Generelle spørgsmål
Hvad er en industrialliance?
Industrialliancerne har til formål at samle alle relevante aktører inden for en bestemt teknologi eller sektor og accelerere investeringer i projekter ved at lave matchmaking-sessioner samt identificere flaskehalse.
Alliancerne vil bygge på arbejdet med at identificere teknologiske behov, investeringsmuligheder, lovgivningsmæssige barrierer og katalysatorer.
Bl.a. er der industrialliancer på batterier, brint og råstoffer. De to sidstnævnte er etableret i forbindelse med EU's industristrategi.
Hvornår blev den første industrialliance oprettet?
Den første industrialliance (European Battery Alliance) blev lanceret i efteråret 2017 med et fokus på at styrke den europæiske værdikæde for batterier. Batterialliancen har siden bidraget med input til Europa-Kommissionen, blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af en strategisk handlingsplan for batterier i 2018, samt fungeret som en central platform for dialog mellem europæiske interessenter indenfor batterier.
Hvordan kan jeg blive medlem af en industrialliance?
Alle interesserede medlemsstater, virksomheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, m.fl. kan som udgangspunkt deltage i industrialliancerne. På nuværende tidspunkt er der industrielle alliancer på hhv. batterier, brint, cloud, mikroelektronik, circulær plastik og råstoffer. Indmeldelse opnås ved at indsende en indmeldelsesformular og underskrive en erklæring.
Hvad er et IPCEI?
Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) er et statsstøtteinstrument, der giver mulighed for, at medlemsstater kan gå sammen og bruge nationale statsstøttebeløb for at afhjælpe markedsfejl eller samfundsmæssige udfordringer, der ellers ikke kan afhjælpes.
Fælleseuropæiske mål er fx fremsat i brintstrategien, handlingsplanen for kritiske råstoffer, EU's mål for klima og energi, den Europæiske Grønne Pagt samt Kommissionens strategi for integrering af energisystemer.
Kommissionens IPCEI-retningslinjer medfører, at en betydelig del af projektet skal være kendetegnet ved forsknings- og udviklingsaktiviteter (heri indgår også skalering af produktion) og bidrage til opbyggelsen af strategisk udvalgte værdikæder Europa på udbuds- og/eller efterspørgselssiden. Dette betyder, at der skal være positive spillover-effekter fra det nationale til det europæiske indre marked (fx systemisk relevante effekter på flere niveauer af værdikæden fx i relation til upstream, midstream eller downstreamsmarkedet - fra udvinding og produktion, bearbejdelse til anvendelse eller salg).
Har der tidligere været IPCEI?
Siden retningslinjerne for IPCEI-projekter blev revideret i 2014 har Europa-Kommissionen godkendt tre IPCEI-projekter indenfor forskning, udvikling og innovation. I 2018 fik 4 lande (Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland) tilladelse til samlet set at bruge 13 mia. kr. i statsstøtte på en række forskellige delprojekter, der skulle styrke den europæiske værdikæde for mikroelektronik. I 2019 gik 7 lande (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Sverige og Tyskland) på tilsvarende vis sammen i et IPCEI-projekt, der skulle styrke den europæiske værdikæde for batterier, hvor de fik tilladelse til samlet set at give 24 mia. kr. i statsstøtte. I 2021 godkendte Europa-Kommissionen det andet IPCEI på batterier, hvor tolv lande (Østrig, Belgien, Kroatien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Polen, Slovakiet, Spanien og Sverige) fik talledelse til at 21 mia. kr. i statsstøtte.