Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol har til formål at styrke tilliden til regnskaberne og forebygge, at virksomhederne og deres regnskaber anvendes til svindel. Kontrollen er som udgangspunkt risikobaseret og fokuseret, og der anvendes en række forskellige, målrettede indsatser.
Regnskabskontrollen er inddelt i to faser. Den første fase ligger i forbindelse med indberetningen af årsrapporten og omfatter alle de indberettede årsrapporter aflagt efter årsregnskabsloven, og i en vis udstrækning ligeledes alle årsrapporter aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards).
Her har styrelsen en række digitale modtagekontroller, som allerede ved indberetningen kontrollerer, om visse nærmere definerede fejl – eller meget stærke indikatorer på fejl – optræder i årsrapporterne. Den efterfølgende fase er manuel kontrol foretaget af sagsbehandlere. Her udtages et antal af de offentliggjorte årsrapporter til en nærmere kontrol. Denne kontrol udføres som udgangspunkt på et risikobaseret grundlag eller som en fokuseret temabaseret indsats.
Digitale modtagekontroller
Den digitale modtagekontrol er en forudgående kontrol i forbindelse med indberetning af årsrapporten og en væsentlig del af Erhvervsstyrelsens arbejde med at sikre mere retvisende regnskaber.
De digitale modtagekontroller understøtter, at virksomhederne i højere grad efterlever lovgivningen på området. Nogle kontroller betyder, at årsrapporten afvises (hård kontrol), mens andre kontroller giver virksomheden en advisering om mulige fejl, men uden at årsrapporten afvises (blød kontrol).
Erhvervsstyrelsen har stort fokus på at automatisere kontrollen med regnskaber, hvor det lader sig gøre, og udvider løbende med nye, digitale modtagekontroller.
Efterfølgende, manuelle kontroller
Erhvervsstyrelsens efterfølgende, manuelle regnskabskontrol består i en række målrettede og fokuserede indsatser, hvor væsentlige fejl eller indikationer på væsentlige fejl er udsøgt direkte på baggrund af de digitalt indberettede årsrapporter. Indsatserne sker på bl.a. følgende områder:
- Ulovlige kapitalejerlån: Sager udsøges på baggrund af den relevante post i balancen. Erhvervsstyrelsen har derudover løbende fokus på at identificere de virksomheder, hvor lånet forsøges skjult under en anden post.
- Overtrædelser af bogføringsloven: Kontrol af sager, hvor revisor i sin revisionspåtegning har givet oplysninger om, at virksomheden overtræder bogføringsloven, og hvor overtrædelsen har været af en sådan karakter, at revisor har modificeret sin konklusion.
- Revisorforbehold: Kontrol af sager, hvor revisor i sin revisionspåtegning har taget forbehold. Erhvervsstyrelsens indsats fokuserer på at få rettet op på de overtrædelser, som ofte ligger bag forbeholdene, idet langt de fleste forbehold kan undgås, hvis virksomhedens årsrapport lever op til lovgivningens krav.
- Fiktive regnskaber: Kontrol af regnskaber, der er udsøgt i styrelsens Machine Learningsmodel, og hvor modellen har vurderet, at der er indikationer på, at regnskabet er fiktivt.
Dertil kommer en øvrig risikobaseret kontrol, hvor de kontrollerede årsrapporter er udsøgt på baggrund af andre faktorer. Styrelsens fokus er på virksomheder, hvor der har været indikationer på, at regnskaberne er anvendt til en eller anden form for økonomisk kriminalitet. Indsatsen har herudover også været rettet mod årsrapporter, der indeholder væsentlige overtrædelser.
Hvis Erhvervsstyrelsen ikke modtager reaktion på styrelsens anmodninger i forbindelse med en kontrolsag, har styrelsen mulighed for at sende en virksomhed til tvangsopløsning.
Kontrol med børsnoterede virksomheder
Erhvervsstyrelsen kontrollerer, at børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven overholder reglerne om finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter efter årsregnskabsloven og de internationale regnskabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards), ligesom styrelsen påser overholdelsen af rapporteringskravene om bæredygtighed. Finanstilsynet kontrollerer tilsvarende de virksomheder, som er underlagt deres finansielle tilsyn.
Det er Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse i de enkelte sager, men hvis afgørelsen er principiel eller har videregående betydning for investorernes beslutningstagen, vil den blive forelagt Finanstilsynets bestyrelse, som er øverste ansvarlige myndighed for kontrollen.
Udsøgning af sager til kontrol skal ske på baggrund af såvel risikovurdering som tilfældig udvælgelse. Det følger af den fælles europæiske kontrolmyndighed ESMA’s (The European Securities and Markets Authority) retningslinjer.