Nyhed

Virksomheder kan nu søge om udsættelse af indberetning til slutafregning

Flere virksomheder kan have behov for at udsætte deres indberetning til slutafregning af kompensation. De kan nu søge om 30 dages ekstra udsættelse.

  • 11. oktober 2021
  • Digital indberetning og selvbetjening
  • Kontrol og tilsyn
  • God virksomhedsledelse og samfundsansvar

Flertallet af virksomheder og freelancere har allerede foretaget deres indberetning til den endelige slutafregning af kompensation udbetalt i foråret og sommeren 2020. Men enkelte kan få behov for yderligere tid, fx hvis der er brug for mere tid til at skaffe oplysninger fra koncernforbindelser i udlandet. 

Uanset grunden er det vigtigt allerede nu at forholde sig til, om indberetning kan nås inden 30. oktober 2021. Hvis du ønsker at anmode om yderligere 30 dage til at foretage din indberetning, kan du gøre det ved at udfylde en blanket på Virk:

Søg om 30 ekstra dage

Både aktive og lukkede virksomheder skal indberette

Solgte og lukkede virksomheder skal stadig indberette deres oplysninger til slutafregningen. Erhvervsstyrelsen er ved at afklare, hvordan det skal gøres i praksis. Disse virksomheder vil få et brev med en individuel frist for deres indberetning.

Fristen gælder følgende kompensationsordninger og -perioder:

•    Lønkompensation fra 9. marts til 29. august 2020.
•    Kompensation for udgifter til faste omkostninger fra 9. marts til 8. juli 2020.
•    Kompensation for til selvstændige og freelancere fra 9. marts til 31. august 2020