Tilsyn med erhvervshusene

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med om erhvervshusene overholder loven og de aftaler, der regulerer erhvervshusenes virke.

  • Opdateret 8. juli 2024

De tværkommunale erhvervshuse med tilhørende filialer blev etableret pr. 1. januar 2019.

Erhvervshusene gør specialiseret erhvervsservice tilgængelig til alle virksomheder og fungerer som fysiske knudepunkter for erhvervsfremme. De er decentral indgang til højt specialiserede ydelser i staten og bidrager til regionale kapitler i den samlede erhvervsfremmestrategi fra Danmark Erhvervsfremmestyrelse.

Erhvervshusene hører under erhvervsministerens tilsyn, og tilsynet gennemføres af Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af § 12., stk. 1 i lov om erhvervsfremme (jf. LOV nr. 1518 af 18/12/2018), at erhvervshusene etableres som selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning med mulighed for at tilknytte filialer.

Af lovens § 13, stk. 6 fremgår det, at erhvervsministeren fører tilsyn med erhvervshusene og disses filialer. Tilsynet er henlagt til Erhvervsstyrelsen (jf. BEK nr. 1289 af 16/09/2022).

Fastlæggelsen af tilsynet beror på:

  1. Beskrivelsen af erhvervshusenes opgaver og organisering jf. § 12 i lov om erhvervsfremme.
  2. Bestemmelser om erhvervsministerens tilsyn med erhvervshusene, jf. § 13, stk. 6. i lov om erhvervsfremme.
  3. Standardvedtægter og forretningsorden, som godkendt af erhvervsministeren.
  4. Aftale om etablering af erhvervshusene af 25. oktober 2018 samt Aftale om rammerne for Erhvervshuse, 2021-2023 af 27. januar 2021, indgået mellem regeringen og KL.

1. Beskrivelse af erhvervshusenes opgaver og organisering

Med lov nr. 1518 om erhvervsfremme oprettedes tværkommunale erhvervshuse med tilhørende filialer (18. december 2018). Erhvervshusene er etableret som særlige forvaltningssubjekter og dermed selvstændige juridiske enheder inden for den offentlige forvaltning. Erhvervshusene indgår ikke i det statslige, administrative hierarki, men hører under erhvervsministerens tilsyn. 

2. Erhvervsministerens tilsyn med erhvervshuse og disses filialer

Erhvervsministeren fører tilsyn med erhvervshusene og tilhørende filialer og kan til enhver tid kræve de oplysninger om erhvervshusenes virksomhed, som findes nødvendige for udøvelse af tilsynet.

Af de specielle bemærkninger til § 13., stk. 6 fremgår bl.a. følgende:

Erhvervsministeren fører tilsyn med erhvervshusene og disses filialer. Erhvervsministeren kan beslutte at delegere tilsynsbeføjelsen til underliggende myndighed.

Erhvervsministeren kan til brug for tilsynet kunne kræve de oplysninger fra erhvervshusene, som er nødvendige for at kunne føre et tilstrækkeligt og effektivt tilsyn.

Erhvervshusenes årsregnskab revideres af en godkendt revisor og indsendes efterfølgende til Erhvervsministeriet.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til loven, at tilsynet gennemføres i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

3.    Standardvedtægter og forretningsorden

Erhvervsministeriet og KL fastlagt standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse jf. § 14, stk. 4. Vedtægterne regulerer bl.a. bestyrelsens opgaver og sammensætning, og at bestyrelsesmedlemmerne ikke handler under mandat eller instruktion fra de indstillings- og udpegningsberettigede organisationer. Det fremgår endvidere, at bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger en forretningsorden, og at forretningsordenen skal godkendes af erhvervsministeren. 

4.    Etableringsaftalen samt rammeaftale for erhvervshusene, mellem Erhvervsministeriet og KL

Der er indgået en aftale om etablering af erhvervshusene mellem regeringen og KL. Aftalen fastlægger etableringen af de tværkommunale erhvervshuse, økonomien samt arbejdsdeling mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og indsatsen i de enkelte kommuner, og suppleres af bestemmelsen i lov om erhvervsfremme om, at der ikke må være overlap mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist.

Etableringsaftalen er suppleret først af den toårige (2019-2020) rammeaftale for erhvervshusene, siden af en treårig aftale om rammerne for erhvervshusene (2021-2023).

De løbende rammeaftaler definerer de arbejdsopgaver, som erhvervshusene skal løfte, og sætter rammerne for de årlige resultatkontrakter, som indgås mellem det enkelte erhvervshus og Kommunekontaktrådet (KKR).

Erhvervsministerens tilsyn med erhvervshusene er henlagt til Erhvervsstyrelsen (jf. BEK nr. 1289 af 16/09/2022).

Erhvervsstyrelsens tilsyn varetages inden for rammerne af lov nr. 1518 om erhvervsfremme, standardvedtægter og forretningsorden for erhvervshusene samt aftale om etablering og aftale om rammerne for erhvervshusene mellem regeringen og KL. 

Såfremt erhvervshusene handler i strid med loven eller de øvrige aftaler, der regulerer erhvervshusenes virke, kan erhvervsministeren i overensstemmelse med gængs praksis i den offentlige forvaltning rejse kritik og afgive en skriftlig påtale til det pågældende erhvervshus, som det skal følge.

Følgende områder er omfattet af erhvervsministerens tilsyn (listen er ikke udtømmende):

  1. Regnskab
  2. Forvaltning
  3. Aktiviteter

1. Regnskab

Erhvervshusenes årsregnskab revideres af en godkendt revisor og indsendes efterfølgende til Erhvervsministeriet. Der føres tilsyn med, at erhvervshusene aflægger rettidigt, revideret årsregnskab, herunder vurderes om der i årsregnskabet er forhold, der giver anledning til forelæggelse for erhvervsministeren, fx større dispositioner af særlig karakter m.v.

2. Forvaltning

Der føres tilsyn med erhvervshusenes overholdelse af bestemmelser, der er gældende for den offentlige forvaltning. Det gælder overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper samt bl.a. lov om Folketingets Ombudsmand, arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven, udbudsloven etc.

Vedtægterne er erhvervshusenes grunddokument. Der føres tilsyn med, at bestyrelsen ikke træffer beslutninger, der er i strid med vedtægterne eller den godkendte forretningsorden.

3. Aktiviteter

Der føres tilsyn med, at erhvervshusene opererer i overensstemmelse med lov om erhvervsfremme §§ 12 og 13 samt de gældende vedtægter.

Der føres således tilsyn med, at erhvervshusene alene varetager opgaver/udfører aktiviteter, der falder inden for erhvervshusenes formål eller ligger i naturlig forlængelse heraf, jf. lovens § 12, stk.2, nr. 1-4 og som beskrevet i erhvervshusenes vedtægter.

Der føres tilsyn med overholdelse af lovens bestemmelse i § 12 stk. 3, hvoraf det fremgår, at de aktiviteter, som erhvervshusene iværksætter, ikke må være konkurrenceforvridende i forhold til private rådgivere.

Der føres tilsyn med overholdelse af lovens bestemmelser i § 12, stk. 2, der er udmøntet i standardvedtægterne, og som har til formål at sikre en behovsorienteret og lokalt forankret indsats.

Der føres tilsyn med overholdelse af standardvedtægternes bestemmelse om, at erhvervshusene ikke kan oprette, være ejer af, eller have bestemmende indflydelse i juridiske enheder, der udøver aktiviteter, der virker konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv eller i øvrigt ligger uden for erhvervshusets formål som beskrevet i erhvervsfremmeloves § 12, stk.2.

Der føres tilsyn med de resultatkontrakter, som indgås mellem erhvervshuset og kommunekontaktrådet. Tilsynet skal sikre, at erhvervshusene overholder de aftalte rammer for udformning af resultatmål, og at målene og de bagvedliggende hensyn er i overensstemmelse med loven, etableringsaftalen, rammeaftalen, standardvedtægterne og forretningsorden for det enkelte erhvervshus.

Tilsynsmyndigheden vurderer på baggrund af en konkret anmodning eller af egen drift, om der er forhold, der giver anledning til at tage en sag op til behandling over for et erhvervshus eller en filial. Erhvervsministeren eller tilsynet er dog ikke forpligtet til at behandle en anmodning, hvis denne ikke vurderes relevant.  

Tilsyn med kommunerne varetages af Ankestyrelsen for Indenrigs- og Boligministeriet.

Spørgsmål om tilsyn med erhvervshusene

Portrætfoto af Simon Rahlf Hauptmann

Simon Rahlf Hauptmann

Teamleder, chefkonsulent