Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om industrialliancer, IPCEI og meget mere.

  • Opdateret 26. marts 2021

Generelle spørgsmål

Industrialliancerne har til formål at samle alle relevante aktører og accelerere investeringer i strategiske værdikæder ved at udpege interessante fælleseuropæiske statsstøtteprojekter (såkaldte IPCEI-projekter – Important Projects of Common European Interest) samt identificere flaskehalse. 

Alliancerne vil bygge på arbejdet med at identificere teknologiske behov, investeringsmuligheder, lovgivningsmæssige barrierer og katalysatorer.

Bl.a. er der industrialliancer på batterier, brint og råstoffer. De to sidstnævnte er etableret i forbindelse med EU's industristrategi.

Den første industrialliance (European Battery Alliance) blev lanceret i efteråret 2017 med et fokus på at styrke den europæiske værdikæde for batterier. Batterialliancen har siden bidraget med input til Europa-Kommissionen, blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af en strategisk handlingsplan for batterier i 2018, samt fungeret som en central platform for dialog mellem europæiske interessenter indenfor batterier. Siden er der etableret industrialliancer på hhv. brint og råstoffer.

Industrialliancer

Alle interesserede medlemsstater, virksomheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, m.fl. kan deltage i industrialliancerne. På nuværende tidspunkt er der industrielle alliancer på hhv. batterier, brint og råstoffer. Indmeldelse opnås ved at indsende en indmeldelsesformular. Derudover skal man i brintalliancen og råstofalliancen tilslutte sig en erklæring for alliancen, der beskriver de overordnede mål og principper i alliancen. Begge dele kan findes på alliancernes hjemmesider.

Indmeld dig i industrialliancerne

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) er et statsstøtteinstrument, der giver mulighed for, at medlemsstater kan gå sammen og bruge nationale statsstøttebeløb for at afhjælpe markedsfejl eller samfundsmæssige udfordringer, der ellers ikke kan afhjælpes.

Fælleseuropæiske mål er fx fremsat i brintstrategien, handlingsplanen for kritiske råstoffer, EU's mål for klima og energi, den Europæiske Grønne Pagt samt Kommissionens strategi for integrering af energisystemer.

Kommissionens IPCEI-retningslinjer medfører, at en betydelig del af projektet skal være kendetegnet ved forsknings- og udviklingsaktiviteter (heri indgår også skalering af produktion) og bidrage til opbyggelsen af strategisk udvalgte værdikæder Europa på udbuds- og/eller efterspørgselssiden. Dette betyder, at der skal være positive spillover-effekter fra det nationale til det europæiske indre marked (fx systemisk relevante effekter på flere niveauer af værdikæden fx i relation til upstream, midstream eller downstreamsmarkedet - fra udvinding og produktion, bearbejdelse til anvendelse eller salg).

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

Europa-Kommissionens IPCEI statsstøtteretningslinjer

Siden retningslinjerne for IPCEI-projekter blev revideret i 2014 har Europa-Kommissionen godkendt to IPCEI-projekter indenfor forskning, udvikling og innovation. I 2018 fik 4 lande (Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland) tilladelse til samlet set at bruge 13 mia. kr. i statsstøtte på en række forskellige delprojekter, der skulle styrke den europæiske værdikæde for mikroelektronik. I 2019 gik 7 lande (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Sverige og Tyskland) på tilsvarende vis sammen i et IPCEI-projekt, der skulle styrke den europæiske værdikæde for batterier, hvor de fik tilladelse til samlet set at give 24 mia. kr. i statsstøtte.

Det første IPCEI på batterier blev godkendt af Kommissionen d. 9. december 2019, og involverede BE, DE, FI, FR, IT, PL og SE. Det samlede IPCEI løber frem til 2031, men hvor hvert delprojekt har forskellige tidslinjer.

Det andet IPCEI på batterier blev godkendt af Kommissionen d. 26. januar 2021 og involverede AU, BE, HR, FI, FR, DE, EL, IT, PL, SL, ES og SE. Det samlede IPCEI løber frem til 2028, men hvor hvert delprojekt ligeledes har forskellige tidslinjer.

Den 17. december 2020 afholdte Tyskland og Frankrig et lanceringsevent for arbejdet med at etablere et første IPCEI om brint. Her offentliggjordes også et manifest, som blev underskrevet af 23 lande (herunder DK). De underskrivende medlemsstater sendte et signal om, at de er ambitiøse på brintområdet og ønsker at sætte fart på udviklingen af et IPCEI på brint.

I manifestet er der desuden skitseret en tidsplan for en såkaldt første runde af et IPCEI på brint, herunder

  • at matchmaking-sessioner vil finde sted i februar og marts 2021,
  • at prænotifikation til Kommissionen skal ske i maj 2021,
  • og at den endelige notifikation skal finde sted i slut 2021/start 2022.

Det bemærkes dog, at tidslinjen er indikativ.

Kommissionen bistår interesserede medlemsstater med at koordinere den overordnede IPCEI-projektudvikling, og sammensætning af relevante aktører på tværs af relevante dele af værdikæden for brint. Koordineringsarbejdet faciliteres primært gennem match-making forløb, hvor aktører på tværs af lande mødes, deler viden og interesser, og afsøger muligheden for samarbejde. Danske aktørers deltagelse i match-making kræver aktiv indmelding via den danske regering.

Parallelt med arbejdet i alliancerne vil Europa-Kommissionen iværksætte en række møder for at facilitere matchmaking mellem virksomheder og forskningsinstitutioner fra forskellige medlemsstater, der ønsker at blive en del af den europæiske værdikæde for f.eks brint og potentielt deltage i vigtige projekter af fælleseuropæiske interesse (IPCEI).

Spørgsmål til IPCEI-ansøgning om brint

Som udgangspunkt søger man om deltagelse i et IPCEI med et konkret projekt. Et projekt – og dermed en ansøgning – kan dreje sig om skalering og kommercialisering af en bestemt teknologi, som kan blive relevant i andre projekter på tværs af EU. Igennem matchmaking vil det blive mere klart, præcis hvilke andre projekter, man kan danne synergier med.

Kommissionen har ikke givet en detaljeret vejledning, bortset fra de inkluderede oplysninger i anneks 2 om støtteberettigede omkostninger. Dog indgår der i denne liste i pkt. f) omkostninger til personale og administration (inklusive indirekte personale omkostninger).

I vores budgetskema anmoder vi om, at personaleomkostninger opgives inklusiv overhead, så Erhvervsstyrelsen kan skabe sig et overblik over projektets omkostninger. I budgetskemaet skal overhead derfor angives som en del af personaleomkostningerne. Det defineres således i budskemaet: ”Personaleomkostninger: Omkostninger hos den ansøgende virksomhed inkl. evt. tillæg for generalomkostninger/overhead.”

Det er det samlede projektbudget for det projekt, som I ønsker at ansøge med, der skal angives i budgetskemaet. Her er det vigtigt at skelne mellem projektets samlede omkostninger og det specifikke finansieringsbehov som opgives. Finansieringsbehov skal også opgives som procent af de samlede omkostninger. Det er dog tilladt at supplere med yderligere bilag. Med hensyn til den samlede økonomiske ramme, så er Erhvervsstyrelsen i gang med at afsøge yderligere finansiering.

Afgørelse om støtteprocent vil ske ud fra en vurdering af tilskyndelsesvirkningen af tilskuddet - dvs. ud fra en vurdering af det aktuelle støttebehov for at projektet kan gennemføres. Samtidig er det et krav, at der er egenfinansiering til projektet fra støttemodtageren, ligesom det vil indgå i vurderingen, hvor stor en andel egenfinansieringen udgør af den samlede finansiering.

I Europa-Kommissionens IPCEI-retningslinjer differentieres der ikke mellem SMV’er og store virksomheder for så vidt angår støtteprocenter.

Der kan ydes tilskud til støtteberettigede projektomkostninger indenfor rammerne af IPCEI-retningslinjerne. Støtte i form af tilskud udbetales forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes. Rammerne for udbetalingen vil blive reguleret i tilsagnet om tildeling af støtte. Alene faktiske bogførte, godkendte og betalte støtteberettigede omkostninger kan godkendes i den endelige afregning. Ansøger skal straks underrette Erhvervsstyrelsen, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for udvælgelsen af projektet, tilsagnet om støtte eller den indgåede aftale, eller hvis de vilkår, hvorpå støtten er givet og som er fastsat i tilsagnet og den indgåede aftale, ikke vil kunne overholdes. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt ændringerne i projektet er så væsentlige, at udvælgelsen af projektet eller tilsagn om støtte helt eller delvist skal tilbagekaldes, eller at projektet kan fortsætte med eller uden ændringer.

Der er ikke foretaget yderligere afgrænsning af den tidsmæssige dimension for, præcis hvornår projekter skal være implementeret. Der er således ikke fastsat noget tidspunkt for, hvornår projekterne senest skal være oppe at køre. Som det fremgår af udvælgelseskriterierne (afsnit 3.2 i indkaldelsen af ansøgninger-dokumentet) vil det bl.a. indgå i vurderingen, at projektet er karakteriseret ved høj teknologisk modenhed, og at gennemførelsen af projektet er tilrettelagt i arbejdspakker med angivelse af et passende antal relevante milepæle.

Ja, man må gerne supplere ansøgningsskemaet og budgetskemaet med yderligere bilag.

Erhvervsstyrelsen udvælger projekter på baggrund af en åben ansøgningsrunde og vil i samarbejde med Energistyrelsen vurdere projekter på baggrund af en lige vurdering af fem kriterier.

Resultatet af de enkelte projektvurderinger vil blive rangeret, så det bliver tydeligt, hvilke projekter, der lever op til kriterierne i høj eller mindre grad. Erhvervsstyrelsen vil herefter meddele ansøgere om at deres projekt er blevet udvalgt til at indgå i den danske deltagelse i et IPCEI. 

De udvalgte ansøgere vil først modtage information om, hvilket statsstøttebeløb de vil modtage i forlængelse af, at Kommissionen har godkendt IPCEI ansøgningen. Det forventes, at dette vil finde sted primo 2022.

Den danske deltagelse fokuserer på projekter, der står foran den første industrielle anvendelse. Det vil sige projekter, der indebærer skalering af pilotfaciliteter eller de første faciliteter lige efter pilotfasen, men som ikke indebærer hverken masseproduktion eller kommercielle aktiviteter. Formålet med netop dette fokus er at støtte projekter og teknologier, som med de rette forudsætninger og rammer inden for få år potentielt kan udrulles på markedsbaserede vilkår i et europæisk marked og således understøtte prioriteter i regeringens kommende PtX-strategi.

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvorvidt Danmark vil deltage i eventuelle kommende IPCEI-bølger. Tyskland eller Kommissionen har ikke pt. planlagt flere IPCEI på brint. Det forventes, at matchmaking i maj måned vil give et klarere billede af dette.  Vi kan derfor heller ikke udtale os om, hvorvidt der ville komme en særskilt ansøgningsrunde i tilfælde af deltagelse i fremtidige IPCEI-projekter om brint. Vi anbefaler derfor alle interesserede i at søge i denne runde.

En “indirekte partner” er en projektpartner, der ikke er modtager af IPCEI-statsstøtte og ikke indgår i selve IPCEI-notifikationen til Kommissionen og er derfor uden forpligtelser ift. Kommissionen eller medlemsstaten. Den indirekte partner får adgang til information og viden, der udveksles og udvikles gennem IPCEI’et og kan dermed drage fordele heraf. Som indirekte partner, kan man søge om økonomisk støtte gennem EU-fonde så som EU Innovation fund. Man kan fx blive indirekte partner ved at deltage i matchmaking og derigennem etablere samarbejder med andre virksomheder eller konsortier.

Kontakt

  • Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Så skriv til os
  • imc@erst.dk