Nyhed

Deltag i undersøgelse af digitale bogføringssystemer

Som led i arbejdet med at udmønte den nye bogføringslov, som trådte i kraft 1. juli 2022, gennemfører Erhvervsstyrelsen i perioden frem til den 28. august en spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere af digitale bogføringssystemer. Undersøgelsen danner grundlag for udformningen af de tekniske krav til systemerne.

  • 17. august 2022
  • Regler for virksomheder

Den nye bogføringslovs krav om digital bogføring udmøntes gradvist over de kommende år. I første omgang ved at fastsætte en række tekniske krav til digitale bogføringssystemer, der sikrer, at systemerne understøtter korrekt bogføring, IT-sikkerhed og automatisering af virksomhedernes bogføringsprocesser.

Erhvervsstyrelsen gennemfører i den forbindelse en spørgeskemaundersøgelse blandt udbydere af digitale bogføringssystemer, der skal registreres efter den nye bogføringslov.

Udbydere af digitale bogføringssystemer og 3. parts leverandører, der ønsker at deltage i undersøgelsen, kan skrive til [email protected] for at modtage spørgeskemaet.

Digital bogføring