Handel med tjenesteydelser udenfor EU

Hvilke rettigheder og regler gælder for din virksomhed, når du handler med tjenesteydelser i tredjelande? Læs om de internationale regler for tjenesteydelser og EU’s frihandelsaftaler.

  • Opdateret 22. marts 2019

En tjenesteydelse dækker over en række forskellige aktiviteter som rejser, undervisning, konsulentydelser, byggeri, håndværk, professionelle tjenester ydet af erhverv som fx arkitekter eller jurister. Fælles for dem alle er, at der ikke er tale om salg af en fysisk vare.

Handlen med tjenesteydelser i tredjelande foregår under Verdenshandelsorganisationens regler (WTO). Disse multilaterale regler fastsætter en række forpligtelser, deriblandt adgangen til WTO-medlemmernes markeder med hensyn til tjenesteydelser.

WTO-reglerne giver desuden mulighed for, at medlemmerne forhandler og indgår bilaterale frihandels- og investeringsaftaler med henblik på at liberalisere markedsadgangen mellem parterne yderligere.

EU har indgået en række af disse bilaterale aftaler, hvor europæiske virksomheder kan drage fordel af en forbedret markedsadgang. I forbindelse med eksport til tredjelande er det derfor relevant at se på, hvorvidt EU har forhandlet en aftale på plads med et pågældende tredjeland.

Erhvervsstyrelsen varetager de danske interesser i forbindelse med forhandlinger om tjenesteydelser i WTO-regi samt forhandlinger om tjenesteydelser i EU’s frihandels- og investeringsaftaler.

Tjenesteydelser har været en del af den internationale handelspolitik, siden WTO-forhandlingerne af 'General Agreement of Trade in Services' (GATS) gjorde handlen med tjenesteydelser til en integreret del af WTO. 

Med GATS-aftalen er udgangspunktet for adgangen til et WTO-medlemsmarked hverken etableringsfrihed eller fri bevægelighed for tjenester, sådan som det kendes fra EU’s indre marked. Derimod skal det pågældende WTO-medlem have forpligtet sig til markedsadgang.

Selve aftalen opdeler tjenesteydelsesområdet i 12 overordnede kernesektorer som fx transport, uddannelse og kommunikation. Under hver sektor fremgår yderligere undersektorer.

Herudover er disse opdelt i 4 ”modes”, hvilket er de måder, hvorpå en tjenesteydelse kan leveres:

  • Mode 1 - Grænseoverskridende levering: Tjenesteydelsen leveres på tværs af grænser såsom internetbanker, telefonopkald og arkitektydelser.
  • Mode 2 - Forbrug i udlandet: Tjenesteydelser leveres på ét medlems territorium til forbrugere fra et andet medlems territorium såsom turisme eller sundhedsydelser.
  • Mode 3 - Kommerciel tilstedeværelse: Tjenesteydelser leveres af en udbyder fra et medlemsland på et andet medlems territorium gennem etablering såsom datterselskaber eller hotelkæde.
  • Mode 4 - Tilstedeværelse af fysiske personer: Tjenesteydelser leveres over grænsen af fysiske personer fra ét medlems territorium på et andet medlems territorium såsom læger eller lærere.

For at læse forpligtelserne skal man derfor finde den relevante sektor samt identificere, hvordan man leverer tjenesteydelsen. Herefter vil man se, hvorvidt sektoren er åben for udenlandske investorer, da selve begrænsningen vil være beskrevet. Derudover kan der stå 'Unbound', hvilket betyder, at det pågældende medlem ikke har indgået en forpligtelse om markedsadgang, hvorimod 'None' betyder, at der ingen begrænsninger er på markedsadgangen.

Herudover skal man være opmærksom på, at listen over forpligtelser kun fremhæver diskriminerende tiltag overfor en udenlandsk tjenesteudbyder. Det kan fx være krav om etablering eller nationalitet. Dermed ændrer markedsadgangen ikke ved retten til at regulere et område, så længe nationale udbydere og tredjelandsudbydere behandles ens. Derfor kan man som virksomhed stadig opleve yderligere nationale særregler.

Se oversigten over WTO-medlemmernes forpligtelser

Ud over de multilaterale WTO-regler om tjenesteydelser er det også muligt at opnå en mere præferentiel markedsadgang ved at forhandle frihandels- eller investeringsaftaler. EU har forhandlet en række af disse på plads, der blandt andet omfatter Canada og Japan.

Se hvor EU har en handelsaftale

Flere af disse aftaler fastsætter forpligtelser på markedsadgang for tjenesteydelser, der går videre, end hvad man finder i WTO. Handelspartnernes forpligtelser findes i bilag til selve aftalen.

Bilaget vil være inddelt i forskellige overordnede sektorer såsom transport, uddannelse og kommunikation. Under hver sektor fremgår yderligere undersektorer.

Herudover er disse opdelt i 4 ”modes”, hvilket er de fire måder, hvorpå en tjenesteydelse kan leveres:

  • Mode 1 - Grænseoverskridende levering: Tjenesteydelsen leveres på tværs af grænser eksempelvis internetbanker, telefonopkald og arkitektydelser.
  • Mode 2 - Forbrug i udlandet: Tjenesteydelser leveres på ét medlems territorium til forbrugere fra et andet medlems territorium eksempelvis turisme eller sundhedsydelser.
  • Mode 3 - Kommerciel tilstedeværelse: Tjenesteydelser leveres af en udbyder fra et medlemsland på et andet medlems territorium gennem etablering eksempelvis datterselskaber eller hotelkæde.
  • Mode 4 - Tilstedeværelse af fysiske personer: Tjenesteydelser leveres over grænsen af fysiske personer fra ét medlems territorium på et andet medlems territorium eksempelvis læger eller lærere. 

For at læse forpligtelserne skal man derfor finde den relevante sektor samt identificere, hvordan man leverer tjenesteydelsen, herefter vil man se, hvorvidt sektoren er åben for udenlandske investorer. Selve begrænsningen vil være beskrevet. Derudover kan der stå 'Unbound', hvilket betyder, at det pågældende land ikke har indgået en forpligtelse om markedsadgang, hvorimod 'None' betyder, at der ingen begrænsninger er på markedsadgangen.

Herudover skal man være opmærksom på, at listen kun fremhæver diskriminerende tiltag overfor en udenlandske tjenesteudbyder. Dette kan eksempelvis være krav om etablering eller nationalitet. Dermed ændrer markedsadgang ikke ved retten til at regulere et område, så længe nationale udbydere og tredjelandsudbydere behandles ens. Derfor vil man som virksomhed stadig vil opleve yderligere nationale særregler.

WTO-reglerne omfatter ikke generelle forpligtelser og rettigheder for digital handel. Hvis man handler med digitale tjenesteydelser med tredjelande, hvori der indgår udveksling af personoplysninger (fx software, dataopbevaring, kommunikation og lønadministration) skal man dog være opmærksom på, at  disse personoplysninger er beskyttet tilstrækkeligt, før de udveksles med virksomheder og organisationer i det pågældende tredjeland.

Sådan sikrer du personoplysninger tilstrækkeligt

Personoplysninger kan beskyttes på flere måder:

  • Europa-Kommissionen kan vurdere, at det pågældende tredjeland er sikkert. Hvis sådan en afgørelse foreligger, kan oplysningerne udveksles automatisk. Europa-Kommissionen har i alt anerkendt 13 lande til at beskytte personlige data tilstrækkeligt. Disse inkluderer Andorra, Argentina, Canada (kommercielle organisationer), Færøerne, Guernsey, Israel, Isle of Man, Japan, Jersey, New Zealand, Schweiz, Uruguay og USA (begrænset til Privacy Shield Framework).
  • Hvis der ikke foreligger en afgørelse fra Europa-Kommissionen, er virksomheden selv ansvarlig for at beskytte disse personoplysninger tilstrækkeligt. Dette kan ske fx ved at indgå en kontrakt med den virksomhed i tredjelandet, hvortil overførslen påtænkes.

I Datatilsynets vejledning om overførsel af personoplysninger til tredjelande, kan man finde de specifikke krav, der er til de forskellige overførselsmuligheder.

Læs mere om krav i Datatilsynets vejledning

Spørgsmål om handel med tjenesteydelser