Frister, udsættelse og afgifter

Fristen for indsendelse af årsrapporten er 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Samme frist gælder for filialer samt ved anvendelsen af undtagelseserklæringer.

Dog skal børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, indsende årsrapporten senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Der kan ikke dispenseres fra fristen for indsendelse af årsrapporten. Dette fremgår direkte af årsregnskabslovens § 138, stk. 1, og § 143, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen har således ingen hjemmel til at udsætte indsendelsesfristerne.

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at aflægge årsrapporten. Ledelsen har også ansvaret for, at årsrapporten kan godkendes, at eventuel revision kan gennemføres i tide og at årsrapporten kan indberettes til styrelsen inden for lovens frister. Virksomheden har således et halvt år til at få udarbejdet og indberettet årsrapporten, og i den forbindelse har ledelsen ansvaret for at sikre, at arbejdet med regnskabsudarbejdelsen tilrettelægges, så den kan ske inden for fristerne.

Hvis fristen overskrides, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse, jf. årsregnskabslovens § 150.

Påkravsbrevet indeholder to frister:

• En frist på 8 hverdage. Modtages årsrapporten inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere. Modtages den efter fristen, pålægges der afgifter iht. § 151.
• En frist på 4 uger. Er årsrapporten ikke modtaget indenfor denne frist, kan styrelsen oversende virksomheden til tvangsopløsning. Sker det, vil der ikke blive pålagt afgifter iht. § 151.

Styrelsen kan rent administrativt helt undtagelsesvist kortvarigt udsætte oversendelsen til tvangsopløsning hos skifteretten, sletning af filialen eller sletning af registreringen af interessentskabet/kommanditselskabet.

I henhold til styrelsens praksis vil dette alene kunne lade sig gøre, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, som er uden for virksomhedens kontrol. Et eksempel på dette kan være ved akut opstået sygdom op til indsendelsesfristen hos en person med afgørende betydning for udarbejdelse af årsrapporten, eller hvis en eneejer afgår ved døden forud for indsendelsesfristen.

For at styrelsen kan vurdere, om der er grundlag for udsættelse af tvangsopløsningsfristen ved sygdom, skal styrelsen have dokumentation for følgende: 

• At personen har været ramt af akut sygdom op til indsendelsesfristens udløb
• At sygdommen har medført, at personen har været fuldt uarbejdsdygtig i perioden fra sygdommen indtraf og frem, herunder angivelse af i hvilken periode personen har været fuldt uarbejdsdygtig  

Dokumentationen skal være i form af en lægeerklæring eller anden lægefaglig udtalelse.

Den restriktive praksis skal ses i lyset af regnskabsbrugerens behov for regnskabsinformation og i sammenhæng med, at der ikke er hjemmel til at udsætte indsendelsesfristen.

I lovforslaget til ændring af årsregnskabsloven i 2020 (den såkaldte kontrolpakke, L 110 af 5. februar 2020) er styrelsens administrative praksis på området beskrevet i bemærkningerne til den nye § 162 a:

"Der kan som nævnt ovenfor efter omstændighederne foretages en udsættelse af tidspunktet for afgørelse af tvangsopløsning eller sletning i overensstemmelse med den nuværende administrative praksis. Det gælder bl.a. ved de lovfastsatte indberetningsfrister for årsrapporten m.v. Ifølge § 150, stk. 3, fastsættes fristen til 4 uger i sager, der angår tvangsopløsning eller sletning på grund af overskridelse af indberetningsfristen for årsrapporter m.v. i lovens § 138 eller 143.

Erhvervsstyrelsen kan herudover i henhold til den administrative praksis beslutte, at tidspunktet for oversendelse til skifteretten eller sletning udskydes kortvarigt, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Udskydelse af tidspunktet for oversendelse til skifteretten eller sletning kan komme på tale ved forhold, som er uden for virksomhedens eller filialens kontrol, og som denne ikke har mulighed for at indrette sig efter, f.eks. hvis bogholderiet er nedbrændt, eller hvis en enekapitalejer er afgået ved døden umiddelbart forud for indberetningsfristen. Styrelsen kan i henhold til de almindelige forvaltningsretlige regler afkræve de nødvendige oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for udskydelse, herunder f.eks. eventuelle lægejournaler eller dødsattester.

Afgørelse om tvangsopløsning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. den foreslåede ændring af § 163, stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 20."

En virksomhed, som er sendt til tvangsopløsning hos skifteretten, kan under visse betingelser genoptages.

Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten efter fristen i påkravsbrevet på de 8 hverdage, pålægges der afgifter til hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse.

Afgiftens størrelse

Afgiften beregnes fra udløbet af indsendelsesfristen, dvs. fra 6 måneder efter regnskabsårets afslutning (4 måneder for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder).
Afgiften pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse (hhv. hver filialbestyrer), som er i ledelsen på indberetningstidspunktet.

Afgiften udgør pr. ledelsesmedlem (hhv. filialbestyrer):

• 500 kr. for 1. påbegyndte måned
• 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned
• 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned

Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem (hhv. filialbestyrer).
Afgiftsbreve sendes til ledelsesmedlemmets (hhv. filialbestyrer) personlige digitale postkasse, efter at den forsinkede årsrapport eller undtagelseserklæring er modtaget og offentliggjort hos styrelsen.

Et ledelsesmedlem kan under ganske særlige omstændigheder fritages for betaling af afgiften. ”Ganske særlige omstændigheder” kan fx være, at en person, som har afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen, er blevet ramt af sygdom, hvor en længerevarende uarbejdsdygtighed op til fristens udløb kan dokumenteres. Det vil efter en konkret vurdering kunne give hel eller delvis afgiftsfritagelse.

Det er en forudsætning, at ledelsesmedlemmet kan godtgøre overfor Erhvervsstyrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

Som eksempler på forhold, der ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift, kan nævnes:

• at et ledelsesmedlem ikke har fået kendskab til brevet med påkrav inden udløbet af fristen på grund af virksomhedens eller ledelsesmedlemmets egne forhold (fx på grund af ferie),
• at sygdommen er indtrådt længe før indsendelsesfristens udløb,
• at direktørens arbejdskapacitet er nedsat grundet sygdom i en længere periode forud for indsendelsesfristen,
• at revisor ikke har kunnet nå at revidere regnskabet,
• at forsinkelsen skyldes fejl, begået af virksomhedens ansatte eller rådgivere, som for eksempel virksomhedens revisor eller advokat, idet dette er et anliggende mellem ledelsesmedlemmerne og de pågældende ansatte eller rådgivere,
• at virksomheden har haft it-problemer eller
• at der er usikkerhed omkring opgørelsen af regnskabet. I så fald må der oplyses om usikkerheden i årsrapporten. Af hensyn til kreditorer og investorer er det netop særlig vigtigt, at årsrapporten offentliggøres rettidigt i denne situation.

Hvis du er blevet pålagt en afgift, har du mulighed for at klage til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen træffer en afgørelse på baggrund af en konkret vurdering, om hvorvidt der er grundlag for fritagelse for afgiften eller om afgiften skal fastholdes.

Er du uenig i Erhvervsstyrelsens afgørelse, kan afgørelsen indbringes for Erhvervsankenævnet.

Her kan du klage over afgift som følge af for sent indsendt årsrapport mv.