Nyhed

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål sender første anbefalinger til regeringen

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål kommer i dag med 7 anbefalinger til, hvordan virksomhedernes bæredygtighed og arbejde med samfundsansvar kan styrkes.

  • 17. maj 2022
  • God virksomhedsledelse og samfundsansvar

Danske virksomheder står i de kommende år i en ny virkelighed, hvor samfundsansvar og bæredygtighed bliver ”license to operate”. Det handler om nye lovgivningskrav fra EU, men også investorer, forbrugere og kunder presser på med forventninger til virksomhedernes bæredygtighed.

Danmark har potentialet til at blive et foregangsland for, hvordan virksomhederne arbejder med bæredygtighed og samfundsansvar, men det kræver, at den bæredygtige omstilling kommer op i gear. Mange virksomheder er allerede begyndt at opgøre deres klimaaftryk, men også miljø og biodiversitet, ordentlige arbejdstagerforhold og menneskerettigheder i hele værdikæden skal være naturlig del af det at drive en ansvarlig virksomhed.
 

- Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.

Anbefalingerne til regeringen har fokus på at forberede virksomhederne på de nye krav og forventninger til bæredygtighed, og det kræver viden og kompetencer, nye værktøjer og brug af data.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål anbefaler

1. Bedre vejledning og rådgivning for at styrke SMV’ernes viden om nye bæredygtighedskrav 
2. De rette kompetencer til en grøn, bæredygtig og socialt ansvarlig omstilling 
3. Større fokus på virksomhedernes due diligence og ansvar i værdikæder 
4. Information om ESG- og bæredygtighedsrapportering 
5. Nemme værktøjer til opgørelse og rapportering af bæredygtighedsdata 
6. Nemme, digitale løsninger til deling af bæredygtighedsdata 
7. Alle danske virksomheder anbefales at opgøre deres klimaaftryk for scope 1 og scope 2 samt påbegynde arbejdet med at opgøre for scope 3 i takt med udvikling i tilgængelige værktøjer og vejledninger i alle tre scopes.

 

Læs flere detaljer og anbefalingerne i sin helhed

Anbefalingerne vil løbende blive suppleret i takt med, at Rådet drøfter nye emner.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål 2021-2025


Om Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål består en række førende eksperter inden for virksomheders samfundsansvar og bæredygtighed fra både virksomheder, organisationer og NGO-er.

Læs mere om Rådet, dets sammensætning og kommissorium

 

Kontakt