Erhvervsstyrelsen udarbejdede i forbindelse med offentliggørelsen af notatet ”Behandling af renteswaps i årsregnskabet (Notat)” den 31. marts 2021, efter anmodning fra medlemmer af Regnskabsrådet, et beslutningstræ, der på forenklet vis kunne vejlede virksomhederne med hensyn til, om en justering for egen kreditrisiko til den af banken oplyste værdi (basisværdi) vil være væsentlig for årsregnskabet og dermed krævet i henhold til årsregnskabsloven.
Styrelsen er imidlertid blevet opmærksom på, at beslutningstræet ikke i tilstrækkelig udstrækning kan tage højde for alle relevante forhold. Dette medfører, at beslutningstræet i sin nuværende form i visse tilfælde kan lede til et utilsigtet resultat. Derfor har styrelsen valgt at fjerne beslutningstræet fra notatet.
Styrelsen har fået oplyst, at bankerne ikke bruger samme forudsætninger/model, når de opgør basisværdien. Styrelsen har endvidere fået oplyst, at særligt tilbagediskonteringssatsen kan være forskellig fra bank til bank, da den ikke altid alene afspejler en risikofri rente. Endvidere vil den af banken opgjorte basisværdi være negativ på indgåelsestidspunktet.
Hvis der er en negativ basisværdi på indgåelsestidspunktet med et væsentligt beløb i forhold til virksomhedens egenkapital, vil basisværdien på indgåelsestidspunktet ikke kunne anses for at være en tilnærmet dagsværdi.
En negativ basisværdi på tidspunktet for etableringen af renteswappen skyldes efter det oplyste, at banken vil beregne et tillæg til den risikofrie rente ved fastsættelse af den faste rente i renteswappen. Dette tillæg afspejler kundens kreditværdighed, fundingomkostninger, kapitalbelastning m.v. samt den fortjeneste, banken betinger sig ved salg af produktet (renteswappen). Ved tilbagediskontering med en risikofri rente medfører dette, at værdien af en renteswap på indgåelsestidspunktet er negativ for virksomheder, der anvender en renteswap til at ændre en rente fra variabel til fast. Det er denne værdi, som betegnes basisværdien. Kreditrisikotillægget skal kompensere modparten (banken) for virksomhedens kreditrisiko, dvs. risikoen for, at alle betalinger ikke modtages. Kreditrisikotillægget vil blive fastsat således, at tillægget svarer til tabsrisikoen.
Endvidere var trin 4 i beslutningstræet formuleret på en sådan måde, at det kunne opfattes som om, at alene virksomheder, som befinder sig i større økonomiske vanskeligheder på statusdagen, skulle foretage en justering for egen kreditrisiko. Styrelsen skal gøre opmærksom på, at en justering for egen kreditrisiko kan være væsentlig for virksomheder, som ikke umiddelbart har økonomiske vanskeligheder, især hvis renteswapaftalen først udløber efter en længere årrække.
Det er fortsat styrelsens vurdering, at vurdering af væsentlighed er relevant, når virksomheder opgør dagsværdien af renteswaps, herunder at virksomhederne skal tage værdien af eventuelt pant i betragtning, når de vurderer væsentligheden af egen kreditrisiko. Det er endvidere styrelsens vurdering, at den af banken opgjorte basisværdi normalt vil nærme sig dagsværdien jo kortere restløbetid renteswappen har og jo mere kreditværdig virksomheden er, men da basisværdien er meget virksomhedsspecifik og kan være væsentligt negativ på indgåelsestidspunktet, vurderer styrelsen, at det ikke er muligt at lave et generelt beslutningstræ om anvendelsen af basisværdien, som estimat for dagsværdien.