Vejledning om

Virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.)

Denne vejledning er grundlæggende revideret efter ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der skete i forbindelse med revisionen af selskabsloven. Ændringen medfører bl.a. udfasning af selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.)

  • Version
  • Seneste opdatering 1. december 2013
 

1
Kapitel
Indledning

I forbindelse med evalueringen af selskabsloven blev der fremsat ønske om, at flere virksomheder bliver omfattet af en lovreguleret selskabsform, hvor der stilles krav til ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis fleksibilitet til gavn for især iværksættere. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV) er alene en registreringslov og har meget få lovkrav til kapital, ledelsesforhold osv.

På baggrund heraf er der indført bestemmelser i selskabsloven om en ny selskabsform betegnet ”iværksætterselskab”, der er en særlig type anpartsselskab, dog med særregler omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en selskabskapital på 1 kr. ved stiftelsen.

Vi gør opmærksom på at det ikke længere er muligt at stifte iværksætterselskaber.

LEV er på denne baggrund ændret (Lov nr. 616 af 12/06/2013 Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister), således at det fremadrettet ikke vil være muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) i henhold til LEV. Dog vil eksisterende selskaber med begrænset ansvar, der er registreret i henhold til LEV, fortsætte som hidtil.  

Fra 1. januar 2014 vil det derfor alene være muligt at stifte andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) efter LEV. 

Nedenfor i afsnit. 3, 4 og 7 finder du en vejledning til, hvordan man stifter, registrerer og opløser et A.M.B.A. eller et F.M.B.A. Afsnit 5 indeholder vejledning om årsregnskaber for A.M.B.A.,  F.M.B.A. og S.M.B.A., mens der i afsnit 6 nærmere er omtalt anmeldelse til Erhvervsstyrelsen for disse virksomheder.

 

2
Kapitel
Grundlæggende krav til virksomheder med begrænset ansvar

I henhold til § 1 i LEV finder loven anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Når en virksomhed opfylder lovens definition, er den omfattet af registreringspligten i LEV. Herved sikres åbenhed om vedtægt, ledelse og evt. årsregnskab. Herudover er den materielle regulering begrænset. Der er som udgangspunkt aftalefrihed til at fastsætte virksomhedens vedtægter (skriftlig aftale mellem selskabets deltagere) i overensstemmelse med deltagernes behov – dog uden at omgå de materielt lovregulerede selskabsformer; kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber) samt erhvervsdrivende fonde.

LEV definerer i § 3, hvad der forstås ved en virksomhed med begrænset ansvar. Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af LEV omfatter andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.). § 3 er således en samlet definitionsbestemmelse. Herudover skal et A.M.B.A. tillige opfylde bestemmelsen i lovens § 4. Virksomheder omfattet af LEV har selvstændig retsevne, som betyder, at deltagerne ikke hæfter for virksomhedens forpligtelser. Omvendt betyder dette, at virksomhedens deltagere hæfter for virksomhedens forpligtelser, hvis man har undladt at få den registreret. 

For at være omfattet af LEV skal virksomheden have flere deltagere, og der skal være mulighed for vekslende deltagerantal, dvs. fri ind –og udtræden. Det betyder, at der ikke kan være krav om, at man skal købe ”en andel” fra en udtrædende deltager  for at kunne blive deltager i virksomheden. På samme måde kan der ikke være krav om, at man ikke kan udtræde af virksomheden, medmindre en anden ønsker at overtage den ledige ”deltagerandel”. Dette er kendetegnende for det vekslende deltagerantal.  

Deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder i forhold til virksomhedens overskud og stemmeret på generalforsamling kan ikke være baseret på deltagernes andel af kapitalen, Jf. LEV 3, stk. 1, 2. pkt. For virksomheder, der skal registreres efter LEV, er det således et lovkrav, at deltagernes indflydelse i selskabet er uafhængig af en eventuel indskudt kapital. Endvidere er stemmeretten i en virksomhed med begrænset ansvar udtryk for en personlig deltagelse, hvilket vil sige, at den er knyttet op på den enkelte deltager og derfor er uafhængig af denne deltagers kapitalindskud eller omsætning med selskabet. Netop udgangspunktet – lige stemmeret uanset kapitalindskud – bevirker, at disse virksomhedsformerikke kan anses som kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber), hvor indflydelsen følger kapitalindskuddets størrelse.

2.1. Erhvervsdrift

Som nævnt ovenfor er kun virksomheder med begrænset ansvar, som fremmer deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

§ 1, stk. 3, definerer, hvornår en virksomhed efter loven skal anses for at udøve erhvervsdrift.

En virksomhed udøver i henhold til § 1, stk. 3, erhvervsdrift, hvis den f.eks.:

  1. overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke virksomheden normalt modtager vederlag, eller
  2. udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
  3. har den i selskabslovens §§ 6 og 7, anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed, der udøver den i nr. 1 eller 2 nævnte erhvervsdrift, eller
  4. udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte forbindelse med den anden virksomhed.

Efter definitionen af ”erhvervsdrift” er alle former for erhvervsdrift omfattet af definitionen. Dette gælder således erhvervsdrift i form af handel, håndværk, industri, landbrug og gartneri, salg eller udlejning af fast ejendom eller andre formuegoder, service og tjenesteydelsesvirksomhed samt virksomhed, der drives i koncernforhold. Indkøbs- salgs- og produktionsforeninger eller -sammenslutninger mv. er også omfattet, uanset at der udelukkende handles med medlemmerne. Lovens definition af begrebet ”erhvervsdrift” omfatter alle de efter nutidig opfattelse anerkendte former for erhvervsudøvelse. Begrebet er ikke fast afgrænset, men vil løbende omfatte ny udvikling indenfor erhvervsaktiviteterne.

2.1.1. Krav om erhvervsdrift i hele selskabet levetid 

For så vidt angår erhvervsdrift er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det afgørende tidspunkt for vurderingen af, hvorvidt der foreligger erhvervsdrift i virksomheden, er på anmeldelsestidspunktet.  På dette tidspunkt vurderes også de øvrige krav og forudsætninger for, om virksomheden lovligt kan registreres. Virksomheden skal således senest på dette tidspunkt (og i øvrigt herefter) leve op til kravene i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det er styrelsens vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt, at virksomheden på sigt vil opfylde lovens krav om erhvervsdrift. Desuden skal der være tale om reel erhvervsdrift. 

2.2. Økonomisk interesse

Om virksomhedens erhvervsdrift fremmer deltagernes økonomiske interesser kan udledes af såvel vedtægterne som af de reelle forhold i virksomheden. Deltagernes økonomiske interesser kan fremmes ved løbende økonomiske fordele som virksomhedens sædvanlige overskudsdeling, bonus, rabat mv. til deltagerne. Fremme af deltagernes økonomiske interesser kan derudover ske indirekte ved eksempelvis stordriftsfordele ved indkøb, distribution af ydelser, fællesadministration eller lignende. Endvidere kan de økonomiske fordele bestå i udlodning af virksomhedens nettoformue ved opløsning mv.

 

3
Kapitel
Foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.)

En forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) defineres som en erhvervsdrivende forening, der fremmer medlemmernes økonomiske interesser, hvor ingen af medlemmerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Det er desuden en betingelse, at foreningen har flere medlemmer, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på medlemmernes andel af kapitalen, Jf. LEV § 3. Se nærmere i afsnit 2, Grundlæggende krav til virksomheder med begrænset ansvar.

3.1. Foreningsretlige karakteristika

Et F.M.B.A. har karaktertræk fra den almindelige foreningsret. Der vil normalt være fri indtræden, og der betales et medlemskontingent til finansiering af foreningens aktiviteter. Foreningsbegrebets karakteristika er ”enhver sammenslutning mellem flere om et fælles formål”. 

Kendetegnene for foreningsbegrebets karakteristika er følgende:

  • Vekslende medlemskreds. 
  • Der betales medlemskontingent til finansiering af foreningens aktiviteter. 
  • Som udgangspunkt tilkommer ejerbeføjelserne medlemmerne gennem valg af ledelse og vedtægtsændringskompetence. 
  • Selvstændig ledelse. 
  • Der er ikke krav om en formue. 

Afgørende elementer i fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om en forening:

  • Formålets relevans for medlemmerne (interessesammenhæng mellem medlemskab og formål).
  • Om der er medlemmer og graden af medlemsaktivitet (medlemmer og høj medlemsaktivitet taler for en forening). 
  • Hvorvidt medlemmerne har ejebeføjelser (hvis en generalforsamling/repræsentantskab har vedtægtskompetence  og udpeger ledelsen, taler det for en forening).
  • Indtægtsgrundlag (medlemskontingenter/-indskud taler for en forening).
  • Formuens fordeling ved opløsning (hvis formuen kan udbetales til medlemmerne taler det for en erhvervsdrivende forening. I ideelle foreninger kan formuen ikke udbetales til medlemmerne, men tilfalder det velgørende formål ved foreningens opløsning).

Det er et centralt element, at medlemmerne ikke må udgøres af en lille sluttet kreds, og at der som udgangspunkt skal kunne optages nye medlemmer. En forening forudsætter en aftale om en sammenslutning med et bestemt formål, og at opnåelsen af formålet vil medføre en aktivitet af en vis varighed. 

Anerkendes et fællesskab som en forening, hæfter alene foreningens formue for forpligtelser indgået i foreningers navn. Hvis foreningen fremmer medlemmernes økonomiske interesser ved sin erhvervsdrift, er foreningen omfattet af LEV og skal registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt foreningen er omfattet af LEV, eller der i stedet er tale om en ideel forening (også kaldet en ”ikke erhvervsdrivende forening”), der alene skal registreres efter de skatte- og afgiftsmæssige regler. 

Såfremt der er tale om en erhvervsdrivende forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) skal foreningen registreres efter reglerne herom i LEV, for at foreningen bliver et selvstændigt retssubjekt, og ansvarsbegrænsningen får retsvirkning overfor tredjemand. 

LEV omfatter alene de foreninger, der udøver erhvervsdrift, og som i et ikke uvæsentligt omfang fremmer medlemmernes økonomiske interesser. Ved vurderingen af, om der er fremme af medlemmernes økonomiske interesser, lægges der vægt på et væsentlighedskriterium. Der skal være væsentlige målbare og direkte fordele for medlemmerne og ikke blot almindelige rabatter. Foreninger eller sammenslutninger, som gennem fælles bestillingskontorer, indkøbscentraler eller administrationskontorer tager sigte på en økonomisk fordelagtig tilrettelæggelse af medlemmernes virksomhed, er således omfattet af LEV, f.eks. taxa-bestillingskontorer, kontoringe, centerforeninger mv. 

Brancheforeninger kan være omfattet af LEV. Afgørende for, om en brancheforening er omfattet af LEV, er, at der er en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig indkomst i forhold til de samlede indtægter, og at indtægten ikke udelukkende anvendes til ideelle formål, men også til fordel for medlemmerne. Dette kan være tilfældet, hvis en ideel forening gennem erhvervsdrift:

  • oparbejder overskud som ikke anvendes til det ideelle formål, eller
  • erlægger tjenesteydelser m.m. til medlemmerne til eller under kostprisen.

Der skal være tale om, at en ikke uvæsentlig del af erhvervsdriften har til formål at fremme medlemmernes økonomiske interesser. 

I FDM-dommen, UfR 2003.296/2 H, blev en forening, der havde et ideelt formål, anset for at være omfattet af registreringspligten efter LEV, da foreningen – foruden sit ideelle formål – også havde til formål at varetage medlemmernes økonomiske interesser. Efter aktiviteternes omfang var varetagelsen af medlemmernes økonomiske interesser ikke af underordnet betydning. Det fremhæves, at foreningens formål blandt andet søges gennemført ved at indgå aftaler, der indebærer økonomiske og servicemæssige fordele for medlemmerne. Endvidere, at foreningens erhvervsdrift blandt andet består af varesalg, drift af testcentre, udlejning af campingpladser og rejsebureauvirksomhed, og at der for medlemmerne er aftalt bonus og rabatordninger i forbindelse med den nævnte erhvervsdrift.

3.2. Afgrænsning til ideelle/almennyttige foreninger og frivillige foreninger

En forening, der omfattes af LEV, er karakteriseret ved dels at have til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser, dels at deltagernes økonomiske interesser fremmes gennem virksomhedens erhvervsdrift. Er kun ét af kriterierne opfyldt, er foreningen ikke omfattet af LEV. Ved dette kriterium afgrænses lovens anvendelsesområde over for ideelle foreninger, der udøver erhvervsdrift. Opfyldes en forenings ideelle formål gennem erhvervsdrift, er foreningen ikke omfattet, hvis udøvelsen af erhvervsdriften ikke samtidig har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser. 

Som eksempel på ideelle foreninger, der ikke er omfattet, kan nævnes foreninger med et socialt, politisk, kulturelt eller humanitært formål såsom idrætsklubber, fagforeninger, humanitære organisationer, brancheforeninger inden for landbrug, industri, handel, service mv., partiforeninger, spejderhytter, kunst- og teaterforeninger mv. De falder uden for lovens område, uanset de måtte drive erhverv, blot deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes ved denne erhvervsaktivitet. 

Afgrænsningen mellem ideelle foreninger og erhvervsdrivende foreninger kan illustreres ved følgende gruppering: 

  1. Foreninger, der ikke udøver erhvervsdrift – ideelle foreninger
  2. Foreninger, der udøver erhvervsdrift, som ikke fremmer medlemmernes økonomiske interesser – ideelle foreninger
  3. Foreninger, der udøver erhvervsdrift, som i et ikke uvæsentligt omfang fremmer deltagernes økonomiske interesser – erhvervsdrivende foreninger.

Kun foreninger omfattet af gruppe 3 er registreringspligtige i forhold til LEV. 
Foreninger omfattet af gruppe 1 og 2 anses som ideelle og skal som udgangspunkt ikke registreres.  Såfremt foreningen har en afgifts- eller oplysningspligt over for det offentlige skal foreningen dog registreres som en ”ikke-erhvervsdrivende forening” på www.Virk.dk (en skatte-og afgiftsmæssig registrering). Her kan foreningen registreres for moms, lønsumsafgift, ansatte og/eller import/eksport. Pligten til registrering gælder f.eks. andelsboligforeninger, der pr. automatik er selskabsskattepligtige, og foreninger, som skal afregne A-skat for medarbejdere, eksempelvis idrætsforeninger med ansatte.

Frivillige foreninger er kendetegnet ved at være ideelle foreninger, jf. ovf., der ikke har nogen afgifts- eller oplysningspligt over for det offentlige. Frivillige foreninger omfatter blandt andet grundejerforeninger, idrætsforeninger, sociale/netværk foreninger, almennyttige boligforeninger, ejerforeninger, kulturelle foreninger mv. Frivillige foreninger er som udgangspunkt ikke forpligtet til at have et CVR-nummer. Hvis en frivillig forening f.eks. skal have tilskud fra en offentlig myndighed, kræves det, at foreningen har et CVR-nummer for at få en såkaldt Nemkonto, og den skal derfor registreres på virk.dk.

3.3. Stiftelse af et F.M.B.A.

Et F.M.B.A. stiftes ved aftale mellem flere medlemmer, der ønsker at fremme et erhvervsmæssigt formål, som skal fremgå af vedtægten. Foreningens vedtægter skal opfylde de såkaldte foreningskarakteristika, jf. afsnit 3.1. Foreningsretlige karakteristika. 

En erhvervsdrivende forening med begrænset ansvar skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. LEV § 8, stk. 1. Se nærmere herom i afsnit 6, ”Anmeldelse af F.M.B.A. og A.M.B.A.”

3.3.1. Vedtægter

Der er som udgangspunkt aftalefrihed til at fastsætte foreningens vedtægter (skriftlig aftale mellem foreningens medlemmer) i overensstemmelse med medlemmernes behov – dog uden at omgå de materielt lovregulerede selskabsformer; kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber) samt erhvervsdrivende fonde.

En lang række forhold, herunder den interne organisation af foreningen, reguleres således af foreningens vedtægter. Medlemmerne skal i vedtægten bl.a. klart angive foreningens erhvervsmæssige formål, angive medlemmernes begrænsede hæftelse, om  kontingent- og regnskabsforhold samt regler for valg en ledelse, der kan handle på foreningens vegne (tegningsret).

Vedtægten godkendes af medlemmerne på en stiftende generalforsamling. Ved stiftelse af foreninger med begrænset ansvar anses stiftelsesdatoen for at være datoen for afholdelsen af den stiftende generalforsamling. Stifterne kan ikke beslutte, at foreningens stiftelse først skal anses for at være besluttet på et andet tidspunkt – hverken tidligere eller senere. 

3.3.2. Vekslende deltagerantal og kapital

I foreningsretten er det et centralt element, at der som udgangspunkt er vekslende medlemstal, og der skal i vedtægterne være objektive kriterier for optagelse af nye medlemmer og fri ret til udtræden – eventuelt ved afslutningen af en regnskabsperiode.

Indtræden og udtræden i foreningen er et forhold mellem foreningen og medlemmet selv, hvilket således betyder, at medlemsbeviset som udgangspunkt ikke er omsætteligt, blandt andet på grund af medlemsforholdets personlige art. Det betyder også, at beslutningen om optagelse af nye medlemmer ikke må være op til medlemmerne (altså generalforsamlingen). Beslutningen skal påhvile foreningen ledelse og skal bygge på objektive kriterier, om medlemmet kan opfylde foreningens formål.

Principperne om vekslende kapital og deltagerantal adskiller sig væsentligt fra kapitalselskaber, hvor kapitalandele som udgangspunkt frit kan omsættes, blandt andet fordi selskabets formål og kapitalejerens person er uafhængige af hinanden. I et kapitalselskab kræver det ligeledes en generalforsamlingsbeslutning om kapitalforhøjelse for at udvide deltagerantallet, medmindre de øvrige kapitalejere ønsker at afstå dele af deres kapitalbesiddelser.

3.3.3. Hæftelse

Et F.M.B.A. er en selvstændig juridisk person og medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser, når foreningen er registreret i henhold til LEV. En erhvervsdrivende forening skal i vedtægter og navn understrege, at kun foreningens formue hæfter for foreningens pligter, f.eks. ved at føje forkortelsen F.M.B.A. til navnet, jf.

3.3.4. Kapitalkrav

Der er ikke kapitalkrav i en erhvervsdrivende forening, der dog ofte fungerer som såkaldt ”kontingentforening”, hvorefter man ikke tilstræber passende overskud udover den nødvendige konsolidering af virksomheden til brug for den løbende likviditet til foreningsaktiviteten. Ved det årlige budget fastlægges det nødvendige kapitalbehov til det kommende års drift, og indbetalinger/kontingent skal godkendes på generalforsamlingen.

3.3.5. Generalforsamling

Foreninger har typisk et udbredt demokrati blandt medlemmerne og i henhold til de uskrevne foreningskarakteristika, træffer medlemmerne beslutninger på generalforsamlingen (evt. repræsentantskabet), hvor alle medlemmer som udgangspunkt har ens stemmeret. For foreninger med begrænset hæftelse skal stemmeretten være uafhængig af medlemmernes andel af kapitalen, jf. LEV § 3.

3.3.6. Ledelse

Foreningens ledelse skal fremgå af vedtægterne. Typisk består ledelsen af en forening af en bestyrelse, som vælges af foreningens medlemmer på en generalforsamling. Bestyrelsen står for den overordnede og strategiske ledelse, og kan ansætte en direktion til at varetage den daglige ledelse. Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. LEV § 11, stk. 1, 1. pkt. 

 

4
Kapitel
Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.)

Et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) defineres som et erhvervsdrivende selskab, der opfylder andelsformålet, som defineres i lovens § 4, jf. afsnit. 4.1. Det er desuden en betingelse, at ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Andelsselskabet skal have flere deltagere og der skal være mulighed for vekslende deltagerantal. Endvidere skal deltagernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke være baseret på deltagernes andel af kapitalen, Jf. LEV § 3. Se nærmere i afsnit 2 Grundlæggende krav til virksomheder med begrænset ansvar.

4.1. Andelsformålet

Definitionen af selskabsformen i § 4 angiver, at ”et andelsselskab er en virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller lignende”. Desuden skal selskabets afkast enten fordeles blandt deltagerne i forhold til deres andel i omsætningen, eller forblive indestående i selskabet. 

Andelsformålet er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets aktiviteter, som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Andelsformålet kommer til udtryk flere steder i selskabets vedtægter, f.eks. i formålsbestemmelsen og i bestemmelserne om deltageroptagelse, leveringsret eller –pligt/ eller aftageret og –pligt, samt udmeldelse. 

Andelsselskabets formålsbestemmelse er ikke alene udtryk for andelsformålet, men beskriver også andelsselskabets forretningsmæssige aktiviteter. Det er her væsentligt, at bestemmelsen er formuleret, så det fremgår, at virksomheden opfylder andelsformålet. En diffust formuleret formålsbestemmelsen som ”Virksomheden har til formål at yde service ydelser”, vil således ikke opfylde andelsformålet, hvis deltagerne ikke er tilknyttet med aftagerret eller -pligt eller leveringsret eller -pligt. deltagerne må være tilknyttet selskabet som kunder, producenter eller leverandører, således at deltagerne dels er virksomhedens ejere, dels er virksomhedens kunder/leverandører og kreditorer. 

Deltagernes tilknytning til selskabet skal være udtryk for en opfyldelse af fælles interesser blandt andelshavene. Det er således ikke økonomisk udbytte for den enkelte, der er den primære tanke bag stiftelsen af et andelsselskab, selvom resultatet af selskabets aktivitet er, at den enkelte deltager opnår økonomisk gevinst i forhold til den pågældendes omsætning/aktivitet med selskabet. Et faktisk fællesskab mellem selskabet og dens deltagere er udtryk for opfyldelse af andelsformålet. 

I Erhvervsankenævns kendelsen af 19.november 1998 (97-200.218) kom ankenævnet frem til, at der ikke var tale om et A.M.B.A., da selskabet formål, om at drive et bestillingskontor til at formidle afsætning af selskabsdeltagernes individuelle og forskelligartede tjenesteydelser, ikke indebærer et sådant samvirke mellem deltagerne, at kravene til andelsformålet i § 4 kan anses for opfyldt. I sagen udtalte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) følgende, hvad angår vurderingen af om en virksomhed opfylder andelsformålet: 

”For så vidt angår andelsformålet som begreb, skal styrelsen i øvrigt tilføje, at det ved vurderingen af om en virksomhed opfylder et andelsformål, er af betydning hvordan samhandelen mellem virksomheden og deltagerne foregår. Således er deltagernes leveringsret et kendetegn for andelsselskabet. I denne forbindelse skelnes mellem, om samhandelen mellem virksomheden og deltagerne er udløst af en konkret henvendelse fra en identificerbar 3. mand, eller om deltagernes leverancer til virksomheden sker uden direkte sammenhæng med afsætningen fra denne. Såfremt samhandelen er udløst af en konkret henvendelse, er deltagerne ikke sikret en ret til at levere til virksomheden, og virksomheden får karakter af jobformidling. En sådan virksomhed adskiller sig fra andelsselskabet, der er karakteriseret ved, at deltagerne har en ret til at levere til virksomheden uafhængigt af, om der konkret er en aftager til virksomhedens varer.”

Det klassiske eksempel på andelsformålet kender man fra landbrugssektoren. Producenter af f.eks. mælk eller svinekød afsætter deres produktion til et fælles andelsselskab, som herefter forædler, markedsfører og sælger den samlede produktion videre til aftagerne til den højst mulige pris. Deltagerne (dvs. de enkelte producenter) har fælles interesse i at kunne levere til andelsselskabet til aftalt pris og i at få andel i andelsselskabets overskud i forhold til deres omsætning med andelsselskabet.

Et mere moderne eksempel på andelsformålet kan være en konsulentvirksomhed indenfor en bestemt branche eller et bestemt fagligt område, hvor de enkelte deltagere/konsulenter har uddannelse, viden og erfaring, som deltagerne har besluttet at afsætte igennem et andelsselskab. Deltagernes viden afsættes til selskabet som konsulentydelser i forbindelse med undervisning, foredrag, artikelskrivning mv. Andelsselskabet vil typisk stå for den fælles administration, markedsføring overfor og kontakt med kunderne. Deltagerne kan herefter aflønnes af selskabet i forhold til deres individuelle aktivitet og salg af tjenesteydelser for selskabet. I forhold til kunderne er selskabet aftalepart i forhold til de enkelte tjenesteydelser.

Ved vurderingen af, om andelsformålet er opfyldt, kan der ikke alene lægges vægt på virksomhedens vedtægtsmæssige formål. Det afgørende er, hvem der er og kan optages som selskabsdeltagere, og om disse har en fælles forbruger – eller erhvervsmæssig interesse, som har tæt forbindelse med selskabets formål og aktiviteter, og navnlig om selskabsdeltagerne som leverandør, aftagere eller på lignende måde udveksler ydelser med selskabet som led i dets virksomhed.

Et andelsselskab vil som oftest have følgende karakteristisk træk:

  • virksomhedens formål, har til virke at fremme deltagernes fælles interesse.
  • virksomhedens aktivitet omfatter at deltagerne er aftagere, leverandører eller på anden måde aktive deltagere i selskabets omsætning og aktiviteter. 
  • overskudsdeling og fordeling af likvidationsprovenu sker blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætning. 
  • Vekslende deltagerantal dvs. mulighed for ind- og udtræden. 
  • Deltagernes indflydelse i selskabets øverste ledelsesorgan sker som udgangspunkt på lige fod, altså efter ”hoveder”.

Erhvervsstyrelsen vil ofte som led i sagsbehandlingen udbede sig redegørelse for, hvordan andelsformålet kommer til udtryk i virksomheden, hvis dette ikke direkte fremgår af virksomhedens vedtægter. Styrelsen vil herefter eventuelt bede om en berigtigelse af vedtægterne.

4.2. Stiftelse af et A.M.B.A.

Et A.M.B.A. stiftes ved aftale mellem flere deltagere, der ønsker at fremme et erhvervsmæssigt formål, som skal fremgå af vedtægten. Andelsselskabets vedtægter skal opfylde andelsformålet jf. afsnit 4.1. Andelsformålet.

4.2.1. Vedtægter

Der er som udgangspunkt aftalefrihed til at fastsætte andelsselskabets vedtægter (skriftlig aftale mellem selskabets deltagere) i overensstemmelse med deltagernes behov – dog uden at omgå de materielt lovregulerede selskabsformer; kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber) samt erhvervsdrivende fonde. 

En lang række forhold, herunder andelsselskabets ledelse, reguleres således af selskabets vedtægter. Deltagerne skal i vedtægten bl.a. klart angive selskabets erhvervsmæssige formål, angive deltagernes begrænsede hæftelse, regnskabsforhold, samt regler for valg  af en ledelse, der kan handle på selskabets vegne (tegningsret).

4.2.2. Vekslende deltagerantal og kapital

Karakteristisk for et A.M.B.A. er, at kapital og deltagerantal skal være vekslende, dvs. det skal være muligt at optage nye deltagere, som kan opfylde andelsformålet (og som betaler et evt. kapitalindskud) og det skal være muligt for deltagere at udtræde af selskabet, hvis ikke deltagerne opfylder andelsformålet mere. Udtrædende deltagere har ret til at få deres indskud tilbage.

Indtræden og udtræden i selskabet er et forhold mellem selskabet og deltageren, hvilket således betyder, at andelsbeviset som udgangspunkt ikke er omsætteligt, blandt andet på grund af deltagerforholdets personlige art. Det betyder også, at beslutningen om optagelse af nye deltagere ikke må være op til deltagere, altså generalforsamlingen. Beslutningen skal påhvile selskabets ledelse og skal bygge på objektive kriterier, om deltageren kan opfylde selskabets andelsformål.

Principperne om vekslende kapital og deltagerantal adskiller sig væsentligt fra kapitalselskaber, hvor kapitalandele som udgangspunkt frit kan omsættes, blandt andet fordi selskabets formål og kapitalejerens person er uafhængige af hinanden. I et kapitalselskab kræver det ligeledes en generalforsamlingsbeslutning om kapitalforhøjelse for at udvide deltagerantallet, medmindre de øvrige kapitalejere ønsker at afstå dele af deres kapitalbesiddelser.

4.2.3. Hæftelse

Et A.M.B.A. er en selvstændig juridisk person og deltagerne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, når andelsselskabet er registreret i henhold til LEV. Et andelsselskab skal i vedtægter og navn understrege, at kun foreningens formue hæfter for selskabets pligter.  Som forkortelse for andelsselskaber med begrænset ansvar kan alene benyttes "A.M.B.A.", jf. LEV § 6, stk. 6.

4.2.4. Kapitalkrav

Der er ikke noget kapitalkrav i et andelsselskab. I mange andelsselskaber kan man blive deltager ved at indbetale et kapitalindskud og derefter ”optjener” man en andelskapital i forhold til sin omsætning og selskabets driftsoverskud. 

4.2.5. Generalforsamling

Deltagernes ret til indflydelse i selskabet udøves som udgangspunkt på en generalforsamling, hvor deltagerne typisk vælger en bestyrelse. I de store andelsselskaber kan der være en flerledet opbygning med repræsentantskaber med indirekte valg af bestyrelsen gennem delegerede eller repræsentanter. Den afgørende forskel til kapitalselskaber er, at stemmeretten er uafhængig af eventuelt indbetalt eller oparbejdet andel af selskabets kapital. Udgangspunktet er, at deltagerne har lige stemmeret, men ofte ser man også at stemmerettigheder fordeles efter princippet ”efter høveder” dvs. i forhold til leverancer, aftagen o.l. og eventuelt opdelt i grupper med forskellige stemmerettigheder i forhold til størrelse, leverancer osv. Dette ses særligt i andelsselskaber, hvor deltagerne kan være både fysiske og juridiske deltagere med meget store forskelle i samhandelen med selskabet. Overskud og evt. likvidationsprovenu fordeles ligeledes i forhold til andel i selskabets omsætning.

4.2.6. Ledelse

Ledelsesstrukturen er ikke reguleret i loven, men bestemmes i andelsselskabets vedtægter. Udgangspunktet er, at selskabet har en bestyrelse, som kan ansætte en direktion.

 

5
Kapitel
Regnskaber for virksomheder med begrænset ansvar

Virksomheder med begrænset ansvar skal som udgangspunkt indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven (ÅRL). Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med ÅRL og årsrapporten skal som udgangspunkt være underlagt revision af en godkendt revisor. Se dog afsnit 5.1 og 5.2.  

Virksomheder med begrænset ansvar skal altid bogføre efter bogføringsloven, uanset om selskabet udarbejder en årsrapport eller ej, jf. bogføringsloven § 1, stk.1.  

5.1. Undtagelseserklæring

I henhold til årsregnskabslovens § 4, stk. 1, kan en virksomhed med begrænset ansvar undlade at aflægge årsrapport, hvis den i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af følgende størrelser:

  1. En balancesum på 7 mio. kr.,
  2. en nettoomsætning på 14 mio. kr. og
  3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10. 

Årsregnskabslovens § 4 er en mulighed, som mindre virksomheder af begrænset størrelse kan vælge at benytte sig af, således virksomheden ikke skal udarbejde og indsende årsrapport, men i stedet skal indsende en såkaldt undtagelseserklæring.

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar vælger at bruge denne bestemmelse, er der ikke krav om, at de udarbejder en årsrapport, eller at virksomheden skal vælge en revisor til at revidere årsregnskabet. Det er ikke nødvendigt at oplyse om dette i forbindelse med stiftelse af virksomheden. 

Virksomheden skal i stedet årligt indsende en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen, hvori ledelsen indestår for, at betingelserne for at undlade at aflægge årsrapport er opfyldt. Indsendelse af undtagelseserklæringen følger de almindelige indsendelsesfrister- og offentliggørelsesregler i årsregnskabsloven. Hvis en virksomhed undlader at indsende en undtagelseserklæring eller en årsrapport, kan konsekvensen blive, at Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

5.2. Fravalg af revision

En årsrapport skal som udgangspunkt være underlagt revision af en godkendt revisor. Revision kan dog fravælges af ejerne, jf. ÅRL § 135.

En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

  1. En balancesum på 4 mio. kr.,
  2. en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  3. et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Denne bestemmelse er den almindelige bestemmelse om undtagelse fra revisionspligt.

Hvis selskabet ønsker at benytte denne mulighed, skal dette fremgå af stiftelsesdokumentet samt af årsrapportens ledelsesberetning, jf. ÅRL § 9 og 10 a.

 

6
Kapitel
Anmeldelse af virksomheder med begrænset ansvar

En virksomhed med begrænset ansvar skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, før virksomheden kan erhverve rettigheder og indgår forpligtelser (såkaldt retsevneregistrering), jf. LEV § 8, stk. 1. Det er ikke muligt, at registrere stiftelsen af en virksomhed med begrænset ansvar online på Webreg.

6.1. Stiftelse

Til brug for registrering skal der udfyldes og indsendes en underskrevet selskabsblanket til Erhvervsstyrelsen. Med selskabsblanketten skal indsendes kopi af den lovlige vedtagelse af virksomhedens stiftelse (stiftelsesdokument el. lign) samt virksomhedens gældende vedtægter, jf. LEV § 10, stk.4. Derudover skal det anmeldes, hvem der er medlem af ledelsen, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden, virksomhedens navn, adresse, hjemstedskommune, formål samt regnskabsår. Skal virksomheden aflægge årsrapport i henhold til årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4, skal revisors navn tillige anmeldes, jf. LEV § 11, stk. 1. 

Hvis en virksomhed med begrænset ansvar i forbindelse med anmeldelsen af stiftelsen anmelder en revisor, er selskabet forpligtet til at udarbejde en årsrapport og lade denne revidere. 

Ved stiftelse af virksomheder med begrænset ansvar anses stiftelsesdatoen for at være datoen for afholdelsen af den stiftende generalforsamling. Stifterne kan ikke beslutte, at virksomhedens stiftelse først skal anses for at være besluttet på et andet tidspunkt – hverken tidligere eller senere. Tillige skal virksomhedens første regnskabsår begynde på dagen for stiftelsesdokumentets underskrivelse. 

Når Erhvervsstyrelsen modtager en anmeldelse om registrering af en virksomhed med begrænset ansvar (A.M.B.A. eller F.M.B.A.), vil der i hvert enkelt sag blive foretaget en konkret vurdering af de anmeldte forhold. Den enkelte sagsbehandler foretager en materiel gennemgang af de modtagne dokumenter for at tage stilling til, om virksomheden opfylder lovens krav og styrelsens tilhørende praksis. Styrelsen vil i nogle tilfælde anmode om en redegørelse fra anmelder for at kunne vurdere, hvorvidt virksomheden er omfattet af loven og opfylder lovens krav, da dette ikke alene fremgår af vedtægterne med også af virksomheden reelle forhold.  

Styrelsens materielle vurdering ved anmeldelse til registrering indeholder en gennemgang af virksomhedens vedtægter samt de faktiske forhold. Det er således ikke tilstrækkeligt, at virksomheden formelt set – ifølge vedtægtens formålsbestemmelse – udøver erhvervsdrift. Der skal være tale om en reel erhvervsdrift.  

Ved afslutning af sagsbehandlingen tildeles virksomheden et CVR-nr., og der fremsendes et registreringsbevis.

6.2. Efterfølgende ændringer

Det er meget almindeligt, at der sker ændringer i løbet af en virksomheds levetid. Når en virksomhed med begrænset ansvar er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, skal de informationer, der er registreret i styrelsen, ajourføres, når der er sket ændringer. Ændringer i virksomhedens adresse, hjemstedskommune, formål, tegningsregel, regnskabsår og ledelse skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. 

Vedtægtsændringer og ændring af ledelse kan ikke foretages på online på webreg. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal virksomheden anmelde ændringerne ved at indsende en udfyldt selskabsblanket vedlagt en kopi af generalforsamlingsprotokollat og opdateret vedtægter. Ved anmeldelse af ændringer af ledelsen skal virksomheden anmelde ændringerne ved at indsende en udfyldt selskabsblanket evt. vedlagt en kopi af generalforsamlingsprotokollat.

Følgende ændringer kan foretages online på webreg med en digital signatur/NemID:

  • Navn
  • Navneforkortelse
  • Virksomhedsadresse
  • Telefonnummer
  • Mobilnummer
  • E-mail-adresse
  • Faxnummer
  • Branche
  • Hjemstedsadresse
  • Binavne
  • Oprette / Afmelde moms
  • Oprette / Afmelde lønsumsafgift
  • Oprette / Afmelde import/eksport
  • Oprette / Afmelde ansatte
  • Afmelde punktafgifter

6.3. Momsregistrering

Hvis virksomheden skal drive momspligtig virksomhed, have ansatte eller importere/eksportere varer, skal virksomheden ”byrde”-registreres. Denne registrering sker også hos Erhvervsstyrelsen. Styrelsen kan i den forbindelse til orientering oplyse, at byrderegistrering ikke kan foretages, før virksomheden er registreret i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Du kan med fordel foretage registreringen digitalt via 'Start virksomhed' på Virk.

 

7
Kapitel
Opløsning af virksomheder med begrænset ansvar

En virksomhed med begrænset ansvar kan ikke ”bare” slettes fra Erhvervsstyrelsens it-system. For opløsning af virksomheder med begrænset ansvar gælder kapitel 14 i selskabsloven med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter, jf. LEV § 20

Selskabslovens kapitel 14 anfører tre forskellige måder, hvorpå en virksomhed kan ophøre:

  1. Opløsning ved betalingserklæring
  2. Likvidation
  3. Tvangsopløsning

Det skal bemærkes, at selskabslovens kapitel 14 alene omhandler situationer, hvor virksomhederne er solvente. For så vidt angår insolvente virksomheder skal disse opløses efter reglerne herom i konkursloven.