Kapitalejerlån

Det er udelukkende kapitalselskaber, der er omfattet af selskabslovens regler om kapitalejerlån. Kapitalselskaber er i selskabsloven defineret som aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS), og partnerselskaber (P/S), jf. lovens § 5, nr. 18. 

Det er ikke længere muligt at stifte iværksætterselskaber og tidligere IVS’er er omdannet eller opløst.

Ved lån forstås alle former for økonomisk bistand. Hvis selskabet således har afholdt omkostninger af privat karakter på vegne af kapitalejer, vil disse udlæg også være omfattet af reglerne om kapitalejerlån.

Kapitalejerlån er defineret som, at stille midler eller sikkerhedsstillelser til rådighed eller yde lån af selskabet til:

1. Selskabets kapitalejere (både fysiske og juridiske personer)
2. Selskabets ledelsesmedlemmer (medlemmer af direktionen, bestyrelsen og tilsynsråd samt disses suppleanter)
3. Nærtstående personer, der er knyttet til en person nævnt i pkt. 2 ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.

Udlån til ovenstående personkreds i selskabets eventuelle moderselskaber er også omfattet af selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån.

Det er långivningstidspunktet, der er afgørende for, om en låntager er omfattet af selskabslovens § 210.

Et lån, der er optaget af en uafhængig tredjemand i et selskab, er ikke omfattet af selskabslovens § 210, uanset om låntager på et senere tidspunkt fx bliver direktør i selskabet.

Omvendt vil et lån, der er ydet i strid med § 210, ikke kunne lovliggøres ved, at låntager udtræder som kapitalejer eller ledelsesmedlem af selskabet. 

Et kapitalejerlån kan heller ikke selskabsretligt repareres ved, at låntager fx tilbagebetaler det.

Det vil efter styrelsens opfattelse – som udgangspunkt - være en omgåelse af § 210, hvis fx en direktør udtræder af direktionen, inden personen modtager lånet og efter en periode atter indtræder igen.

Kapitalejerlån er skattepligtige, hvis betingelserne herfor i ligningslovens § 16 E er opfyldt. For skattemæssige spørgsmål i øvrigt, kan der rettes henvendelse til skattemyndighederne.

Hvis et selskab har et tilgodehavende hos en kapitalejer, et ledelsesmedlem eller andre personer på balancetidspunktet, der er omfattet af selskabslovens § 210, skal dette tilgodehavende fremgå af selskabets årsregnskab i balancen under posten “Tilgodehavender hos selskabsdeltagere og ledelse”.

Ved tilgodehavender hos ledelsesmedlemmer skal årsregnskabet endvidere indeholde en supplerende note med en række oplysninger om tilgodehavendets størrelse, væsentlige lånevilkår m.v., jf. årsregnskabslovens § 73. Disse oplysninger skal medtages, uanset om der er tale om et lovligt eller et ulovligt lån.

Hvis årsregnskabet er revideret, skal revisor give særskilt oplysning om et ulovligt kapitalejerlån som et fremhævet forhold. Revisor skal give særskilte oplysninger om ikke uvæsentlige forhold, som giver revisor en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for overtrædelse af den selskabsretlige lovgivning.

Dette fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen). Tilsvarende gælder, hvis revisionen er udført efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard (“udvidet gennemgang”).

Langt hovedparten af danske selskaber indberetter deres regnskab digitalt. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen kan foretage systematiske udsøgninger af regnskaber, der indeholder oplysninger om kapitalejerlån.

Når styrelsen har indledt en kontrolsag på baggrund af ovenstående oplysninger, vil ledelsen have mulighed for at redegøre for deres opfattelse af tilgodehavendet, herunder om der er ydet et lovligt lån efter selskabslovens § 210 stk. 2, eller tilgodehavendet er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i selskabslovens §§ 211-214.

Et lån kan fx være lovligt, hvis det er ydet til et selskabs danske eller visse udenlandske moderselskaber, der har retsform, der svarer til et dansk kapitalselskab, jf. selskabslovens § 211.

Hvis selskabets årsregnskab er revideret, får selskabet en frist på 6 uger til at indsende dokumentation for, at det ulovlige lån er tilbagebetalt eller til at indsende en redegørelse for, at lånet efter ledelsens vurdering ikke er ulovligt.

Hvis selskabets årsregnskab ikke er revideret, får selskabet i første omgang 2 uge til at redegøre samt indsende dokumentation, såfremt det er ledelsens vurdering, at lånet ikke er ulovligt. Hvis styrelsen ikke modtager noget, vil styrelsen træffe en afgørelse på foreliggende grundlag, hvor selskabet får en frist på 6 uger til at indsende dokumentation for, at det ulovlige lån er tilbagebetalt eller til at indsende en redegørelse for, at lånet efter ledelsens vurdering ikke er ulovligt.

For at et kapitalejerlån selskabsretligt kan være lovligt, skal lånet opfylde de oplistede betingelser i selskabslovens § 210 stk. 2, nr. 1-3 eller være omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i selskabslovens §§ 211-214.

For at kapitalejerlånet kan være lovligt efter selskabslovens § 210 stk. 2, skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Såfremt ledelsen mener, at det pågældende lån opfylder betingelserne oplistet ovenfor, vil styrelsen som udgangspunkt kræve, at ledelsen indsender behørig dokumentation, for at ovenstående betingelser er opfyldt. Styrelsen vil som udgangspunkt anmode ledelsen om at fremsende følgende:

• Gældsbrev
• Kreditvurdering
• En fyldestgørende redegørelse for de faktiske forhold vedr. lånet

Vurderingen af, hvorvidt det pågældende udlån opfylder betingelserne for at være lovligt, beror altid på en konkret vurdering. Erfaringsmæssigt opfylder langt de fleste kapitalejerlån ikke betingelserne i selskabslovens § 210, stk. 2. 

Det er særligt betingelsen i nr. 1 om, at lånet skal være ydet på sædvanlige markedsvilkår, som ledelsen oftest har svært ved at kunne dokumentere. Styrelsen har i flere tilfælde erfaret, at ledelsen ikke har udarbejdet en kreditvurdering af debitor, forud for ydelsen af kapitalejerlånet, eller på anden måde sikret sig, at de vilkår, som lånet blev ydet på, var sædvanlige markedsmæssige vilkår. I disse tilfælde forsøger ledelsen derfor ofte uden held at efterrationalisere, hvorfor vilkårene må anses for at være udtryk for sædvanlige markedsmæssige vilkår.

At lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår, betyder, at det skal være vilkår, som debitor også vil kunne opnå i en bank, og det er styrelsens vurdering, at udarbejdelse af en kreditvurdering inden ydelse af lånet som udgangspunkt må anses som en forudsætning for, at man kan yde et lån på sædvanlige markedsmæssige vilkår, da oplysninger om debitors kreditværdighed er afgørende for fastsættelse af de vilkår, som et lån til den pågældende debitor skal ydes på. 

Hvis ledelsen i forbindelse med en kontrolsag ikke kan indsende en behørig kreditvurdering af debitor eller på anden måde dokumentere, at betingelsen om sædvanlige markedsmæssig vilkår er opfyldt, vil styrelsen som det klare udgangspunkt anse lånet for at være ulovligt.

Såfremt et kapitalejerlån ikke opfylder betingelserne i § 210, stk. 2 kan ledelsen ikke efterfølgende lovliggøre lånet fx ved at afholde en ny generalforsamling eller lave tillæg til lånet med nye vilkår.

Der findes i selskabsloven §§ 211-214 en række undtagelsesbestemmelser til lovens § 210 hvoraf de hyppigst anvendte undtagelsesbestemmelser er:

• § 211: Udlån til danske moderselskaber, der er kapitalselskaber og visse udenlandske moderselskaber.
• § 212: Udlån, der er ydet som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Selskabslovens § 212 medfører, at et selskab – som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner – kan yde kapitalejerlån selvom betingelserne i § 210, stk. 2 ikke er opfyldt.

Dispositioner omfattet af denne bestemmelse vil typisk være almindelige dispositioner såsom salg af varer og tjenesteydelser på kredit, men kan også være dispositioner af mere sjælden karakter. Disse må altid underlægges en konkret vurdering i forhold til, hvorvidt de kan betragtes som sædvanlige for selskabet og inden for selskabets pågældende branche.

Følgende betingelser skal være opfyldt, før den økonomiske disposition kan være lovlig i medfør af selskabsloens § 212:

• Transaktionen skal være et led i selskabets normale drift.
• Lånet til aktionæren/anpartshaveren/ledelsesmedlemmet skal være ydet på samme vilkår (betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv.) som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand.
• Transaktionen skal være sædvanlig inden for den pågældende branche.

En klar indikator på, at der er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter.

Som udgangspunkt skal alle ovenstående krav være opfyldt, og det er således ikke tilstrækkeligt, for at lånet kan anses for lovligt, at lånet er ydet som led i selskabets normale drift, hvis vilkårene ikke kan anses for at være sædvanlige.

Hvis det er ledelsens opfattelse, at der er tale om et lovligt kapitalejerlån, skal ledelsen inden for den fastsatte frist over for styrelsen redegøre og/eller dokumentere dette over for styrelsen.

Hvis de opstillede krav i selskabslovens § 210 stk. 2, ikke er opfyldt, og hvis lånet ikke er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i samme lovs §§ 211-214, vil kapitalejerlånet af styrelsen blive vurderet som ulovligt.

Styrelsen vil påbyde ledelsen i det selskab, der har ydet det ulovlige lån at søge lånet indfriet straks. 

Et ulovligt kapitalejerlån skal tilbagebetales til selskabet straks. Når styrelsen konstaterer et ulovligt kapitalejerlån, får ledelsen i selskabet dog i praksis en frist på 6 uger til at inddrive lånet og indsende dokumentation til styrelsen om, at lånet er tilbagebetalt.

Det følger af selskabslovens § 215, at et ulovligt lån skal tilbagebetales til selskabet sammen med en årlig rente, svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven) med tillæg af 2 %. Hvis der er aftalt en højere rentesats mellem selskabet og låntager, skal renten beregnes i overensstemmelse med det aftalte. Den lovpligtige rente skal beregnes for hele lånets løbetid.

Renten efter § 5 i renteloven er den af Nationalbanken fastsatte udlånsrente (pr. den 1/1 og den 1/7 hvert år) med tillæg af 8 %.

Styrelsen kræver følgende dokumentationen for tilbagebetaling af lånet:

• En erklæring fra selskabets ledelse om, at lånet er tilbagebetalt inkl. lovpligtige renter.
• En erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.   

Begge erklæringer skal indeholde oplysninger om:

• at lånet inkl. lovpligtige renter er tilbagebetalt og
• hvilken dato lånet endeligt er bragt til ophør og
• at der på tidspunktet for erklæringen ikke længere er registreret et ulovligt kapitalejerlån i selskabet.

Erklæringen fra den godkendte revisor skal være afgivet med høj grad af sikkerhed og opfylde betingelserne i afsnittet om andre erklæringer med sikkerhed i erklæringsbekendtgørelsen.

Det er værd at bemærke, at styrelsen stiller det samme krav om en erklæring fra en godkendt revisor, uanset om selskabet har fravalgt revision eller ej. Fravalg af revision fritager således ikke selskabet for styrelsens krav om at der indsendes en revisorerklæring om, at det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Som udgangspunkt vil styrelsen ikke godtage andre former for dokumentation for, at lånet er indfriet end erklæringer fra ledelsen og en godkendt revisor. Styrelsen anser ikke sagen for afsluttet, førend disse erklæringer er modtaget, uagtet om lånet i mellemtiden er blevet indfriet med tillæg af lovpligtige renter.

Det bemærkes, at det er styrelsens vurdering, at selve forrentningen i form af den lovpligtige rente af et ulovligt udlån, jf. selskabslovens § 215, som ikke straks betales, når den er forfalden, skal anses for et nyt ulovligt kapitalejerlån. 

Dette medfører, at det samlede udestående hos kapitalejer/ledelse forøges med det pågældende ikke-betalte lovpligtige rentekrav. I den forbindelse skal styrelsen bemærke, at det er styrelsens vurdering, at den lovpligtige rente er forfalden og skal betales straks, når der sker rentetilskrivning.

Ved manglende iagttagelse heraf, vil der reelt opstå en fordring på debitor i form af den manglende rentebetaling. Da denne fordring består mod en juridisk person omfattet af selskabslovens § 210 oplistede personkreds, er denne fordring efter styrelsens vurdering ligeledes omfattet af forbuddet om ulovlige dispositioner, jf. selskabslovens § 210. Det gælder for de enkelte fordringer, som for det oprindelige ulovlige udlån, at der skal ske forrentning efter selskabslovens § 215, stk. 1, af de fordringer, som eksisterer på pågældende tidspunkt.

Da den lovpligtige rente beregnes af et i forvejen ulovligt forhold, kan selve rentekravet efter styrelsens opfattelse ej heller være et lovligt ydet lån i henhold til bestemmelserne i selskabslovens § 210, stk. 2. Ligeledes vil sådan et rentekrav ikke kunne være omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i selskabslovens § 211-214, da renten som nævnt udspringer af et ulovligt forhold.

Formålet med den høje rente på et ulovligt lån er at tilskynde kapitalejere m.fl. til ikke at optage ulovlige lån, samt at indfri eksisterende lån hurtigst muligt. Dette hensyn gør sig også gældende i forhold til rentebeløb.

Hvis styrelsen ikke inden 6-ugers fristens udløb har modtaget den krævede dokumentation, vil styrelsen i sidste ende oversende selskabet til skifteretten med henblik på tvangsopløsning, jf. årsregnskabslovens § 162 a, stk. 1.

Det er styrelsens praksis, at der som udgangspunkt ikke bliver givet fristforlængelse i sager, hvor 6-ugers fristens overskrides. Såfremt selskabet fremkommer med en gyldig grund i forbindelse med en anmodning om yderligere tid til at efterkomme styrelsens påbud, kan styrelsen i den konkrete situation og ud fra en konkret vurdering vælge at give henstand med oversendelsen af selskabet til skifteretten.

Hvis skyldneren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet - helt eller delvist - kan styrelsen sætte sagen midlertidigt i bero, såfremt selskabet indsender en af følgende erklæringer/udtalelser:

• En erklæring med begrænset sikkerhed afgivet af en godkendt revisor, hvori revisor erklærer, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso. Erklæringen skal være afgivet i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsens afsnit om andre erklæringer med sikkerhed.
• En udtalelse fra en uvildig advokat om, at den pågældende ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso.
• En erklæring fra en offentlig instans (fx en udskrift fra fogedbogen) om, at skyldneren er insolvent.

Det er styrelsens forventning, at hvis skyldner kan betale en del af lånet, skal den del tilbagebetales, og ovenstående vedrører derfor alene den del af lånet, som ikke efterfølgende kan inddrives ved retslig inkasso.

I forbindelse med modtagelsen af ovenstående dokumentation vil styrelsen som udgangspunkt sætte sagen i bero i et år og derefter genoptage sagen. 

Styrelsen skal gøre opmærksom på, at i sager hvor der er flere ledelsesmedlemmer i selskabet, vil sagen først blive afsluttet eller sat i bero, når der er indsendt behørig dokumentation for:

• at lånet er indfriet med tillæg af lovpligtige renter,
• at samtlige ledelsesmedlemmer er insolvente i forhold til indfrielsen, eller
• at selskabets øvrige ledelsesmedlemmer (dvs. udover debitor i de tilfælde hvor debitor er medlem af ledelsen) siden de er blevet opmærksomme på lånets eksistens, aktivt og vedvarende har forsøgt at sikre indfrielse af lånet.

Se mere herom i afsnittet "Ledelsens hæftelse for eventuelle tab". 

Såfremt tilbagebetaling fra skyldner ikke er en mulighed som følge af manglende betalingsevne, indestår de ledelsesmedlemmer, der har truffet eller opretholdt dispositionerne, for de tab, som selskabet måtte blive påført i forbindelse med ydelsen/opretholdelsen.

Det betyder helt konkret, at de enkelte ledelsesmedlemmer risikerer at ifalde et personligt erstatningsansvar for de tab, som selskabet, selskabets kreditorer eller andre har lidt på grund af kapitalejerlånet. Ledelsen hæfter solidarisk for de tab, som selskabet er blevet påført.

Hvis et bestyrelsesmedlem fx ved udarbejdelsen af årsrapporten bliver opmærksom på, at direktøren har modtaget et ulovligt lån, skal bestyrelsesmedlemmet reagere straks og gennem bestyrelsen søge lånet inddrevet.

Bliver der ikke etableret en aktiv inddrivelsesproces med det samme, må det lægges til grund, at bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at opretholde dispositionen og derfor hæfter for selskabets tab ved udlånet.

Styrelsen vil som udgangspunkt, i sager, hvor debitor ikke er solvent i forhold til at kunne indfri kapitalejerlånet, rette krav mod eventuelle øvrige ledelsesmedlemmer i selskabet.

Se mere herom i selskabslovens § 215, stk. 2.

Det forhold, at et selskab har ydet et ulovligt kapitalejerlån, er strafbart for de ledelsesmedlemmer, der har truffet beslutningen om at yde det ulovlige lån eller som passivt eller aktivt har medvirket til at opretholde lånet. Det følger af selskabslovens § 367, at overtrædelse af forbuddet mod ulovlige kapitalejerlån straffes med bøde.

Hvis et bestyrelsesmedlem fx ved udarbejdelsen af årsrapporten bliver opmærksom på, at direktøren har modtaget et ulovligt lån, skal bestyrelsesmedlemmet reagere straks og gennem bestyrelsen søge lånet inddrevet. Ellers må det lægges til grund, at bestyrelsesmedlemmet har været med til at opretholde den ulovlige disposition.

Styrelsen foretager altid en konkret vurdering af, om der er grundlag for at politianmelde ledelsen, men vil som udgangspunkt altid foretage en politianmeldelse af ledelsen i de sager, hvor lånet er af ikke ubetydelig størrelse eller, hvis der er tale om gentagelsestilfælde.

Bøden udgør typisk ca. 2,5 % af lånets hovedstol, hvis lånet tilbagebetales inden 6 uger efter Erhvervsstyrelsens påbud om inddrivelse, og 5 % hvis lånet tilbagebetales senere end 6 uger efter påbuddet, jf. U 1997.256 H.

Hvis der er ydet et ulovligt kapitalejerlån til selskabsdeltagere og/eller ledelsesmedlemmer, og lånet er af ikke ubetydelig størrelse, eller der er sket gentagne overtrædelser, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at et selskab ikke kan anvende muligheden for at fravælge revision i de to efterfølgende regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen kan endvidere beslutte, at selskabet ikke kan vælge at få foretaget revision efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (“udvidet gennemgang”).

Hvis en person som har bestemmende indflydelse over selskabet, accepterer et bødeforlæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, herunder reglerne om kapitalejerlån, skal regnskaberne for samtlige virksomheder, som personen har bestemmende indflydelse over, revideres, jf. årsregnskabslovens § 135 a.

Dette gælder for det regnskabsår, hvori den endelige dom er afsagt eller det endelige bødeforelæg er vedtaget, og for de 2 efterfølgende regnskabsår.

Hvis der er ydet et ulovligt kapitalejerlån, skal hele beløbet inkl. lovpligtige renter straks tilbagebetales til selskabet. Det er ikke tilstrækkeligt at indgå en afdragsordning med debitor.

Hvis selskabet vurderer, at tilgodehavendet regnskabsmæssigt skal nedskrives på grund af debitors manglende betalingsevne, skal nedskrivningen naturligvis foretages.

Uanset om tilgodehavendet nedskrives, eksisterer der dog fortsat et ulovligt låneforhold, som skal bringes til ophør – det er således hele det skyldige beløb inkl. lovpligtige renter, der skal søges inddrevet straks – og ikke kun det beløb, som tilgodehavendet måtte være nedskrevet til regnskabsmæssigt.

Selskabets ledelse skal aktivt søge at inddrive tilgodehavendet på samme måde, som selskabet søger tilgodehavender inddrevet over for andre (uafhængige) debitorer, herunder ved anvendelse af normale rykkerprocedurer, retslige skridt m.v.

Det er ikke ulovligt at have en mellemregningskonto med sit selskab, dvs. en konto, hvor man registrerer private udlæg, som kapitalejeren har foretaget på vegne af selskabet. Saldoen på kontoen er således udtryk for kapitalejerens tilgodehavende hos selskabet.

Hvis en kapitalejer har en mellemregningskonto med sit selskab, så skal ejeren imidlertid være opmærksom på, at mellemregningen som udgangspunkt altid skal være i kapitalejerens favør, dvs. ejeren må gerne have penge til gode i selskabet, men hvis mellemregningen er i selskabets favør, således at selskabet har penge til gode hos ejeren, er der tale om et kapitalejerlån, der er omfattet af reglerne om kapitalejerlån i selskabslovens § 210. Dette gælder uanset størrelsen på tilgodehavendet, og uanset hvor længe tilgodehavendet består.

En undtagelse er, at der lovligt kan ydes et forskud, hvis fx ledelsesmedlemmet umiddelbart efter skal afholde en udgift for selskabet. Dette kan typisk være et rejseforskud til afholdelse af omkostninger på en forretningsrejse for selskabet.

Samme forhold gør sig gældende ved en mellemregning mellem et kapitalselskab og en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed), bl.a. som følge af, at der ikke er en egentlig adskillelse mellem denne persons og virksomhedens økonomi.

Såfremt der er tale om et lån (mellemregning) mellem et kapitalselskab og et interessentskab, i kapitalselskabets favør, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i kapitalselskabet, er der såvel efter den tidligere Erhvervs- og selskabsstyrelses som Erhvervsstyrelsens administrative praksis tale om en økonomisk disposition omfattet af selskabslovens § 210.

Dette skyldes bl.a., at interessenterne hæfter personlig, ubegrænset og solidarisk, hvorfor den økonomiske disposition får en karakter som minder om et udlån direkte til personerne.

En økonomisk disposition mellem et kapitalselskab og et kommanditselskab kan på tilsvarende vis blive omfattet af bestemmelsen, såfremt en eller flere komplementarer er kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i det långivende selskab. Det må derimod antages, at et lån til et kommanditselskab ikke er omfattet af selskabslegens § 210, hvis alene en eller flere af kommanditisterne er kapitalejer i det långivende selskab.

Hvis lånet er ulovligt ifølge selskabsloven, skal det tilbagebetales, uanset, om der er betalt skat af lånebeløbet.

Det beløb, der skal tilbagebetales, er det samlede beløb, som er trukket ud af selskabet. Hvis fx selskabets direktør har modtaget et lån på 100 kr. og selskabet har betalt 50 kr. i skat som følge af denne disposition, og renterne udgør 10 kr. skal der tilbagebetales 160 kr. til selskabet.

Tilbagebetalingen skal således sikre, at selskabet ikke påføres nogen form for tab ved den ulovlige disposition.

Erhvervsstyrelsen orienterer løbende skattemyndighederne om sager, hvor der er konstateret ulovlige kapitalejerlån.

Det kan være, at dit selskab skylder dig penge. Det kan fx være tilfældet, hvis du på dit selskabs vegne har haft et udlæg. Hvis du samtidig har lånt penge af selskabet (kapitalejerlån), så kan lånet tilbagebetales ved, at lånebeløbet modregnes i det beløb, som selskabet skylder dig.

Vær dog opmærksom på at dansk rets almindelige regler om modregning skal være opfyldt, og at der skal ske modregning af såvel lånets hovedstol som af et beløb svarende til de lovpligtige renter, jf. selskabslovens § 215. Se mere herom ovenfor.

Kontakt evt. en godkendt revisor eller en advokat, hvis du er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for modregning er opfyldt.

Et kapitalejerlån kan eventuelt udlignes ved, at selskabet udlodder et beløb som udbytte til kapitalejeren svarende til det skyldige beløb, inkl. lovpligtige renter eller eventuelt ved, at selskabet udbetaler løn til et ledelsesmedlem svarende til det beløb, som ledelsesmedlemmet har lånt af selskabet inkl. lovpligtige renter.

Bemærk dog, at det udloddede beløb/lønudbetalinger samtidig, skal kunne rumme den skyldige udbytteskat henholdsvis den skyldige A-skat.

Bemærk, at også i denne situation skal udbytte og løn naturligvis opfylde de selskabsretlige betingelser for udbetaling, inden der kan ske modregning.