må gerne have penge til gode i selskabet, men hvis selskabet har penge til gode hos ejeren, er der tale om et ulovligt kapitalejerlån. Dette gælder uanset størrelsen på tilgodehavendet og uanset hvor længe tilgodehavendet består.

En undtagelse er, at der lovligt kan ydes et forskud, hvis f.eks. ledelsesmedlemmet umiddelbart efter skal afholde en udgift for selskabet. Dette kan typisk være et rejseforskud til afholdelse af omkostninger på en forretningsrejse for selskabet. Se også nedenfor om lovlige lån.

Jeg skal vel ikke betale lånet tilbage, hvis jeg har betalt skat af lånet?

Hvis lånet er ulovligt ifølge selskabsloven, skal det tilbagebetales. Dette gælder, uanset, om der er betalt skat af lånebeløbet.

Det beløb der skal tilbagebetales er det samlede beløb, som er trukket ud af selskabet. Hvis fx selskabets direktør har modtaget et lån på 100 og selskabet har betalt 50 i skat som følge af denne disposition, skal der tilbagebetales 150 til selskabet. Tilbagebetalingen skal således sikre, at selskabet ikke påføres nogen form for tab ved den ulovlige disposition.

Hvis mit selskab skylder mig penge, kan jeg så modregne lånet i selskabets gæld til mig?

Det kan være, at dit selskab skylder dig penge. Det kan fx være tilfældet, hvis du på dit selskabs vegne har haft et udlæg. Hvis du samtidig har lånt penge af selskabet (kapitalejerlån), så kan lånet tilbagebetales ved, at lånebeløbet modregnes i det beløb, som selskabet skylder dig. Vær dog opmærksom på at dansk rets almindelige regler om modregning skal være opfyldt, og at der udover lånets hovedstol også skal betales lovpligtige renter, jf. selskabslovens § 215. Se mere herom ovenfor.

Kontakt evt. en revisor eller en advokat, hvis du er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for modregning er opfyldt.

Et kapitalejerlån kan eventuelt udlignes ved, at selskabet udlodder udbytte til kapitalejeren svarende til det skyldige beløb, inkl. lovpligtige renter eller eventuelt ved at selskabet udbetaler løn til et ledelsesmedlem svarende til det beløb ledelsesmedlemmet har lånt af selskabet inkl. lovpligtige renter. Bemærk dog, at det udloddede beløb/lønudbetalingen samtidig skal kunne rumme den skyldige udbytteskat henholdsvis den skyldige A-skat.

Bemærk, at også i denne situation skal udbytte og løn naturligvis opfylde de selskabsretlige betingelser for udbetaling, inden der kan ske modregning.

Ledelsens hæftelse for eventuelle tab

Såfremt tilbagebetaling ikke finder sted, indestår de ledelsesmedlemmer, der har truffet eller opretholdt dispositionerne, for tab, som selskabet måtte blive påført i denne anledning. Det betyder helt konkret, at de enkelte ledelsesmedlemmer risikerer at ifalde et personligt erstatningsansvar for de tab selskabet, selskabets kreditorer, eller andre har lidt på grund af udlånet.

Hvis et bestyrelsesmedlem f.eks. ved udarbejdelsen af årsrapporten bliver opmærksom på, at direktøren har modtaget et ulovligt lån, skal bestyrelsesmedlemmet reagere straks og gennem bestyrelsen søge lånet inddrevet. Ellers må det lægges til grund, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at opretholde dispositionen og derfor hæfter for selskabets tab ved udlånet.

Lovlige udlån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl.

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om et kapitalejerlån er lovligt eller ulovligt. Erfaringsmæssigt er langt de fleste kapitalejerlån ulovlige.

Der findes i selskabsloven konkrete undtagelser til forbuddet om kapitalejerlån i blandt andet følgende situationer:

- lovlig selvfinansiering
- udlån til danske moderselskaber, der er kapitalselskaber
- udlån til visse udenlandske moderselskaber
- udlån der er led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Kreditgivning i almindelige forretningsmellemværender er således undtaget fra låneforbuddet. Følgende betingelser skal alle være opfyldt:

  • transaktionen skal være et led i selskabets drift
  • transaktionen skal være til gavn for selskabet 
  • lånet til aktionæren/anpartshaveren/ledelsesmedlemmet skal være ydet på samme vilkår (betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv.) som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand
  • transaktionen skal være sædvanlig inden for den pågældende branche, og
  • desuden er det normalt en forudsætning, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter

Se mere i selskabslovens §§ 206-212

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174205

Det er ledelsens ansvar, at et konkret lån opfylder selskabslovens betingelser for at være lovligt.

Kontakt evt. en revisor eller en advokat, hvis du er i tvivl.