Vejledning om Guide til EU’s taksonomiforordning og rapporteringskrav for bæredygtige aktiviteter

Denne guide henvender sig til virksomheder, der er omfattet af taksonomiforordningen, og aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven. Guiden omfatter de krav om rapportering, der gælder for disse virksomheder i medfør af taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1 og 2 samt tilhørende delegerede forordninger. Den skal læses som en faktuel guide til rapportering efter taksonomiforordningen og ikke som en lovfortolkende vejledning.

Erhvervsstyrelsen opfordrer virksomheder, der er omfattet af taksonomireguleringen, til at anvende Kommissionens hjælpeunivers. Her har Kommissionen blandt andet lavet en praktisk guide til rapportering, som mange med fordel kan bruge. 

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2020 den såkaldte taksonomiforordning, der trådte i kraft 12. juli 2020. Kommissionen har efterfølgende vedtaget en række delegerede forordninger i tilknytning hertil og tilsammen udgør dette taksonomireguleringen. Taksonomiforordningen etablerer et klassificeringssystem – en taksonomi – for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som bæredygtige i henhold til en række specifikke klima- og miljøkrav. Taksonomiforordningen fokuserer på visse økonomiske aktiviteter og sætter krav til, hvornår disse specifikke aktiviteter er bæredygtige. Der er dog mange økonomiske aktiviteter, som ikke er omfattet af reguleringen.

Formålet med taksonomireguleringen er at fremme en bæredygtig udvikling i EU i tråd med FN’s 2030-dagsordens verdensmål og EU's Grønne Pagt, hvor 2050-visionen er:

• Nul nettodrivhusgasudledning
• Økonomisk vækst under hensyntagen til ressourceforbruget
• Ingen personer eller områder lades i stikken

Realisering af 2050-visionen skal til dels ske ved, at investeringer kanaliseres mod at fremme bæredygtig omstilling. Taksonomiforordningens mål er således at understøtte klima- og miljømæssigt bæredygtige investeringer og en konkurrencedygtig grøn økonomi. Reguleringen stiller derfor krav om øget transparens i markedet gennem relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om bæredygtighed. Formålet med taksonomireguleringen er bl.a. at fremme investeringer i bæredygtige økonomiske aktiviteter, og reguleringen kan ses som et led i finansieringen af omstillingen til en bæredygtig økonomi.

De omfattede virksomheder skal opgøre deres bæredygtige økonomiske aktivitet i finansielle nøgletal - bæredygtigheds-KPI’er - og offentliggøre hvor stor en andel af deres omsætning, kapitaludgifter (investeringer) og driftsudgifter, som er omfattet af taksonomiforordningen (eligible) og hvor stor andel som kan kvalificeres som bæredygtige aktiviteter ud fra kriterierne i taksonomireguleringen (aligned). Oplysningerne skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.

Taksonomireguleringen er også en del af en standardiseringsproces, hvor anvendelse af fælles definitioner på bæredygtighedsområdet skal understøtte sammenligning af virksomheders resultater på flere parametre end de almindelige finansielle regnskaber. Med bæredygtigheds-KPI’erne skabes der mere transparens i markedet om virksomheders resultater og mål. Taksonomien kan derigennem modvirke green washing og skabe større sikkerhed for investorer. 

Taksonomiforordningen omfatter både finansielle virksomheder som pensionskasser, forsikringsselskaber og kreditinstitutter, og den omfatter virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven (ikke-finansielle virksomheder).

Denne guide omhandler krav til de ikke-finansielle virksomheder. For information om krav til de finansielle virksomheder henvises der til Finanstilsynet.

Taksonomiforordningen er direkte gældende i medlemsstaterne, og det er alene virksomheder, som efter regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre en bæredygtighedsrapportering, som skal rapportere efter taksonomiforordningens artikel 8, stk. 1.

Dette er som udgangspunkt virksomheder omfattet af årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 (aktie- og anpartsselskaber, samt visse interessentskaber og kommanditselskaber). Det er disse virksomhedsformer, som er omfattet af regnskabsdirektivet og dermed af taksonomiforordningens krav.

Det betyder, at der er virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens krav om bæredygtighedsrapportering, som ikke skal rapportere i henhold til taksonomiforordningens artikel 8. Det gælder fx erhvervsdrivende fonde og andelsselskaber, der er omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering i henhold til årsregnskabsloven, men ikke af taksonomiforordningen.

Det er dog alene den pågældende virksomhed, som er organiseret som andelsselskab eller den konkrete erhvervsdrivende fond, der ikke er omfattet af kravene i taksonomiforordningen. Virksomheder, der fx indgår i en koncern ejet af et andelsselskab eller en erhvervsdrivende fond, er omfattet af kravene i taksonomiforordningen, hvis de i sig selv opfylder kravene, jf. nedenfor.

• Fra regnskabsåret 2021 har store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, samt store statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte, været omfattet af taksonomiforordningen.

Med direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (2022/2464/EU) (CSRD) ændres regnskabsdirektivet (2013/34/EU) og anvendelsesområdet for bæredygtighedsrapportering udvides. Dette gælder også rapporteringskrav efter taksonomiforordningens artikel 8. Anvendelsesområdet for de to regelsæt, bliver det samme. De nye rapporteringskrav om bæredygtighed betyder, at taksonomirapportering udvides trinvis:

• De store børsnoterede virksomheder med under 500 ansatte og øvrige store virksomheder skal rapportere efter taksonomiforordningen for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere.  Øvrige store virksomheder er dem, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af tre af kriterier: Balancesum: 195 mio. kr., nettoomsætning: 391 mio. kr. og antal ansatte: 250.
• Børsnoterede SMV’er (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter 1. januar 2026, men kan undlade at rapportere indtil regnskabsår der starter 1. januar 2028 eller senere.

Hvorvidt din virksomhed er omfattet af kravene, der følger af taksonomiforordningen, afhænger altså af hvilken regnskabsklasse, din virksomhed tilhører. Størrelsesgrænser, herunder antal ansatte, opgøres på koncernniveau. Hvis der ikke er tale om en koncern, opgøres de dog på virksomhedsniveau.

Børsnoterede virksomheder er virksomheder med kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. I Danmark ligestilles statslige aktieselskaber med børsnoterede virksomheder, det vil sige, at samme krav er gældende, jf. dog nedenfor ift. statslige aktieselskaber, der er SMV’er.

En dattervirksomhed kan henvise til en modervirksomheds konsoliderede bæredygtighedsrapportering, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne undtagelse gælder dog ikke for børsnoterede dattervirksomheder. Kommissionen har i sin meddelelse fra oktober 2023 C/2023/305 forholdt sig til spørgsmålet om dattervirksomheders henvisning til modervirksomheders rapportering i forhold til taksonomiforordningen. Det kan du læser mere om i det følgende afsnit.

Kommissionen har i sin meddelelse fra oktober 2023 C/2023/305 forholdt sig til spørgsmålet om dattervirksomheders henvisning til modervirksomhedens rapportering. Her afklares bl.a. følgende:

• En dattervirksomhed, der er omfattet af anvendelsesområdet for regnskabsdirektivet, er undtaget for at offentliggøre oplysninger efter taksonomiforordningens artikel 8, hvis og kun hvis den undtagne virksomheds offentliggørelse efter taksonomiforordningen er medtaget i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering fra en anden (moder-)virksomhed.
• Hvis modervirksomheden ikke er forpligtet til at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapportering og kun udarbejder den på frivillig basis, kan dattervirksomheden kun undtages, hvis modervirksomheden offentliggør en konsolideret ledelsesberetning, der omfatter den pågældende dattervirksomhed, og er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel 29 og 19a eller 29a.

De virksomheder, som skal lave rapporteringen på koncernniveau, fremgår af artikel 29a i regnskabsdirektivet. Her står der, at modervirksomheder I store koncerner som omhandlet I artikel 3, stk. 7, i deres konsoliderede ledelsesberetning skal medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå koncernens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker koncernens udvikling, resultat og situation.

Dette betyder, at hvis et statsligt aktieselskab er modervirksomhed for en stor koncern, så er de som alle andre modervirksomheder for store koncerner, omfattet af kravene i taksonomiforordningen, jf. henvisningen til artikel 29a.

Hvis de ikke har dattervirksomheder, men selv er en stor virksomhed, så er de omfattet af kravene i taksonomiforordningen, jf. henvisningen til artikel 19a.

Statslige aktieselskaber, som ikke selv er store eller er modervirksomhed for en stor koncern (altså en SMV) er ikke omfattet, da henvisningen til ”virksomheder af interesse for offentligheden” henviser til regnskabsdirektivets artikel 2, stk. 1, pkt. a, men ikke til pkt. d hvor de statslige virksomheder kommer ind:

Taksonomiforordningen definerer seks klima- og miljømål: 

1. Modvirkning af klimaændringer
2. Tilpasning til klimaændringer
3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
4. Omstilling til en cirkulær økonomi
5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Omdrejningspunktet for taksonomiforordningen, og dermed for virksomhedernes rapportering efter taksonomiforordningen, er de økonomiske aktiviteter i den enkelte virksomhed (og hvis virksomheden laver koncernregnskab – koncernen). 

Taksonomiforordningen indeholder ikke en egentlig definition af, hvad der skal forstås ved en økonomisk aktivitet. Til brug for vurdering af om en økonomisk aktivitet er omfattet, tages der udgangspunkt i de enkelte beskrivelser af økonomiske aktiviteter i de forskellige delegerede forordninger, hvor der også er referencer til en eller flere NACE-koder.

En økonomisk aktivitet vil efter taksonomiforordningen være bæredygtig, hvis den opfylder følgende såkaldte tekniske screeningskriterier for den enkelte økonomiske aktivitet:

• Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål (Substantial Contribution),
• aktiviteten må ikke væsentligt skade de øvrige klima- og miljømål (Do No Significant Harm-kriterier), og
• aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Minimumsgarantierne for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder fremgår direkte af artikel 18 i taksonomiforordningen. Kommissionen har i sin meddelelse fra juni 2023 (2023/C 211/01), præciseret, hvordan virksomheder bør overveje kravene til overholdelse af minimumsgarantier i henhold til artikel 18 i taksonomiforordningen. 

Kommissionens delegerede forordninger beskriver de konkrete økonomiske aktiviteter, der indgår i forordningen, og de konkrete krav der stilles, for at de enkelte aktiviteter kan betegnes som bæredygtige. 

I taksonomirapporteringen skal der oplyses om, hvor stor en del af virksomhedens økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomireguleringen (eligible) og hvor stor del af virksomhedens aktiviteter, der kan defineres som bæredygtige (aligned) i henhold til screeningskriterierne. Dette skal opgøres både ift. driftsudgifter, investering/kapitaludgifter og omsætning. En nærmere beskrivelse af, hvad der skal oplyses, følger i kapitel 5.

Taksonomireguleringen består af taksonomiforordningen, der trådte i kraft i 2020, og en række delegerede forordninger, der løbende er vedtaget og trådt i kraft de efterfølgende år.

De delegerede forordninger definerer, hvilke økonomiske aktiviteter, der er omfattet, de tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, hvilke mål der skal rapporteres på, hvordan nøgletallene skal beregnes, og hvordan oplysninger skal gives i rapportering samt ikrafttrædelsesbestemmelser.

Det bemærkes, at de delegerede forordninger med økonomiske aktiviteter som oftest også indebærer en opdatering af oplysningsforordningen ift. ikrafttrædelse og bilag med de obligatoriske skemaer, der skal anvendes til rapportering.

Pr juni 2024 udgør følgende retsakter taksonomireguleringen:

På Kommissionens hjemmeside findes Kommissionens meddelelser (nogle i udkast), faktaark, FAQs, arbejdsdokumenter, pressemeddelelser mv. relateret til taksonomireguleringen. Disse meddelelser understøtter fortolkning af reglerne. 

Der arbejdes på at udvide listen af økonomiske aktiviteter, som er omfattet af taksonomireguleringen. Til dette formål har Kommissionen oprettet et rådgivende organ, Platform on Sustainable Finance. Platformen samler bæredygtighedseksperter fra en bred interessentkreds, og den rådgiver Kommissionen og forbereder udvidelse af taksonomireguleringen. Det forventes ikke, at nye økonomiske aktiviteter vil blive omfattet under den nuværende Kommission.

For at understøtte virksomhedernes rapportering efter taksonomiforordningen har Kommissionen lanceret en guide: EU Taxonomy Navigator. Guiden er et interaktivt værktøj, der på en brugervenlig måde kan hjælpe virksomhederne til at forstå og efterleve taksonomiforordningens rapporteringskrav. Guiden består af fire dele: Et kompas, en KPI-beregner, FAQ’er og et vejledningsdokument til brugerne.

Virksomheden skal gennemgå alle sine økonomiske aktiviteter og gruppere dem i hhv. omfattet af taksonomiforordningen (eligible) og ikke omfattet af taksonomiforordningen (non-eligible). Denne gruppering skal laves forud for beregningen af de tre nøgleresultatindikatorer (KPI’er).

Det fremgår af taksonomiforordningens artikel 8, stk. 2, at de omfattede virksomheder skal oplyse om deres økonomiske aktiviteter i forhold til tre nøgleresultatindikatorer (KPI’er) – omsætning, kapitaludgifter (investeringer) og driftsudgifter, og rapportere andelen af deres samlede økonomiske aktiviteter, som er bæredygtige aktiviteter i overensstemmelse med taksonomiforordningen (aligned). 

De omfattede virksomheder skal oplyse:

• Andelen af deres omsætning fra produkter og tjenesteydelser, der er forbundet med bæredygtige økonomiske aktiviteter.
• Andelen af deres kapitaludgifter (CapEx) vedrørende aktiver eller processer, der er forbundet med bæredygtige aktiviteter.
• Andelen af deres driftsudgifter (OpEx) vedrørende aktiver eller processer, der er forbundet med bæredygtige aktiviteter.

Derudover skal virksomhederne afgive oplysninger om anvendt regnskabspraksis, anvendte beregningsmetoder, ændringer ift. tidligere år etc.

Hvordan virksomheden nærmere skal opgøre de tre nøgleresultatindikatorer, der skal indgå i rapporteringen, fremgår af oplysningsforordningen, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen. Endvidere har Kommissionen i flere af sine meddelelser uddybet en række forhold vedrørende rapporteringskravene, og hvordan de relevante beregninger skal foretages.

Endelig har Kommissionen lavet et online-beregningsværktøj, der kan hjælpe virksomhederne, når de skal beregne deres KPI’er.

Kommissionen skriver, at værktøjet giver et eksempel på de forskellige trin, som virksomheder skal igennem for at udfylde de skemaer, der er angivet i oplysningsforordningen, og for at identificere deres økonomiske aktiviteter omfattet af taksonomiforordningen (eligible) og som er bæredygtige aktiviteter i overensstemmelse med taksonomiforordningen (aligned) og beregne deres nøgleresultatindikatorer (KPIs). Da værktøjet kun er beregnet til vejledende formål, er det kun de nødvendige trin for ikke-finansielle virksomheder, der gennemgås. Desuden viser det kun de tekniske screeningskriterier i klimaforordningen og den komplementære klimaforordning i relation til det første miljømål (modvirkning af klimaændringer).

Det bemærkes, at en økonomisk aktivitet, der bidrager til flere miljømål, ikke må tælles med flere gange i totalerne for de respektive KPI’er men kun der, hvor virksomheden vurdere bidraget er mest væsentligt. For så vidt angår nærmere definerede økonomiske aktiviteter i relation til atomkraft og naturgas, er der med den komplementære klimaforordning vedtaget særlige oplysningskrav i forhold til disse aktiviteter.

• KPI – omsætning
  Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1.1 nærmere regler om opgørelse af den omsætningsbaserede KPI.
• KPI – kapitaludgifter
  Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1. 2 nærmere regler om opgørelse af den OpEx-baserede KPI.
• KPI – driftsudgifter
  Den delegerede forordning, som fastlægger det nærmere indhold og omfang af rapporteringsforpligtelsen, indeholder i bilag I afsnit 1.1.3 nærmere regler om opgørelse af den OpEx-baserede KPI.

Yderlige oplysninger og metodologi

Bilag I til oplysningsforordningen, indeholder desuden en beskrivelse af de oplysninger, der skal ledsage virksomhedernes KPI’er.

Det fremgår, at virksomhederne skal oplyse følgende:

• Anvendt regnskabspraksis (afsnit 1.2.1)
• Vurdering af overensstemmelse med taksonomiforordningen (afsnit 1.2.2)
• Kontekstspecifikke oplysninger (afsnit 1.2.3)

Endelig indeholder bilag I, afsnit 2 en beskrivelse af den metodologi for rapportering af KPI’er, som skal offentliggøres af virksomhederne.

Som omtalt i kapitel 4 kan man på Kommissionens hjemmeside finde meddelelser (nogle i udkast), faktaark, FAQs, arbejdsdokumenter, pressemeddelelser mv. relateret til de enkelte delegerede forordninger. Dette materiale understøtter fortolkning af reglerne, beregningerne af KPI’erne mm.

Det skal fremhæves, at i henhold til oplysningsforordningen skal man også rapportere, selvom man ikke har økonomiske aktiviteter, som er omfattet af bæredygtighedskriterierne eller af taksonomireguleringen. I de tilfælde må virksomheden rapportere, at de ikke har sådanne økonomiske aktiviteter med angivelse af ”0” i det relevante skema. Skemaerne kan således ikke udelades, selvom man ikke har økonomiske aktiviteter, som er omfattet af taksonomiforordningen.

For så vidt angår væsentlighedskriterier, har Kommissionen i sin meddelelse fra oktober 2023 (C/2023/305) i FAQ nr.13 angivet retningslinjer for væsentlighedstærskler ift. minimumsomsætning, CapEx- og OpEx, under hvilken virksomhederne ikke er forpligtet til at rapportere, om deres økonomiske aktiviteter er i overensstemmelse med eller omfattet af taksonomiforordningen.

Den europæiske børsmyndighed ESMA har understreget, at det er obligatorisk for alle virksomheder, der skal rapportere efter taksonomiforordningen, at bruge de til enhver tid gældende rapporteringsskemaer, der er angivet i bilag til Oplysningsforordningen. Vær opmærksom på, at du altid skal bruge de nyeste opdaterede skemaer.

De oprindelige skemaer, som er bilag til Oplysningsforordningen, er erstattet af nye skemaer, som kan findes i Miljøforordningen.

I forhold til de specifikke krav om rapportering om økonomiske aktiviteter i relation til atomkraft og naturgas skal der desuden anvendes særlige skemaer. Disse skemaer fremgår af den komplementære klimaforordning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skemaerne skal bruges i den form, der er fastsat i oplysningsforordningen med senere ændringer uden nogen tilpasning eller lignede, selv i tilfælde af, at din virksomhed ikke har økonomiske aktiviteter, som er omfattet af taksonomireguleringen (non-eligible). Her rapporteres der så “0”.

Erhvervsstyrelsen har netop fremhævet dette i sin publikation ”Taksonomikontrollen 2023”, som er tilgængelig på styrelsens hjemmeside.

Årsagen til formkravet er bl.a., at det skal være muligt at sammenligne virksomhederne inden for såvel brancher som aktiviteter, og derved sikre et oplyst grundlag og ensartet vurdering i forbindelse med den finansielle sektors finansiering af den grønne omstilling. Samtidig sikrer formkravet en kommende ensartet digital rapportering.

Rapporteringen skal efter de nye krav, som følger af CSRD, placeres i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.

CSRD stiller krav om, at de omfattede virksomheder skal udarbejde deres ledelsesberetning i det elektroniske rapporteringsformat, der følger af ESEF-forordningen.

Derudover stiller CSRD krav om, at bæredygtighedsrapporteringen inklusiv de oplysninger, der skal rapporteres efter taksonomiforordningen, skal opmærkes i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Det betyder konkret, at oplysningerne, der skal rapporteres efter taksonomiforordningen, skal opmærkes ved hjælp af Inline XBRL, som gør de opmærkede oplysninger strukturerede og maskinlæsbare.

EFRAG – European Financial Reporting Advisory Group, er ved at udarbejde et udkast til den maskinlæsbare struktur – en såkaldt taksonomi – der skal benyttes ifm. opmærkningen i Inline XBRL. Kommissionen skal vedtage indberetnings-/opmærkningstaksonomien i form af en delegeret retsakt.

Så længe Kommissionen ikke har vedtaget en delegeret retsakt med en taksonomi til indberetning af oplysningerne efter taksonomiforordningen vil følgende være gældende:

Felter ifm. taksonomiforordningens artikel 8 er skåret ned til ét felt, hvor man kan opmærke oplysningerne. Dette er netop sket ud fra betragtningen om, at Kommissionen arbejder på en fælles europæisk taksonomi på dette område.

CSRD’s regler om erklæring vedrørende bæredygtighedsrapportering finder anvendelse på rapportering efter taksonomiforordningen.

En virksomhed, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skal efter CSRD lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering afgivet af en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Erklæringen skal afgives med begrænset sikkerhed.

Reglerne er implementeret i årsregnskabsloven og revisorloven med tilhørende bekendtgørelser. Ændringerne betyder, at der i vid udstrækning stilles samme krav til revisors udførelse af en erklæringsopgave, som gælder ved revisors udførelse af en revisionsopgave. Omfanget af de handlinger en revisor skal udføre ved en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering med begrænset sikkerhed er dog mindre end ved en revisionsopgave, der er med høj grad af sikkerhed.

Kommissionen har udarbejdet et hjælpeunivers for at understøtte virksomhedernes rapportering efter taksonomiforordningen. Hjælpeuniverset indeholder bl.a. et interaktivt værktøj, der på en brugervenlig måde kan hjælpe virksomhederne til at forstå og efterleve taksonomiens rapporteringskrav. Hjælpeuniverset består af fire dele:

• Et ”kompas” med en visuel præsentation af sektorer, økonomiske aktiviteter og kriterier, der er inkluderet i taksonomiforordningens delegerede forordninger.
• En KPI-beregner, som er en trin-for-trin guide til oplysningskravene.
• FAQ’er med en oversigt over spørgsmål og svar om taksonomireguleringen.
• Et vejledningsdokument om taksonomireguleringen for ikke-eksperter.

Erhvervsstyrelsen opfordrer alle virksomheder, der er omfattet af reguleringen, til at anvende Kommissionens hjælpeunivers.

Du kan læse mere om bæredygtighedsrapportering og de europæiske standarder for bæredygtighed på Erhvervsstyrelsens bæredygtighedsunivers, hvor du også kan finde relevante vejledninger. 

Erhvervsstyrelsen arbejder sammen med de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder om, hvordan der skal føres kontrol med årsrapporter fra børsnoterede virksomheder.

Erhvervsstyrelsen lægger vægt på ens anvendelse af reglerne og ens tilgang til kontrollen på tværs af EU – koordineret af ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).