Vejledning om årsrapporter

Stort set alle danske virksomheder skal indsende årsrapporten digitalt til Erhvervsstyrelsen.
Hvis fristen overskrides risikerer virksomhedens øverste ledelse at skulle betale en afgift og i værste tilfælde risikerer virksomheden at blive tvangsopløst.

Følgende virksomheder skal indberette årsrapport, medmindre de er undtaget:

• Aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber
• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er
  • aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform
  • interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er aktieselskaber, partnerselskaber anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform
• Erhvervsdrivende fonde
• Virksomheder med begrænset ansvar
• Europæiske andelsselskaber –  SCE-selskaber
• Medarbejderinvesteringsselskaber.

Disse virksomheder skal ikke indsende årsrapport:

• Enkeltmandsvirksomheder
• Personligt ejede mindre virksomheder
• Interessentskaber, hvis den fuldt ansvarlige endelige ejer ikke er et kapitalselskab
• Kommanditselskaber, hvis den fuldt ansvarlige endelige ejer ikke er et kapitalselskab
• Virksomheder, der har indsendt en undtagelseserklæring
• Virksomheder, som er under konkurs
• Virksomheder, som er under rekonstruktion efter konkursloven, og hvor det er meddelt Erhvervsstyrelsen.

Følgende virksomheder kan under visse betingelser blive undtaget fra at indberette årsrapport:

• Andelsselskaber, virksomheder og foreninger med begrænset ansvar (VMBA)
• Interessentskaber og kommanditselskaber (I/S og K/S)
• Dattervirksomheder uden aktivitet
• Filialer af udenlandske virksomheder

Desuden kan virksomheder, som er under likvidation, ikke indberette det afsluttende likvidationsregnskab digitalt.  De skal i stedet indsende det afsluttende likvidationsregnskab på papir som bilag til den digitale anmeldelse om likvidationens afslutning på Virk.

De årsrapporter, som virksomheden udarbejder, mens den er under likvidation, skal indberettes digitalt.

Du skal søge om at blive undtaget fra at indsende årsrapport.

Undtagelseserklæringer skal sendes digitalt via Virk, og fristerne er de samme som for indsendelse af årsrapporter.

Andelsselskaber med begrænset ansvar samt virksomheder og foreninger med begrænset ansvar, kan jf. årsregnskabslovens §§ 4 og 145 indsende en undtagelseserklæring, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser på balancetidspunktet:

• en balancesum på 7 mio. kr.
• en nettoomsætning på 14 mio. kr.
• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

De særlige krav til undtagelseserklæringer skal dog opfyldes.

Modervirksomheder, der skal aflægge koncernregnskab, kan dog ikke indsende en undtagelseserklæring. De skal udarbejde en årsrapport.

Det gælder også for virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Interessentskaber og kommanditselskaber skal indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, hvis alle interessenter eller komplementarer er enten aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber eller selskaber med tilsvarende retsform.

Dog kan de indsende en undtagelseserklæring (jf årsregnskabslovens § 5), hvis

• interessentskabets eller kommanditselskabets regnskab indgår i et koncernregnskab
• årsrapporten aflægges af en interessent eller komplementar med hjemsted her i landet, eller
• årsrapporten aflægges af en interessent eller komplementar med hjemsted i et EU/EØS-land.

De særlige krav til undtagelseserklæringer skal dog opfyldes.

Bemærk også, at der er yderligere krav i årsregnskabslovens § 5 til de enkelte undtagelser.

Dattervirksomheder uden aktivitet kan jf. årsregnskabslovens § 6 vælge at indsende en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen. Denne mulighed forudsætter, at

• dattervirksomheden indgår i et koncernregnskab aflagt af en modervirksomhed,
• modervirksomheden hører under lovgivningen i et EU/EØS-land,
• koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven eller efter anden regnskabslovgivning inden for EU/EØS,
• dattervirksomhedens ejere alle har erklæret sig indforstået med at undtagelsen anvendes,
• modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser, og
• det oplyses i koncernregnskabet, at dattervirksomheden har undladt at udarbejde årsrapport.

De særlige krav til undtagelseserklæringer skal opfyldes.

En filial af en udenlandsk virksomhed kan jf. årsregnskabslovens § 144, 145 og 146, indsende en undtagelseserklæring i stedet for modervirksomhedens årsrapport, hvis filialen indgår i et koncernregnskab for en højere modervirksomhed.

Det pågældende koncernregnskab skal indsendes sammen med undtagelseserklæringen.

Aktie- og anpartsselskaber under likvidation skal indsende afsluttende likvidationsregnskab som bilag, når anmeldelsen af likvidationens afslutning sker på Virk.

Inden virksomheden kan opløses, skal der være indsendt årsrapporter samt likvidationsregnskab, som tilsammen dækker perioden fra virksomhedens stiftelse til dens opløsning. Der må ikke være ”huller” i regnskabsaflæggelsen

Hvis virksomheden opløses efter regnskabsårets udløb – men inden fristen for årsrapportens indsendelse – kan virksomheden dog undlade at indsende årsrapport for det pågældende år. Her kan likvidationsregnskabet dække perioden, men kun hvis det er indsendt før fristen for årsrapportens indsendelse.

I modsat fald skal virksomheden lave både årsrapport og likvidationsregnskab fra seneste balancedag til likvidationens ophør.

En virksomhed har mulighed for at ansøge om at blive fritaget for digital indberetning af årsrapporten og således kun indberette årsrapporten i pdf.

Der skal ansøges om fritagelse for digital indberetning på Virk.

Virksomheden skal give alle de oplysninger i årsrapporten, der er relevante for at give regnskabsbrugeren et retvisende billede.

En årsrapport består af de lovpligtige dele samt eventuelle supplerende beretninger, som virksomheden kan vælge at tilføje. Det hele skal være samlet i ét dokument – årsrapporten.

Supplerende frivillige beretninger kan være:

• Virksomheden social ansvar
• Videnregnskab
• Etisk regnskab
• Miljøregnskab
• De lovpligtige dele i årsrapporten afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.

Forsiden skal altid indeholde:

• Betegnelsen 'Årsrapport'
• Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse
• Regnskabsperiode
• Navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan
• Datoen for godkendelse af årsrapporten.

Kravene til årsrapportens indhold afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.

Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke pligtige til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, men hvis de frivilligt vælger at aflægge årsrapport, som ikke kun er til eget brug, skal de som minimum følge kravene til virksomheder i regnskabsklasse A.

Virksomheder som aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A skal ikke indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A kan fx være:

• Personligt ejede virksomheder
• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber
• Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

En virksomhed der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal mindst udarbejde en årsrapport bestående af:

• Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
• Resultatopgørelse
• Balance
• Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Evt. revisionspåtegning.

Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen, henholdsvis erklæringen, indgå i årsrapporten.

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B er pligtige til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B kan f.eks. være:

• Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber (kommanditselskaber)
• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
• Erhvervsdrivende fonde
• Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A.

En virksomhed i regnskabsklasse B må på balancetidspunktet ikke overskride to af følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår (størrelsesgrænserne er gældende for regnskabsår som begynder 1. januar 2023 eller senere):

• En balancesum på 55 mio. kr.
• En nettoomsætning på 111 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

• Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
• Ledelsesberetning (alternativ kan hovedaktivitet oplyses i en note)
• Resultatopgørelse
• Balance
• Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Evt. revisionspåtegning.

Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen, henholdsvis erklæringen, indgå i årsrapporten.

Nogle noteoplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, kan udelades, såfremt virksomheden anvender undtagelserne for mikrovirksomheder. Ved mikrovirksomheder forstås meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. For at kunne anvende undtagelserne for mikrovirksomheder, er der en række krav som skal være opfyldt.

Mikrovirksomheder

Mikrovirksomheder er bl.a. karakteriseret ved, at de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstiger to af følgende grænser (størrelsesgrænserne er gældende for regnskabsår som begynder 1. januar 2023 eller senere):

• En balancesum på 3,5 mio. kr.
• En nettoomsætning på 7 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10
• Derudover er der øvrige krav oplistet i årsregnskabslovens § 22a, stk. 3.

En mikrovirksomhed er undtaget fra at give følgende oplysninger i årsrapporten:

• Oplysninger om anvendt regnskabspraksis
• Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
• Oplysninger om visse særlige poster
• Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

Virksomheder i regnskabsklasse C er mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at udarbejde og indberette en årsrapport.

En virksomhed i regnskabsklasse C mellemstor må på balancetidspunktet ikke overskride følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår (størrelsesgrænserne er gældende for regnskabsår som begynder 1. januar 2023 eller senere):

• En balancesum på 195 mio. kr.
• En nettoomsætning på 391 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. 

Såfremt en virksomhed overskrider grænserne, vil virksomheden være omfattet af regnskabsklasse C stor.

En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

• Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
• Ledelsesberetning
• Hoved- og nøgletalsoversigt
• Resultatopgørelse
• Balance
• Egenkapitalopgørelse
• Pengestrømsopgørelse
• Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Revisionspåtegning.

Virksomheder i regnskabsklasse D er børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber uanset størrelse, som har pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.

En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

• Ledelsespåtegning
• Ledelsesberetning
• Hoved- og nøgletalsoversigt
• Resultatopgørelse
• Balance
• Egenkapitalopgørelse
• Pengestrømsopgørelse
• Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
• Revisionspåtegning.

En modervirksomhed har pligt til at udarbejde et koncernregnskab. Et koncernregnskab viser koncernen som én samlet virksomhed og viser altså de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som var de én virksomhed.

En modervirksomhed kan undlade at udarbejde et koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser (størrelsesgrænserne er gældende for regnskabsår som begynder 1. januar 2023 eller senere):

• En balancesum på 55 mio. kr.,
• En nettoomsætning på 111 mio. kr., og
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Undtagelsen finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er:

• omfattet af regnskabsklasse D
• et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF, og som ikke er omhandlet i direktivets artikel 2, eller
• et forsikringsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF.

Årsregnskabslovens §§ 111-113 indeholder yderligere fritagelsesmuligheder for udarbejdelse af koncernregnskab.

Underskrifter

Årsrapporten skal være forsynet med dokumentation for, at årsrapporten er udarbejdet og godkendt i overensstemmelse med lovgivningen og virksomhedens vedtægter.

Det skal tydeligt fremgå, hvem der har udarbejdet, eventuelt revideret, godkendt og bekræftet årsrapporten.

Dirigenten for generalforsamlingen, bekræfter ved sin underskrift på årsrapporten, at årsrapporten er godkendt af virksomhedens ansvarlige ledelsesorganer, og at den har været fremlagt og er godkendt af generalforsamlingen.

Der stilles ikke krav om gengivelse af fysiske underskrifter, hvis årsrapporten indberettes digitalt. Den, der indberetter en digital årsrapport, indestår over for styrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og eventuelt revisor.

Sprog

Årsrapporten skal være på dansk eller engelsk. Dog kan filialer af udenlandske virksomheder og udenlandske modervirksomheder indsende hhv. årsrapport eller koncernregnskab på et andet sprog.

De børsnoterede virksomheder skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse D og IFRS-forordningen (International Financial Reporting Standards). 

De statslige aktieselskaber skal ligeledes aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler, men de er ikke omfattet af IFRS-forordningen, med mindre de frivilligt tilvælger dette, jf. årsregnskabslovens § 137.

Virksomheder omfattet af kravene

Noterede virksomheder er fx virksomheder, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land.

I Danmark er der pt. ét reguleret marked – Nasdaq OMX Nordic – den nordiske børs i København.

First North er ikke defineret som et reguleret marked, og virksomheder, som er noteret på First North, er dermed ikke omfattet af regnskabsklasse D.

Noterede virksomheder skal aflægge deres koncernregnskab efter IFRS – de internationale regnskabsstandarder.

Noterede virksomheder kan dog vælge, om de vil anvende IFRS eller årsregnskabsloven på modervirksomhedens årsregnskab.

Såfremt virksomheden ikke er modervirksomhed i en koncern, og dermed ikke udarbejder koncernregnskab, er der krav om, at virksomhedens årsregnskab aflægges efter IFRS.

IFRS-standarder

Reglerne om anvendelse af IFRS-standarderne er reguleret i IFRS-forordningen fra EU.

De virksomheder, som anvender IFRS, skal desuden følge reglerne i IFRS-bekendtgørelsen.

De virksomheder, som anvender IFRS, skal udarbejde deres regnskab efter de IFRS-standarder og fortolkninger, der er godkendt af EU-Kommissionen til brug i Europa.

Noterede virksomheder og statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport.

Kravene til de noterede virksomheders halvårsrapport er reguleret i delårsrapportbekendtgørelsen, mens kravene til de statslige aktieselskabers halvårsrapport er reguleret i årsregnskabsloven.

Den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber (IAS 34) skal anvendes for alle noterede modervirksomheders halvårsrapporter, hvis virksomheden er modervirksomhed i en koncern. Delårsrapportbekendtgørelsen indeholder yderligere krav som også skal opfyldes.

Noterede virksomheder, der ikke er koncerner, kan vælge at aflægge delårsrapporten efter IAS 34 eller at udarbejde en balance og resultat i sammendrag, samt forklarende noter efter bestemmelserne i delårsrapportbekendtgørelsen.

Frivillige kvartalsrapporter, udarbejdet af børsnoterede virksomheder, skal tillige udarbejdes i overensstemmelse med delårsrapportbekendtgørelsen.

Virksomheder, som er pligtige til at indberette årsrapport til Erhvervsstyrelsen, skal indsende årsrapporten via Virk.

Hvad indestår indsenderen for?

Indsenderen indestår kun for, at årsrapporten som minimum er underskrevet af dirigent og eventuelt revisor.

Hvad indestår ledelsen for?

Såfremt et medlem af ledelsen indberetter den digitale årsrapport, indestår han/hun for, at årsrapporten som minimum er underskrevet af dirigent og evt. revisor.

Det er ledelsens ansvar, at virksomheden opbevarer et eksemplar af årsrapporten, som tillige er underskrevet af alle ledelsesmedlemmerne.

Hvad indestår revisor for?

Såfremt revisor indberetter den digitale årsrapport, indestår han/hun for, at årsrapporten som minimum er underskrevet af dirigent og evt. revisor.

Det er herunder ledelsens ansvar, at virksomheden opbevarer et eksemplar af årsrapporten, som tillige er underskrevet af alle ledelsesmedlemmerne.

Hvad er revisors ansvar i forhold til XBRL-instansen?

Når en årsrapport indberettes via Regnskab Special, skal der indberettes en PDF-fil og en XBRL-fil.

Det er indtil videre erklæringen i PDF-udgaven, som revisor vil blive holdt til ansvar for. Både PDF-udgaven og XBRL-udgaven journaliseres og offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen.

Der er endnu ikke udviklet en standard, som gør det muligt for revisor at udtale sig om det retvisende billede på en XBRL-instans. Dette er en medvirkende årsag til, at det indtil videre også er nødvendigt at indberette en PDF-udgave af årsrapporten.

Selvom revisor udtaler sig på baggrund af PDF-udgaven, har Erhvervsstyrelsen valgt at lade instansen indeholde erklæringen fra revisor med henblik på analysemuligheder.

Når en virksomheds årsrapport eller undtagelseserklæring er modtaget i Erhvervsstyrelsen, sendes der automatisk en kvittering for modtagelsen til indsenderen.

En kvittering er ikke en bekræftelse på, at årsrapporten er behørig i henhold til årsregnskabsloven.

Når årsrapporten indberettes digitalt, vil indsenderen straks efter årsrapporten er modtaget hos styrelsen modtage en kvittering pr. e-mail.

Modtagelsestidspunktet er afgørende

Husk, at det er modtagelsestidspunktet i Erhvervsstyrelsen, som er afgørende for, om indsendelsesfristen anses for overholdt. En enkelt dags forsinkelse er derfor en overskridelse af fristen. Denne praksis er tidligere stadfæstet af Erhvervsankenævnet.

Konstaterer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en stikprøvekontrol, at det indsendte lider af væsentlige fejl eller mangler, får virksomheden en frist til berigtigelse.

Indsendelsespligten er først opfyldt, når det pågældende er modtaget i Erhvervsstyrelsen i behørig stand.

Der kan ikke dispenseres fra fristen for indsendelse af årsrapporten. Hvis fristen for indsendelse er overskredet, kan virksomhedens ledelse blive pålagt en afgift, eller virksomheden kan i sidste ende blive tvangsopløst.

Fristen for indsendelse af årsrapporten er 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Samme frist gælder for filialer samt ved anvendelsen af undtagelseserklæringer.

Dog skal børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, indsende årsrapporten senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Der kan ikke dispenseres fra fristen for indsendelse af årsrapporten. Dette fremgår direkte af årsregnskabslovens § 138, stk. 1, og § 143, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen har således ingen hjemmel til at udsætte indsendelsesfristerne.

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at aflægge årsrapporten. Ledelsen har også ansvaret for, at årsrapporten kan godkendes, at eventuel revision kan gennemføres i tide og at årsrapporten kan indberettes til styrelsen inden for lovens frister. Virksomheden har således et halvt år til at få udarbejdet og indberettet årsrapporten, og i den forbindelse har ledelsen ansvaret for at sikre, at arbejdet med regnskabsudarbejdelsen tilrettelægges, så den kan ske inden for fristerne.

Hvis fristen overskrides, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse, jf. årsregnskabslovens § 150.

Påkravsbrevet indeholder to frister.

En frist på 8 hverdage

Modtages årsrapporten inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere. Modtages den efter fristen, pålægges der afgifter iht. § 151.

En frist på 4 uger

Er årsrapporten ikke modtaget indenfor denne frist, kan styrelsen oversende virksomheden til tvangsopløsning. Sker det, vil der ikke blive pålagt afgifter iht. § 151.

Oversendelse til skifteretten

Styrelsen kan rent administrativt helt undtagelsesvist kortvarigt udsætte oversendelsen til tvangsopløsning hos skifteretten, sletning af filialen eller sletning af registreringen af interessentskabet/kommanditselskabet.

I henhold til styrelsens praksis vil dette alene kunne lade sig gøre, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, som er uden for virksomhedens kontrol. Et eksempel på dette kan være ved akut opstået sygdom op til indsendelsesfristen hos en person med afgørende betydning for udarbejdelse af årsrapporten, eller hvis en eneejer afgår ved døden forud for indsendelsesfristen.

For at styrelsen kan vurdere, om der er grundlag for udsættelse af tvangsopløsningsfristen ved sygdom, skal styrelsen have dokumentation for følgende:

• At personen har været ramt af akut sygdom op til indsendelsesfristens udløb
• At sygdommen har medført, at personen har været fuldt uarbejdsdygtig i perioden fra sygdommen indtraf og frem, herunder angivelse af i hvilken periode personen har været fuldt uarbejdsdygtig.

Dokumentationen skal være i form af en lægeerklæring eller anden lægefaglig udtalelse.

En virksomhed, som er sendt til tvangsopløsning hos skifteretten, kan under visse betingelser genoptages.

Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten efter fristen i påkravsbrevet på de 8 hverdage, pålægges der afgifter til hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse.

Afgiftens størrelse

Afgiften beregnes fra udløbet af indsendelsesfristen, dvs. fra 6 måneder efter regnskabsårets afslutning (4 måneder for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder). Afgiften pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse (hhv. hver filialbestyrer), som er i ledelsen på indberetningstidspunktet.

Afgiften udgør pr. ledelsesmedlem (hhv. filialbestyrer):

• 500 kr. for 1. påbegyndte måned
• 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned
• 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned

Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem (hhv. filialbestyrer).

Afgiftsbreve sendes til ledelsesmedlemmets (hhv. filialbestyrer) personlige digitale postkasse, efter at den forsinkede årsrapport eller undtagelseserklæring er modtaget og offentliggjort hos styrelsen.

Et ledelsesmedlem kan under ganske særlige omstændigheder fritages for betaling af afgiften. ”Ganske særlige omstændigheder” kan fx være, at en person, som har afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen, er blevet ramt af sygdom, hvor en længerevarende uarbejdsdygtighed op til fristens udløb kan dokumenteres. Det vil efter en konkret vurdering kunne give hel eller delvis afgiftsfritagelse.

Det er en forudsætning, at ledelsesmedlemmet kan godtgøre overfor Erhvervsstyrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

Hvis du er blevet pålagt en afgift, har du mulighed for at klage til Erhvervsstyrelsen via Virk. Erhvervsstyrelsen træffer en afgørelse på baggrund af en konkret vurdering, om hvorvidt der er grundlag for fritagelse for afgiften eller om afgiften skal fastholdes.

Er du uenig i Erhvervsstyrelsens afgørelse, kan afgørelsen indbringes for Erhvervsankenævnet.

Erhvervsankenævnet har afgjort en række sager om, hvornår et ledelsesmedlem IKKE kan fritages for den pålagte afgift

Når en årsrapport er indberettet til Erhvervsstyrelsen, offentliggøres årsrapporten som hovedregel straks. En årsrapport kan under visse betingelser omgøres men kan, som udgangspunkt, ikke tilbagetrækkes fra offentliggørelse.

En omgørelse af årsrapporten betyder, at en ny og ændret udgave af årsrapporten indberettes.

I situationer, hvor der er foretaget en omgørelse, vil den tidligere offentliggjorte årsrapport, som udgangspunkt, altid være offentligt tilgængelig sammen med den omgjorte. I forbindelse med indberetning af den omgjorte årsrapport vil der skulle udfyldes en redegørelse for omgørelsen. Denne redegørelse vil være offentligt tilgængelig sammen med den omgjorte årsrapport.

Udgangspunktet er, at en årsrapport, som er offentliggjort, ikke kan omgøres ved en ny årsrapport. En omgørelse kan dog tillades under visse betingelser.

En årsrapport, som er offentliggjort, kan omgøres, hvis offentliggørelse af den nye årsrapport er i regnskabsbrugernes interesse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold.

Omgørelse af årsrapporten kan dog ikke tillades, hvis den nye årsrapport indeholder nye oplysninger om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres, jf. årsregnskabslovens § 10 a.

En årsrapport kan omgøres frem til udløbet af det efterfølgende regnskabsår.

Den nye årsrapport m.v. indberettes via Virk i Regnskab Basis eller Regnskab Special sammen med en redegørelse for, hvorfor den tidligere indberettede årsrapport omgøres. Redegørelsen offentliggøres sammen med årsrapporten på CVR.dk

Når en årsrapport er indberettet til Erhvervsstyrelsen offentliggøres årsrapporten som hovedregel straks, og årsrapporten kan, som udgangspunkt, ikke tilbagetrækkes fra offentliggørelse.

Når en årsrapport indberettes og dermed offentliggøres, bør det også kunne være regnskabsbrugers forventning, at årsrapporten er endelig og gældende. Styrelsen modtager imidlertid jævnligt anmodninger om tilbagetrækning af offentliggjorte årsrapporter fra virksomheder og rådgivere.

Det er styrelsens praksis, at tilbagetrækning af årsrapporten kun kan forekomme i yderst sjældne tilfælde, da regnskabsbruger skal kunne have tillid til, at den indberettede årsrapport er den rigtige.

Tilbagetrækning kan derfor i udgangspunktet alene ske, hvis årsrapporten indeholder personfølsomme oplysninger.

Hvis en årsrapport tilbagetrækkes fra offentliggørelse, vil det fremgå på CVR.dk, at årsrapporten er trukket tilbage, ligesom det vil fremgå, at tilbagetrækningen er foretaget efter anmodning fra ledelsen. Dette gør det gennemsigtigt overfor regnskabsbruger, at tilbagetrækningen af årsrapporten har fundet sted.

I de tilfælde, hvor årsrapporten ikke opfylder betingelserne for tilbagetrækning, vil virksomheden blive henvist til i stedet at foretage en omgørelse, såfremt betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Alternativt må virksomheden rette op på forholdet i forbindelse med indberetningen af årsrapporten for det kommende regnskabsår.