Nyhed

Erhvervsstyrelsen søger eksterne kvalitetskontrollanter til at udføre kvalitetskontrolbesøg hos revisionsvirksomheder

Som kvalitetskontrollant skal du være godkendt revisor og have udført erklæringsarbejde i mindst tre af de seneste fem år. Du skal kunne påtage dig kvalitetskontrolbesøg hos 3-5 revisionsvirksomheder hvert år.

  • 4. oktober 2021
  • Kontrol og tilsyn

Som ekstern kvalitetskontrollant skal du bistå Erhvervsstyrelsen med at udføre kvalitetskontrolbesøg hos de revisionsvirksomheder, der afgiver erklæringer over for virksomheder, der ikke er defineret som virksomheder af interesse for offentligheden (ikke-PIE revisionsvirksomheder). Kvalitetskontrolbesøg udføres primært i efteråret, og du skal kunne påtage dig kvalitetskontrolbesøg hos 3-5 revisionsvirksomheder hvert år.

For at komme i betragtning skal du være godkendt revisor og beskæftige dig med erklæringsarbejde, herunder særligt med revision af årsregnskaber, og have afgivet erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 2, i mindst tre år inden for de seneste fem år.

Læs mere, og ansøg om godkendelse som kvalitetskontrollant