Udbytte i kapitalselskaber

Udbytte er den måde, hvorpå et kapitalselskab kan give noget af overskuddet tilbage til kapitalejerne.

Selskabets centrale ledelsesorgan er ved udbetaling af udbytte ansvarlig for, at uddeling ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling, og at uddeling ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer.

Kapitalselskaber omfatter både aktieselskab og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber.

Kapitalselskaber kan udbetale ordinært udbytte eller ekstraordinært udbytte efter selskabslovens regler herom.

1.1.1. Iværksætterselskab

Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, hvor der bl.a. gælder særlige bestemmelser om udbetaling af udbytte. Et iværksætterselskab er forpligtet til at opspare 25 pct. af et eventuelt overskud til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil dette udgør mindst 40.000 kr.

Det betyder, at et iværksætterselskab først kan udbetale udbytte, når selskabskapitalen og den særlige opsparings-reserve udgør mere end 40.000 kr. Selskabskapitalen og opsparingsreserven er bundne reserver, der ikke kan anvendes til udlodning af ordinært eller ekstraordinært udbytte.

Ved udbetaling af ordinært eller ekstraordinært udbytte i et iværksætterselskab finder selskabslovens almindelige bestemmelser om udlodning af frie reserver anvendelse, der gælder for et almindeligt anpartsselskab, medmindre andet særligt er anført.

Udbetaling af udbytte kan ske på følgende måder:

1. Som ordinært udbytte på grundlag af den netop godkendte årsrapport.
2. Som ekstraordinært udbytte på grundlag af den senest aflagte årsrapport

Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at betalinger til aktionærerne/anpartshaverne i forbindelse med almindelige forretningsmæssige dispositioner ikke hører ind under selskabslovgivningens bestemmelser om udbetaling af midler til aktionærerne/anpartshaverne. I sådanne dispositioner er der således alene tale om et ydelse-modydelse forhold.

Heroverfor står de dispositioner, hvor kapitalejerne begunstiges økonomisk af selskabet, dvs. at ydelsen fra kapitalejeren ikke forholdsmæssigt svarer til ydelsen fra selskabet. I situationer, hvor f.eks. aktiver eller serviceydelser sælges fra aktionærerne til selskabet til en pris over markedsprisen, kan dispositionen således efter omstændighederne være omfattet af bestemmelserne om uddeling af midler.

Som eksempel herpå kan nævnes, at Erhvervsstyrelsen i en konkret sag har udtalt, at afvikling af et aktionærlån ved indløsning til en lavere kurs end pari af et af selskabet tilhørende gældsbrev udstedt af 4 aktionærer måtte anses som en uddeling af selskabets midler.  

Det er det centrale ledelsesorgan*) eller kapitalejerne, der stiller forslag om udbetaling af ordinært udbytte.

Beslutning om udbetaling af ordinært udbytte må kun træffes af den ordinære generalforsamling på grundlag af den årsrapport, som generalforsamlingen ligeledes skal tage stilling til på den ordinære generalforsamling. Det centrale ledelsesorgan indkalder til ordinær generalforsamling, hvor forslaget er angivet i indkaldelsen. Generalforsamlingen kan ikke beslutte udlodning af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 

Det er kun frie reserver, som fremgår af årsrapporten, der kan anvendes som ordinært udbytte. Ved frie reserver forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte på baggrund af eksempelvis opskrivningshenlæggelser, reserver for nettoopskrivning efter indre værdis metode og reserve for egne aktier.

Hertil kommer, at selskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at der efter udlodningen er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt, og at den er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Ledelsen skal således sikre, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab. 

Ved udbetaling af ordinært udbytte i andre værdier end kontanter skal der enten udarbejdes en vurderingsberetning eller en ledelseserklæring.

Det er det centrale ledelsesorgan der er ansvarlig for, at udbyttet er forsvarligt. Hvis udbyttet viser sig at være til skade for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne, er det den almindelige ansvarsregel culpa, der finder anvendelse.

3.2.1. Vurderingsberetning

Hvis en ordinær udbytteudbetaling skal ske i andre værdier end kontanter, skal der som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning af en godkendt revisor, uanset om selskabet i øvrigt er underlagt revisionspligt.

Det skal i vurderingsmandens erklæring i beretningen angives, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af de andre værdier end kontanter, der udloddes. 

Hvis det er en bestående virksomhed, der udloddes, skal vurderingsberetningen også indeholde en åbningsbalance for selskabet. Balancen skal udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overdragne virksomhed eller bestemmende kapitalpost.

Vurderingsberetningen skal dog ikke udarbejdes i de tilfælde, hvor betingelserne for at afgive en ledelseserklæring er opfyldt.

3.2.2. Ledelseserklæring

Det centrale ledelsesorgan kan efter selskabsloven vælge at udarbejde og indsende en ledelseserklæring til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen, som erstatning for en vurderingsberetning, hvis der er tale om udlodning af følgende aktiver:

• Aktiver og forpligtelser (nettoaktiver), som er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, og hvor års- eller koncernregnskabet er forsynet med en revisionspåtegning. Års- eller koncernregnskab skal være udarbejdet.
• Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til handel på et eller flere regulerede markeder. Det vil eksempelvis sige børsnoterede aktier.

Ledelseserklæringen skal indeholde følgende:

• en beskrivelse af aktiver og forpligtelser (nettoaktiver) og disses værdier,
• oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
• en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til værdien af og i givet fald overkursen for de kapitalandele, der skal udstedes som vederlag, og
• en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering.

3.2.3. Offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vurderingsberetninger, der er udarbejdet af en vurderingsmand, som led i om udlodning af ordinært udbytte i andre værdier end kontanter, ikke skal indsendes til styrelsen.

Derimod skal en ledelseserklæring, der er udarbejdet som erstatning for en vurderingsberetning, indsendes til offentliggørelse i styrelsen.

Der kan træffes beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt den første årsrapport.

Ifølge selskabsloven kan generalforsamlingen enten selv beslutte udlodning af ekstraordinært udbytte, eller generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe beslutning herom.

Selskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at der efter udlodningen er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægt, og at den er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Ledelsen skal således sikre, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab. 

Hvis det er generalforsamlingen, der selv træffer beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, må generalforsamlingen ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

Generalforsamlingen kan bemyndige selskabets centrale ledelsesorgan til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte efter aflæggelsen af det første årsregnskab. Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger.

I selskabsloven er der ikke krav om, at bemyndigelsen til udlodning af ekstraordinært udbytte skal optages i vedtægterne, men der er naturligvis intet til hinder herfor. 

Som ekstraordinært udbytte kan kun anvendes midler, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte, samt optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet. 

Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte i aktieselskaber skal altid ske på baggrund af en balance, der skal vedlægges beslutningen. Det centrale ledelsesorgan vurderer, hvorvidt det er forsvarligt at træffe beslutningen på baggrund af balancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Det betyder samtidig, at hvis ikke den seneste årsrapport viser tilstrækkelige
midler til rådighed for uddelingen, skal der laves en ny balance, hvoraf disse midler fremgår.

Uanset ovenstående skal der i aktieselskaber, hvor beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport, altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Det betyder eksempelvis, at hvis selskabet har kalenderår som regnskabsår, og man beslutter en uddeling 15. juni 2010, kan man anvende den senest godkendte
årsrapport, hvis denne udviser tilstrækkelige midler, og hvis ledelsen vurderer, at det er forsvarligt at anvende denne som mellembalance. Hvis den ekstraordinære uddeling besluttes 15. august 2010, skal der altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

I anpartsselskaber vurderer det centrale ledelsesorgan, om en beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal ske på baggrund af en balance. I så fald skal balancen vedlægges beslutningen.

Hvor der i anpartsselskaber træffes beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport, skal der dog altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. 

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancen være gennemgået af en godkendt revisor (review*). Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter.

Mellembalancen må ikke have balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte. Det vil være op til ledelsen at vurdere, hvad der vil være forsvarligt beslutningsgrundlag i forhold til mellembalancens alder, og det vil afhænge af det konkrete selskabs forhold, herunder hvor stor en andel af selskabets frie midler, der skal udloddes som det ekstraordinære udbytte. 

Hvis en udlodning af ekstraordinært udbytte sker i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning. Det skal i vurderingsmandens erklæring i beretningen angives, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der udloddes.

Selskabsloven har medført, at det fremover er muligt i visse tilfælde at undlade en vurderingsberetning (se nærmere herom under pkt. 3.2). På dette punkt er der således ikke forskel på ekstraordinært udbytte og ordinært udbytte. 

Det centrale ledelsesorgans beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal optages i forhandlingsprotokollen, hvis selskabet har pligt til at føre denne. Det kan dog være hensigtsmæssigt altid at protokollere ledelsens beslutning om udlodning af ekstraordinær udbytte med angivelse af de overvejelser, ledelsen har gjort sig omkring økonomisk forsvarlighed og hvilket materiale, der eventuelt har været indhentet, og som har indgået i vurderingen og beslutningen.

Mellembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår skal indgå i ledelsens protokol som bilag til den trufne beslutning, således at det efterfølgende kan dokumenteres, hvilket grundlag beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte er truffet på. 

Udlodning af ordinært eller ekstraordinært udbytte skal ligge indenfor rammerne af, hvad der er økonomisk ansvarligt for kapitalselskabet eller moderselskabet for koncernen.

Det er det centrale ledelsesorgans ansvar at vurdere selskabets økonomiske forhold forud for dets beslutning om ordinært eller ekstraordinært udbytte. Det er i forbindelse med denne vurdering af stor betydning, om kapitalselskabets udgifter og indtægter normalt er – eller i det pågældende regnskabsår forventes at blive – ulige fordelt i regnskabsåret. Hvis ovenstående er tilfældet, skal det sikres, at der ikke fx i første halvdel af regnskabsåret udloddes beløb af uforsvarlig størrelse i forhold til selskabets forventelige kapital/likviditetsbehov i resten af året.

Selskabets ledelse har således pligt til at sikre, at selskabet hele tiden har et forsvarligt kapitalberedskab.

Et forsvarligt kapitalberedskab betyder blandt andet, at selskabet har tilstrækkelig kapital i forhold til selskabets drift og til, at selskabet skal kunne betale både de nuværende og de kommende regninger. Hvad der er et forsvarligt kapitalberedskab, vil således variere fra selskab til selskab. Størrelsen på det kapitalberedskab, der er nødvendigt, afhænger af de konkrete forhold i det enkelte selskab.

Et aktieselskab, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, må som udgangspunkt ikke foretage uddeling af selskabets midler til tilbudsgiveren eller dennes nærstående i de første 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsen af selskabet.

Forbuddet mod udlodning af midler fra det erhvervende selskab, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ handelsplads, gælder både ved uddeling af ordinært og ekstraordinært udbytte.

Der kan dog ske udlodning af midler som ordinært eller ekstraordinært udbytte, hvis tilbudsgiveren har oplyst om udlodningen og de nærmere vilkår herfor i det tilbudsdokument, der skal udarbejdes i henhold til reglerne herom i lov om værdipapirhandel m.v.

Denne oplysningspligt gælder ikke, hvis udlodningen ikke var påregnelig for tilbudsgiveren ved udarbejdelsen af tilbudsdokumentet. Undtagelsen fra oplysningspligten vil alene kunne finde anvendelse under ganske særlige omstændigheder, hvor der er indtrådt nye begivenheder, som forbedrer selskabets finansielle stilling, når dette ikke var påregneligt for tilbudsgiveren ved udarbejdelsen af tilbudsdokumentet.

Der kan ikke foretages en større udlodning, end hvad selskabets finansielle stilling er forbedret med siden overtagelsestidspunktet. 

En aktionær eller anpartshaver i et kapitalselskab har som udgangspunkt ikke krav på, at selskabet udbetaler udbytte. Der består således ikke en pligt til at træffe beslutning om udbetaling af udbytte.

Et flertal blandt selskabsdeltagerne kan fx beslutte, at der ikke skal udbetales udbytte, således at selskabets frie midler i stedet anvendes til at konsolidere selskabet.

Omvendt må flertallet ikke over en længere periode bevidst søge at udsulte mindretallet. 

Enhver vederlagsfri overførsel af midler fra selskabet til selskabsdeltagerne, der er i strid med selskabslovens bestemmelser, skal som hovedregel tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter.

Denne tilbagebetalingspligt er objektiv, hvilket vil sige, at der ikke tages hensyn til, om modtageren vidste eller ikke vidste, at udbetalingen var ulovlig.

Ved ulovlig udlodning af udbytte gælder dette dog kun, hvis kapitalejeren vidste eller burde have vidst, at udbytteudlodningen var ulovlig. Ukendskab til selskabslovens bestemmelser fritager i den forbindelse ikke for ansvar. Dette gælder både ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte.

Hvis der ikke kan ske tilbagebetaling af et ulovligt udbetalt udbytte, er den eller de, der er ansvarlige for den ulovlige udlodning af udbytte erstatningsansvarlige efter de almindelige erstatningsregler. 

Erhvervsstyrelsen opkræver gebyrer for visse selskabsretlige registreringer.