Vejledning om Guide til EU’s taksonomiforordning og rapporteringskrav for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter

Denne guide henvender sig til virksomheder, der er omfattet af taksonomiforordningen, og aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven. Guiden omfatter de krav om rapportering, der gælder for omfattede virksomheder i medfør af taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1 og 2 samt tilhørende delegerede forordninger. Den skal læses som en faktuel guide til rapportering efter taksonomiforordningen og ikke som en lovfortolkende vejledning.

Guiden er opdateret efter ikrafttrædelse af forenklingsdirektivet for bæredygtighedsrapportering den 18. marts 2026. 

Guiden inkluderer ligeledes de ændringer, der følger af Kommissionens delegerede forordning om ændring af en række delegerede forordninger til taksonomiforordningen fra den 4. juli 2025 (forenklingsforordningen), som er offentliggjort i EU-Tidende den 8. januar 2026 og er trådt i kraft den 28. januar 2026. Forordningen fandt anvendelse fra den 1. januar 2026. Formålet med forenklingsforordningen er at forenkle og forbedre taksonomirapporteringen og samtidig reducere virksomhedernes byrder.

Forenklingsforordningen finder som nævnt anvendelse fra den 1. januar 2026, og dermed for årsrapporter, der offentliggøres efter denne dato. Kommissionen har den 17. december 2025 offentliggjort en FAQ til de nye regler i forenklingsforordningen. 

Virksomhederne har dog mulighed for at vælge, om man vil anvende de forenklede rapporteringsstandarder for regnskabsåret 2025 eller bruge de hidtil gældende regler - dem man kender, hvis det findes mere hensigtsmæssigt. For næste regnskabsår – dvs. for regnskabsåret 2026 – skal de nye regler i forenklingsforordningen anvendes.

Erhvervsstyrelsen opfordrer virksomheder, der er omfattet af taksonomireguleringen, til at anvende Kommissionens hjælpeunivers. Selvom hjælpeuniverset ikke er opdateret ift. de nye regler, er der stadig god hjælp at hente. Her har Kommissionen blandt andet lavet en praktisk guide til rapportering, som mange med fordel kan bruge. 

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2020 den såkaldte taksonomiforordning, der trådte i kraft 12. juli 2020. Kommissionen har efterfølgende vedtaget en række delegerede forordninger i tilknytning hertil og tilsammen udgør dette taksonomireguleringen. Taksonomiforordningen etablerer et klassificeringssystem – en taksonomi – for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til en række specifikke miljøkrav. Taksonomireguleringen fokuserer på visse økonomiske aktiviteter og fastsætter krav til, hvornår disse aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige. Det er dermed ikke alle økonomiske aktiviteter, som er omfattet af reguleringen.

• Gå til taksonomiforordningen

Formålet med taksonomireguleringen er at fremme en bæredygtig udvikling i EU i tråd med FN’s 2030-dagsordens verdensmål og EU's Grønne Pagt, hvor 2050-visionen er:

• Nul nettodrivhusgasudledning
• Økonomisk vækst under hensyntagen til ressourceforbruget
• Ingen personer eller områder lades i stikken

Realisering af 2050-visionen skal til dels ske ved, at investeringer kanaliseres mod at fremme bæredygtig omstilling. Taksonomireguleringens mål er at understøtte miljømæssigt bæredygtige investeringer og en konkurrencedygtig grøn økonomi. Reguleringen stiller derfor krav om øget transparens i markedet gennem relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om bæredygtighed. Formålet med taksonomireguleringen er bl.a. at fremme investeringer i bæredygtige økonomiske aktiviteter, og reguleringen kan ses som et led i finansieringen af omstillingen til en bæredygtig økonomi.

De omfattede virksomheder skal opgøre deres bæredygtige økonomiske aktivitet i finansielle nøgletal - bæredygtigheds-KPI’er - og offentliggøre, hvor stor en andel af deres omsætning, kapitaludgifter (investeringer) og driftsudgifter, som er omfattet af taksonomireguleringen (eligible) og hvor stor andel, som kan kvalificeres som bæredygtige aktiviteter ud fra kriterierne i taksonomireguleringen (aligned). Oplysningerne er en del af bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.

Taksonomireguleringen er også en del af en standardiseringsproces, hvor anvendelse af fælles EU-definitioner på bæredygtighedsområdet skal understøtte sammenligning af virksomheders resultater på flere parametre end de almindelige finansielle regnskaber. Med bæredygtigheds-KPI’erne skabes der mere transparens i markedet om virksomheders resultater og mål. Taksonomireguleringen kan derigennem modvirke green washing og skabe større sikkerhed for investorer. 

Som nævnt har Kommissionen vedtaget en forenklingsforordning med ændringer til en række af de delegerede forordninger til taksonomiforordningen.  Ændringerne har til formål at forenkle bæredygtighedsrapporteringen og reducere administrative byrder. Baggrunden er Kommissionens fokus på konkurrenceevne og omnibus-forenklingspakken om bæredygtighed.

Taksonomiforordningen omfatter både finansielle virksomheder som pensionskasser, forsikringsselskaber og kreditinstitutter, og virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven (ikke-finansielle virksomheder).

Denne guide omhandler krav til de ikke-finansielle virksomheder. For information om krav til de finansielle virksomheder henvises der til Finanstilsynet.

Taksonomiforordningen er direkte gældende i medlemsstaterne, og det er alene virksomheder, som efter regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre en bæredygtighedsrapportering, som skal rapportere efter taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1.

Dette er som udgangspunkt virksomheder omfattet af årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 (aktie- og anpartsselskaber, samt visse interessentskaber og kommanditselskaber). Det er disse virksomhedsformer, som er omfattet af regnskabsdirektivet og dermed af taksonomiforordningens krav, hvis de i øvrigt opfylder størrelseskravene i regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a.

Det betyder, at der er virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens krav om bæredygtighedsrapportering, som ikke skal rapportere i henhold til taksonomiforordningens artikel 8. Det gælder fx erhvervsdrivende fonde og andelsselskaber, der er omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering i henhold til årsregnskabsloven, men ikke af taksonomiforordningen.

Det er dog alene den pågældende virksomhed, som er organiseret som andelsselskab eller den konkrete erhvervsdrivende fond, der ikke er omfattet af kravene i taksonomiforordningen. Virksomheder, der fx indgår i en koncern ejet af et andelsselskab eller en erhvervsdrivende fond, er omfattet af kravene i taksonomiforordningen, hvis de i sig selv opfylder kravene, jf. nedenfor.

Vedtagelsen af forenklingsdirektivet for bæredygtighedsrapportering betyder, at de virksomheder, der omfattes af kravet om taksonomirapportering efter forordningens artikel 8, er virksomheder som i to på hinanden følgende regnskabsår:

• Har mere end 3.530 mio. kr. i nettoomsætning og 
• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på mere end 1000.

Anvendelsesområdet for taksonomiforordningen følger  anvendelsesområdet for CSRD, som ændret ved forenklingsdirektivet. Taksonomiforordningen henviser i artikel 8 til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, som ændret ved forenklingsdirektivet for bæredygtighedsrapportering, når det skal fastlægges, hvilke virksomheder, der er omfattet af forordningens artikel 8. Forordningen kræver som bekendt ikke implementering i national ret.

Forenklingsdirektivet for bæredygtighedsrapportering trådte i kraft den 18. marts 2026.

Det betyder, at efter den 18. marts 2026 falder de såkaldte ”bølge-1-virksomheder”, som ikke længere opfylder de nye størrelsesgrænser i regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, uden for kravet om taksonomirapportering.

Det indebærer omvendt, at kun ”bølge-1-virksomheder”, der opfylder de nye størrelsesgrænser, er omfattet af taksonomiforordningens artikel 8 efter den 18. marts 2026. Fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter, vil øvrige virksomheder, der opfylder de nye størrelsesgrænser, blive omfattet af kravet om taksonomirapportering – det vil i praksis sige meget store C-virksomheder.

En dattervirksomhed kan henvise til en modervirksomheds konsoliderede bæredygtighedsrapportering, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se afsnit 2.1. Kommissionen har i sin meddelelse fra oktober 2023 C/2023/305 forholdt sig til spørgsmålet om dattervirksomheders henvisning til modervirksomheders rapportering i forhold til taksonomiforordningen. Det kan du læser mere om i det følgende afsnit.

Kommissionen har i sin meddelelse fra oktober 2023 C/2023/305 forholdt sig til spørgsmålet om dattervirksomheders henvisning til modervirksomhedens rapportering. Her afklares bl.a. følgende:

• En dattervirksomhed, der er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivet, er undtaget for at offentliggøre oplysninger efter taksonomiforordningens artikel 8, hvis og kun hvis den undtagne virksomheds offentliggørelse efter taksonomiforordningen er medtaget i den konsoliderede bæredygtighedsrappportering fra en anden (moder-)virksomhed.
• Hvis modervirksomheden ikke er forpligtet til at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapportering og kun udarbejder den på frivillig basis, kan dattervirksomheden kun undtages, hvis modervirksomheden offentliggør en konsolideret ledelsesberetning, der omfatter den pågældende dattervirksomhed, og den er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 29 og 19a eller 29a. 

De virksomheder, som skal lave rapporteringen på koncernniveau, fremgår af artikel 29a i regnskabsdirektivet. Efter forenklingsdirektivet for bæredygtighedsrapportering er det modervirksomheder i koncerner som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en nettoomsætning på 450 mio. euro 3.530 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 1.000.
Forenklingsdirektivet fastsætter en undtagelse for visse investeringsholdingvirksomheder, fra at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapportering. Undtagelsesmuligheden gælder, når modervirksomheden er en investeringsholdingvirksomhed og investeringsholdingvirksomhedens dattervirksomheder har forretningsmodeller og aktiviteter, der er uafhængige af hinanden.

Definitionen på en (investering)holdingvirksomhed følger af regnskabsdirektivets artikel 2 (15): ”En virksomhed, der alene har til formål at erhverve kapitalandele i andre virksomheder samt at forvalte og udnytte disse kapitalandele uden direkte eller indirekte at involvere sig i ledelsen af de nævnte virksomheder, med forbehold for de rettigheder, som en investeringsholdingvirksomhed besidder i sin egenskab af virksomhedsdeltager.”

I så fald skal virksomheder i koncernen kun rapportere, hvis de selvstændigt møder størrelseskriterierne – dvs. er omfattet af reglerne efter det nye anvendelsesområde.

Taksonomiforordningen definerer seks miljømål: 

1. Modvirkning af klimaændringer
2. Tilpasning til klimaændringer
3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
4. Omstilling til en cirkulær økonomi
5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Omdrejningspunktet for taksonomiforordningen, og dermed for virksomhedernes rapportering efter taksonomiforordningen, er de økonomiske aktiviteter i den enkelte virksomhed (og hvis virksomheden laver koncernregnskab – koncernen). 

Taksonomiforordningen indeholder ikke en egentlig definition af, hvad der skal forstås ved en økonomisk aktivitet. Til brug for vurdering af om en økonomisk aktivitet er omfattet, tages der udgangspunkt i de enkelte beskrivelser af økonomiske aktiviteter i de forskellige delegerede forordninger, hvor der også er referencer til en eller flere NACE-koder (vejledende). En NACE-kode (eller NACE-klassifikation) er et system, der bruges til at klassificere økonomiske aktiviteter i virksomheder og organisationer. En NACE-kode er således en kode, der bruges til at vise, hvilken type aktivitet eller branche en virksomhed arbejder indenfor.

En økonomisk aktivitet vil efter taksonomiforordningen være miljømæssigt bæredygtig, hvis den opfylder følgende såkaldte tekniske screeningskriterier:

• Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks miljømål,
• aktiviteten må ikke væsentligt skade de øvrige miljømål (Do No Significant Harm-kriterier/DNSH), og
• aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Minimumsgarantierne for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder fremgår direkte af artikel 18 i taksonomiforordningen. Kommissionen har i sin meddelelse fra juni 2023 (2023/C 211/01), præciseret, hvordan virksomheder bør overveje kravene til overholdelse af minimumsgarantier i henhold til artikel 18 i taksonomiforordningen. 

Kommissionens delegerede forordninger beskriver de konkrete økonomiske aktiviteter, der indgår i taksonomireguleringen, og de konkrete krav der stilles, for at de enkelte aktiviteter kan betegnes som miljømæssige bæredygtige.

De generelle regler for “gør ingen væsentlig skade” (DNSH) i forhold til forebyggelse og kontrol af forurening, når det gælder brug og tilstedeværelse af kemikalier (“Appendiks C”), er blevet forenklet med vedtagelsen af forenklingsforordningen.

Kommissionen skriver selv, at visse af reglerne i Appendiks C havde vist sig vanskelige at anvende for virksomhederne, som har haft problemer med at dokumentere, at de overholder alle kravene. Derfor har Kommissionen med forenklingsforordningen foretaget ændringer, der gør det nemmere for virksomhederne at rapportere, at de lever op til taksonomireguleringens krav – dvs. kan defineres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til screeningskriterierne.

Ændringerne tydeliggør, hvornår der gælder undtagelser – fx for brugen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, og for tilladt brug af stoffer, der påvirker ozonlaget. Det gælder i helt bestemte tilfælde, som er beskrevet i reglerne om farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS), og i reglerne om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Derudover har Kommissionen fjernet kravet om, at virksomheder skal tage højde for stoffer, de selv har klassificeret efter CLP-forordningen (EU's lovgivning om klassificering, mærkning og emballering af farlige kemikalier).

Kommissionen har desuden annonceret, at den har iværksat en omfattende gennemgang af rapporteringskravene og de tekniske screeningskriterier, navnlig af alle DNSH-kriterierne, med henblik på at vurdere, hvordan de kan blive enklere og mere anvendelige og i højere grad stemme overens med EU-lovgivningen. Tidshorisonten er ikke annonceret.

I taksonomirapporteringen skal der oplyses om, hvor stor en del af virksomhedens økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomireguleringen (eligible) og hvor stor en del af virksomhedens aktiviteter, der kan betegnes som bæredygtige (aligned) i henhold til screeningskriterierne. Dette skal opgøres både ift. driftsudgifter, investering/kapitaludgifter og omsætning. En nærmere beskrivelse af, hvad der skal oplyses, følger i kapitel 5.

Taksonomireguleringen består af taksonomiforordningen, der trådte i kraft i 2020, og en række delegerede forordninger, der efterfølgende er vedtaget og trådt i kraft.

De delegerede forordninger definerer, hvilke økonomiske aktiviteter, der er omfattet, de tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, hvilke mål der skal rapporteres på, hvordan nøgletallene skal beregnes, og hvordan oplysninger skal gives i rapportering samt ikrafttrædelsesbestemmelser.

Pr. august 2025 udgør følgende retsakter taksonomireguleringen

På Kommissionens hjemmeside findes retsakter og Kommissionens meddelelser (nogle i udkast), faktaark, FAQs, arbejdsdokumenter, pressemeddelelser mv. relateret til taksonomireguleringen. Disse meddelelser er vejledningsmateriale og skal understøtter fortolkning af reglerne. 

Kommissionen har som nævnt i afsnit 3 annonceret, at den har iværksat en omfattende gennemgang af rapporteringskravene og de tekniske screeningskriterier, navnlig af alle DNSH-kriterierne, med henblik på at vurdere, hvordan de kan blive enklere og mere anvendelige og i højere grad stemme overens med den øvrige EU-lovgivning.

Kommissionen har et rådgivende organ – den såkaldte Platform (Platform on Sustainable Finance). Platformen samler bæredygtighedseksperter fra en bred interessentkreds, og den rådgiver Kommissionen om taksonomireguleringen. En ny Platform er blevet udpeget i januar 2026, og den nye Platforms mandat indebærer, at Platformen vil arbejde ud fra nedenstående prioriteter, som Kommissionens har identificeret for Platformens arbejde:

1. Bidrage til revisionen af de tekniske screeningskriterier for eksisterende aktiviteter, hvor nye reviderede delegerede retsakter forventes vedtaget i 2026, med det formål at gøre dem lettere at anvende;
2. Udarbejdelse af nye tekniske screeningskriterier for taksonomireguleringen på tværs af alle seks miljømæssige målsætninger;
3. Gøre taksonomireguleringen og den bredere EU-ramme for bæredygtig finansiering (herunder overgangsfinansiering og SMV’er) lettere at anvende;
4. Overvågning og rapportering af kapitalstrømme til bæredygtige investeringer på EU- og medlemsstatsniveau.

Mandatet for den nye Platform løber fra februar 2026 til udgangen af 2027.

Platformen har – i samarbejde med Kommissionen oprettet den såkaldte Stakeholder Request Mechanism. Her er det muligt for alle interesserede at komme med forslag til nye økonomiske aktiviteter, som kan tilføjes til taksonomireguleringen, eller komme med ændringsforslag til de aktiviteter, der allerede er med. Man kan også bruge Stakeholder Request Mechanism til at stille spørgsmål om, hvordan reglerne skal forstås og bruges for eksempel ift. krav til rapportering eller de tekniske detaljer i reglerne.

Man kan sende forslag og spørgsmål når som helst. Kommissionen vil sammen med den tekniske arbejdsgruppe i regi af Platformen løbende vurdere det, der bliver sendt ind, og tage stilling til det på bestemte datoer.

Du finder link på Platformens hjemmeside.

For at understøtte virksomhedernes taksonomirapportering har Kommissionen lanceret en guide: EU Taxonomy Navigator. Guiden er et interaktivt værktøj, der på en brugervenlig måde kan hjælpe virksomhederne til at forstå og efterleve taksonomiforordningens rapporteringskrav. Guiden består af fire dele: Et kompas, en KPI-beregner, FAQ’er og et vejledningsdokument til brugerne. De interaktive værktøjer i Navigator og Kommissionens FAQ’er er vejledningsværktøjer og selve taksonomiforordningen, de delegerede retsakter vil altid have forrang ifm. fortolkning af reglerne.

Virksomheden skal gennemgå alle sine økonomiske aktiviteter med henblik på at identificere de økonomiske aktiviteter, der er  omfattet af taksonomiforordningen (eligible). Denne gennemgang skal laves forud for beregningen af de tre nøgleresultatindikatorer (KPI’er).

Det fremgår af taksonomiforordningens artikel 8, stk. 2, at de omfattede virksomheder skal oplyse om deres økonomiske aktiviteter i forhold til tre nøgleresultatindikatorer (KPI’er) – omsætning, kapitaludgifter (investeringer) og driftsudgifter, og rapportere andelen af deres samlede økonomiske aktiviteter, som er bæredygtige aktiviteter i overensstemmelse med taksonomiforordningen (aligned). 

De omfattede virksomheder skal oplyse:

• Andelen af deres omsætning fra produkter og tjenesteydelser, der er forbundet med bæredygtige økonomiske aktiviteter.
• Andelen af deres kapitaludgifter (CapEx) vedrørende aktiver eller processer, der er forbundet med bæredygtige aktiviteter.
• Andelen af deres driftsudgifter (OpEx) vedrørende aktiver eller processer, der er forbundet med bæredygtige aktiviteter.

For hver af de tre nøgleresultatindikatorer (KPI’er) er det med forenklingsforordningen blevet muligt for virksomheden at undlade at vurdere ”eligibility” og ”alignment” for økonomiske aktiviteter, der ikke er finansielt væsentlige for deres forretning.

Økonomiske aktiviteter kan betragtes som ikke-væsentlige, hvis de tilsammen udgør under 10 pct. af enten virksomhedens samlede omsætning, kapitaludgifter (CapEx) eller driftsudgifter (OpEx). Hvis aktiviteter tilsammen ligger under grænsen på 10 pct., kan virksomheden undlade at vurdere, om disse aktiviteter er omfattet af screeningskriterierne.

Vurderingen af ikke-væsentlighed for økonomiske aktiviteter foretages for hver enkelt nøgletalsindikator (KPI) uafhængigt af hinanden. Det betyder, at en aktivitet kan være ikke-væsentlig for omsætnings-KPI’en (under 10 pct. af den samlede omsætning), men være væsentlig ift. kapitaludgifter (på eller over 10 pct. af de samlede kapitaludgifter). Det kan f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden planlægger at udvide eller forbedre sine aktiviteter i fremtiden. Virksomheden kan så beslutte ikke at vurdere sin eksisterende økonomiske aktivitet, som skaber en ikke-væsentlig omsætning (til brug for rapporteringen på omsætnings-KPI’en), men inkludere aktiviteten i sin vurdering af kapitaludgifter med henblik på rapportering på CapEx-KPI’en. Det skal særskilt rapporteres i rapporteringsskemaerne, hvor stor en andel af omsætning, CapEx eller OpEx, der ikke er blevet vurderet, fordi det blev betragtet som ikke-væsentligt.

Reglerne i forenklingsforordningen præciserer også, at ikke-finansielle virksomheder har mulighed for ikke at vurdere ”eligibilitty” og ”alignment” for deres samlede driftsudgifter (OpEx), hvis driftsudgifterne ikke er væsentlige for deres specifikke forretningsmodel. Dette kan for eksempel være tilfældet for visse serviceaktiviteter. I sådanne tilfælde kan virksomheden vælge ikke at indberette deres OpEx-KPI. 

I stedet behøver de kun at oplyse den samlede værdi af deres driftsomkostninger samt forklare, hvorfor deres driftsomkostninger ikke er væsentlige for deres forretningsmodel.

Endelig skal det bemærkes, at det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at når virksomhedens koncernregnskab er udarbejdet efter IFRS, så skal virksomheden ikke medtage omsætning fra ophørende aktiviteter, jf. IFRS 5, afsnit 33, litra a. Taksonomiforordningen introducerer ikke i sig selv nye regnskabsstandarder. Det er derfor styrelsens vurdering, at virksomhedens rapportering efter bestemmelserne i taksonomiforordningen og oplysningsforordningen, skal foretages uden omsætningen fra en ophørende aktivitet/frasolgt aktivitet.

Virksomhederne skal som hidtil afgive oplysninger om anvendt regnskabspraksis, anvendte beregningsmetoder, ændringer ift. tidligere år etc.
Finanstilsynet skriver i tilsynets temaundersøgelse for finansielle virksomheders taksonomirapportering for 2024 fra september 2025, at god praksis er, at de kvalitative oplysninger:

• Er tilstrækkelig konkrete og fyldestgørende til, at regnskabsbrugerne kan forstå taksonomirapporteringen
• tager udgangspunkt i EU-taksonomien og ikke øvrige bæredygtighedsemner
• er struktureret, så det tydeligt fremgår, hvor i rapporteringen virksomhederne har medtaget de kvalitative oplysninger, og
• indeholder overskrifter eller tabeller, som tydeligt viser, hvor de enkelte oplysninger fremgå

Hvordan virksomheden nærmere skal opgøre de tre nøgleresultatindikatorer, der skal indgå i rapporteringen, fremgår af oplysningsforordningen, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen. Endvidere har Kommissionen i flere af sine meddelelser uddybet en række forhold vedrørende rapporteringskravene, og vejledt om, hvordan de relevante beregninger skal foretages.

Endelig har Kommissionen lavet et online-beregningsværktøj, der kan hjælpe virksomhederne, når de skal beregne deres KPI’er.

De tre KPI’er:

• KPI – omsætning
  Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1.1 nærmere regler om opgørelse af den omsætningsbaserede KPI.
• KPI – kapitaludgifter
  Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1.2 nærmere regler om opgørelse af den CapEx-baserede KPI.
• KPI – driftsudgifter
  Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1.3 nærmere regler om opgørelse af den OpEx-baserede KPI.

Yderlige oplysninger og metodologi

Bilag I til oplysningsforordningen, indeholder desuden en beskrivelse af de oplysninger, der skal ledsage virksomhedernes KPI’er.

Det fremgår, at virksomhederne skal oplyse følgende:

• Anvendt regnskabspraksis (afsnit 1.2.1)
• Vurdering af overensstemmelse med taksonomiforordningen (afsnit 1.2.2)
• Kontekstspecifikke oplysninger (afsnit 1.2.3)

Endelig indeholder bilag I, afsnit 2 en beskrivelse af den metodologi for rapportering af KPI’er, som skal offentliggøres af virksomhederne. Som beskrevet ovenfor, har Finanstilsynet i tilsynets temaundersøgelse for finansielle virksomheders taksonomirapportering for 2024 fra september 2025 beskrevet, hvad tilsynet anser som god praksis ift. de kvalitative oplysninger.

Som omtalt i kapitel 4 kan man på Kommissionens hjemmeside finde meddelelser (nogle i udkast), faktaark, FAQs, arbejdsdokumenter, pressemeddelelser mv. relateret til de enkelte delegerede forordninger. Dette materiale understøtter fortolkning af reglerne, beregningerne af KPI’erne mm.

Forenklingsforordningen betyder også, at datapunkterne i rapporteringsskemaerne for ikke-alignement og ikke-eligibilitet er blevet fjernet. Ligeledes er kolonnerne til rapportering af DNSH og minimumsgarantier fjernet. Læs mere om de nye forenklede rapporteringsskemaer i afsnit 6.

Virksomhederne har hidtil skulle rapportere fuldt ud, selvom de ikke har økonomiske aktiviteter, som er omfattet af taksonomireguleringen. I de tilfælde har virksomhederne skulle rapportere, at de ikke har sådanne økonomiske aktiviteter med angivelse af ”0” i det relevante skema – de kunne altså ikke undlade at rapportere. Det ændres med reglerne i forenklingsforordningen. Virksomhederne skal fremover kun udfylde de relevante skemaer 2 i bilag II til forenklingsforordningen, hvis de har økonomiske aktiviteter, som er omfattet af eller i overensstemmelse med taksonomireguleringen.

Det vil sige, at hvis en virksomhed oplyser ”0” i skema 1, er det nu muligt at undlade at udfylde skema 2 for den pågældende KPI. 

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har understreget, at det er obligatorisk for alle virksomheder, der skal rapportere efter taksonomiforordningen, at bruge de til enhver tid gældende rapporteringsskemaer, der er angivet i bilag til oplysningsforordningen. Vær derfor opmærksom på, at du altid skal bruge de nyeste opdaterede skemaer.

De tidligere skemaer, som er bilag til oplysningsforordningen, er erstattet af nye forenklede skemaer, som kan findes i forenklingsforordningen.

Rapporteringsskemaerne er betydeligt forenklet. Kommissionen har udarbejdet et eksempel på rapportering efter de forenklede skemaer. 

• Gå til Kommissionens eksempel på rapportering efter de forenklede skemaer

De tidligere gældende specifikke rapporteringsskemaer vedrørende resultater og eksponeringer mod fossilgas og nukleare aktiviteter er bortfaldet.

Kommissionen skriver, at forenklingen af skemaerne desuden omfatter forenkling af sammenfattende KPI'er og oplysninger "pr. aktivitet".

Forenkling af sammenfattende KPI'er 

For ikke-finansielle virksomheder samles de vigtigste oplysninger i ét skema i stedet for tre forskellige. Det er skema 1 i bilag II til forenklingsforordningen. De sammenfattende nøgletal vises stadig, som reglerne foreskriver, opdelt pr. aktivitet.

Hvis regnskabsbrugeren ønsker flere detaljer, findes disse fortsat i særskilte skemaer, der har mere detaljerede aktivitets-/sektoropdelinger. Det er skema 2 til bilag II til forenklingsforordningen. Her skal der udfyldes ét skema for hver af de tre KPI’er, medmindre man har rapporteret ”0” i skema I for den pågældende KPI.

De nye skemaer betyder desuden, at man ikke længere skal rapportere overordnede oplysninger om aktiviteter, der ikke er omfattet; om fokusområder eller mål (som fx aktiviteter, der er omfattet, men ikke lever op til kravene samt omstillingsaktiviteter og -muligheder). Det samme gælder særskilt rapportering af visse datapunkter for DNSH og mindstekrav for aktiviteter, der er bæredygtige aktiviteter i overensstemmelse med taksonomiforordningen.

Som noget nyt kommer der en ekstra kolonne i det samlede skema. Denne kolonne skal vise, hvor stor en del virksomhederne ikke har vurderet, fordi det ikke anses for væsentligt for netop deres forretning. 

Forenkling af oplysningerne "pr. aktivitet" 

For aktiviteter, der er bæredygtige aktiviteter i overensstemmelse med taksonomiforordningen, indføres der rapportering af ”én aktivitet pr. række” i skemaet, hvorved følgende fjernes: 

• rapportering i særskilte rækker om de dele af aktiviteten, der er i overensstemmelse med forskellige miljømål
• særskilt rapportering om DNSH og minimumsgarantier, ethvert bidrag til flere miljømål
• rapportering af eksplicitte oplysninger om aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med taksonomiforordningen (disse kan stadig udledes implicit af de datapunkter, der bibeholdes).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skemaerne skal bruges i den form, der er fastsat i oplysningsforordningen med senere ændringer uden nogen tilpasning eller lignede. 

Årsagen til formkravet er bl.a., at det skal være muligt at sammenligne virksomhederne inden for såvel brancher som aktiviteter, og derved sikre et oplyst grundlag og ensartet vurdering i forbindelse med den finansielle sektors finansiering af den grønne omstilling. Samtidig sikrer formkravet en kommende ensartet digital rapportering.

CSRD stiller krav om, at de omfattede virksomheder skal udarbejde deres ledelsesberetning i det elektroniske rapporteringsformat, der følger af ESEF-forordningen.

Derudover stiller CSRD krav om, at bæredygtighedsrapporteringen inklusiv de oplysninger, der skal rapporteres efter taksonomiforordningen, skal opmærkes i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Det betyder konkret, at oplysningerne, der skal rapporteres efter taksonomiforordningen, skal opmærkes ved hjælp af Inline XBRL, som gør de opmærkede oplysninger strukturerede og maskinlæsbare.

Så længe Kommissionen ikke har vedtaget en delegeret retsakt med en taksonomi til indberetning af oplysningerne efter taksonomiforordningen vil følgende være gældende:

Felter ifm. taksonomiforordningens artikel 8 er skåret ned til ét felt, hvor man kan opmærke oplysningerne. Dette er netop sket ud fra betragtningen om, at Kommissionen arbejder på en fælles europæisk taksonomi på dette område.

CSRD’s regler om erklæring vedrørende bæredygtighedsrapportering finder anvendelse på rapportering efter taksonomiforordningen. En virksomhed, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skal efter CSRD lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering afgivet af en revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Erklæringen skal afgives med begrænset sikkerhed.

Reglerne er implementeret i årsregnskabsloven, revisorloven og lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering med tilhørende bekendtgørelser. Ændringerne betyder, at der i vid udstrækning stilles samme krav til revisors eller den uafhængige erklæringsudbyders udførelse af en erklæringsopgave, som gælder ved revisors udførelse af en revisionsopgave. Omfanget af de handlinger der skal udføres ved en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering med begrænset sikkerhed er dog mindre end ved en revisionsopgave, der er med høj grad af sikkerhed.

Kommissionen har udarbejdet et hjælpeunivers for at understøtte virksomhedernes rapportering efter taksonomiforordningen. Hjælpeuniverset indeholder bl.a. et interaktivt værktøj, der på en brugervenlig måde kan hjælpe virksomhederne til at forstå og efterleve taksonomiens rapporteringskrav. Hjælpeuniverset består af fire dele:

• Et ”kompas” med en visuel præsentation af sektorer, økonomiske aktiviteter og kriterier, der er inkluderet i taksonomiforordningens delegerede forordninger.
• En KPI-beregner, som er en trin-for-trin guide til oplysningskravene.
• FAQ’er med en oversigt over spørgsmål og svar om taksonomireguleringen.
• Et vejledningsdokument om taksonomireguleringen for ikke-eksperter.

Erhvervsstyrelsen opfordrer alle virksomheder, der er omfattet af reguleringen, til at anvende Kommissionens hjælpeunivers.

Du kan læse mere om bæredygtighedsrapportering og de europæiske standarder for bæredygtighed på Erhvervsstyrelsens bæredygtighedsunivers, hvor du også kan finde relevante vejledninger. 

Erhvervsstyrelsen arbejder sammen med de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder om, hvordan der skal føres kontrol med årsrapporter fra børsnoterede virksomheder.

Erhvervsstyrelsen lægger vægt på ens anvendelse af reglerne og ens tilgang til kontrollen på tværs af EU – koordineret af ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).