Vejledning om Grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde

I denne vejledning beskrives kravene til grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond samt reglerne om kapitalforhøjelse. Reglerne om grundkapitalen og kapitalforhøjelse fremgår af erhvervsfondslovens §§ 31-36 (kapitel 6). 

Det følger heraf, at en erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital. Fonden kan – efter stiftelsen – disponere over fondens grundkapital i forbindelse med fondens erhvervsmæssige aktiviteter. 

Det vil sige, at når en fond er stiftet, skal grundkapitalen som følge heraf ikke stå på en særlig konto adskilt fra fondens øvrige midler. Grundkapitalen indgår naturligt i fondens drift, men skal i årsrapporten vises som en selvstændig regnskabspost under egenkapitalen – benævnt grundkapital. 

Grundkapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt, skal fremgå af fondens vedtægt. Grundkapitalen skal anføres som et eksakt kronebeløb, og kan f.eks. ikke angives som et interval. Grundkapitalen kan ligeledes ikke blot angives som de aktiver, f.eks. aktier i bestemt selskab, som fonden har overtaget i forbindelse med stiftelsen af fonden.

En erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr. Grundkapitalen skal angives i danske kroner. Det vil sige, at det ikke er muligt at angive grundkapitalen i f.eks. euro. 

Grundkapitalen skal være fuldt indbetalt på registreringstidspunktet for den erhvervsdrivende fond. 

Indbetalingen af grundkapitalen kan ske ved indskud af

• kontanter og/eller
• andre værdier end kontanter.

Der kan indskydes yderligere midler i fonden udover grundkapitalen, således at der f.eks. indskydes 1.000.000 kr., hvoraf alene 300.000 kr. udgør fondens grundkapital. Til forskel fra kapitalselskaber vil man dog ikke tale om, at grundkapitalen er indskudt til overkurs, og det registreres således ikke hos Erhvervsstyrelsen, hvilke midler der er indskudt udover den vedtægtsbestemte grundkapital.

Hvis indskud af grundkapitalen sker i kontanter, skal der – i forbindelse med registreringen – vedlægges dokumentation for, at grundkapitalen er indbetalt. I henhold til anmeldelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, kan der som dokumentation for kontant indbetaling af grundkapitalen anvendes følgende: 

1. Bankbilag, der viser, at kapital er indsat på en konto tilhørende fonden under stiftelse. Udskrift fra netbank udgør ikke tilstrækkelig dokumentation.
2. Udtog fra advokats klientkonto, hvoraf det fremgår, at kapitalen er bogført i en advokats bogholderi på den pågældende fond under stiftelse.
3. Erklæring fra en advokat om, at kapitalen er indsat på advokatens bankkonto eller klientkonto tilhørende fonden under stiftelse.
4. Erklæring fra en godkendt revisor om, at kapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende fonden under stiftelse eller foreligger som kassebeholdning.

I Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning kan en advokat, revisor eller bank inviteres til at godkende den indskudte kapital ved at indtaste deres e-mail under ’Godkend kapital i virksomhedsregistrering’. Hvis indbetalingen af grundkapitalen sker i andre værdier end kontanter, skal der tilknyttes en vurderingsberetning med eventuel åbningsbalance til registreringen.

Det skal bemærkes, at erhvervsfondsloven ikke nævner, hvorvidt der gælder nogen begrænsninger i perioden, fra indbetalingen finder sted og frem til registreringen af fonden, herunder om fondens midler skal stå på en spærret konto eller lignende, indtil registreringen har fundet sted. Det er derfor Erhvervsstyrelsens administrative praksis, at der ikke gælder nogen begrænsning i dette tidsrum.

Skal indbetalingen af grundkapital ske helt eller delvist i andre værdier end kontanter, skal indskuddet have en økonomisk værdi, og indskuddet kan ikke bestå i pligten til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere eller væsentlige gavegivere kan ikke indskydes eller overtages, og dette gælder uanset, om fordringerne er sikret ved pant eller på anden måde. Dette skal sikre en sikker og effektiv indbetaling af grundkapitalen, og imødegår den misbrugsrisiko, der er forbundet med disse fordringer.

Hvis en erhvervsdrivende fond skal overtage andre værdier end kontanter i forbindelse med stiftelsen, skal der redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af indskuddet eller overtagelsen. I praksis vil dette ofte kunne ske ved en henvisning til og en tiltrædelse af vurderingsberetningen i et stiftelsesdokument eller et følgebrev.

Redegørelsen skal indeholde

• en beskrivelse af de enkelte indskudte eller overtagne aktiver, og
• navn og bopæl på de personer, der er omfattet af den pågældende aftale om indskud eller overtagelse.

Der er som udgangspunkt krav om udarbejdelse af en vurderingsberetning, hvis en erhvervsdrivende fond stiftes ved indskud af andre værdier end kontanter.

Vurderingsberetningen skal indeholde

1. en beskrivelse af hvert indskud,
2. oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, og
3. erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til grundkapitalen.

Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Vurderingsmænd kan f.eks. være godkendte revisorer. Vurderingsmændene skal kunne foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller ledelsen forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.

Revisorerklæringen skal være med høj grad af sikkerhed, hvilket vil sige, at revisor skal positivt erklære sig om det konkrete forhold. Det er således ikke tilstrækkeligt, at revisor anfører en negativ konklusion, hvor revisor bemærker, at den pågældende i forbindelse med sit arbejde ikke er stødt på forhold, der afkræfter det undersøgte.

Vurderingen må ikke være foretaget mere end fire uger før beslutningen om indskuddet.

Overtager fonden i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen indeholde en åbningsbalance udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven og forsynet med en revisorerklæring om revision.

Erhvervsstyrelsens vejledninger om anvendelse af vurderingsberetninger ved registreringer og hyppige fejl i vurderingsberetninger indeholder flere oplysninger, som især kan være relevante for fondenes revisorer, advokater og andre rådgivere.

Kravet om vurderingsberetning gælder ikke ved indskud af:

1. Aktiver og forpligtelser (nettoaktiver), som er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår. Års- eller koncernregnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven (eller tilsvarende regler) og være forsynet med en revisionspåtegning.
2. Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for vedtægtens underskrivelse. Hvis bestyrelsen vurderer, at gennemsnitskursen er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, som nævnt ovenfor i afsnit 2.2.

Muligheden for at undlade vurderingsberetningen gælder derfor kun i de situationer, hvor det indskudte aktiv allerede har været genstand for vurdering, der er så objektiv, aktuel og generelt anvendelig, at vurderingen uden risiko kan anvendes i forbindelse med det pågældende indskud, og at dagsværdien af det indskudte aktiv kan aflæses direkte i årsrapporten. 

Muligheden for at anvende en ledelseserklæring i stedet for en vurderingsberetning ved indskud af aktiver og forpligtelser (nettoaktiver) gælder derfor kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Regnskabet skal være fra det forudgående regnskabsår.
• Regnskabsabet skal være revideret.
• Det konkrete aktiv skal være individuelt værdiansat til dagsværdi (individuel måling).
• Det konkrete aktivs værdi skal fremgå af balancen (individuel præsentation).
• Hele værdien af aktivet skal fremgå af regnskabet.

Kravet om dagsværdi medfører, at det ikke er muligt at anvende undtagelsen, hvis et aktiv eksempelvis er målt efter indre værdis metode eller til amortiseret kostpris.

Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for, at ovennævnte indskud ikke er til skade for fonden, eller dens kreditorer, og bestyrelsen skal udarbejde en erklæring, der indeholder

1. en beskrivelse af aktivet og dets værdi,
2. oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3. en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til grundkapitalen, og
4. en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering.

Bestyrelsen skal indsende ovennævnte erklæring til Erhvervsstyrelsen samtidig med registreringen af fondens stiftelse.

Det er vigtigt, at fondens kapitalgrundlag er tilstrækkeligt og forsvarligt i forhold til den aktivitet, som fonden skal udøve. Den fornødne kapital i en erhvervsdrivende fond vil således efter stiftelsen, som alt overvejende hovedregel, skulle tilvejebringes ved fondens egen indtjening bortset fra, hvad fonden måtte modtage som arv og gave. 

En grundkapital på 300.000 kr. kan således som følge af fondens aktiviteter m.v. vise sig ikke at være tilstrækkelig, selvom erhvervsfondsloven som udgangspunkt alene stiller dette mindstekrav til størrelsen af en erhvervsdrivende fonds grundkapital. 

I en erhvervsdrivende fond har bestyrelsen derfor et særligt ansvar for at være opmærksom på fondens kapital i forhold til fondens aktiviteter m.v. Bestyrelsen har en almindelig forpligtelse til løbende at sikre, at fonden har et forsvarligt kapitalberedskab. I modsat fald vil bestyrelsesmedlemmerne kunne gøres erstatningsansvarlige.

Grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond kan forhøjes ved bestyrelsens beslutning

1. ved overførelse af reserver eller overskud ifølge fondens senest reviderede årsregnskab,
2. ved overførelse af overskud eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsregnskab for, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet, eller
3. ved arv, gave eller lignende bidrag, som fonden har modtaget til forhøjelse af grundkapitalen.

Fondens bestyrelse er ansvarlig for, at midlerne er til stede ved beslutningen om at forhøje kapitalen, og at forhøjelsen ikke overstiger de midler, der kan anvendes hertil. Det er op til bestyrelsen, hvordan den vil sikre dette, da det er bestyrelsesmedlemmerne, som efterfølgende står til ansvar for denne vurdering. Erhvervsfondsloven er ikke til hinder for, at bestyrelsen i den forbindelse indhenter en erklæring fra en godkendt revisor.

Det er muligt at foretage en kapitalforhøjelse ved overførelse af overskud eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i fondens første regnskabsår, medmindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet. Det er således i modsætning til en kapitalnedsættelse ikke et krav, at fonden skal have aflagt mindst én årsrapport, før der kan ske en kapitalforhøjelse.

Bestyrelsen foretager de ændringer af vedtægten, der er en nødvendig følge af kapitalforhøjelsen. Sådanne ændringer kræver, som den eneste form for vedtægtsændring, ikke tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Hvis en fond modtager arv, gave eller lignende bidrag, som skal tillægges fondens grundkapital og må betragtes som væsentlig, så skal gavegiver, bidragsyder el.lign. angives i vedtægten, og vil være en vedtægtsændring, der, sammen med den nye angivelse af grundkapitalen, er en nødvendig følge af en kapitalforhøjelse. Dette skyldes, at fondens væsentlige gavegivere, bidragsydere el.lign., i alle henseender i forhold til erhvervsfondsloven, sidestilles med fondens stifter. Hvis det er fondens stifter, der giver fonden en væsentlig gave, skal stifter ikke også anføres som væsentlig gavegiver i vedtægten.

Det skal her bemærkes, at en erhvervsdrivende fond godt kan tilføres midler, f.eks. ved arv eller gave, uden at der er tale om en kapitalforhøjelse i erhvervsfondslovens forstand, såfremt disse midler ikke skal tillægges grundkapitalen. I sådanne tilfælde skal der ikke ske registrering til Erhvervsstyrelsen. Hvis grundkapitalen ønskes forhøjet ved indskud af en arv, gave eller lignende forudsætter det derfor, at bestyrelsen træffer beslutning herom.

Hvis bestyrelsen i forbindelse også foretager andre ændringer af vedtægten, skal disse dog behandles efter de normale regler for vedtægtsændringer. Se i den forbindelse Erhvervsstyrelsens vejledning om vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde. 

Ved kapitalforhøjelser, hvor indbetaling sker i andre værdier end kontanter, finder reglerne i lovens §§ 32-34 om indskud af grundkapital i andre værdier end kontanter tilsvarende anvendelse, hvilket betyder er som udgangspunkt skal udarbejdes en vurderingsberetning. For nærmere herom se afsnit 2.2 og 2.3.

En kapitalforhøjelse, hvor indbetalingen sker i andre værdier end kontanter indebærer derfor, at indskuddet skal have en økonomisk værdi, og ikke kan bestå i pligten til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Det indebærer også, at der ikke kan ske en kapitalforhøjelse ved indskud af en fordring på stiftere eller væsentlige gavegivere.

Det er ikke være muligt at foretage en kapitalforhøjelse ved gældskonvertering i en erhvervsdrivende fond. Eftergivelse af en gæld som led i forhøjelse af grundkapitalen vil således skulle behandles som en kapitalforhøjelse, der sker ved indskud af andre værdier end kontanter.

I forbindelse med registreringen af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen skal følgende dokumenter vedlægges:

• Et referat for bestyrelsesbeslutning om kapitalforhøjelsen, 
• en opdateret og dateret vedtægt,
• en vurderingsberetning eller ledelsesberetning (såfremt indbetalingen sker i andre værdier end kontanter), og
• oplysninger om fondens omkostninger, som er forbundet med kapitalforhøjelsen.

Hvis kapitalforhøjelsen sker ved arv, gave eller lignende bidrag, anbefaler Erhvervsstyrelsen, at der også vedlægges et gavebrev, som dokumentation.

Bestyrelsens beslutning om at forhøje fondens grundkapital skal, som enhver anden bestyrelsesbeslutning, indføres i bestyrelsesprotokollen, og må i det mindste angive

• det beløb, som grundkapitalen skal forhøjes med, 
• på hvilken måde, kapitalen skal forhøjes (overførsel af reserver mv. eller som gave), og 
• med hvilke midler, kapitalen skal forhøjes (kontakt eller andre værdier end kontanter).

Bestyrelsesprotokollen skal også indeholde oplysninger om, at bestyrelsen foretaget de ændringer af vedtægten, der er en følge af forhøjelsen. Erhvervsstyrelsens anbefaler, at det fremgår meget tydeligt af bestyrelsesprotokollen, at det alene er oplysningerne grundkapitalen i vedtægten, der er blevet ændret, således at der ikke er tvivl om, at bestyrelsen ikke har foretaget andre ændringer af vedtægten.

En kapitalforhøjelse skal registreres i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning senest 2 uger efter kapitalforhøjelsen er vedtaget. Kapitalforhøjelsen kan ikke registreres, før overførelsen eller indbetalingen har fundet sted.

Det er ikke muligt at fortryde en kapitalforhøjelse, når den er blevet registreret. I dette tilfælde er den eneste mulighed at foretage en kapitalnedsættelse efter erhvervsfondslovens regler herom. Se i den forbindelse Erhvervsstyrelsens vejledning om kapitalnedsættelse.

Beslutningen om kapitalforhøjelse bortfalder, hvis Erhvervsstyrelsen registreringsnægter den, Dette kan eksempelvis ske, hvis en fristoverskridelse er så betydelig, at registreringen ikke længere vurderes at have aktualitetsværdi. En kapitalforhøjelse bortfalder altid, hvis registrering ikke er sket i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning senest 12 måneder efter bestyrelsens beslutning om at forhøje kapitalen.

Først når registreringen er blevet gennemført hos styrelsen, anses grundkapitalen forhøjet med den samlede værdi af kapitalforhøjelsen. Det er dermed ikke datoen for bestyrelsens beslutning om at forhøje grundkapitalen, som er afgørende.