Erhvervsstyrelsen har som led i gennemgangen af årsrapporterne i regnskabskontrollen erfaret, at nogle selskaber udlodder udbytte til kapitalejerne i strid med selskabslovens bestemmelser. Styrelsens fokus er på de selskaber, der er omfattet af selskabsloven, og som har udloddet et ordinært udbytte uden tilstrækkelige frie reserver hertil.
Erhvervsstyrelsen har derfor i foråret 2020 igangsat en kontrolindsats, der har fokus på de årsrapporter, hvori der er indikationer på, at der er foretaget ulovlige udbytteudlodninger. Formålet med kontrolsagerne er at få et eventuelt ulovligt udbytte tilbagebetalt til selskaberne.
Betingelser for udlodninger
Beslutning om udlodning af ordinært udbytte træffes på den ordinære generalforsamling. Betingelserne for at kunne udlodde ordinært udbytte er for det første, at det er forsvarligt og herudover, at selskabet i det seneste godkendte årsregnskab har tilstrækkelige frie reserver hertil.
Ved frie reserver forstås beløb, der i selskabets seneste godkendte årsregnskab er opført som overført overskud og reserver, der ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud.
For at sikre, at der er dækning til det foreslåede udbytte, skal der være frie reserver i det seneste godkendte årsregnskab, ligesom der skal være tilstrækkelige frie reserver på tidspunktet for beslutningen. Derfor udgør det maksimale beløb, der kan uddeles som udbytte, det beløb der er til rådighed, når de frie reserver er færrest – enten på balance- eller beslutningstidspunktet.
Flere årsager til lovbrud
Erhvervsstyrelsen har noteret, at der er forskellige årsager til, at der opstår ulovlige udbytter. Der kan bl.a. være tale om, at selskabet ikke er opmærksom på, at en given reserve er bundet og dermed ikke kan anvendes til udbytte. Der ses også tilfælde, som tyder på, at selskabet har ændret årsregnskabet på et sent tidspunkt i regnskabsaflæggelsesprocessen – hvilket medfører, at egenkapitalen reduceres, og at det foreslåede udbytte derfor ændrer sig fra et lovligt til et ulovligt udbytte.
Tilbagebetaling af ulovligt udbytte
Hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer, at selskabet har udloddet udbytte ulovligt, fx uden tilstrækkelige frie reserver hertil, vil styrelsen som udgangspunkt stille krav om, at hele udlodningen tilbagebetales til selskabet inkl. en lovpligtig rente.
Ved den lovpligtige rente forstås renten, som er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et tillæg af 2 procentpoint.
Tilbagebetalingen skal dokumenteres med en erklæring fra selskabets ledelse og en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.
Hvis det ulovlige udbytte ikke tilbagebetales straks, når det ulovlige forhold er konstateret, vil der kunne blive tale om et ulovligt kapitalejerlån i strid med reglerne herom.
Det er således væsentligt, at udbyttet søges tilbagebetalt straks, når det konstateres, at udbetalingen var ulovlig.
Kan beløbet ikke inddrives, eller har kapitalejeren i den konkrete situation ikke tilbagebetalingspligt, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen af udbyttet eller gennemførelsen heraf eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, som har dannet grundlag for beslutningen, ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler.
Erhvervsstyrelsen undersøger pt., om der også er grundlag for at igangsætte en kontrolindsats mod ekstraordinære udlodninger af udbytte, der er foretaget i strid med selskabslovens regler herom.
Læs mere i vejledning om udbytte i kapitalselskaber
Erhvervsstyrelsen vil løbende vurdere behovet for yderligere vejledning på området.