Vejledning om Stiftelse af en erhvervsdrivende fond

Denne vejledning beskriver alene forholdene for erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det i tvivlstilfælde er styrelsen, der afgør, om en fond er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Stiftelsen af en ikke-erhvervsdrivende fond skal anmeldes til Civilstyrelsen. 

En erhvervsdrivende fond er defineret ved følgende karakteristika:

• En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
• Et eller flere bestemte formål.
• Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.
• Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. at den er et selvstændigt retssubjekt.
• Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, dvs. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan.
• Udøver en erhvervsaktivitet.

De nævnte fondskarakteristika skal alle være opfyldt, for at en juridisk person kan betegnes som en erhvervsdrivende fond.

Erhvervsdrivende fonde reguleres af lov om erhvervsdrivende fonde og er underlagt tilsyn af Erhvervsstyrelsen.

For erhvervsdrivende fonde er vedtægten (fundatsen) det centrale dokument, da det er udtryk for stifters vilje og hensigter med fonden.
Vedtægten fastlægger fondens formål, aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger.

Stiftelse af en erhvervsdrivende fond kræver en minimumskapital på 300.000 kr.1 og en dateret vedtægt med angivelse af bl.a. fondens formål og anvendelse af overskud (uddelingsformålet).2

Beslutningen om at stifte en fond træffes som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor fondens vedtægt er dateret, og fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue.

Erhvervsfondsloven giver dog mulighed for, at en stiftelse af en erhvervsdrivende fond, der sker ved indskud af kontanter, først har retsvirkning op til 12 måneder efter vedtægtens datering. Endvidere giver loven mulighed for, at en stiftelse, hvor fonden overtager andre værdier end kontanter, tillægges retsvirkning på et tidspunkt frem til fondens registrering eller anmeldelse til registrering (maks. 2 ugers anmeldelsesfrist).  

Endelig er det muligt regnskabsmæssigt at stifte en erhvervsdrivende fond med virkning tilbage i tid, hvis der indskydes en bestående virksomhed eller en bestemmende ejerandel, tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende tilbage til første dag i regnskabsåret for den virksomhed, der indskydes, eller som ejerandelen vedrører. 

En erhvervsdrivende fond kan stiftes af såvel fysiske personer som juridiske personer. Stiftelsen kan ske ved gavebrev eller ved testamente. Der er ikke krav om et egentligt stiftelsesdokument ved oprettelsen af en erhvervsdrivende fond.

En erhvervsdrivende fond kan stiftes af én eller flere stiftere. 

Der findes i erhvervsfondslovens § 26 forskellige krav til stiftere af erhvervsdrivende fonde, hvad enten der er tale om fysiske personer eller juridiske personer, herunder offentlige myndigheder: 

• Stiftere må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
• Er stifter en fysisk person, skal stifter være myndig og ikke under værgemål eller samværgemål
• Er stifter en juridisk person skal stifter være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

I praksis betyder sidste punkt, at et selskab, der ønsker at stifte en fond, skal være registreret i Erhvervsstyrelsens register, førend stiftelse af fonden kan besluttes. Aktie- og anpartsselskaber under stiftelse kan derfor ikke stifte en erhvervsdrivende fond.

Rækken af juridiske personer, der kan være stiftere af fonde, omfatter bl.a. kommuner, regioner, interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, foreninger og andre erhvervsdrivende fonde. Personligt drevne virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) kan ikke stifte en erhvervsdrivende fond, da en personlig dreven virksomhed ikke har selvstændig retsevne.

Et dødsbo kan også være stifter af en erhvervsdrivende fond. Et solvent dødsbo har således både rets- og handleevne. Det er bobestyreren, der som udgangspunkt påtager sig stifteransvaret, og det er derfor bobestyrerens ansvar, at der er tilstrækkelige midler i boet til at gennemføre stiftelsen af fonden.

Udenlandske personer kan som udgangspunkt også stifte erhvervsdrivende fonde i Danmark. Dog kræves dokumentation for, at den udenlandske person har den fornødne handle- og retsevne. Dette afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet.

Erhvervsfondslovens § 27 indeholder kravene til, hvad en vedtægt for en erhvervsdrivende fond som minimum skal indeholde.

Mindstekravene til vedtægten er følgende:

1. navn og eventuelle binavne,
2. stifter,
3. formål,
4. grundkapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt,
5. hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end kontanter,
6. eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,
7. antallet af medlemmer af bestyrelsen, og hvorledes de udpeges,
8. regnskabsår, herunder første regnskabsår,
9. fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, hvis retsvirkningen skal indtræde på et andet tidspunkt end datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, og
10. anvendelse af overskud og reserver.

I modsætning til aktie- og anpartsselskaber, skal erhvervsdrivende fonde ved stiftelsen opliste stifterne i vedtægten, hvilket dog kun gælder for erhvervsdrivende fonde stiftet efter den 1. januar 1985.

Erhvervsdrivende fonde skal benytte betegnelsen 'fond' i navnet, men der er ikke eneret til betegnelsen. Erhvervsdrivende fonde har derimod eneret til betegnelserne erhvervsdrivende fond, erhvervsfond eller forkortelsen ERF.

Væsentlige gavegivere og andre væsentlige bidragsydere sidestilles generelt med stiftere. Der er som følge heraf også krav om, at blandt andet væsentlige gavegivere og bidragsydere også skal omtales i vedtægten, og dette gælder, uanset om gaven er ydet i forbindelse med fondens stiftelse eller efterfølgende. Når det skal vurderes, om en gavegiver er væsentlig, er det afgørende, om der er ydet en gave, der må anses for væsentlig i forholdet til fondens samlede økonomi og drift.

Formålet kan udformes i to dele, et erhvervsmæssigt (aktivitetsmæssigt) formål, der beskriver, hvilke aktiviteter fonden skal beskæftige sig med, så fonden kan optjene midler til opfyldelse af formålets anden del uddelingsformålet (overskudsanvendelse). Denne del af formålet præciserer, hvem der kan modtage uddelinger for fonden og øvrige rammer for fondens uddelinger.

Hvis der i vedtægten henviser til bestemmelser i en forretningsorden eller andre dokumenter, skal disse dokumenter vedhæftes vedtægten. Styrelsen skal venligst anmode om, at vedtægten med evt. bilag indsendes i en samlet fil, som kan offentliggøres i forbindelse med stiftelsen. 

Ved fastlæggelsen af fondens formål er det vigtigt at være opmærksom på, at det efterfølgende er vanskeligt at få ændret fondens formål, og at en ændring udover Erhvervsstyrelsens tilladelse som fondsmyndighed også kræver samtykke fra Civilstyrelsen. Det er derfor vigtigt, at stifter er omhyggelig i forbindelse med fastlæggelsen af fondens formål. 

I forhold til udformningen af vedtægten i øvrigt, skal styrelsen henvise til styrelsens vejledning om ledelsen i erhvervsdrivende fonde samt til Anbefalingerne for god Fondsledelse på godfondsledelse.dk, som er udstedt af Komitéen for god Fondsledelse.

Det er ikke fondens vedtægt, herunder formålet, der afgør om en fond er erhvervsdrivende. Det er styrelsen, der på baggrund af lovens § 2 og en gennemgang af fondens erhvervsmæssige forhold vurderer, om en fond kan anses for at være erhvervsdrivende. I § 2 opstilles en række objektive grundregler til vurdering af en fonds erhvervsaktivitet. Således anses en fond for erhvervsdrivende, hvis den:

• overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser el.lign., for hvilke den normalt modtager vederlag,
• udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
• har den i selskabslovens § 7 anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed. (Fonden har bestemmende indflydelse i en aktie- eller anpartsselskab)

En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed som fonden eller dens datterselskab udøver, må vurderes for at være af begrænset omfang. Styrelsen har udstedt en bekendtgørelse, der fastslår, hvornår en fonds erhvervsdrift er af begrænset omfang.1

Det følger af bekendtgørelsen, at en erhvervsdrivende fonds erhvervsdrift anses for begrænset eller omfatter kun en uvæsentlig del af fondens formue, hvis fonden opfyldet et af nedenstående kriterier:

• Fondens erhvervsmæssige bruttoindtægter udgør mindre end 250.000 kr.,
• fondens erhvervsmæssige bruttoindtægter udgør mindre end 10 % af fondens samlede årlige indtægter, eller
• fondens erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10 % af fondens samlede aktiver.

Efter bekendtgørelsens § 2 gælder, at hvis en erhvervsdrivende fond i tre på hinanden følgende regnskabsår ikke har opfyldt ovennævnte kriterier, anses fonden ikke længere for at være en erhvervsdrivende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovens § 125. 

Udgangspunktet for anmeldelse af stiftelse af erhvervsdrivende fonde er, at anmeldelse til registrering skal ske senest 2 uger efter, beslutningen om stiftelse er truffet. Som beskrevet ovenfor kan en stiftelse af en erhvervsdrivende fond både have regnskabsmæssig virkning efter stiftelsen og i visse tilfælde også med regnskabsmæssigvirkning tilbage i tid.

Registrering af en erhvervsdrivende fond kan ikke ske før grundkapitalen er fuldt indbetalt, og før bestyrelse og revisor er valgt. 

Grundkapitalens indbetaling skal dokumenteres enten ved indskud af kontanter eller ved indskud af værdier. 

En erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret, kan ikke erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stiftelsen. Desuden skal fonden til sit navn føje ordene ”under stiftelse”. Hvis fonden stiftes fonden med en dato for retsvirkning, der ligger senere end datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, kan der ikke frem til retsvirkningsdatoen erhverves rettigheder eller indgås forpligtelser på fondens vegne. For de forpligtelser, der er indgået på fondens vegne efter datoen for beslutningen om stiftelse af fonden, men før registreringen, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse forpligtelser.

• Navn og eventuelle binavne på fonden. Ordet "fond" skal indgå i navn og binavne. Navnet skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre fonde og virksomheder, der allerede er registreret, og må ikke være egnet til at vildlede.
• Branche og eventuelle bibrancher
• Adresse og hjemstedskommune. Fondens hjemsted kan også stå i vedtægten, men det er ikke et krav.
• Stiftelsesdato, som skal være identisk med datoen for fondens første vedtægt
• Formål, der typisk er udtryk for den aktivitet, som fonden skal varetage for at optjene et overskud til uddelinger. En fond skal have et eller flere bestemte formål. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at angive, at fonden skal drive erhvervsvirksomhed el.lign.
• Tegningsregel, som beskriver hvem i ledelsen, der kan skrive under på fondens vegne og dermed indgå forpligtende aftaler for fonden i situationer, der ligger udenfor fondens daglige drift. Tegningsretten kan ikke begrænses i forhold til bestemte dispositioner, som f.eks. salg eller pantsætning af fast ejendom, sikkerhedsstillelse, optagelse af lån e.l.
• Regnskabsår og første regnskabsperiode. Regnskabsåret er altid 12 måneder. Den første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
• Grundkapitalens størrelse og hvorvidt den er indbetalt kontant eller i andre værdier. Hvis grundkapitalen er indbetalt i andre værdier end kontanter, skal der som udgangspunkt vedlægges en vurderingsberetning fra en godkendt revisor.
• Navn, funktion i fonden, CPR-nummer og adresse for bestyrelsesmedlemmer og eventuelle direktører og suppleanter. Oplysning om CPR-nummer eller tilsvarende id-nummer og statsborgerskab offentliggøres ikke. For personer, der har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, offentliggøres adressen ikke.
• Navn og CVR-nr. eller CPR-nr. for fondens revisor
• Reelle ejere. Bestyrelsesmedlemmer anses altid for reelle ejere og registreres derfor automatisk som reelle ejere. Derudover skal eventuelle særligt begunstigede personer, der nyder godt af fondens uddelinger, eller den gruppe af personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, også registreres som reelle ejere.

Når du registrerer fonden, skal du vedhæfte følgende dokumenter:

• Dateret og underskrevet vedtægt. Stifteren eller stifterne skal underskrive vedtægten før stiftelsen er gyldig.
• Eventuelle dokumenter, hvortil der henvises i vedtægten, men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten.
• Eventuelle andre dokumenter oprettet i anledning af stiftelsen eller andet retligt grundlag for fondens oprettelse (testamente, gavebrev eller andet).
• Dokumentation for fondens erhvervsdrift i form af følgende
  • En uddybende beskrivelse af arten og omfanget af fondens erhvervsdrift, herunder i hvilken udstrækning erhvervsdriften sker på almindelige markedsmæssige vilkår.
  • Et overslag over de kommende 3-5 års forventede erhvervsmæssige bruttoindtægter og eventuelt en simpel balance over fondens aktiver og passiver.
• Oplysning om, hvorvidt fonden modtager offentlige tilskud, og om fonden er underlagt andet offentligt tilsyn.
• Dokumentation for grundkapitalens indbetaling. En revisor, advokat eller bank kan inviteres til at godkende kapitalen ved at indtaste deres e-mail under ’Godkend kapital i virksomhedsregistrering’ i ’Start Virksomhed’ på Virk. Hvis grundkapitalen er indbetalt i andre værdier end kontanter, skal der som udgangspunkt vedlægges en vurderingsberetning fra en godkendt revisor.
• Hvis stifteren er en udenlandsk virksomhed, skal der vedlægges et registreringsbevis for virksomheden samt virksomhedens registreringsnummer.
• For personer, som ikke har dansk CPR-nummer, skal der indtastes pasnummer eller nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland, samt oplysning om adresse, fødselsdato og statsborgerskab ved fødslen. Kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges registreringen. Desuden skal den pågældendes køn angives.

Som dokumentation for kontant indbetaling af grundkapitalen ved anmeldelsen, skal en af følgende parter (kapitalgodkenderen) erklære i Erhvervsstyrelsens it-system, at grundkapitalen er indbetalt senest på anmeldelsestidspunktet:

1. Erklæring fra et pengeinstitut om, at grundkapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende fonden.
2. Erklæring fra en advokat om, at grundkapitalen er indsat på advokatens klientkonto, eller at kapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende fonden.
3. Erklæring fra en godkendt revisor om, at grundkapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende fonden.

Ved indbetaling af grundkapitalen i andre værdier end kontanter skal der vedlægges følgende dokumentation:

• Vurderingsberetning, som er udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor, eller
• en ledelseserklæring, som er udarbejdet af bestyrelsen.

Det er kun muligt at anvende en ledelseserklæring ved indskud af

1. aktiver og forpligtelse, som er præsenteret individuelt og målt til dagsværdi i et revideret års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår eller 
2. værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for vedtægtens underskrivelse. 

Hvis der indskydes en bestående virksomhed i fonden, skal der desuden udarbejdes en åbningsbalance forsynet med revisorerklæring om revision.