Taksonomiforordningen stiller krav til virksomheder om at oplyse, i hvilket omfang virksomhedens økonomiske aktiviteter kan betegnes som bæredygtige i henhold til EU's bæredygtighedskriterier.
Rapporteringskravene betyder, at de virksomheder, der er omfattet, skal opgøre deres bæredygtige økonomiske aktivitet i finansielle nøgletal for omsætning, investeringer og driftsudgifter i såkaldte bæredygtigheds-KPI’er. Taksonomirapportering skal fremgå som et særskilt afsnit af ledelsesberetningen i årsrapporten.
Den 4. februar kl. 9 inviterer Erhvervsstyrelsen til et webinar om taksonomiforordningen. Webinaret varer ca. 1 time. Her vil du få en introduktion til reglerne. Desuden vil Pandora og Vestas ved hhv. Anne Gadegaard og Frederik Philip Schmidt, som begge arbejder med taksonomirapportering, dele deres erfaringer.
Der er ingen tilmelding, du deltager ved at klikke på linket. Webinaret bliver optaget og lagt ud på erst.dk, hvor det kan genses.
Erhvervsstyrelsen har på erst.dk udgivet en guide til EU’s taksonomiforordning. Guiden giver en introduktion til de krav om rapportering, der gælder efter taksonomiforordningens artikel 8 samt tilhørende delegerede forordninger.