Vejledning om

Rapportering efter taksonomiforordningens artikel 8 (Guide)

Rapportering efter taksonomiforordningens artikel 8 for store børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (ikke-finansielle virksomheder) med mere end 500 ansatte og for statslige aktieselskaber med over 500 ansatte.

OBS! Klik på klokke-ikonet øverst til højre for at tilmelde dig notifikationer, og du vil få besked i din indbakke, når der er nyt i vejledningen. 

  • Version 1.0
  • Seneste opdatering 30. januar 2023

 

Denne guide henvender sig alene til virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven (ikke-finansielle virksomheder), og omfatter de krav om rapportering, der gælder for disse virksomheder i medfør af taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1 og 2 samt tilhørende delegerede forordninger. 

Den skal læses som en faktuel guide til rapportering efter taksonomiforordningen og ikke en lovfortolkende vejledning.

Den seneste udgave af guiden er opdateret i kapitel 1, med henvisninger til Kommisionens udkast til meddelelse af 19. december 2022.

1
Kapitel
Introduktion til rapportering efter taksonomiforordningens artikel 8

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2020 den såkaldte taksonomiforordning . Taksonomiforordningen har fundet anvendelse siden den 1. januar 2022.
Med taksonomiforordningen skal bl.a. de virksomheder, som skal offentliggøre en redegørelse om samfundsansvar efter reglerne i direktivet for ikke-finansiel rapportering  (NFRD), fremover rapportere om, hvor miljømæssigt bæredygtige deres økonomiske aktiviteter er efter taksonomiforordningens regler. En nærmere forklaring af hvilke virksomheder som er omfattet, følger af afsnit 2 nedenfor.

Formålet med taksonomireguleringen er bl.a. at fremme investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Taksonomiforordningen er som udgangspunkt regulering af en række finansielle virksomheder (pensionskasser, forsikringsselskaber og kreditinstitutter), men dens anvendelsesområde er i høj grad også andre virksomheder som handels-, produktions- og servicevirksomheder (ikke-finansielle virksomheder). Taksonomiforordningen definerer netop en række krav, som ikke-finansielle virksomheder vil skulle leve op til, hvis deres økonomiske aktiviteter skal kunne betegnes som miljømæssigt bæredygtige i taksonomiforordningens forstand. 

Om denne guide

Taksonomiforordningen etablerer et klassificeringssystem – en taksonomi – for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. 

Guiden er udarbejdet på baggrund af det på tidspunktet for offentliggørelsen af denne guide, offentliggjorte materiale fra Kommissionen vedr. taksonomiforordningens artikel 8 fra Kommissionen. 

Klassificeringssystemet vil løbende blive udvidet, så den omfatter flere økonomiske aktiviteter og flere sektorer. 

Til forskel fra et direktiv er en forordning almengyldig og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Taksonomiforordningen er netop en forordning og virker således som en lov i Danmark, og den gælder i den form, den er vedtaget. Medlemsstaterne kan således ikke hver især udstede fortolkninger, selv om taksonomiforordningen måtte give anledning til tvivl. 

Uagtet dette, opfordres de omfattede virksomheder til at kontakte Erhvervsstyrelsen med henblik på fortolkningsmæssige spørgsmål i forhold til taksonomiforordningens regler medhenblik på, at disse videreformidles til Kommissionen, som sikrer en ensartet fortolkning af taksonomiforordningen i hele EU.

Taksonomiforordningen definerer seks klima- og miljømål: 

  1. Modvirkning af klimaændringer
  2. Tilpasning til klimaændringer
  3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
  4. Omstilling til en cirkulær økonomi
  5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

De omfattede virksomheder skal rapportere på de to første mål fra den 1. januar 2022, for de årsrapporter, der offentliggøres i 2022 og på alle mål fra den 1. januar 2023.  Det bemærkes, at de tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter i forhold til de resterende fire miljømål udestår. Kommissionen har den 19. december 2022 offentliggjort en Draft Commission Notice on interpretation and implementation of certain legal provisions of the Disclosures Delegated Act under Article 8 of EU Taxonomy Regulation on the reporting of Taxonomy-eligible and Taxonomy-aligned economic activities and assets (second Commission Notice). Her redegør Kommissionen for, hvordan der skal rapporteres i lyset af den manglede delegerede retsakt ift. de resterende fire miljømål.

Kommissionen skriver således til spørgsmål 2:

”Pursuant to Article 27(2)(b) in connection with Articles 4 to 8 off the Taxonomy regulation, disclosures off reporting undertakings related to non-climate environmental objectives should in principle apply from 1 January 2023. Reporting undertakings cannot apply those disclosures on Taxonomy-alignment and Taxonomy-eligibility in the absence of a delegated regulation establishing those TSC. […]

Therefore, reporting eligibility and alignment by non-financial undertakings for the remaining four environmental objectives is not expected for reporting in 2023.”

Du kan læse Kommissionens draft Notice her:

Det er offentliggørelsestidspunktet for årsrapporten, der er afgørende for virksomhedens rapporteringsforpligtelse og ikke regnskabsperioden for virksomheden. De virksomheder, som fra 1. januar 2022 har rapporteret om deres omfattede aktiviteter for regnskabsåret 2021, skal fra 1. januar 2023 også oplyse om andelen af de bæredygtige aktiviteter for omsætning, kapital- og driftsudgifter i regnskabsåret 2022.
En økonomisk aktivitet vil efter taksonomiforordningen være bæredygtig, hvis den opfylder følgende såkaldte tekniske screeningskriterier for den enkelte økonomiske aktivitet:

  • aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål (Substantial contribution), 
  • aktiviteten må ikke væsentligt skade de øvrige klima- og miljømål (Do No Significant Harm-kriterier), og
  • aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

De konkrete tekniske screeningskriterier for de enkelte økonomiske aktiviteter fremgår direkte af Kommissionens delegerede klimaforordning (klimaforordningen). Minimumsgarantierne for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder fremgår af artikel 18 i taksonomiforordningen.

Det bemærkes, at klimaforordningen med Kommissionens delegerede forordning 2022/1214 af 9. marts 2022 om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2139 for så vidt angår økonomiske aktiviteter i visse energisektorer og delegeret forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger vedrørende disse økonomiske aktiviteter (den komplementære klimaforordning) er blevet suppleret med økonomiske aktiviteter inden for atomkraft og fossile gasformige brændstoffer (naturgas).  Den komplementære klimaforordning finder anvendelse  fra 1. januar 2023.

Kommissionen skriver i sin draft notice fra 19. december 2022:


”Article 3 of the CDA [Complementary Delegated Act] provides that the amendments contained therein start applying as of 1 January 2023. This implies that non-financial undertakings should disclose eligibility, non-eligibility, and alignment of nuclear energy and fossil gas related activities in accordance with Article 8(6), (7) and (8) of the amended Disclosures Delegated Act as off 1 January 2023. The first reporting period concerns the (financial) year of 2022 in accordance with Article 8(2) of the Disclosures Delegated Act.”
 

For hver enkelt økonomisk aktivitet indeholder klimaforordningen og den komplementære klimaforordning en beskrivelse af de omfattede aktiviteter, en konkret beskrivelse af, hvad der skal til for, at den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål, en beskrivelse af, hvad der skal til for, at aktiviteten ikke væsentligt skader de øvrige klima- og miljømål. Desuden skal virksomheden skal opfylde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Alle tre sæt af kriterier skal være opfyldt, for at en økonomiske aktivitet kan siges at være miljømæssigt bæredygtig.

Erhvervsstyrelsen bemærker, at når der skal ske rapportering fra 1. januar 2023, så betyder dette, at der skal ske rapportering for regnskabsåret 2022. Rapporteringen sker således i 2023 vedrørende begivenheder i 2022.

Kommissionens Taksonomikompas 

Kommissionens har udarbejdet et Taksonomikompas, der indeholder en visuel præsentation af indholdet i taksonomiforordningen og klimaforordningen. Kompasset hjælper med at skabe overblik over, hvilke økonomiske aktiviteter, der er omfattet og de tekniske screeningskriterier der gælder for de enkelte økonomiske aktiviteter.

Læs om taksonomikompasset på Europa Kommissionens hjemmeside

2
Kapitel
Hvilke virksomheder er omfattet af taksonomiforordningens artikel 8, og hvad er omfattet?

2.1. Hvem er omfattet af taksonomiforordningens artikel 8?

I Taksonomiforordningens artikel 8 henvises til, at bestemmelsen omfatter enhver virksomhed, som er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger efter artikel 19a eller 29a i regnskabsdirektivet .Taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1, pålægger en omfattet virksomhed at oplyse om, i hvilket omfang deres økonomiske aktiviteter er bæredygtige i taksonomiforordningens forstand. 

De virksomheder, som skal afgive oplysninger efter artikel 8, stk. 1, i taksonomiforordningen, er store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte.

Det betyder, at de omfattede virksomheder i Danmark er virksomheder omfattet af årsregnskabsloven som er:

  1. store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, samt 
  2. store statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte. 

Det vil sige, at for at være omfattet, skal virksomheden:

  1. aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens klasse D, 
  2. opfylde kravene i årsregnskabslovens § 7, stk. 2 til at være en stor virksomhed og 
  3. have over 500 ansatte.

Størrelsesgrænser, herunder antal ansatte opgøres på koncernniveau. Hvis der ikke er tale om en koncern, opgøres de dog på virksomhedsniveau.
Bemærk også, at det alene er virksomheder omfattet af Regnskabsdirektivet som omfattes efter taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1. Dette er som udgangspunkt virksomheder omfattet af årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 (aktie- og anpartsselskaber, samt visse interessentskaber og kommanditselskaber).

Kommissionen skriver i sin meddelelse (2022/C385/01) om fortolkning af visse retlige bestemmelser i den delegerede retsakt om oplysningsforpligtelser i henhold til EU-klassificeringsforordningens artikel 8 om indberetning af økonomiske aktiviteter eller aktiver, der er omfattet af klassificeringssystemet (meddelelse 2022/C385/01) til spørgsmål 1, at:

“Klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 1, henviser ikke specifikt til nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om ikkefinansiel rapportering, som potentielt udvider anvendelsesområdet til at omfatte andre kategorier af mindre virksomheder. Derfor finder rapporteringskravene i klassificeringsforordningens artikel 8, stk. 1, anvendelse på virksomheder, der er direkte omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om ikkefinansiel rapportering. De finder ikke anvendelse på de virksomheder, der kun er omfattet af national lovgivning til gennemførelse af direktivet om ikkefinansiel rapportering. ” 

I den danske udgave af meddelelsen anvendes betegnelsen ”klassificeringsforordningen” om ”taksonomiforordningen”.

Det vil sige, at det udvidede anvendelsesområde, som Danmark i dag har valgt i forhold til de virksomheder, der skal supplere ledelsesberetningen i årsrapporten med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99a, ikke gælder i forhold til taksonomiforordningen. Virksomheder som aflægger årsrapport efter reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C, er således ikke omfattet af kravene i taksonomiforordningens artikel 8.

Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering - CSRD 

Det skal bemærkes, at bestemmelserne om ikke-finansiel rapportering i regnskabsdirektivet bliver revideret. 


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering blev offentliggjort i EU-Tidende den 16. december 2022. Direktivet er en revision og udvidelse af de nuværende regler om ikke-finansiel rapportering. 


Hvor de gældende regler i regnskabsdirektivet om ikke-finansiel rapportering for ikke-finansielle virksomheder alene omfatter store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte og store statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte, vil CSRD udvide anvendelsesområdet til væsentlig flere virksomheder. Et udvidet anvendelsesområde vil medføre, at det samme udvidede anvendelsesområde vil gælde i forhold til rapporteringskravene efter taksonomiforordningens artikel 8. 


Direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse i EU-Tidende og implementeringsfristen er 18 måneder fra ikrafttrædelse. 

Læs mere om CSRD og de europæiske bæredygtighedsstandarder

2.2. Økonomiske aktiviteter

Omdrejningspunktet for taksonomiforordningen og dermed for virksomhedernes rapportering efter taksonomiforordningens artikel 8 er de økonomiske aktiviteter i den enkelte virksomhed (og hvis virksomheden laver koncernregnskab – koncernen). 

Taksonomiforordningens artikel 2 om definitioner indeholder ikke en egentlig definition af, hvad der skal forstås ved en økonomisk aktivitet. Til brug for vurdering af om en økonomisk aktivitet er omfattet, tages der udgangspunkt i beskrivelsen af økonomiske aktiviteter i klimaforordningen med referencer til en eller flere NACE-koder. 

I de af Kommissionen offentliggjorte FAQ’s findes der dog yderligere forklaring på, hvordan en økonomisk aktivitet skal forstås: Kommissionen skriver i sin FAQ fra december 2021 – opdateret januar 2022  – til spørgsmål. 3, at: 

”Article 1(5) of the Disclosures Delegated Act defines an eligible economic activity as an activity that is described in the delegated acts adopted pursuant to the Taxonomy Regulation.”

Virksomheden skal derfor starte med at gennemgå, om dens økonomiske aktiviteter er beskrevet i klimaforordningen eller den komplementære klimaforordning eller ej og dermed om der er tale om en økonomisk aktivitet, der skal rapporteres om eller ej. 

Kommissionen skriver videre sin meddelelse 2022/C385/01 til spørgsmål 2, bl.a. at: 

“En økonomisk aktivitet finder sted, når ressourcer såsom kapital, varer, arbejdskraft, fremstillingsteknikker eller mellemprodukter kombineres for at producere specifikke varer eller tjenesteydelser. Den er kendetegnet ved input af ressourcer, en produktionsproces og et output af produkter (varer eller tjenester)”

En økonomisk aktivitet i taksonomiforordningens forstand er en aktivitet, som er beskrevet i klimaforordningen eller den komplementære klimaforordning. 

Kommissionen skriver videre i sin FAQ fra december 2021 til spørgsmål 18, at: 

”Non-financial undertakings that fall within the scope of the NFRD must cover in their nonfinancial reporting their economic activities regardless of whether these take place outside the Union. The same approach applies to the reporting obligation under Article 8 of the Taxonomy regulation and under the Disclosures Delegated Act.” 

Det vil sige, at en virksomheds økonomiske aktiviteter er omfattet af rapporteringsforpligtelsen efter taksonomiforordningens artikel 8 uanset om disse finder sted uden for EU. 

Endelig skal bemærkes, at hvis en omfattet virksomhed har økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af taksonomiforordningen, skal det også rapporteres. 
Kommissionen uddyber i sin FAQ fra december 2021 til spørgsmål 6: 

”Article 1(6) of the Disclosures Delegated Act clarifies that ”taxonomy-non-eligible economic activity” means any economic activity that is not described in the delegated acts adopted pursuant to Article 10(3), Article 11(3), Article 12(2), Article 13(2), Article 14(2) and Article 15(2), of Regulation (EU) 2020/852”.

 

In accordance with Article 10 of the Disclosures Delegated Act, undertakings are required to disclose the proportion of Taxonomy-eligible and Taxonomy-non-eligible economic activities in their turnover, CapEx and OpEx.

 

Undertakings that do not have eligible economic activities as defined in Article 1(5) of the Disclosures Delegated Act should therefore disclose the information that is required in relation to their non-eligible economic activities.”

Virksomheden skal gennemgå alle sine økonomiske aktiviteter og gruppere dem i hhv. omfattet af taksonomiforordningen og ikke omfattet af taksonomiforordningen, jf. i øvrigt afsnit 3 om oplysningskrav nedenfor.

2.3. NACE-koder

NACE-koder er betegnelsen for EU's brancheklassifikation og er branchekoder, der klassificerer økonomiske aktiviteter. Klassificeringen af økonomiske aktiviteter er vidt omfang knyttet til NACE-koder, og der henvises i klimaforordningen og den komplementære klimaforordning i vid udstrækning til en eller flere NACE-koder under beskrivelse af de enkelte økonomiske aktiviteter. 

Eksempler på brug af NACE-koder i klimaforordningen

”7.1. Opførelse af nye bygninger 

 

Beskrivelse af aktiviteten 

 

Udvikling af byggeprojekter i forbindelse med beboelsesejendomme og erhvervsbygninger ved at samle finansielle, tekniske og fysiske midler til at gennemføre byggeprojekter med henblik på senere salg samt opførelse af komplette beboelsesejendomme eller erhvervsbygninger for egen regning med henblik på salg eller på honorar eller kontraktbasis. 

 

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig F41.1 og F41.2, herunder også aktiviteter under F43, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.”

 

”5.1. Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer 

 

Beskrivelse af aktiviteten

 

Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rensnings- og forsyningssystemer. De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-koder, navnlig E36.00 og F42.99, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006”

Henvisningerne til NACE-koder er dog alene vejledende og ikke nødvendigvis udtømmende, hvorfor det er nødvendigt for de omfattede virksomheder at se på beskrivelserne af selve aktiviteterne.

Platformen for Substainable Finance, som yder rådgivning til Kommissionen i arbejde med taksonomiforordningen, har i sin rapport "Platform considerations on voluntary information as part of Taxonomy eligibility reporting, Appendix 1” fra december 2021 udarbejdet en korrelationstabel, der ”oversætter” NACE-koder til alternative branchekoder. 

Selvom Platformens rapport ikke er et officielt dokument fra Kommissionen, henviser Kommissionen selv til rapporten i sin FAQ fra december 2021 (opdateret januar 2022), hvorfor det kan lægges til grund, at korrelationstabellen kan anvendes af virksomhederne i forbindelse med deres rapportering efter taksonomiforordningens regler.

Platformen for Sustainable Finance anfører på s. 6 i ovennævnte rapport, at: 

“Financial and non-financial companies, with securities admitted to trading on regulated markets, report their turnover or revenue in financial statements with segmentation in line with the accounting standards applied. Most companies do not segment their turnover/revenue in line with NACE in their reporting. On this basis, the Platform for Sustainable Finance (PSF) has provided a mapping table of Taxonomy activities to alternative classification systems.” 

Videre anfører Kommissionen i sin meddelelse 2022/C385/01 til spørgsmål 6, at:

”[..] Det er imidlertid kun den specifikke aktivitetsbeskrivelse i den delegerede retsakt om klima, der fastsætter det nøjagtige omfang af de aktiviteter, der er omfattet af retsakten.

I praksis betyder dette: 

hvis en NACE-kode er bredere end aktivitetsbeskrivelsen, har beskrivelsen forrang for NACE-koden 

 

hvis en økonomisk aktivitet ikke har en NACE-kode, men opfylder aktivitetsbeskrivelsen, kan den betragtes som omfattet af klassificeringssystemet 

 

hvis en aktivitetsbeskrivelse ikke fuldt ud svarer til virksomhedens aktiviteter, kan det være nødvendigt at opdele virksomhedens aktiviteter, så de respektive dele kan falde ind under aktivitetsbeskrivelsen eller under flere aktiviteter, der beskrives særskilt 

 

hvis NACE-koden for en økonomisk aktivitet ikke er nævnt i den delegerede retsakt om klima, men den økonomiske aktivitet svarer til beskrivelsen af aktiviteten, kan den betragtes som omfattet af klassificeringssystemet.”

 

Det er således beskrivelsen af indholdet af den enkelte økonomiske aktivitet, som er afgørende, når en virksomhed skal afgøre, om dens økonomiske aktiviteter er omfattet af taksonomiforordningen hhv. ikke omfattet – de angivne NACE-koder er vejledende.

Kommissionens Taksonomikompas 

Kommissionens har udarbejdet et Taksonomikompas, der indeholder en visuel præsentation af indholdet i taksonomiforordningen og klimaforordningen. Kompasset hjælper med at skabe overblik over, hvilke økonomiske aktiviteter, der er omfattet og de tekniske screeningskriterier der gælder for de enkelte økonomiske aktiviteter.

Læs om taksonomikompasset på EU Kommissionens hjemmeside

3
Kapitel
Oplysningskrav

Efter taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1 skal ikke-finansielle virksomheder oplyse, i hvilket omfang deres økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige i henhold til taksonomiforordningen og afgive disse oplysninger i deres redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten. 

Som nævnt i afsnit 1 vil en økonomisk aktivitet i henhold til taksonomiforordningen være miljømæssigt bæredygtig, hvis den opfylder følgende kriterier:

  • Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål (Substantial contribution)
  • Aktiviteten må ikke væsentligt skade de øvrige klima- og miljømål (Do No Significant Harm)
  • Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettighed

Minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder 

Taksonomiforordningens artikel 18 omhandler de nævnte minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder: 

”De […] omhandlede minimumsgarantier er procedurer, som gennemføres af en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder de principper og rettigheder, som er fastsat i de otte grundlæggende konventioner, der er nævnt i Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, og i de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter (»International Bill of Human Rights«)”.

Det fremgår af taksonomiforordningens artikel 8, stk. 2, at de omfattede virksomheder skal oplyse om deres økonomiske aktiviteter i forhold til tre nøgleresultatindikatorer (KPI’er) – omsætning, kapitaludgifter (investeringer) og driftsudgifter, og rapportere andelen af deres samlede økonomiske aktiviteter, som er miljømæssigt bæredygtige aktiviteter i overensstemmelse med taksonomiforordningen. 

De omfattede virksomheder skal i deres redegørelse for samfundsansvar oplyse:

  • Andelen af deres omsætning fra produkter og tjenesteydelser, der er forbundet med miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
  • Andelen af deres kapitaludgifter (CapEx) vedrørende aktiver eller processer, der er forbundet med miljømæssigt bæredygtige aktiviteter
  • Andelen af deres driftsudgifter (OpEx) vedrørende aktiver eller processer, der er forbundet med miljømæssigt bæredygtige aktiviteter

Derudover skal virksomhederne afgive oplysninger om anvendt regnskabspraksis, anvendte beregningsmetoder, ændringer ift. tidligere år etc.

Det skal bemærkes, at Platformen for Sustainable Finance i sin rapport ”Considerations on voluntary information as part of Taxonomy-eligibility reporting”, som Kommissionen henviser til i sin FAQ fra december 2021, side 11, skriver: 

”Can a company establish materiality thresholds while calculating Taxonomy-eligible Turnover, CapEx and OpEX? 

 

The Delegated Act is silent on the use of materiality thresholds for eligible activities. Therefore, a company may always choose to report small activities as non-eligible in section B. Estimates for eligibility and alignment, irrespective if the size of the activity is not permitted in the Article 8 disclosures Delegated Act.”

Hvordan virksomheden nærmere skal opgøre de tre nøgleresultatindikatorer, der skal indgå i rapporteringen, fremgår af bilag I i den delegeret forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen. Endvidere har Kommissionen i flere FAQ’er og i sin meddelelse 2022/385/01 uddybet en række forhold vedrørende rapporteringskravene, og hvordan de skal beregnes.

Endelig har Kommissionen lavet et on line-beregningsværktøj, der kan hjælpe virksomhederne. når de skal beregne deres KPI’er.

Kommissionens KPI-beregner

Kommissionen har lavet et on-line-beregningsværktøj. Kommissionen skriver selv:

”The tool provides an example of the different steps that undertakings would need to go through to fill out the templates provided in the Disclosures Delegated Act, identify their Taxonomy-eligibility and Taxonomy-alignment and calculate their Key Performance Indicators (KPIs). As the tool is intended for instructive purposes only, it shows the steps necessary only for non-financial undertakings. Furthermore, it depicts only the technical screening criteria of the Climate Delegated Act (Delegated Regulation (EU) 2021/2139) and Complementary Delegated Act (Delegated Regulation (EU) 2022/1214) related to the first environmental objective laid down in Article 9 of the Taxonomy Regulation, i.e. “climate change mitigation”.

Læs om KPI-beregneren på Kommissionens hjemmeside 

EU Taxonomy Calculator (europa.eu)
 

Det bemærkes, at en økonomisk aktivitet, der bidrager til flere miljømål, ikke må tælles med flere gange i totalerne for de respektive KPI’er. 
For så vidt angår nærmere definerede økonomiske aktiviteter i relation til atomkraft og naturgas, er der med den komplementære klimaforordning vedtaget særlige oplysningskrav i forhold til disse aktiviteter.

I Kommissionens Q&A fra 2. februar 2022 anfører Kommissionen under punktet ”Begrundelse for den delegerede retsakt”:

”[…]Derudover fastsætter denne delegerede retsakt også specifikke oplysningskrav forbundet med naturgas- og atomenergiaktiviteter, som er omfattet af retsakten, idet den ændrer den delegerede retsakt om oplysningsforpligtelser i henhold til EU-klassificeringsforordningens artikel 8. Med denne ændring vil der blive indført krav til store børsnoterede ikkefinansielle og finansielle virksomheder om at fremlægge den andel af deres aktiviteter, der er knyttet til naturgas og atomenergi. Dette bør hjælpe investorerne med at skelne mellem de forskellige aktiviteter, de investerer i.” 

Videre skriver Kommissionen under punktet: ”Hvilke ændringer er der indført i den delegerede retsakt om oplysningsforpligtelser i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8?”

”For at sikre en høj grad af markedsgennemsigtighed i forbindelse med investeringer i naturgas og atomenergiaktiviteter, som er omfattet af denne delegerede retsakt, bør finansielle og ikkefinansielle virksomheder overholde specifikke oplysningskrav, der vil vise, i hvilken grad gas- og atomenergiaktiviteter, som opfylder de tekniske screeningskriterier, befinder sig inden for nævnte virksomheders tæller og nævner for nøgleresultatindikatorer. Dette bør hjælpe investorerne med at skelne mellem de aktiviteter, de investerer i. Med hjælp fra dette specifikke oplysningskrav vil investorer, som ikke ønsker at investere i atom- og gasaktiviteter på de betingelser, der er fastsat i denne delegerede retsakt, kunne identificere og investere i aktiviteter og finansielle produkter, der ikke er eksponeret mod økonomiske aktiviteter i atom- og gassektoren.” 

Økonomiske aktiviteter inden for naturgas 

For så vidt angår naturgas (fossile gasformige brændstoffer) er der tale om følgende omfattede økonomiske aktiviteter:

  • 4.29 – Elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer
  • 4.30 – Højeffektiv kraftvarmeproduktion og elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer
  • 4.31 – Kraftvarmeproduktion fra fossile gasformige brændstoffer i et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem

Materiale fra EU-Kommissionen

3.1. KPI – omsætning

Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1.1 nærmere regler om opgørelse af den omsætningsbaseret KPI.

Kommissionen har i sin FAQ fra december 2021 (opdateret januar 2022) og sin meddelelse 2022/385/01 uddybet en række forhold vedrørende beregningen af den omsætningsbaserede KPI.
 

3.2. KPI – kapitaludgifter

Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1. 2 nærmere regler om opgørelse af den CapEx-baseret KPI.

Kommissionen har i FAQ fra december 2021 (opdateret januar 2022) og sin meddelelse 2022/385/01 uddybet en række forhold vedrørende beregningen af den CapEx-baserede KPI.

3.3. KPI – driftsudgifter

Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1.3 nærmere regler om opgørelse af den OpEx-baseret KPI.

Kommissionen har i sin FAQ fra december 2021 (opdateret januar 2022) og sin meddelelse 2022/385/01 uddybet en række forhold vedrørende beregningen af den OpEx-baserede KPI.

3.4. Yderlige oplysninger og metodologi

Bilag I til den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder endvidere en beskrivelse af de oplysninger, der skal ledsage virksomhederne KPI’er. 

Det fremgår, at virksomhederne skal oplyse følgende:

  • Anvendt regnskabspraksis (afsnit 1.2.1)
  • Vurdering af overensstemmelse med taksonomiforordningen (afsnit 1.2.2)
  • Kontekstspecifikke oplysninger (afsnit 1.2.3)

Endelig indeholder bilag I, afsnit 2 en beskrivelse af den metodologi for rapportering af KPI’er, som skal offentliggøres af virksomhederne.

Hvis en virksomhed ikke har økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomiforordningen, skal det også rapporteres. 

Kommissionen uddyber i sin FAQ fra december 2021 til spørgsmål 6: 

”Article 1(6) of the Disclosures Delegated Act clarifies that ”taxonomy-non-eligible economic activity” means any economic activity that is not described in the delegated acts adopted pursuant to Article 10(3), Article 11(3), Article 12(2), Article 13(2), Article 14(2) and Article 15(2), of Regulation (EU) 2020/852”.

 

In accordance with Article 10 of the Disclosures Delegated Act, undertakings are required to disclose the proportion of Taxonomy-eligible and Taxonomy-non-eligible economic activities in their turnover, CapEx and OpEx.

 

Undertakings that do not have eligible economic activities as defined in Article 1(5) of the Disclosures Delegated Act should therefore disclose the information that is required in relation to their non-eligible economic activities.”

I de obligatoriske oplysningsskemaer vedrører sektion B opgørelse af omsætning fra ikke-omfattede økonomiske aktiviteter, mens sektion A vedrører aktiviteter, der er omfattet af taksonomiforordningen. Jævnfør i øvrigt afsnit 4.2 om obligatorisk brug af skemaer til rapportering efter artikel 8.

4
Kapitel
Hvor skal oplysningerne placeres?

4.1. Virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar

Rapporteringen skal ske sammen med virksomhedens redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a, der som udgangspunkt er placeret i ledelsesberetningen, men også kan være placeret på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning. Den nuværende fleksibilitet, der i dag kendes fra årsregnskabslovens regler om offentliggørelse af virksomhedens redegørelse om samfundsansvar, gælder således også i forhold til offentliggørelse af oplysninger efter taksonomiforordningens artikel 8. 

Det fremgår af taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1, at: 

”Enhver virksomhed, der er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre ikkefinansielle oplysninger i henhold til artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU medtager i sin ikkefinansielle redegørelse eller konsoliderede ikkefinansielle redegørelser oplysninger om […]”. 

Videre fremgår det af artikel 8, stk. 3 at: 

”Hvis en virksomhed offentliggør ikkefinansielle oplysninger […] i en særskilt rapport i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 19a, stk. 4, eller artikel 29a, stk. 4, offentliggøres de oplysninger, der omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, i nævnte særskilte rapport.” 

Det betyder, at rapporteringen efter artikel 8 i taksonomiforordningen ikke kan ske adskilt fra rapporteringen af samfundsansvar – oplysningerne skal altid rapporteres samlet.

Læs mere om kravene til placering af redegørelsen for samfundsansvar i kapital 7 i Vejledning om lovpligtig redegørelse for samfundsansvar

4.2. Obligatoriske rapporteringsskemaer

Det bemærkes, at den rapportering, der skal offentliggøres i 2022 i henhold til artikel 10, stk. 2, i den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere omfang og indhold af rapporteringsforpligtelsen, ikke behøver at ske via brug af de obligatoriske skemaer, men for rapporteringen fra 2023 og frem er det obligatorisk at bruge skemaerne – også hvis en omfattet virksomhed ikke har aktiviteter, som er omfattet. Der skal således rapporteres om både omfattede og ikke-omfattede økonomiske aktiviteter.

Det fremgår således af den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, at rapporteringen efter taksonomiforordningens artikel 8 skal ske via brug af obligatoriske skemaer fra 1. januar 2023. 

Skemaerne fremgår af den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere omfang og indhold af rapporteringsforpligtelsen. For de omfattede ikke-finansielle virksomheders KPI’er er det skemaerne i bilag II, der skal anvendes.

I forhold til de specifikke krav om rapportering om økonomiske aktiviteter i relation til atomkraft og naturgas skal der anvendes særlige skemaer. Skemaerne fremgår af den komplementære klimaforordning bilag III, som med den komplementære klimaforordning bliver bilag XII til den delegerede forordning, som fastlægger de nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen.

Det er ledelsens ansvar, at oplysningerne og offentliggørelse heraf er i overensstemmelse med lovgivningens krav. Det gælder uanset, hvilken offentliggørelsesmåde virksomheden vælger.

5
Kapitel
XBRL-taksonomi

Skemaerne til indberetning fra den delegerede forordning er indarbejdet i Erhvervsstyrelsens digitale regnskabsindberetning. I den forbindelse er der indsat en række felter, som muliggør opstillingen af skemaer til ikke-finansielle virksomheders KPI’er for henholdsvis omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter.

Der er ikke et særligt krav om at opmærke oplysningerne i skemaerne til brug for indberetningen. Der er dog krav om at opmærke redegørelsen om samfundsansvar, hvor oplysningerne fra taksonomiforordningen er indarbejdet. Opmærkningen kan i givet fald dog ske i form af clob-opmærkning, jf. indsendelsesbekendtgørelsens §19, stk. 3

Taksonomierne kan downloades og læses i en viewer.

Skærmbillede af, hvordan skemaerne til indberetning fra den delegerede forordning ser ud i Erhvervsstyrelsens digitale regnskabsindberetning

Sådan ser skemaerne til indberetning fra den delegerede forordning ud i XBRL-taksonomien

6
Kapitel
Revision - Krav til revisors udtalelse

I forhold til oplysningerne, som virksomhederne skal rapportere efter taksonomiforordningens artikel 8, skal revisor afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav. 

I henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 5, skal revisor afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisor skal således foretage et såkaldt ”konsistenstjek” af ledelsens redegørelse for samfundsansvar, da redegørelsen er en del af ledelsesberetningen. 

Revisors udtalelse skal bl.a. omfatte en beskrivelse af eventuelle væsentlige fejl og mangler, som revisor måtte blive opmærksom på ved en gennemlæsning af ledelsesberetningen. Mangler kan bestå i, at der savnes en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede oplysninger ikke er givet på korrekt vis. 

Det forudsættes, at revisor har kendskab til det regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen. Revisor skal således gennemlæse ledelsesberetningen og 

  • sammenholde oplysningerne heri med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab og udtale sig om eventuelle uoverensstemmelser,
  • sammenholde oplysningerne heri med den viden og de forhold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med sin revision af regnskabet, og udtale sig om eventuelle uoverensstemmelser
  • ud fra sin viden om regelgrundlaget tage stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesberetningen. 

Hvis redegørelsen for samfundsansvar efter § 99 a er placeret på virksomhedens hjemmeside, har revisor – i tillæg til ovennævnte pligter – nogle særlige pligter, som fremgår af bekendtgørelsen om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven. 

7
Kapitel
Erhvervsstyrelsens kontrolindsats

Erhvervsstyrelsen arbejder sammen med de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder om, hvordan der skal føres kontrol.

Erhvervsstyrelsen lægger vægt på ens anvendelse af reglerne og ens tilgang til kontrollen på tværs af EU – koordineret af ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).